Spørgsmål

1. Skal eller kan AA Management A/S momsregistreres og få godtgjort moms af udgifter?
2. Skal eller kan AA Management A/S lægge moms på kapitaladministrationsgebyret til BB Invest K/S?
3. Hvis AA Management A/S har ikke-økonomisk aktivitet, der begrænser fradragsretten, er de så lønsumsafgiftspligtig for denne aktivitet?
4. Skal eller kan BB Invest K/S momsregistreres og få godtgjort moms af udgifter?
5. Er BB Invest K/S skattepligtig af renteindtægter eller andet afkast, hvis Årsregnskabet udviser et skattepligtigt overskud?

Svar

1. Nej.
2. Nej.
3. Se begrundelsen.
4. Nej.
5. Nej - Se begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

XX A/S står i spidsen for et projekt der, sammen med blandt andre Vækstfonden og Regionen, etablerer 2 nye selskaber, AA A/S (AA) og BB Invest K/S (BB), der skal rådgive, udvikle og eventuelt via lån eller indskud finansiere (udvalgte) vækstvirksomheder.

AA ejes af XX A/S. AA skal fungere som administrationsselskab og driftsselskab for aktiviteten.

Aktiviteten i AA består i at udvælge iværksættervirksomheder, samt at tilrettelægge og implementere det udviklingsforløb som de udvalgte iværksættere skal tilbydes - herunder indgå aftaler med rådgivere, coaches mv.

AA skal endvidere fungere som investeringsrådgiver for BB. Det er herefter AA's ansvar at indstille relevante, kvalificerede iværksættervirksomheder, der deltager i udviklingsforløbene, til finansiering fra BB.

AA har løbende indtægter i form af et kapitaladministrationsgebyr fra BB. Resten af finansieringen kommer som kapitalindskud og offentlige tilskud.

AA modtager tilskud fra bl.a. Vækstfonden og Regionalfonden (EU's Strukturfonde) som anvendes til udviklingsaktiviteter i AA. BB modtager indskud fra Vækstfonden og tilskud fra Regionalfonden.

Det fremgår af udkast til bevilling af støtte fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at tilskud gives på betingelse af blandt andet,

• at projektet gennemføres i overensstemmelse med det, der er oplyst i ansøgningen om projektets formål og budgetter,
• at det sikres, at Kommissionens Forordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 er overholdt, og at dette kan dokumenteres,
• at en på forhånd angivet andel af tilskuddet anvendes til investeringer gennem BB,
• at der 2 gange årligt indsendes statusrapporter for projektet samt perioderegnskaber.

BB ejes af AA og Vækstfonden i forening. BB's aktivitet består i at formidle kapital til udvalgte vækstvirksomheder i form af lån eller indskud til egenkapital.

BB har en investeringskomite med repræsentanter fra innovationsmiljøer fra de deltagende regioner, Vækstfonden og private investorer. Investeringskomiteen afgør på baggrund af indstillinger fra AA, hvilke iværksættervirksomheder der kan finansieres. Finansieringen skal uanset finansieringsinstrument ske på markedsvilkår - dvs. uden noget støtteelement.

AA forventes at have indtægter i form af renter eller kursgevinst. BB betaler et kapitaladministrationsgebyr til AA på en andel af kapitalen som honorar for AA's rolle som investeringsrådgiver.

AA og BB afholder som udgangspunkt hver deres egne omkostninger. Udgifter til forhandling og udarbejdelse af kontrakter i forbindelse med finansiering af porteføljevirksomheder, samt til vedligeholdelse og afvikling heraf, afholdes af AA.

AA og BB skal indsende et projektbudget til Erhvervs- og Byggestyrelsen, som skal indeholde alle relevante budgetposter herunder ikke-refunderbar moms. Moms der kan refunderes, kan ikke medtages som støtteberettiget beløb.

Formålet er at sikre støtte til dækning af udgift til moms af støtteberettigede udgifter enten ved at selskaberne kan få refunderet moms via SKAT eller ved at moms indgår som en ikke-refunderbar moms i ansøgningen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad. Spørgsmål 1:

Det er spørgers opfattelse, at AA, såfremt SKAT anser hele eller en del af administrationsgebyret fra BB for at være momspligtigt, vil være en momspligtig person med momspligtige aktiviteter. Det skal hertil tilføjes, at det ikke kan udelukkes, at AA vil kunne have eller på sigt vil få momspligtige leverancer udover dette administrationsvederlag. Spørger pointerer endvidere, at AAs ekspertise vil være almindelig momspligtig rådgivning, som berettiger til fuldt momsfradrag, jf. momslovens § 37.

