Parter

A
(advokat Thomas Frøbert)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen).

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Stig Glent-Madsen og Kim Sommer (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for foretagelse af straksfradrag i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2. Spørgsmålet er, om sagsøgeren, A, ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag for indkomståret 2001 er berettiget til at medregne driftsbygninger, der er forbundet med det øvrige bygningskompleks med forbindelsesbygninger.

Påstande

A har nedlagt følgende påstande

Påstand 1	Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at det samlede afskrivningsgrundlag for bygningsdelene nr. 1 - 8 samt nr. 11, jf. sagens bilag 8, på As landbrugsejendom, ...1, skal indgå i beregningsgrundlaget for As straksfradrag efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 2, for indkomståret 2001.
Påstand 2	Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at det fulde afskrivningsgrundlag for den afskrivningsberettigede gyllebeholder (bygningsdel nr. 9, jf. sagens bilag 8) på As landbrugsejendom, ...1, skal indgå i beregningsgrundlaget for As straksfradrag efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 2, for indkomståret 2001.

A har erklæret, at påstand 2 kun er relevant, såfremt hun får medhold i påstand 1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen har været hovedforhandlet for landsretten 7. november 2007 og den 17. maj 2010. I den mellemliggende periode har der blandt andet været foretaget syn og skøn.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 30. maj 2005 afsagt kendelse i sagen. Af kendelsen, der omhandler indkomståret for 2001 for A, fremgår blandt andet

"...

Klagen vedrører nægtet straksfradrag selvangivet med 128.441 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Straksfradrag ansættes til 53.848 kr.

Møde mv.

Repræsentanter for Landsskatteretten har den 30. september 2004 besigtiget ejendommen, hvorunder klageren og hendes repræsentant har haft adgang til mundtlig forhandling. Der er efterfølgende indsendt supplerende oplysninger.

...

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klagerens ejendom benyttes til svineavl og er bebygget med en række bygninger, der dels er sammenbyggede i sider og gavle og forbundet med indre gennemgange, dels fremtræder som 2 selvstændige bygninger med egne gavle og tag, begge opført i 1998 og forbundet med de øvrige bygninger med ydre selvstændige mellemgange. Der er ifølge årsregnskabet selvangivet et straksfradrag på 128.441 kr. svarende til et beregningsgrundlag på 2.568.820 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet skattemyndighedens ansættelse med følgende begrundelse

"...

Skatteankenævnet finder at straksfradragsgrundlaget skal beregnes for den enkelte bygning, d.v.s. at bygninger forbundet med mellemgange og lignende skal opgøres hver for sig. Her er der jf. dette tale om 3 bygninger.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens punkt 5.

..."

I nævnets sagsfremstilling punkt 5 er foruden henvisninger til lovregler og praksis bl.a. anført følgende

"...

StraksfradragsgrundIaget skal beregnes for den enkelte bygning, d.v.s. at bygninger forbundet med mellemgange og lignende skal opgøres hver for sig. Her er der jf. dette tale om 3 bygninger og de enkelte bygninger anses at kunne fungere hver for sig.

Grundlaget til beregning af straksfradrag er herefter opgjort således

Maskinhus inkl. forlodsafskrivninger	35.138
øvrige avlsbygninger inkl. forlodsafskrivninger (succession før 1982)	316.709
øvrige avisbygninger inkl. forlodsafskrivninger (succession efter 1982)	386.977
I alt	738.824
5 % heraf	36.942
- vedligeholdelse (forudsat vedr. samme bygning)	42.241
Max straksfradrag herefter	0

Skatteankenævnet stadfæster således skatteadministrationens afgørelse.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har i klagen til retten anført følgende

"...

Påstand

Det påstås, at bygningskomplekset på As ejendom er én bygning, således at beregningsgrundlaget til straksfradrag skal opgøres til 3.413.655 kr., og at straksfradraget skal beregnes som 5 % heraf.

Det selvangivne straksfradrag er opgjort som

5 % af 3.413.655 kr., i alt	170.683 kr.
- vedligeholdelsesudgifter, i alt	42.241 kr.
Selvangivet straksfradrag, i alt	128.441 kr.

Det selvangivne straksfradrag på i alt 128.441 kr. fastholdes.

Sagens faktiske omstændigheder

A ejer og driver en landbrugsejendom beliggende ...1. Ejendommen er på 25,3 ha.

As ægtefælle ejer en landbrugsejendom beliggende ...2. Denne ejendom er på 9,8 ha.

Ejendommene drives med planteavl og en svineproduktion på ca. 325 årssøer.

I 2001 er der foretaget en renovering af den del af bygningskomplekset på ...1. Udgiften hertil er i alt 243.011 kr., heraf vedrører 200.770 kr. forbedringsudgifter og 42.241 kr. vedrører vedligeholdelsesudgifter.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet finder i deres afgørelse, jf. vedlagte bilag 1, at

"...

Straksfradragsgrundlaget skal beregnes for den enkelte bygning, dvs. at bygninger forbundet med mellemgange og lignende skal opføres hver for sig. Her er der jf. dette tale om 3 bygninger.

..."

I sagsfremstillingen på s. 7 anfører Skatteankenævnet følgende i deres endelige afgørelse

"...

Skatteankenævnet finder, at der er tale om 3 bygninger på klagers ejendom ud fra tegningen, jf. bilag 3.

