Spørgsmål

1.	Kan værdien af tegningsretter fastsættes til € 0,1 pr. tegningsret beregnet efter Binomial modellen, til brug for anvendelsen af LL § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra a?
2.	Skal værdien af samtlige tegningsretter måles op imod den årsløn, som modtagerne af tegningsretterne oppebærer i tildelingsåret 2006 ved anvendelsen af LL § 7 H, stk.1, 6. punktum, hvorefter modtageren af tegningsretten får mulighed for at fordele værdien over henholdsvis tildelingsåret og retserhvervelsesårene, således at der opnås en 10 % grænse for hver enkelt af disse tildelingsår/retserhvervelsesår?
3a.	Er det muligt at fordele den samlede værdi af en tildeling ligeligt over de respektive retserhvervelsesår, uden hensyntagen til, om retserhvervelse sker med forskellige andele i de forskellige år?
3b.	Er det muligt at fordele den samlede værdi af en tildeling forholdsmæssigt over de respektive retserhvervelsesår, men dog således at såfremt den forholdsmæssige værdi der vedrører ét retserhvervelsesår ikke kan indeholdes i 10 % grænsen for det pågældende retserhvervelsesår, og der er ekstra "plads" i et følgende retserhvervelsesår, så kan den overskydende del føres over til det følgende år?
4.	Kan Skatterådet bekræfte, at de respektive danske arbejdsgiverselskaber opnår skattemæssigt fradrag (beregnet som forskellen mellem aktiernes markedskurs ved udnyttelsen og tegningsretternes udnyttelseskurs på € 2) ved medarbejdernes tegning af aktier i henhold til LL § 28, jfr. SL § 6, stk. 1 litra a), for det antal tegningsretter, som ikke måtte falde under 10 % grænserne i LL § 7H?

Svar

1.  Ja.
2.  Nej.
3b. Nej.
3b. Nej.
4.  Ja.

Beskrivelse af de faktiske oplysninger

Koncernen har etableret warrantsprogrammer for ledelsen og udvalgte medarbejdere i koncernens danske selskaber. Disse warrants (idet følgende benævnt tegningsretter) blev i 2006 udstedt i Selskabet som er det udenlandske holdingselskab i koncernen, og som ejer 100 % af aktierne i de danske selskaber.

Der er indgået aftaler om anvendelse af LL § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra b) (15 % reglen) på samtlige tildelte tegningsretter, således at beskatningen af disse ville blive udskudt indtil salget af de underliggende aktier i Selskabet.

Ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 blev 15 % reglen i LL § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra b imidlertid ophævet med virkning for retserhvervelser efter 1. januar 2010. Eftersom udnyttelsen af programmerne er betinget dels af fortsat ansættelse og dels af, at der indtræder en "triggering event"må det lægges til grund, at den skattemæssige retserhvervelse først indtræder i forbindelse med en sådan "triggering event".

Da det er usikkert om der inden 1. januar 2010 vil indtræde en "triggering event", opstår der et behov for at få afklaret, hvordan dels arbejdsgiverselskaberne, dels ledelse og medarbejdere, der deltager i disse programmer, vil blive beskattet efter ophævelsen af 15 % grænsen. Herunder ønskes en række spørgsmål om værdiansættelsen og anvendelsen af de alternative regler i henholdsvis LL § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra a) (10 % grænsen) og LL § 28 besvaret.

Spørgsmål 1

Antallet af tildelte tegningsretter pr. person varierer, ligesom antallet af tegningsretter, der kan udnyttes ved en triggering event, kan være forskelligt.

Værdiansættelsen af tegningsretterne i Selskabet er relevant efter ikrafttrædelsen af de med skattereformen indførte ændringer til bestemmelsen i LL § 7H, idet anvendelsen af den 10 % grænse, som resterer efter skattereformen, forudsætter at der fastsættes en værdi på det samlede antal købe- eller tegningsretter, der modtages, som kan måles op imod 10 % af modtagerens årsløn.