Det er herefter spørgers opfattelse, at AA ikke skal begrænses i deres momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 2, for modtagne ikke momspligtige tilskud. Der henvises blandt andet til principperne i SKM2003.52.LSR, hvorefter en arkitekt ikke skulle begrænses i momsfradragsretten på trods af modtagne ikke momspligtige præmieindtægter, idet der ikke ansås for at være aktiviteter, der faldt udenfor momslovens anvendelsesområde.

Det er endvidere spørgers opfattelse, at man ikke kan udskille en del af den i øvrigt momspligtige virksomhed, som AA udøver, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke-økonomisk virksomhed.

Det er derfor spørgers opfattelse, at AA alene kan begrænses i deres momsfradrag vedrørende de finansielle aktiviteter, såfremt en del af administrationsvederlaget fra BB kan anses for momsfritaget, jf. momslovens § 13 og § 38, stk. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1 og 2:

Lovgrundlag:

Momslovens § 3:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:
1)      Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 4.
2)      Offentlige forsyningsvirksomheder.
3)      Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder (...)

Momslovens § 4:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.
Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:  
1) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.
2) Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag. (...)

Momslovens § 13, stk. 1:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (...)
11) Følgende finansielle aktiviteter:
a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.
b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.
e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
f) Forvaltning af investeringsforeninger.

Momslovens § 27:

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb. (...)

Momslovens § 37:

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er:

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2
4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,
5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.
(...)

Momslovens § 38:

For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. (...)

Praksis:

Praksis vedrørende ydelse mod vederlag:

Landsskatteretten har i SKM2002.121.LSR truffet afgørelse om, at et moderselskabs levering af ydelser betegnet som Management-fee og Risk-fee til et helejet datterselskab er momspligtige i medfør af momslovens § 4, stk. 1, da leveringen af disse ydelser findes at gå ud over, hvad der er en følge af de rettigheder, som moderselskabet har i sin egenskab af aktionær i datterselskabet. Datterselskabet er berettiget til fradrag for momsen af udgifter hertil.

Praksis vedrørende momspligt af tilskud:

C-381/01, C-495/01, C-144-02

Det kan på baggrund af EF-domstolens afgørelser i disse sager lægges til grund, at et tilskud er direkte forbundet med prisen på en transaktion, for det første når tilskuddet er givet mod levering af en vare eller tjenesteydelse og for det andet når købere af varer eller tjenesteydelser drager fordel af tilskuddet, idet tilskuddet udgør en faktor ved fastsættelse af prisen.

SKM2007.407.SR

Skatterådet fandt, at projekttilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der var ydet efter ansøgning til gennemførelse af konkrete projekter, med forpligtelse til at gennemføre projektet i overensstemmelse med ansøgningen, herunder budget og tidsplan, ikke var momspligtige. Skatterådet lagde vægt på, at der ikke var leveret konkrete modydelser til Arbejdsmarkedsstyrelsen samt at der ikke kunne fastslås en sammenhæng mellem tilskuddene og prisen på konkrete ydelser til konkrete aftagere.

Praksis vedrørende momsfradrag i forbindelse med tilskud

Afgørelsen SKM2003.527.LSR fastslår med henvisning til Tolsma-dommen (C-13/93), at præmier, som et arkitektfirma har modtaget ved deltagelse i en åben (offentlig) arkitektkonkurrence, ikke er momspligtige. Det fremgår af afgørelsen, at når et arkitektfirma ved deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer har oppebåret præmieindtægter, medfører dette ikke, at firmaet dermed kan anses for at have modtaget et vederlag for levering af en tjenesteydelse. Konkurrenceudbyderen har således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til firmaet. Der foreligger derfor ikke et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det vederlag, som tjenesteyderen (arkitektfirmaet) modtager udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (konkurrenceudbyderen).

Praksis vedrørende afgrænsningen af finansielle ydelser

EF-domstolen udtaler i C-453/05, Volker Ludwig, at den omstændighed, at de ydelser, som DVAG og dettes underagent leverer, kun honoreres af de långivende finansielle institutioner, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver har opsøgt og rådgivet, indgår en låneaftale, på den ene side indebærer, at formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekommer på den anden side at være den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter. Den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, er ikke til hinder for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om dette er tilfældet i den sag, den skal træffe afgørelse i.