Skatteankenævnet finder, at bygningerne alene er forbundet med hinanden via afskrivningsbroer, hvilket bevirker, at der bliver tale om selvstændige bygninger.

..."

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Retten skal indledningsvis bemærke, at sagen for retten alene angår spørgsmålet om opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag og det deraf afledte fradrag.

Der er efter rettens opfattelse med den nye afskrivningslov sket en skærpelse at, hvad der kan betragtes som en tilbygning og som kan omfattes af reglerne om straksfradrag i § 18.

Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. behandles udgifter til tilbygning kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygning derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må bygningen behandles som en selvstændig ny bygning.

Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at selvom en såkaldt "afskrivningsbro" i form af en mellemgang eller en løbegang tjener et driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter afskrivningslovens nye formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde at der foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand. En sådan forståelse er efter rettens opfattelse i overensstemmelse med formålet med stramningen af reglerne om straksfradrag.

Retten kan således ikke tiltræde repræsentanternes hovedsynspunkt om, at der ved den nye afskrivningslov ikke er sket en ændring i forståelsen fl hvad der ved større bygningskomplekser i afskrivningsmæssig henseende skal forstås som én sammenhængende bygning.

Det tidligere anvendte produktionssynspunkt kan efter rettens opfattelse af de nye regler ikke lægges til grund for sagens afgørelse.

Afskrivningsgrundlagene ultimo 2000 for de to selvstændige tilbygninger, der er forbundet med det øvrige bygningskompleks med selvstændige mellemgange, der efter lovændringen i 1999 skattemæssigt må betragtes som "afskrivningsbroer", kan derfor ikke medtages ved opgørelsen af straksafskrivningsgrundlaget for 2001.

Efter de foreliggende oplysninger kan straksafskrivningsgrundlaget efter rettens opfattelse herefter opgøres således

afskrivningsgrundlag ifølge skatteankenævnets opgørelse	738.824 kr.
renovering løbeafdeling	800.000 kr.
forbedring halmlade	261.759 kr.
forholdsmæssig værdi af ny gylletank 215.000 kr. x 1.181/2.095 =	121.200 kr.
ialt	1.921.783 kr.
der kan straksafskrives med 5 % =	96.089 kr.
minus vedligeholdelse	42.241 kr.
straksfradrag	53.848 kr.

Det bemærkes, at der ved beregningen af den forholdsmæssige værdi af gylletank efter rettens opfattelse alene kan medregnes etagearealet for de stalde der indenfor den enkelte bygning eller det bygningsafsnit, der efter de nye regler betragtes som én bygning, er forbundet til gyllebeholderen, men derimod ikke etagearealer for f.eks. lader og maskinhuse, der ikke er forbundet til gyllebeholderen, selvom disse etagearealer måtte indgå som en del af hvad der efter de nye regler måtte betragtes som én bygning.

Ansat straksfradrag 0 ændres derfor til 53.848 kr.

..."

Det er oplyst, at de udgifter, som A ønsker straksafskrivning for, er afholdt på bygning 3 og 5.

Under sagens behandling for landsretten er der fremlagt en skitse med bygningskomplekset på ejendommen, hvor bygningsdelene er nummererede (bilag 8). Der er endvidere fremlagt en række billeder af ejendommens bygninger og indretningen heraf.

Det er oplyst, at det samlede antal kvadratmeter for bygningskomplekset - bortset fra gylletankene og bygning nr. 12 - er 2.582. Fradrages bygning 8 er det samlede antal kvadratmeter 2.207. Bygning nr. 1 - farestalden - udgør 392 kvadratmeter heraf, og bygning nr. 2 - smågrisestalden - udgør 522 kvadratmeter heraf.

ØJ, R1, har i en erklæring af 19. oktober 2004 bl.a. oplyst, at

"mellembygningerne er lavet i en størrelse (5 m x 2,4 m indv.), så de udgør arbejdsrum, hvor der opbevares medicin og teknisk udstyr, og hvor sprøjter og andre remedier kan rengøres efter brug."

Skønsmændene driftsleder KN og lektor JN har den 26. maj 2009 afgivet skønserklæring. Af skønserklæringen fremgår følgende - idet det dog bemærkes, at de stillede spørgsmål er indsat umiddelbart før besvarelsen af de enkelte spørgsmål

"...

Skønstemaet er besvaret således at driftsleder KN er ansvarlig for besvarelserne af spørgsmålene 1, 2, 3, 4, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18, og lektor JN er ansvarlig for besvarelserne af øvrige spørgsmål.

Flyfoto fra http://kort.arealinfo.dk viser

at	bygningsdelene 3, 4, 5, 6, 7 og 13 eksisterede i foråret 1995.
at	bygningsdelene 1, 2, 9 og 11 er etableret mellem 1995 og 1999.
at	bygningsdel 8 er etableret mellem 1999 og 2002
at	bygningsdelene 10 og 12 er etableret mellem 2004 og 2006.