De modeller, der normalt anvendes af SKAT til at værdiansætte købe- og tegningsretter er Ligningsrådets formel, når instrumentet vedrører unoterede selskaber, mens Black-Scholes modellen typisk anvendes for noterede selskaber. Disse modeller er dog ikke anvendelige i de programmer, der er udstedt i Selskabet, da de ikke tager højde for fastsatte betingelser for udnyttelsen af tegningsretterne.

Tegningsretterne indeholder et særligt element, som går ud på, at antallet af tegningsretter, der kan udnyttes i forbindelse med en "triggering event", er afhængig af forskellige faktorer.

Tidligere skattepraksis har behandlet spørgsmålet om betydningen af såkaldte "hurdle-rates" (se f.eks. TfS1995,197, jfr. TfS1995,242), hvor udnyttelsesprisen stiger med en vis faktor per år, og hvorefter købe- eller tegningsretterne kun opnår en værdi for modtagerne, hvis aktiekursen stiger mere end den fastsatte faktor (det krævede afkast til aktionærerne). Hurdle-raten reflekteres således i Ligningsrådets formel, anvendt i disse afgørelser, ved at fastsætte udnyttelseskursen som udnyttelseskursen (tillagt hurdle-raten over hele udnyttelsesperioden) den sidste dag i udnyttelsesperioden.

Det er til dels samme tankegang, der ligger bag, en af faktorerne i de af Selskabet udstedte tegningsretter, som manifesteres i en hurdle-rate, om end den af beregningsmæssige grunde er udformet på en anden måde. Kurven for hvor mange tegningsretter modtagerne skal have lov til at udnytte, i et interval for forrentningen af den indskudte kapital, stiger ikke lineært, men eksponentielt.

Som følge af betingelsernes eksistens vil både Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen overestimere værdien af tegningsretterne, idet de beregner værdien af en tegningsret uden at tage højde for de begrænsninger, der er tilknyttet.

For at undgå en overestimering af værdien af tegningsretterne er Binomial modellen anvendt til at vise udgiften i Selskabets regnskab for tildelingsåret i stedet for Black-Scholes formlen. Binomial modellen og Black-Scholes giver samme værdi, såfremt der er tale om standard optioner og warrants, idet de begge bygger på de samme underliggende antagelser om risk neutral valuation. Ulempen ved Black-Scholes modellen er, at det er en statisk model (baseret på en formel), mens Binomial modellen er dynamisk (da den baseres på individuel finansiel modellering), og kan dermed tilpasses for at afspejle betingelserne i det individuelle program.

Vi har foretaget beregninger af værdien af en tegningsret efter binomial modellen, som viser en værdi af € 0,1 per tegningsret.

Binomial modellen er af Selskabet anvendt regnskabsmæssigt i forbindelse med tildelingen og i relation til Transfer Pricing reglerne i forbindelse med viderefakturering af udgiften fra Selskabet til de respektive arbejdsgiverselskaber i Danmark.

Eftersom Binomial modellen (i modsætning til Black & Scholes og Ligningsrådets formel) afspejler værdien korrekt idet den kan reflektere det særlige element i programmerne om at tegningsretterne ikke kan udnyttes - og dermed fastsætte en objektiv korrekt markedsværdi - mener vi ikke, at der er særlige skattemæssige grunde til at tilsidesætte værdien opgjort efter anerkendte principper. 

Vi mener således spørgsmål 1 skal besvares med et: JA.

Spørgsmål 2

Det fremgår af LL § 7 H, stk. 1, 6. punktum, at "Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, litra a) er opfyldt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger fast, og overstiger værdien 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, kan den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelse sker."