Landsskatteretten fandt i SKM2009.334.LSR, at en ejendomsmæglerkædes formidling af realkreditlån for et realkreditselskab kunne anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Ydelser i tilknytning til formidlingen blev anset for biydelser til hovedydelsen med formidling af realkreditlån og derfor i momsmæssigt henseende sidestillet med hovedydelsen.

Skatterådet fandt i SKM2006.169.SR, der omhandler momsfritagelse for udbud af interessentskabsandele i ejendomsinteressentskaber, at den del af selskabets honorar, som vedrørte finansieringen af ejendomshandlerne, var momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, som formidling af lån. Det måtte dog være en betingelse for momsfrihed for denne del af honoraret, at låneformidlingen ikke blot skulle anses for en biydelse til selskabets momspligtige ydelser vedrørende købet af ejendommen på interessentskabets vegne. Låneformidlingen skulle således tjene et formål i sig selv, hvilket måtte anses for opfyldt, hvis den del af honoraret, som kunne henføres til låneformidlingen, ikke blot udgjorde en marginal del af honoraret for ydelserne vedrørende købet af ejendommen, jf. præmisserne 26-29 i EF-domstolens dom i sag C-200/04, ISt.

Skatterådet har i SKM2008.362.SR udtalt, at rådgivning, herunder finansiel rådgivning, som udgangspunkt er momspligtig. Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. Dvs. at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, jf. EF-domstolens domme i sagerne C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, præmis 24, og i sag 349/96, Card Protection Plan Ltd, præmis 30.

Betingelsen om, at rådgivningsydelsen alene udgør en biydelse, vil være opfyldt, hvis vederlagt for rådgivningsydelserne alene udgør en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for virksomhedens ydelser til aftagerne af rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne. Jf. præmisserne 26-39 i EF-domstolens dom i sag C-200/04, ISt, samt SKM2006.169.SR og SKM2007.295.SR.

Dog vil rådgivningsydelserne alene udgøre en biydelse, også selvom vederlaget for rådgivningsydelserne udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem rådgivningsydelser og formidlingsydelser, at det vil være kunstigt at anse både rådgivningsydelser og formidlingsydelser for selvstændige hovedydelser. Jf. præmisserne 15-20 i dommen i sag C-453/05, Volker Ludwig, og f.eks. domstolens dom i sag C-111/05, Aktiebolaget NN, samt afsnit D.2.3.2.

Skatterådet fandt i SKM2007.295.SR, at en række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer. Rådet fandt tillige, at der ikke var tale om ydelser, der tilsammen udgør en særskilt enhed, der opfyldte de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse vedrørende værdipapirer, nemlig at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører. Nogle ydelser var dog momsfri i det omfang, at der var tale om biydelser til hovedydelser bestående i køb af værdipapirer fra kunden, salg af værdipapirer til kunden eller køb/salg på vegne af kunden. Andre ydelser kunne heller ikke anses for momsfrie ydelser. Disse andre ydelser kunne dog anses for biydelser til såvel momsfrie finansielle ydelser som til momspligtige forvaltningsydelser. Vederlaget for disse andre ydelser kunne derfor opdeles forholdsmæssigt i en momsfri del og en momspligtig del, medmindre vederlaget udgjorde en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til aftagerne.

Udbetalinger af udbytter og andre udbetalinger i forbindelse med andele i fonde mv. til andelsejerne kunne anses for momsfrie hovedydelser. Det måtte dog forudsætte, at vederlaget for disse ydelser til andelsejerne udgjorde en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne. Såfremt vederlaget for de øvrige ydelser til andelsejerne kun udgjorde en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne kunne disse øvrige ydelser omvendt anses for biydelser til de momsfrie udbetalingsydelser.

Begrundelse:

Det ønskes besvaret, om AA Management A/S (AA) er momspligtig - herunder af kapitaladministrationsgebyret til BB Invest K/S (BB) - og har momsfradrag.

Momspligt:

Efter § 3, stk. 1, er momspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

AA leverer ydelser i form af at udvælge iværksættervirksomheder, tilrettelægge udviklingsforløb for disse samt være investeringsrådgiver mv. for BB. Investeringsrådgiveraktiviteten omfatter, at AA skal indstille relevante og kvalificerede iværksættervirksomheder, der deltager i udviklingsforløbene, til finansiering fra BB.