Svineproduktionen på ejendomme er etableret i 1998, hvor farestalde og smågrisestalde er indrettet i nye bygninger og hvor eksisterende kvægstalde er ombygget til løbe- og drægtighedsstalde. Fra 1998 og frem til omkring 2005 omfattede svineproduktionen på ejendommen alene produktion af smågrise, der ved en alder på omkring 11 uger (30 kg) blev solgt eller overført til en slagtesvineproduktionsejendom. Omkring 2005 blev der bygget en ny slagtesvinestald som gjorde det muligt at opfede en del af de producerede smågrise, til de leveres til slagteriet ved en vægt omkring 105 kg.

Anvendelsen af de enkelte bygningsdele er

1.	Farestald, hvor drægtige søer indsættes få dage før forventet faring og hvor de derefter går sammen med deres afkom i ca. 4 uger.
2.	Smågrisestald, hvor grisene indsættes når de forlader farestalden og hvor de går indtil de vejer omkring 30 kg og er 10-11 uger gamle.
3.	Eksisterende stald, som udgør reservekapacitet i forhold til de dyr der indgår i bygningsdel 5, 6 og 7.
4.	Lade, der benyttes til opbevaring af foder m.h.b. på at forsyne bygningsdelene 1, 2, 3, 5, 6 og 7.
5.	Løbeafdeling, hvor søer indsættes fra farestalden og hvori de løbes (befrugtes) ca. 5 dage efter de er fravænnet.
6.	Drægtighedsstald, hvor søerne er opstaldet mens de er drægtige. Få dage før forventet faring indsættes de dog i farestalden. (drægtighedsperioden er ca. 115 dage).
7.	Som ovenfor
8.	Halmlager, der anvendes til oplagring af halm, der primært benyttes til strøelse i bygningsdel 6 og 7.
9.	Gylletank til oplagring af gødning.
10.	Gylletank til oplagring af gødning.
11.	Fortank, der benyttes som pumpebrønd m.h.b. at pumpe gyllen til gyllebeholderen. Fortanken modtager gylle fra alle staldafsnit og pumper den videre til begge gyllebeholdere.
12.	Slagtesvinestald, til opfedning af slagtesvin i perioden hvor de vokser fra ca 30 kg til ca. 105 kg.

Spørgsmål 1

Hvilken del af svineproduktionen finder sted i bygningsdel 1 og 2, jf. sagens bilag 8?

Bygningsdel 1 er en sektionerede farestald med 5 sektioner, hvor drægtige søer indsættes få dage før forventet faring og hvor de derefter går sammen med deres afkom i ca. 4 uger.

Bygningsdel 2 er en sektionerede smågrisestald med 8 sektioner, hvor grisene indsættes når de forlader farestalden og hvor de går indtil de vejer omkring 30 kg og er 10-11 uger gamle.

Spørgsmål 2

Er den del af svineproduktionen, som finder sted i bygningsdel 1 og 2 en sædvanlig del af en svineproduktion?

Ja, produktionen som foregår i bygningsdel 1 og 2 er en sædvanlig del af produktionen i et sohold.

Spørgsmål 3

Er der en produktionsmæssig sammenhæng mellem produktionerne i bygningsdel 1 og 2 og den øvrige del af bygningsmassen?

Ja, bygningsdel 1 aftager de højdrægtige dyr som går i bygningsdel 6 og 7, når de skal fare (føde), og bygningsdel 2 aftager smågrisene som bliver født i bygningsdel 1, når de er klar til fravænning.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende ønskes en redegørelse for den produktionsmæssige sammenhæng.

Der er sammenhæng mellem det antal pladser som er i drægtighedsstalden, og det antal pladser som er i farestalden, ligeledes er der sammenhæng mellem antal pladser i farestalden og det antal pladser der er i klimastaldene.

Spørgsmål 5

Er bygningsdel 1 og 2, jf sagens bilag 8, fysisk sammenbygget med det resterende bygningskompleks (forstået som bygningsdelene 3-8 samt 11)?

Ja. bygningsdel 1 og 2 er sammenbygget med det resterende bygningskompleks.

Spørgsmål 6

Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende bedes det beskrevet, hvordan bygningsdel 1 og 2 er sammenbygget med det resterende bygningskompleks.

Sammenbygningen er udført som en lav mellembygning.

Spørgsmål 7

Deler bygningsdel 1 og 2 varme, el- og foderforsyning med det resterende bygningskompleks?

Ja, bygningsdel 1 og 2 har fælles varme-, el- og foderforsyning med det resterende bygningsanlæg.

Spørgsmål 8

Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, bedes det oplyst, om der kunne være etableret fælles varme-, el- og foderforsyning mellem bygningsdel 1 og 2 og det resterende bygningskompleks, såfremt bygningsdel 1 og 2 ikke var sammenbygget med det resterende bygningskompleks.

Ja, det ville have muligt at etablere fælles varme-, el- og foderforsyning selvom bygningerne ikke havde været sammenbygget.

Spørgsmål 9

Deler bygningsdel 12 varme-, el- og foderforsyning med det resterende bygningskompleks?

Bygningsdel 12 har fælles varme- og el-forsyning med det resterende bygningskompleks. Derimod har bygningsdel 12 egen foderforsyning.

Spørgsmål 10

Udgør bygningsdel 12 en selvstændig produktionsenhed med selvstændig foderforsyning?

Ja bygning 12 er en selvstændig produktionsenhed. til produktion af slagtesvin, det vil sige grise fra ca 30 kg til 105 kg, hvor de leveres til slagteriet, stalden har sin egen foderforsyning.