I henhold til ordlyden kan tegningsretterne, som omtalt, udnyttes indenfor den fastsatte løbetid i forbindelse med en triggering event men kun pro rata. Det resterende antal tegningsretter, som ikke kunne udnyttes på grund af pro rata reglen, kan herefter kun udnyttes ved en efterfølgende triggering event i restløbetiden. Skattemæssigt er der således potentielt tale om flere forskellige retserhvervelsestidspunkter.

For det tilfældes skyld, at den samlede værdi af tildelingen for de enkelte deltageres vedkommende overstiger 10 % af årslønnen i 2006, og eftersom den faktiske udnyttelseskurs lå fast allerede på tildelingstidspunktet i 2006, er det relevant at afgøre, om den overskydende del af værdien, der kan behandles efter 6. punktum, skal måles op imod årslønnen i 2006 eller årslønnen i de fremtidige retserhvervelsesår. Hverken bestemmelsens ordlyd eller bemærkningerne til den indeholder fortolkningsbidrag i denne henseende.

Hvis man imidlertid sammenholder 6. punktums indhold med ordlyden i den del af bestemmelsen, hvor grænsen fastsættes (LL § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra a) må det afgørende tidspunkt være det år, hvor købe- og tegningsretterne modtages. Da lovgiver hverken har benyttet udtrykkene "erhverves" eller "retserhverves" må det antages, at året, hvor instrumenterne anses for modtaget, er det år, hvor vurderingen skal foretages (altså det år, hvor udnyttelseskursen ligger fast) - og i dette tilfælde altså det år, hvor tegningsretterne tildeles. Dette støttes af afgørelsen i SKM2005,146 (spm.10).

Denne fortolkning støttes endvidere af, at det er det eneste resultat der vil gøre det muligt for parterne på forhånd at fastslå hvor mange købe-, tegningsretter eller aktier, der kan omfattes af bestemmelsen, idet værdien og årslønnen kan fastlægges med ordningens etablering. Bestemmelsen må herefter forstås således, at der efter reglen i LL § 7 H, stk. 1, 2 punktum foretages en almindelig opgørelse af værdien efter forholdene i modtagelsesåret, hvorefter tegningsretter svarende til 10 % af modtagelsesårets årsløn kan henføres til tildelingsåret, medens den samlede værdi af det, der overstiger de 10 % af årslønnen, kan fordeles på de respektive retserhvervelsesår.

Vi mener herefter at spørgsmål 2 skal besvares med et: JA.

Spørgsmål 3 a

Er det muligt at fordele den samlede værdi af en tildeling ligeligt over de respektive retserhvervelsesår, uden hensyntagen til, om retserhvervelse sker med forskellige andele i de forskellige år?

Eksempel:

Tildeling sker i 2006, og den samlede værdi udgør kr. 250.000

Årsløn i 2006 udgør kr. 1.000.000, og derfor udgør 10 % af årslønnen kr. 100.000

Retserhvervelse sker som følger:

År 2010:        50 % af tildelingen
År 2012:        25 % af tildelingen
År 2013:        25 % af tildelingen

I år 2010 kan den andel af tildelingen, som retserhverves, ikke holdes indenfor 10 % af årslønnen i 2006, idet den retserhvervede værdi da udgør kr. 125.000. I de efterfølgende retserhvervelsesår udgør den værdi der retserhverves dog kun kr. 62.500, og overstiger således ikke 10 % af årslønnen for 2006.

Er det muligt at fordele den samlede værdi ligeligt, dvs. med 1/3 af værdien til hvert af de tre retserhvervelsesår således, at der for hvert retserhvervelsesår henregnes kr. 83.333,34 og hele tildelingen derfor kan omfattes af LL § 7H?

Det er rådgivers opfattelse, at dette vil være i overensstemmelse med ordlyden i LL § 7H, stk. 1, 6. punktum og forarbejder til bestemmelsen i øvrigt, og at spørgsmålet bør besvares med et JA.

