Indhold

Dette afsnit handler om konsekvenserne, hvis der foreligger manglende habilitet.

Afsnittet indeholder:

• Konsekvenser af speciel inhabilitet
• Ugyldighed
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Konsekvenser af speciel inhabilitet

Foreligger der speciel inhabilitet, må den, der er inhabil, som udgangspunkt hverken træffe afgørelse i den pågældende sag eller i øvrigt medvirke ved sagens behandling.

Eksempel 1

Dette eksempel beskriver omfanget af inhabiliteten for et medlem af skatteankenævnet.

Et inhabilt medlem af et skatteankenævn er afskåret fra at deltage ikke blot i en eventuel afstemning om sagens afgørelse, men også i den forudgående behandling af sagen og af spørgsmålet om inhabilitet. Se FVL § 6, stk.3.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at det ikke må fremstå som om, at en inhabil medarbejder deltager i sagsbehandlingen.

Folketingets Ombudsmand fandt det for uheldigt, at registreringen af en sagsbehandler, som var tidligere samlevende med en sags part, ikke blev udskiftet i IT-systemet DIPSY på det tidspunkt, hvor udskiftningen faktisk fandt sted, med den følge at der kunne opstå tvivl om, hvorvidt den tidligere samlever havde medvirket til sagens behandling. Se Folketingets Ombudsmands udtalelse af 31. oktober 2022 i sags nr. 21/05593.

Ugyldighed

Manglende overholdelse af habilitetsreglerne medfører som udgangspunkt, at den trufne afgørelse bliver ugyldig. Dette følger af, at habilitetsreglerne er garantiforskrifter, dvs. regler, der generelt har til formål at garantere afgørelsens rettighed. Afgørelsen vil dog ikke være ugyldig, hvis myndigheden godtgør, at inhabiliteten ikke har været konkret væsentlig for afgørelsen.

Eksempel

En told- og skatteregionen havde givet tilladelse til skattefri aktieombytning efter en sagsbehandlingstid på knap 8 måneder.

Skatteyderen havde indsendt sin selvangivelse for sent, men henviste til, at selvangivelsesfristen var blevet overskredet på grund af told- og skatteregionens lange behandlingstid med ansøgningen om skattefri aktieombytning.

Den kommunale skatteforvaltning kunne ikke imødekomme skatteyderens anmodning om fritagelse for skattetillæg. Skatteyderen påklagede skatteforvaltningens afgørelse om skattetillægget til told- og skatteregionen, som stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse.

Såvel told- og skatteregionens afgørelse om stadfæstelse af skattetillægget som afgørelsen om skattefri aktieombytning var underskrevet af samme sagsbehandler.

Ved den senere retssag tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for skatteyderens principale påstand om ugyldighed, eftersom ministeriet fandt, at det ikke kunne afvises, at det forhold, at sagsbehandleren var den samme i de to sager, kunne vække tvivl om den pågældende sagsbehandlers upartiskhed, jf. FVL § 3, stk. 1, nr. 5.

Baggrunden herfor var, at der ikke var grundlag for at afvise den mulighed, at sagsbehandleren ville være utilbøjelig til at træffe en begunstigende afgørelse i sagen om skattetillægget, fordi sagsbehandleren i så fald kunne blive bebrejdet, at vedkommendes egne forhold i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om skattefri aktieombytning havde influeret på afgørelsen. Se SKM2005.52.DEP.

Se også

Afsnit A.A.7.5 om formelle mangler eller fejl.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.