Spørgsmål 11

Til hvilke formål benyttes mellemgangene mellem bygningsdel 1 og 2 og det resterende bygningskompleks?

Mellemgangene bruges til flytning af grise, mandskab, halm, foder etc.

Spørgsmål 12

Der ønskes en redegørelse for de bygningsmæssige krav, der blev stillet i "SPF-systemet" i 1998 og som stilles i dag.

I SPF-systemet skal grisene holdes inden for et afgrænset besætningsområde og der skal udarbejdes en skitse over besætningsområdet, som skal omfatte alle afsnit med grise i. Der skal være mindst 50 m til besætningsområder med grise af anden/lavere sundhedsstatus (krav for SPF-besætninger oprettet før 1/1 2000, herefter er afstandskravet øget til 100 m for blå SPF-besætninger)

Spørgsmål 13

Er det hensigtsmæssigt, at bygningsdel 1 og 2 er forbundet med det resterende bygningskompleks, såfremt sagsøgers svineproduktion skal opfylde de regler, som gælder for svineproduktion under SPF-systemet, jf. bilag 13 og 14, herunder

a.	Ville svineproduktionen omfattende det hos sagsøger etablerede sohold med tilhørende smågriseproduktion kunne fungere på en hensigtsmæssig måde i det pågældende staldanlæg uden sammenbygning mellem bygningsdel i og 2 og det resterende bygningskompleks?
b.	Er den principielle udførelse af staldanlægget gennemført, som det i 1998 var kutyme for et integreret sohold med egen smågriseproduktion?
c.	Ville staldanlægget uden sammenbygning mellem de pågældende staldafdelinger kunne overholde kravene til smittebeskyttelse, jf. SPF reglerne?

Ad 13a

Nej, der skal flyttes grise ugentligt mellem disse staldafsnit og mandskab skal typisk udføre tilsyn og andre arbejdsopgaver flere gange dagligt i farestalden og fravænningsstalden.

Ad 13b

Ja. - knopskydning var typisk dengang og overdækkede/afskærmede forbindelsesgange var almindelige i besætningsområder i SPF-systemet for at leve op til hygiejnekrav om ingen adgang for fugle, gnaver, hunde eller katte.

Der var fokus på øget fysisk adskillelse mellem staldafsnit med forskellige aldersgrupper.

Ad 13c

Ja, - intern transport mellem staldafsnittene i f.eks. en traktorbugseret levedyrsvogn eller liftkasse kunne godkendes hvis proceduren og smittebeskyttelsen var beskrevet i 1998. De aldersgrupper som flyttes mellem farestalde og smågrisestalde er det dog ikke hensigtsmæssigt at transportere via en mobil transport udsat for årstiderne og vejr og vind da de er særlig sarte. Siden 22/12 2004 må højdrægtige søer iht. til EU's transportregulativ ikke transporteres de sidste 12 dage før faringen.

Spørgsmål 14

Er det nødvendigt, at bygningsdel 1 og 2 er forbundet med det resterende bygningskompleks, såfremt sagsøgers svineproduktion skal opfylde de regler, som gælder for svineproduktion under SPF-systemet, jf. bilag 13 og 14?

Ja det er det i dag ifølge pkt. 13c.

Hvis grisene skal flyttes ved egen kraft, var det et SPF-krav i 1998, at dette skete via en drivgang med fast underlag, og afskærmet mod fugle, gnavere og katte/hunde.

Spørgsmål 15

Såfremt spørgsmål 13 og/eller 14 besvares bekræftende ønskes det oplyst, om den måde, hvorpå bygningsdel 1 og 2 er forbundet med det resterende bygningskompleks på, fører til, at sagsøgers svineproduktion kan opfylde de såkaldte SPF-regler.

Ja, da forbindelsesgangen har et fast vaskbart underlag og er tæt for fugle, katte/hunde og gnavere.

Spørgsmål 16

Det ønskes oplyst, om der vil være drifts- eller produktionsmæssige fordele eller ulemper forbundet med en fysisk adskillelse mellem bygningsdelene 1 og 2 og det resterende bygningskompleks.

Ugentlige omflytninger af grise vil blive besværliggjort og forsinket for både personale og husdyrene hvis der ikke var en fast forbindelsesgang.

Separate bygninger/staldafsnit til de respektive aldersgrupper: pattegrise og fravænnede grise adskilt fra andre aldersgrupper: søer og ung- og slagtesvin var der øget fokus på siden 1980érne. Årsagen var at amerikanske erfaringer med Segregated Early Weaning (SEW) viste reducerede problemer med smitteoverførslen af almindelige produktionssygdomme mellem søer og fravænnede grise samt ældre ung- og slagtesvin og dermed øget produktivitet.

Introduktion af nye produktionssygdomme blandt svin i Danmark som virusinfektionen PRRS i 1992 viste også at fysisk adskillelse mellem aldersgrupper i praksis var yderst hensigtsmæssigt for at begrænse sygdomstab, samt for at give produktionssikkerhed på sigt. I perioden 1996-1998 spredtes PRRS-sygdommen sig især vest for Storebælt og sygdomstabene og afklaringen i den forbindelse gjorde det til god rådgivning, at stalde blev renoveret eller nybygget med en kraftig fysisk adskillelse mellem aldersgrupperne.