Spørgsmål 3 b

Er det muligt at fordele den samlede værdi af en tildeling forholdsmæssigt over de respektive retserhvervelsesår, men dog således at såfremt den forholdsmæssige værdi der vedrører ét retserhvervelsesår ikke kan indeholdes i 10 % grænsen for det pågældende retserhvervelsesår, og der er ekstra "plads" i et følgende retserhvervelsesår, så kan den overskydende del føres over til det følgende år?

Eksempel:

Retserhvervelsen sker på samme måde som beskrevet under spørgsmål 3 a, men det søges afklaret, om værdien kan fordeles som følger:

2010:	kr. 100.000 medregnes (uanset at der erhverves ret til værdier svarende til kr. 125.000)
2012:	kr. 87.500 medregnes (25 % retserhverves i 2012 og dertil lægges kr. 25.000 som resterende beløb der ikke kunne omfattes i 2010)
2013:	kr. 62.500 medregnes

Det er rådgivers opfattelse, at dette vil være i overensstemmelse med ordlyden i LL § 7H, stk. 1, 6. punktum og forarbejder til bestemmelsen i øvrigt, og at spørgsmålet bør besvares med et ja.

Spørgsmål 4

For det tilfældes skyld, at den samlede værdi af tildelingen for de enkelte deltageres vedkommende overstiger 10 % grænserne, er det relevant at fastslå, om de respektive arbejdsgiverselskaber opnår fradrag for værdien af den overskydende del af tildelingen, der behandles efter reglen i LL § 28.

Behovet opstår, idet det overvejes at lade fordelen ved at arbejdsgiverselskabet opnår fradrag for lønudgiften på den del at tegningsretterne, der overskrider 10 % grænserne, tilflyde deltagerne i form af en yderligere tildeling af tegningsretter, i og med at de ikke opnår beskatning efter den bestemmelse, som der oprindeligt er indgået aftale om at anvende og som de oprindeligt blev stillet i udsigt.  

Bestemmelsen i LL § 28 er ikke en beskatnings- eller fradragshjemmel, men blot en bestemmelse, der udskyder beskatningen af deltageren og fradragstidspunktet for arbejdsgiverselskabet indtil udnyttelsestidspunktet, jfr. LL § 28, stk. 3. Vurderingen af selve fradragsretten afhænger af en fortolkning af SL § 6, stk. 1 litra a.

Vi mener med henvisning til Højesterets dom offentliggjort som TfS2002,1036 ikke der kan være tvivl om, at de respektive arbejdsgiverselskaber kan opnå fradrag for forskellen mellem de underliggende aktiers værdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen efter SL § 6, stk. 1 litra a, og at dette fradrag kan tages på udnyttelsestidspunktet, jfr. LL § 28.

Vi mener således, at spørgsmål 4 skal besvares med et ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Uddrag af ligningslovens § 7 H

Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret ..............

Stk. 2 Skattefriheden efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1).....

2) At den ansatte i samme år modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

.

7)

Stk. 3..

.

Stk. 9...

Ad spørgsmål 1

Spørger ønsker svar på om værdien af tegningsretterne kan fastsættes til € 0,1 pr. tegningsret, hvor værdien pr. tegningsret er beregnet efter Binomial modellen. SKAT har vurderet henholdsvis binomial metode og beregnet værdi efter metoden.

Ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 begrænser antallet af tegningsretter, der kan omfattes af bestemmelsen, således kan kun tegningsretter til en værdi svarende til 10 % af den ansattes årsløn omfattes af ligningslovens § 7 H.

Hvorledes værdien af tegningsretter kan opgøres er bl.a. beskrevet i forarbejderne til ligningslovens § 7 H.

Da L 67 2002/03 blev fremsat, foresloges det, at tegningsretter og køberetter tildelt i et ansættelsesforhold enten skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet eller på tidspunktet for salg af aktier erhvervet ved udnyttelsen af tegnings- eller køberetter.