SKAT finder på den baggrund, at AA driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, forudsætter momspligten endvidere, at der er leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal betales et vederlag, har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal betales moms af tilskud, herunder offentlige tilskud.

AA's indtægter består dels af tilskud og dels af det kapitaladministrationsgebyr, der modtages fra BB.

For at et tilskud er momspligtigt, skal det være direkte forbundet med ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Ifølge praksis er et tilskud direkte forbundet med prisen, for det første når tilskuddet er givet mod levering af en vare eller tjenesteydelse og for det andet når købere af varer eller tjenesteydelser drager fordel af tilskuddet, idet tilskuddet udgør en faktor ved fastsættelse af prisen.

Det fremgår ikke af de faktiske oplysninger, at AA skal levere nogen konkrete modydelser til tilskudsgiverne som modydelse for tilskuddet. Det forhold, at tilskuddet er givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale" er jf. den citerede praksis ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kan betragtes som vederlag for de ydelser, AA leverer overfor iværksættervirksomhederne.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke skal afregnes moms af de tilskud, der modtages fra Vækstfonden og EU's strukturfonde mv.

AA modtager endvidere et kapitaladministrationsgebyr fra BB på en andel af kapitalen. AA skal som modydelse levere investeringsrådgivning til BB i form af at indstille virksomheder til modtage finansiering fra BB.

SKAT finder på den baggrund, at AA leverer en ydelse mod vederlag, der herefter som udgangspunkt er momspligtig.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, at en række ydelser i forbindelse med finansielle aktiviteter er fritaget for moms. I forbindelse med leverancen af den finansielle aktivitet kan også formidling af den finansielle aktivitet under visse omstændigheder tillige være omfattet af momsfritagelsen.

BB's aktivitet består i først og fremmest at låne penge til eller i mindre omfang at investere i visse af de iværksættervirksomheder, der deltager i de udviklingsforløb, som AA tilrettelægger.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, er långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån fritaget for moms, og efter litra e, er transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende værdipapirer, dvs. fx køb af aktier, interessentskabsandele eller andre andele i selskaber, fritaget for moms - idet omfang erhvervelse af selskabsandele overhovedet anses for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

SKAT finder således, at de ydelser BB leverer, ikke er momspligtige.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt AA's ydelse, der består i at rådgive BB om, hvilke iværksættervirksomheder, BB skal medvirke til at finansiere, samt forhandling og udarbejdelse af kontrakter mv. tillige er omfattet af denne momsfritagelse.

Ifølge bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, er også formidling af lån fritaget for moms. Det fremgår af momsvejledningen 2010-1 afsnit D.11.11.4.2, at formidlingsvirksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, og af afsnit D.11.11.3, at formidlingsvirksomhed blandt andet kan bestå i, at give opdragsgiveren oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en kontrakt om et finansielt produkt, at optage kontakt med den anden part og i opdragsgiverens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser.

AA's ydelse består i, at udvælge relevante og kvalificerede virksomheder fra udviklingsforløbet til finansiering. AA indstiller virksomheder til BB, hvorefter BB's investeringskomite træffer endelig afgørelse om, hvilke virksomheder der skal investeres i.

Det er AA, der forestår og afholder udgifter til forhandling og udarbejdelse af kontrakter i forbindelse med finansiering af porteføljevirksomheder.

SKAT finder på den baggrund, at AA kan anses for at være formidler af lån og investeringer mellem BB og de vækstvirksomheder, der investeres i. SKAT har herved lagt vægt på, at AA ikke har nogen selvstændig interesse i kontraktens indhold og ved forhandlinger og kontraktudarbejdelse handler i BB's navn.

Det er endvidere AA, der forestår vedligeholdelse og afvikling af BB's udlån og investeringer.

SKAT finder, at denne ydelse må anses for at være en biydelse til AA's formidling af lån og investeringer til BB. SKAT har herved lagt vægt på, at der er tale om, at AA forvalter samme udlån og investeringer, som AA også har forestået formidlingen af. Det forudsættes i den forbindelse, at den del af kapitaladministrationsgebyret, der udgør vederlag for biydelsen ikke udgør en væsentlig andel af det samlede vederlag.