Spørgsmål 17

Såfremt bygningsdel 1 og 2 ikke var sammenbygget med det eksisterende bygningskompleks ønskes en beskrivelse af hvilke foranstaltninger sagsøger skulle tage i det daglige for at sagsøgers svineproduktion fortsat kunne opretholde en SPF-status.

Opførelse separat forrum med tøj og støvleskift til stald 1 og stald 2.

Anskaffelse og godkendelse af levedyrsvogn/liftkasse egnet til at flytte højdrægtige søer samt nyfravænnede pattegrise. Højdrægtige søer sidste 12 dage før faring må ikke flyttes mobilt efter 2004.

Spørgsmål 18

Kunne sagsøger i 1998 på anden måde end ved opførelsen af bygningsdel 1 og 2 have udvidet sit eksisterende bygningskompleks, således at det driftsmæssige formål med bygningsdel 1 og 2 blev opfyldt og således at SPF-reglerne fortsat var opfyldt.

Bygning 1 og 2 kunne evt. være samlet i en bygning hvor staldafsnittene er adskilt med murværk. Flytning via en staldgang adskilt fra farestald og smågrisestaldene med murværk og lufttætte døre. Risikoen for luftoverført smitstof mellem staldafsnittene vil dog nok være større end den fysiske adskillelse på >20 m. som faktisk er tilstede med nuværende 2 bygninger.

Spørgsmål 19

Skønsmanden bedes beskrive, hvilke konstruktionsmæssige, herunder brandsikringsmæssige forhold, der skulle iagttages, såfremt det i 1998 eksisterende bygningskompleks skulle udvides på anden måde end sket med et areal svarende til bygningsdel 1 og 2.

Det forudsættes, at der tænkes på en direkte sammenbygning uden mellembygning. Udvidelsen med bygningsdel 1 og 2 bringer det samlede bygningsareal op på over 2000 m² og dette medfører at der skal udføres en brandsektionering. Brandsektioneringen indebærer at der skal benyttes særlige brand- sikre konstruktioner (BS60) hvor sektioneringen foretages. Det ville godt kunne have ladet sig gøre at indbygge sådanne brandsikre konstruktioner i og omkring en direkte sammenbygning af bygningsdel 1 og 2 med det øvrige bygningsanlæg. Men det ville antageligt have betydet meromkostning og forringe vilkårene m.h.t. ventilation af bygningsdel 5 og mht. hensigtsmæssig placering af værktøj og forbrugsstoffer.

Spørgsmål 20

Skønsmanden bedes redegøre for, om det ville ændre på kravene til brandsektionering, om bygningsdelene 1 og 2 blev tilbygget den eksisterende bygningsmasse med mellemgange eller om udvidelserne var bygget direkte på den eksisterende bygningsmasse.

Kravene til brandsektioneringen vil være de samme, men vilkårene for at opfylde kravene er forskellige. Når udvidelsen forbindes med en mellembygning kan de krævede brandsikrede konstruktioner indbygges i nybygningen. Ved en direkte sammenbygning ville der skulle foretages komplicerede ændringer i de eksisterende konstruktioner.

Spørgsmål 21

Hvorledes er bygningsdel 1 og 2 faktisk brandsektioneret fra den eksisterende bygningsmasse?

Brandsektioneringen er udført ved at benytte de krævede brandsikre konstruktioner ved etablering af nybygningen.

Spørgsmål 22

Var det nødvendigt at udføre brandsektionering ved opførelsen af bygningsdel 8?

Bygningsdelene 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 13 udgør mindre end 2000 m² og der kræves derfor en ikke en egentlig brandsektionering ved etablering bygningsdel 8. (forudsat at bygningsdel 1 og 2 er sektioneret fra). Men da bygningsdel 8 sammen med bygningsdel 6 og eller bygningsdel 7 udgøre mere end 600 m² skal der foretages en brandcelleopdeling således, at områder med væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter kommer til at udgøre selvstændige brandceller. Såvel brandbelastningen som brandfaremomentet er væsentligt højere i bygningsdel 8 end i eksempelvis bygningsdel 6 og 7. Bygning 8 skulle således have været opført som sin egen brandcelle. Opdeling i brandceller forudsætter anvendelse af særlige sikrede konstruktioner (BD60), men kravene er ikke helt så strenge som ved brandsektionering.

Spørgsmål 23

Er der udført brandsektionering ved opførelsen af bygningsdel 8?

Nej, der er hverken udført brandsektionering eller brandcelleopdeling ved etablering af bygningsdel 8.

Spørgsmål 24

Det ønskes oplyst, om der kunne være ventilationsmæssige fordele ved at lade bygningsdel 1 og 2 sammenbygge med det eksisterende bygningskompleks ved mellemgange med vinduer, frem for at lave en alternativ udvidelse direkte på det eksisterende bygningskompleks.

Sammenbygning direkte på bygningsdel 5 ville hindre en jævn fordeling af luftindtagene i facaden i bygningsdel 5, og dermed forringe mulighederne for at opnå en god luftfordeling i denne bygningsdel. Så sammenlignet med alternativet er der ventilationsmæssige fordele ved den løsning der er valgt.