I forbindelse med den eksterne høring af lovforslaget før fremsættelsen af L 67 i 2002/03 foreslog Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) at der ved beskatning på retserhvervelsestidspunktet burde kunne være adgang til en værdiansættelse efter 3 forskellige principper: Black Scholes, Ligningsrådets formel og forskellen mellem handelsværdien for den underliggende aktie på retserhvervelsestidspunktet og den kursværdi, som medarbejderen på udnyttelsestidspunktet kan erhverve aktierne til. Til dette svaredes fra Skatteministeriet:

"Som vejledning ved værdiansættelsen af aktier samt købe- og tegningsretter, hvor beskatningen indtræder på retserhvervelsestidspunktet, kan anvendes f.eks. Ligningsrådets formel eller Black & Scholes' formel. Det er ikke muligt at fastsætte mere præcise regler for værdiansættelsen. Den 3. opgørelsesmetode, som FSR peger på, tager ikke højde for løbetid og fremtidige forventninger til kursudviklingen. Metoden vil i en del tilfælde give en forkert værdiansættelse. Metoden giver en korrekt værdiansættelse på udnyttelsestidspunktet, men beskatningen skal fremover ikke ske på udnyttelsestidspunktet. Uanset at opgørelsesmetoden er enkel, må det anses for afgørende, at medarbejderen beskattes af den korrekte værdi. Den 3. opgørelsesmetode kan derfor ikke anvendes."

L 67 2002/03 undergik væsentlige ændringer under lovbehandlingen, bl.a. skete der alligevel ikke ophævelse af ligningslovens § 28, og det er derfor sjældent aktuelt med beskatning på retserhvervelsestidspunktet af tegnings- og køberetter tildelt i ansættelsesforhold, som forudsat i høringssvaret fra FSR jf. ovenfor.

Ligningslovens § 7 H blev født med 2 grænser for hvor meget der kunne omfattes af bestemmelsen nemlig en 10 % grænse, som den nugældende, og en 15 % grænse, der indebar at udnyttelseskursen på købe- og tegningsretter maksimalt måtte være 15 % lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter gav ret til at erhverve eller tegne.

Med lov nr. 519 af 12. juni 2009 (L 199 2008/09) ophæves 15 % reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 med virkning for tegningsretter og køberetter, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere.

Det bliver med ophævelsen af 15 % reglen igen aktuelt at interessere sig for værdiansættelsesprincipper for købe- og tegningsretter, idet disse nu skal kunne indeholdes i 10 % grænsen, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2.

I bilag 35 til L199 2008/09 svarer Ministeren spørgsmål fra FSR.

Spørgsmål 4 fra FSR lyder:

"For aftaler, som nævnt ovenfor under spørgsmål 3[aftaler, hvor det oprindeligt var hensigten at anvende 15 % grænsen, men hvor der ikke sker retserhvervelse før 1. januar 2010], kan det da bekræftes, at det, uanset at det er forbundet med betydelige omkostninger, er nødvendigt at foretage en værdiansættelse af de tildelte aktieoptioner, for at 10 pct.'s grænsen eventuelt kan anvendes?

Ministeren svarer:

"Der skal som udgangspunkt foretages en værdiansættelse, idet det i forbindelse med erklæringen fra revisor eller advokat skal attesteres, at 10 pct.'s betingelsen er opfyldt. Selvom 10 pct.'s betingelsen overskrides, indebærer dette ikke, at ligningslovens § 7 H af denne grund ikke kan anvendes på aftalen. Hvis 10 pct.'s betingelsen overskrides, er konsekvensen, at det kun er de købe- og tegningsretter, hvor værdien udgør 10 pct. af årslønnen, der omfattes af ligningslovens § 7 H. I forbindelse med revisorens eller advokatens attest vil en værdiansættelse foretaget efter Skatterådets[Ligningsrådets] formel (unoterede aktier) eller Black & Scholes formel normalt blive anerkendt."