For så vidt angår den del af BB's virksomhed, der består i at foretage investeringer i vækstselskaber - det vil sige køb af ejerandele i de pågældende selskaber - finder SKAT, at aktiviteten efter sin art er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. (SKAT har imidlertid ikke herved taget endelig stilling til, hvorvidt der er tale om økonomisk virksomhed.)

Også for så vidt angår fritagelsesbestemmelsen i litra e, er formidling fritaget for moms, når de ovennævnte betingelser er opfyldt.

SKAT finder herefter, at AA's ydelser bestående af indstillinger, forhandlinger, kontraktsudarbejdelse mv. er omfattet af momsfritagelsen som formidlingsvirksomhed, ligesom forvaltning og afvikling af investeringen efterfølgende må betragtes som en biydelse jf. ovenfor.

SKAT finder på den baggrund, at AA ikke er momspligtig af hverken tilskud eller af kapitaladministrationsgebyret.

Momsfradrag:

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at afgift på indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for momspligtige leverancer, kan fradrages ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Idet AA ikke, jf. ovenfor, har nogen momspligtige leverancer, har AA heller ikke mulighed for, at fradrage moms på indkøb.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares med "nej".

Såfremt AA på et senere tidspunkt får andre aktiviteter, der er momspligtige, herunder fx arbejdsudleje i forbindelse med projektforløbene eller eventuelt ved salg af projektforløb helt eller delvist, kan udgifter, der kan henføres direkte til den momspligtige aktivitet fradrages efter § 37, stk. 1.

For eventuelle fællesomkostninger skal fradraget begrænses skønsmæssigt efter § 38, stk. 2, med den del af virksomheden, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Det er SKATs opfattelse, at AAs ydelser bestående i at udvælge iværksættervirksomheder, samt at tilrettelægge og implementere udviklingsforløb mv., der leveres uden vederlag, og finansieres via tilskud, falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf.  momslovens § 4.

Fradraget for fællesomkostninger skal endvidere begrænses efter en omkostningsfordeling mellem de momspligtige aktiviteter og de momsfritagne aktiviteter, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Ad spørgsmål 3:

Det ønskes besvaret hvorvidt AA - hvis de har ikke-økonomisk aktivitet der begrænser fradragsretten - skal svare lønsumsafgift af denne.

Lovgrundlag:

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1:

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.

Lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2:

Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, beregnes af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Har virksomheden ansatte, der både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden.

Begrundelse:

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales lønsumsafgift af virksomheder, der leverer ydelser, der fritaget for moms efter blandt andet momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

SKAT finder, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at AA alene leverer ydelser, der er omfattet af den pågældende fritagelsesbestemmelse, hvorfor det er SKATs opfattelse, at AA skal afregne lønsumsafgift.

SKAT finder ikke, ligeledes jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at AA har aktiviteter, der ikke er omfattet af begrebet selvstændig økonomisk aktivitet, jf. momslovens § 3.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at den del af AA's virksomhed, der består i levering af ydelser til iværksættervirksomheder, for hvilke der ikke ydes vederlag, falder uden for momslovens anvendelsesområde, og dermed heller ikke er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, at hvis virksomheden har ansatte, der både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktiske anvendte tidsforbrug. Er det ikke muligt at foretage en faktisk opdeling, må virksomheden foretage en skønsmæssig opdeling af tidsforbruget.

Det indstilles på den baggrund, at spørgsmål 3 besvares med "se begrundelsen".

Ad spørgsmål 4:

Det ønskes besvaret, hvorvidt BB Invest K/S (BB) skal eller kan momsregistreres og få godtgjort moms af udgifter.

Lovgrundlag og begrundelse:

Se besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmål 4 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 5:

Det ønskes besvaret, hvorvidt BB Invest K/S (BB) er skattepligtig af renteindtægter og udbytte, hvis årsregnskabet udviser et skattepligtigt overskud.

Begrundelse:

Et kommanditselskab er ikke blandt de organisationstyper, der er opregnede i selskabsskattelovens § 1, blandt de juridiske persontyper, der selvstændigt er undergivet selskabsbeskatning.

Beskatningen af overskud mv. henholdsvis fradrags- og afskrivningsret mv. tilkommer ikke kommanditselskabet, men selskabsdeltagerne direkte og i forhold til deres andel af selskabsformuen.

SKAT finder således, at det ikke er BB, der er skattepligtig af renter, afkast mv., men de enkelte selskabsdeltagere.

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmål 4 besvares med "nej" - se begrundelsen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs afgørelse og begrundelse.