Spørgsmål 25

Såfremt spørgsmål 18 besvares bekræftende, ønskes et skøn over, om det ville være billigere eller dyrere at opføre bygningsdel 1 og 2 som sket frem for en alternativ udvidelse af det eksisterende bygningskompleks.

Det vurderes at det ville være dyrere at sammenbygge bygningsdel 1 og 2 direkte på det eksisterende byggeri. Det skyldes dels de omtalte forhold vedrørende brandsektioneringen og dels at det er en kompliceret og tidskrævende specialopgave at sammenbygge den nye og gamle tagkonstruktion. Dertil kommer at eventuelle håndværkere vil være usikre på det nødvendige tidsforbrug og derfor kan forventes at være tilbøjelig til at indregne en forhøjet sikkerhedsmargen ved tilbudsgivning. Disse forhold vil ikke kunne opvejes af at mellembygningerne spares væk.

Spørgsmål 26

Der ønskes en beskrivelse at hvordan hver enkelt bygningsdel i det samlede bygningskompleks (bygningsdelene 1-8 og 11, jf. sagens bilag 8) er bygget sammen med resterende bygningskompleks.

Bygningsdel 1 og 5 er sammenbygget via en forbindelsesbygning.

Bygningsdel 2 og 4 er sammenbygget via en forbindelsesbygning.

Bygningsdel 3 er bygget vinkelret sammen med bygningsdel 5 således at tagfladen fra bygningsdel 3 er ført ind over bygningsdel 5´s tagflade. Staldrummene er adskilt med muret væg. Det ersandsynligt at der på loftet er åben forbindelse mellem de to bygningsdele (loftrummet blev ikke efterset ved besigtigelsen).

Bygningsdel 4 er etableret som en forlængelse af bygningsdel 5. Adskillelsen udgøres af bygningsdel 5´s oprindelige gavl.

Bygningsdel 6 er etableret som en forlængelse af bygningsdel 5. Adskillelsen udgøres af bygningsdel 5´s oprindelige gavl.

Bygningsdel 7 er etableret vinkelret på bygningsdel 6, således at et par meter af bygningsdels 7´s facade er fælles med bygningsdel 6´s gavl.

Bygningsdel 8 er etableret vinkelret på bygningsdel 6 og i forlængelse af bygningsdel 7. Bygningsdel 7 og 8 har fælles tagflader og tagfladerne fra bygningsdel 6 er forlænget og sammenbygget med en af bygningsdels 7 og 8´s fælles tagflader. Der er åben forbindelse mellem bygningsdel 6, 7 og 8.

..."

Parterne er enige om, at bygning nr. 8 er opført i 1999 - 2000.

Forklaringer

BA har den 7. november 2007 forklaret, at han er gift med A. På ejendommen er der smågriseproduktion. Grisene avles og fodres op til 30 kilo, hvorefter de sælges. I 1998 opførte de tilbygningerne nr. 1 og 2. Hans svigerfar havde ejendommen tidligere, og den blev da benyttet til kvæg. I 1997 havde de efter aftale med ØJ besluttet at ændre produktionen. Nogle af de tidligere stalde, der blev anvendt til køer og foder, kunne godt bruges til svineproduktion. Der skulle imidlertid bygges en farestald og en stald til smågrise. SPF reglerne er årsag til, at bygning nr. 1 og 2 er "hæftet" på de øvrige bygninger. Reglerne medfører, at man ikke må gå ind og ud af bygningerne. Også grisene skal frem og tilbage inde i bygningerne. Søerne er først i bygning nr. 5, 6 og 7. Derefter skal de i bygning nr. 1 i op til en uge før faring. Fire uger efter faring fravænnes grisene, og hold på 25 - 30 grise drives fra bygning nr. 1 og ned gennem bygning nr. 5 og 4 til bygning nr. 2. I bygning nr. 4 er der en afskærmning til den øvrige del af bygningen. Der er døre mellem de forskellige bygninger. Det ville kræve flere tøjskift og vask, hvis ikke stald nr. 1 og 2 var sammenhængende med de øvrige bygninger.

Hvis en gris kommer udenfor, skal den aflives. Varme, foder og el fordeles centralt til de enkelte bygninger. Der er et fyr i bygning nr. 5. Foderanlægget er i bygning nr. 4, og derfra forsynes de øvrige stalde. Det er ikke muligt at lave en smågriseproduktion uden bygning nr. 1 og 2. Af drifts- og omkostningshensyn skal der være en sammenhæng mellem de forskellige bygninger. Da bygningskonstruktionen blev planlagt, foretog de ikke skattemæssige overvejelser. I 2001 lavede de bokse til hver enkelt so i bygning nr. 5, og i nr. 3 lagde de nyt gulv. I bygning nr. 1 og 2 er der andre udgange. I nr. 1 er der en dør modsat forbindelse til bygning nr. 5. Af den dør smides de døde grise ud. Døren kan ikke åbnes udefra. I bygning nr. 2 er der tilsvarende en dør modsat forbindelsen til bygning nr. 4. Denne dør kan åbnes udefra og anvendes ved afhentning af grisene. Hele komplekset har kun én indgang, og det er i nr. 5. Der er fladt tag over mellemgangene og et spidst tag på de øvrige bygninger. Murværket fra bygningerne nr. 1 og 2 er gennemgående i mellemgangene. Mellemgangene er ca. 5 m lange og 2,4 m brede. I produktionen er der ugehold, hvilket betyder, at der flyttes grise ca. en gang om ugen. Bygning nr. 2 er opdelt i 8 sektioner, og nr. 1 i er opdelt i 5. Også i 1998 var de underlagt SPF reglerne.