Der skal altså ske en egentlig værdiansættelse af tegningsretterne, en værdiansættelse, der bl.a. tager højde for løbetid og fremtidige forventninger til kursudviklingen.

De aktuelt tildelte tegningsretter er underlagt en yderligere betingelse i forhold til mere traditionelle tegningsretter. Betingelsen er at tegningsretterne udelukkende kan udnyttes, hvis forrentningen af den indskudte kapital overstiger x % per år.

Hvis IRR forrentningen over en fireårig periode er under den fastsatte % pr. år, vil det betyde at tegningsretterne er værdiløse. SKAT er enige med spørger i, at en sådan restriktion vil påvirke handelsværdien af tegningsretterne nedadgående. 

Ved omhandlede tegningsretter er IRR begrænsningen samtidig vurderet af væsentlig betydning. Denne vurdering på baggrund af det anførte IRR niveau for sammenlignelige selskaber.

SKAT finder det derfor korrekt at korrigere for IRR restriktionen. SKAT er samtidig enig med Spørger i, at det ved anvendelse af Binomial modellen er muligt at korrigere for IRR restriktionen. Dette skyldes, at Binomial modellen ender ud i en række mulige udfald, hvor det for hvert udfald kan afgøres om IRR restriktionen er opfyldt.  Samtidig er det på baggrund af Binomial modellen muligt at beregne henholdsvis sandsynlighed og nutidsværdi af tegningsretterne for hvert af de mulige udfald.

Værdien af tegningsretterne efter Binomial modellen afhænger af de samme forudsætninger som indgår i Black-Scholes model. Hertil kommer yderligere den indregnede IRR betingelse.

SKAT har vurderet de enkelte forudsætninger og den afledte beregningsfremgangsmetode efter Binomial modellen. Ud fra en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at værdien af tegningsretterne som beregnet af spørger efter Binomial modellen, kan fastsættes til € 0,1 pr. tegningsret.

Ad spørgsmål 2

Spørger ønsker klarlagt om værdien af samtlige tegningsretter skal måles op imod årslønnen for tildelingsåret fordelt på henholdsvis tildelings- og retserhvervelsesårene.

Ligningsloven § 7 H giver muligheden for at personer, der som led i et ansættelsesforhold kan modtage f.eks. tegningsretter til aktier uden at disse skal medregnes i den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i ligningsloven § 7 H, stk. 2 er opfyldt.

Vurderingen af om betingelserne i ligningsloven § 7 H, stk. 2 er opfyldt skal ske på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen ligger fast dog senest på retserhvervelsestidspunktet, jf. ligningsloven § 7 H, stk. 1, 2. pkt.

Købe- og tegningsretter, der er retserhvervede før 1. januar 2010 kan omfattes af ligningsloven § 7 H uden at der skal ske værdiansættelse af retten, da der indtil 1. januar 2010 gælder en 15 % grænse i ligningsloven § 7 H. De købe- og tegningsretter, der ikke længere kan omfattes af 15 % grænsen, fordi den er ophævet, kan i stedet omfattes af 10 % grænsen i ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 2.

Der er ikke indsat særlige ikrafttrædelsesbestemmelser for de købe- og tegningsretter, der ikke længere kan omfattes af 15 % grænsen, og som derfor i stedet kan omfattes af 10 % grænsen i ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 2.

Det fremgår af ligningsloven § 7 H, stk. 1, 6. pkt. at

"Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger fast, og overstiger værdien 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, kan den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker."

Udnyttelseskursen på tegningsretterne ligger fast på € 2.

Således skal vurderingen af 10 % grænsen ske på tildelingstidspunktet.

Konsekvensen af, at vurderingen skal ske på tildelingstidspunktet vil være, at det også er årslønnen for det år, hvor i tildelingen er sket, der skal danne grundlag for vurderingen.

Såfremt værdien af tegningsretterne på tildelingstidspunktet overstiger 10 % af medarbejderens årsløn for 2006 (tildelingsåret), så kan værdien af tegningsretterne i stedet fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker, jf. ligningsloven § 7 H, stk. 1, 6. pkt.

• Retserhvervelsen af tegningsretterne sker i flere tempi. Udnyttelsen af tegningsretterne er betinget dels af fortsat ansættelse og dels af forskellige triggering events.

Således er årslønnen for tildelingsåret beregningsgrundlaget for 10 % grænsen, og dermed bestemmende for hvor stor en del af de hvert enkelt år retserhvervede tegningsretter, der kan omfattes af ligningsloven § 7 H i de enkelte år.

Det indstilles, at spørgsmål 2 besvares nej.

Det bemærkes, at vurderingen af om betingelserne i ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7 er opfyldt skal ske på retserhvervelsestidspunkterne.

Ad spørgsmål 3 a

Spørger ønsker afklaret om der kan ske en ligefordeling af værdien af de tildelte tegningsretter over de respektive retserhvervelsesår, uden hensyntagen til, om retserhvervelse sker med forskellige andele i de forskellige år.

Det fremgår af ligningsloven § 7 H, stk. 1, 6. pkt.,  at: "den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker."

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 56, 2005/2006): 

"Hvis den samlede værdi af købe- og tegningsretter eller aktier overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn i det pågældende år, men 10 pct.s kravet i § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, ville være overholdt i de enkelte år, hvori den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag, er betingelsen ikke opfyldt.

Denne situation kan illustreres ved det eksempel, hvor selskabet tilbyder den ansatte, at denne de næste fire år på nærmere fastsatte datoer modtager såkaldte gratisaktier. Den ansatte tilmelder sig én gang for alle - altså ikke hvert år. Købskursen ligger således fast (0kr.) allerede i det første år. Det indebærer, at vurderingen af, om 10 pct. betingelsen er opfyldt, skal ske på dette tidspunkt. Dette indebærer, at den ansatte kun kan modtage hvad der svarer til 10 pct. af årslønnen i det første år, men ikke hvad der svarer til 10 pct. af lønnen hvert år.

Selskaberne og de ansatte vil godt kunne tage højde for denne situation. Det kan ske ved, at selskabet i stedet for et samlet tilbud til den ansatte laver fire adskilte tilbud, som den ansatte skal tilmelde sig hvert år. Der bliver herved tal om i alt fire vurderingstidspunkter. Det må imidlertid anses for uhensigtsmæssigt, at selskaberne skal opdele et medarbejderaktieprogram i flere adskilte aftaler.

Den foreslåede regel vedrører situationer, hvor vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, litra a, er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger fast. Hvis værdien i henhold til aftalen overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn i år, hvor vederlaget modtages, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, indebærer forslaget, at den samlede opgjorte værdi af vederlaget fordeles på de respektive år, hvori den ansatte erhverver ret til vederlaget.

Med den foreslåede regel bliver det muligt at bruge den nye ordning uden at skulle opdele et medarbejderaktieprogram i flere særskilte aftaler svarende til antallet af år, hvor der sker retserhvervelse"

I det aktuelle warrantprogram kan det ikke på forhånd afgøres i hvilket omfang tegningsretterne modnes ved hver triggering event. Ligesom det heller ikke på forhånd kan afgøres hvor mange triggering events der vil blive aktuelle.

Det er derfor ikke muligt på forhånd at fordele de retserhvervede tegningsretter ligeligt henover retserhvervelsesårene.

Det indstilles, at spørgsmål 3 a besvares nej.

Ad spørgsmål 3 b

Spørger ønsker afklaret om man kan overføre en eventuelt overskydende del fra et års retserhvervelse til det følgende år, således at også denne del kan omfattes af ligningsloven § 7 H.