ØJ har den 7. november 2007 forklaret, at han er ansat i R1, og han har afgivet en erklæring om produktionen den 19. oktober 2004. Han har været svineproduktionskonsulent i 10 år. Han rådgiver blandt andet om tilrettelæggelse af produktion og om indretning af stalde. Han fik en henvendelse fra A, der i 1998 skulle overtage sin fars gård. Hun ønskede at omlægge den eksisterende kvægproduktion til en SPF produktion med ca. 300 søer. Der var nogle gamle bygninger til rådighed, og han vurderede, hvad disse bygninger kunne anvendes til. I bygning nr. 6 og 7 skulle der være drægtige søer. Badefaciliteter, kontor, indgang og omklædning skulle være i bygning nr. 5, der tillige skulle være løbeafdeling. Der skulle etableres yderligere plads, og derfor blev bygning nr. 1 og 2 bygget. Der blev taget højde for vindretningen for at undgå luftvejssmitte. Indenfor 21 uger bevæger en so sig gennem bygningerne. Der var oprindeligt ca. 2000 kvadratmeter driftsareal, og det betyder, at der skulle brandsektioneres.

Bygningerne er forskelligartede. Bygningerne nr. 4 og 6 er udført i en let stålpladekonstruktion. Bygning nr. 5 er lavet af mursten. Hvis ikke mellemgangene blev lavet, skulle der brandsektioneres, og det ville kræve, at noget af det eksisterende murværk skulle nedbrydes. Også vinduernes placering gav problemer, såfremt mellemgangene ikke blev etableret. I en løbeafdeling skal der være flest mulige vinduer. Af ventilationsmæssige og bygningstekniske årsager var det således en god løsning at lave mellemgange. Hvis bygning nr. 1 og 2 var placeret længere væk fra de øvrige bygninger, ville arbejdet blive besværliggjort og fordyret. Der skulle tillige være fælles indgangsfaciliteter for at blive i SPF systemet. I mellemgangene er der også højtryksrenser, medicinrum og medicinudstyr. De er derfor bredere end almindelige gange. Foderrør er ført igennem mellemgangene. Foderladen og fyret forsyner de øvrige bygninger med henholdsvis foder og varme. Det er en fordel, at foderrørerne ikke skal transportere foder over længere afstande. Fra rum nr. 4 til smågrisestalden skal der være mulighed for at køre med en fodervogn. Der har ikke ham bekendt været skattemæssige overvejelser i forbindelse med konstruktionen af bygningerne. Han har den 6. november 2007 taget en række billeder af ejendommen. Bygning nr. 8 er opført efter bygning 1 og 2.

Skønsmanden KN har den 17. maj 2010 forklaret, at SPF-reglerne betyder. at svinene er fri for visse sygdomme, og der er særlige regler for mennesker, der færdes i forbindelse med besætningen. Det er en økonomisk fordel for producenterne, hvis produktionen sker efter SPF-reglerne. Staldafsnittene skal være sammenbyggede for at undgå, at der skal skiftes tøj og støvler, når man går fra den ene stald til den anden. Man skal typisk være i staldene 2 - 4 gange om dagen. Højdrægtige søer flyttes typisk en uge før faring, hvilket er det driftsmæssige mest hensigtsmæssige. Hvis bygningsafsnittene var adskilt, så kunne fodring ske via rørsystem. Det er dog en fordel, at bygningerne er sammenbyggede. Hvis man skal flytte en fodersæk fra en bygning til en anden, skal sækken i karantæne, hvis den har været i fri luft. Bygningerne på ejendommen - bortset fra bygningsdel nr. 12 - fremstår som én produktionsenhed. Farestalden og smågrisestalden skal være adskilt, da der skal være forskellige temperaturer i staldene, og der er således en driftsmæssig begrundelse for opdelingen. Man kan imidlertid godt forestille sig, at der alene var en væg, der adskilte de to stalde. Der er dog forskelligt sundhedspres på staldtyperne, og han vil derfor selv foretrække, at staldene ligger med en vis afstand.

Procedure

A har til støtte for påstand 1 overordnet gjort gældende, at der er en sådan sammenhæng mellem bygningsdelene nr. 1 og 2 og det resterende bygningskompleks (bygningsdelene nr. 3 - 8 samt 11), at alle de nævnte bygningsdele skal betragtes som én bygning med den virkning, at de alle skal indgå i beregningsgrundlaget for straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.

A har i første række gjort gældende, at lovkravet til sammenhæng mellem de enkelte bygningsdele ikke blev ændret ved den nye afskrivningslov i 1998, og at kravene i øvrigt var opfyldt i 2001. Bygningsbegrebet i afskrivningslovens § 14 er efter den nugældende afskrivningslov uændret i forhold til den tidligere afskrivningslov i relation til straksfradrag, og samtlige bygningsdele skal således medregnes som grundlag for fradraget. Der er ikke hjemmel til at kræve, at bygningsdelene nr. 1 og 2 skal udgøre en naturlig del af de resterende bygningsdele, for at de skal medregnes i grundlaget for straksfradrag. Bygningsdelene nr. 1 - 8 og 11 blev forud for den nugældende afskrivningslov betragtet som én bygning, da der er en direkte fysisk sammenhæng og indre gennemgang mellem de enkelte bygningsdele.

A har i anden række gjort gældende, at bygningsdelene nr. 1 og 2 skal betragtes som en naturlig del af det resterende bygningskompleks, og at kravene til sammenhæng mellem de enkelte bygningsdele således var opfyldt i 2001, uanset om reglerne herom blev skærpet i 1998. Skønserklæringen dokumenterer, at den valgte løsning med etablering af forbindelsesbygninger til bygningsdele nr. 1 og 2 er betinget af driftsmæssige og økonomiske omstændigheder. Driften tilsiger således, at der er en naturlig sammenhæng mellem de omhandlede bygningsdele og det øvrige bygningskompleks.

Skatteministeriet har overordnet gjort gældende, at bygningskomplekset (bygning nr. 1 - 8 samt 11) ikke kan anses som værende én bygning ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Overfor As principale anbringende har Skatteministeriet gjort gældende, at det er afgørende, om bygning nr. 1 og 2 må anses for at udgøre selvstændige bygninger. Ved selvstændige bygninger kan der afskrives efter afskrivningslovens § 14, hvilket også fremgår af forarbejderne til afskrivningslovens § 18. Der er ikke grundlag for at antage, at de omhandlede bygninger er selvstændige i henhold til afskrivningslovens § 14. og samtidig har en anden status i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt.

Både formålet med afskrivningslovens § 18. stk. 2, og forarbejderne til bestemmelsen viser, at hensigten var at ændre på den hidtidige praksis med hensyn til, hvad der forstås ved én bygning.

Overfor As subsidiære anbringende har Skatteministeriet gjort gældende, at bygningerne nr. 1 og 2 ikke opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., om at udgøre en naturlig del af de eksisterende bygninger. Der er ikke tale om arealudvidelser af eksisterende bygninger, men selvstændige væsentlige bygninger, hvor den fysiske forbindelse er etableret ved lave forbindelsesbygninger af få meters bredde. Også arealerne af de to omhandlede bygninger i forhold til det samlede areal af bygningskomplekset tilsiger, at der er tale om væsentlige bygninger, der er forbundet med afskrivningsbroer. Den produktionsmæssige sammenhæng, der ikke bestrides er til stede, medfører ikke, at der er tale om én samlet bygningsmasse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at der er straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedringer, og at afskrivningsgrundlaget er den bygning, som udgifterne vedrører. Af § 18, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at udgifter til tilbygning behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Af bemærkningerne til lovforslaget til den nye afskrivningslov fremgår (Folketingstidende, Tillæg A, folketingsåret 1997-98, 2. samling, side 2492), at reglerne for anvendelse af straksfradraget foreslås strammet, idet beregningsgrundlaget for dette fradrag fremover vil blive afskrivningsgrundlaget for kun den bygning, som bliver ombygget eller forbedret.

I bemærkningerne til afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., hedder det videre (Folketingstidende, Tillæg A, folketingsåret 1997-98, 2. samling, side 2517)

"...

At tilbygningen" udgør en naturlig del af den eksisterende bygning" indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende.

..."

Landsretten finder, at det med vedtagelse af den nye afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998. var lovgivers hensigt at ændre på den hidtidige praksis med hensyn til, hvad der forstås ved én bygning.

Efter skønserklæringen og forklaringerne lægges det til grund, at den bygningsmæssige konstruktion er begrundet i driftsmæssige hensyn, og at der er særlige krav til den bygningsmæssige indretning, når der er tale om produktion i overensstemmelse med SPF-reglerne. Det lægges videre til grund, at det for produktionen på ejendommen er en fordel, at bygning nr. 1 og 2 har fælles varme-, el-, og foderforsyning med det resterende bygningskompleks, men at det vil være muligt at etablere fælles forsyninger, selvom bygningerne ikke er sammenbygget, og bygning nr. 1 og 2 vil således kunne fungere selvstændige.

Bygning nr. 1 og 2 er henholdsvis 392 kvadratmeter og 522 kvadratmeter eller i alt 914 kvadratmeter, hvilket udgør ca. 41 % af bygningskompleksets samlede antal kvadratmeter på i alt 2.207 - når bortses fra gylletankene og bygningerne nr. 8, der er opført efter bygningerne 1 og 2, og nr. 12. Opførelse af bygning nr. 1 og 2 indebar således en meget væsentlig udvidelse af det eksisterende bygningskompleks. Forbindelsesbygningerne til bygning nr. 1 og 2 er hver 12 kvadratmeter, og de adskiller sig fra de øvrige bygninger ved at have fladt tag.

Under hensyn til ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, og bemærkningerne til lovforslaget sammenholdt med de bygningsmæssige forholds fysiske fremtræden, finder landsretten - uanset at bygningerne er indrettet med en hensigtsmæssig drift for øje - at bygning nr. 1 og 2 er selvstændige bygninger, der ikke udgør en sådan naturlig del af det eksisterende bygningskompleks, at de kan medregnes i grundlaget for de omhandlede straksafskrivninger.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 20.000 kr. Beløbet udgør udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og sagens værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.