Med reglen i ligningsloven § 7 H, stk. 1, 6. pkt. blev det muligt at anvende ligningsloven § 7 H uden at skulle opdele et medarbejderaktieprogram i flere særskilte aftaler svarende til antallet af år, hvor der sker retserhvervelse.

Indsættelsen i bestemmelsen var således begrundet i et ønske om en administrativ lettelse af en situation, som man uanset ændringen ville kunne aftale sig ind i ved flere særskilte aftaler. (L 56 2005/06)

Det fremgår af L 199, 2008/09, i bemærkningerne til ophævelsen af 15 % reglen i ligningsloven § 7 H (§ 1, nr.13), at:

"Hvis betingelsen vedrørende grænsen på 10 pct. i forhold til lønnen overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. omfattes, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del vil blive omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet med en eventuel modsvarende fradragsret for selskabet for denne del efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, eller af reglen on beskatning på udnyttelsestidspunktet, hvis betingelserne herfor er opfyldt."

Henset til, at bestemmelsen i ligningsloven § 7 H, stk. 1, nr. 6 er tænkt som en mulighed for at undgå at lave flere aftaler og det ikke synes at have været hensigten, at der skulle ændres på udgangspunktet om, at der er begrænsninger for hvor meget der, hvert år, kan omfattes af ligningsloven § 7 H er det SKATs opfattelse, at der ikke kan ske en sådan udligning imellem de enkelte retserhvervelsesår.

Det indstilles, at spørgsmål 3 b besvares nej.

Ad spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at arbejdsgiverselskaberne kan opnå fradrag for forskellen mellem aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet og tegningsretternes udnyttelseskurs for de tegningsretter, der ikke måtte kunne omfattes af ligningslovens § 7 H.

Det fremgår af forarbejderne til ligningsloven § 7 H (betænkning til L 67 2002/03), at "Videreførelsen af ligningslovens § 28 betyder, at såfremt der i forbindelse med en tildeling af købe- og tegningsretter er indgået en aftale om anvendelse af den nye ordning i ligningslovens § 7 H, men det efterfølgende viser sig, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, så vil de pågældende købe- og tegningsretter i stedet blive omfattet af ligningslovens § 28". Dette forudsat naturligvis, at betingelserne i ligningsloven § 28 i øvrigt er opfyldt.

"At køberetten omfattes af enten ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at der vil være fradragsret for udgiften efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Ved betænkningen til L 67, 2004/05 udgår den i det oprindeligt fremsatte lovforslag indsatte bestemmelse om indførelse af en særlig fradragsret ved tildeling af tegningsretter til ansatte. Der står i bemærkningerne til betænkningen: " Det foreslås, at forslaget om at indsætte en særlig fradragshjemmel, hvor et selskab giver tegningsretter til egne ansatte med ret til at tegne aktier til favørkurs, udgår.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2, betyder Højesterets dom af 13. november 2002, at der ikke er behov for en særlig fradragshjemmel, der giver selskabet adgang til at fradrage tab som følge af, at de ansatte tildeles tegningsretter til aktier med ret til at tegne aktier til favørkurs. Der er allerede fradragsret herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Det indstilles, at spørgsmål 4 besvares ja.

Det bemærkes hvis de danske arbejdsgiverselskaber undlader at godtgøre moderselskabets udgifter til warrantprogrammet, er der ikke disponeret i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Beskatning af en sådan koncerndisposition foretages, som om der var disponeret på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Når det lægges til grund, at moderselskabet ikke kan fratrække udgiften ved beskatningen, vil arbejdsgiverselskaberne have fradrag for et beløb, svarende til driftsomkostningen, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I overensstemmelse med statsskattelovens § 4 skal arbejdsgiverselskaberne tilskudsbeskattes, idet datterselskaberne ikke har godtgjort moderselskabet udgifter til warrantprogrammet. Tilskuddet vil imidlertid være skattefrit, hvis betingelserne i selskabsskattelovens § 31D er opfyldt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.