Indhold
Dette afsnit handler om Skatteministeriets opgaver.
Afsnittet indeholder:
- Departementets opgaver
- Skatteforvaltningens opgaver.
Departementets opgaver
Departementet foretager det lovforberedende arbejde og den direkte ministerbetjening. Derudover varetager departementet den overordnede styringsopgave i forhold til den samlede koncern. Koncernen omfatter Skatteforvaltningen, der er en myndighed, som består af Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen. Dertil kommer Spillemyndigheden og Skatteankestyrelsen.
Skatteforvaltningens opgaver
Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens opgaver.
Afsnittet indeholder:
- Definition af begrebet skat
- Hjemviste sager
- Klagemyndighed
- Information og offentliggørelse heraf
- Tilsyn
- Sekretariatsbistand til Skatterådet.
Skatteministeren har fastsat, at Skatteforvaltningen forvalter
- lovgivning om skatter
- lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme
- lov om registrering af køretøjer bortset fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3, og § 19 i lov om registrering af køretøjer er tillagt politiet.
Se SFL § 1 og BEK nr. 804 af 20/06/2018 § 1.
Dette vil eksempelvis være ansættelser, opkrævning, kontrol og svar på forespørgsler, herunder bindende svar.
Definition af begrebet skat
Begrebet "skat" omfatter ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat og ejendomsværdiskat, men også grundskyld, dækningsafgift, gaveafgift, moms, registreringsafgift, told, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og lignende retlige ydelser til det offentlige.
"Skat" defineres på samme måde som i grundlovens § 43.
På specielle områder forvaltes skattelove dog af andre myndigheder, fx hører retsafgiftsloven under justitsministeren.
Hjemviste sager
Ved »hjemvisning« af en sag forstås normalt, at klage- eller domstolsinstansen underkender afgørelsen fra den forrige instans, men overlader det til underinstansen at gennemføre en nærmere opgørelse mv., som lægges til grund for en ny afgørelse. Underinstansen vil i den forbindelse lægge de retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker, til grund for sin afgørelse.
Domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen. Den nye behandling af sagen skal af retssikkerhedsmæssige årsager så vidt muligt ske i et andet underdirektørområde, end det, der foretog behandlingen af den oprindelige sag.
Det fastsættes derfor, at en hjemvist sag skal behandles af den styrelse i Skatteforvaltningen, som traf den oprindelige afgørelse, men i et andet underdirektørområde. En undtagelse er dog Motorstyrelsen, hvor sagen skal behandles af en anden enhed i Motorstyrelsen.
Hvis det undtagelsesvist vurderes, at der ikke er den nødvendige kompetence til at behandle den hjemviste sag i andre underdirektørområder, kan sagen behandles af samme underdirektørområde, men af en anden enhed end den, der traf den oprindelige afgørelse. Beslutning herom træffes af fagdirektøren for det pågældende område.
I dette tilfælde skal underdirektøren sikre, at der ved den fornyede behandling af sagen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag.
Se SKM2018.518.SKTST.
Klagemyndighed
Spørgsmål, som ikke er afgørelser
Se afsnit A.A.2.2 om afgørelsesbegrebet.
Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan ikke påklages til Skatteministeriets departement. Se BEK nr. 804 af 20/06/2018 § 1, stk. 2.
Er der derimod tale om klager over afgørelser og sagsbehandling, der kan betyde, at en afgørelse anses for ugyldig, er kompetencen henlagt til det almindelige klagesystem.
Som følge af den manglende klageadgang over spørgsmål, som ikke er afgørelser, er der fastsat retningslinjer, der indebærer, at indsigelser af den nævnte art kan behandles i Skatteforvaltningen. Klagerne behandles i 1. instans af direktøren for det pågældende fagområde, som indsigelsen vedrører.
Hvis klageren er utilfreds med svaret fra den pågældende direktør, kan klager anmode om en anden og endelig behandling af indsigelsen. Denne anden og endelige behandling foretages af Borger- og retssikkerhedschefen.
Se SKM2018.349.SKTST, afsnit A.A.1.2.1 om Borger- og retssikkerhedschefen og afsnit A.A.10.1.2 om klager over sagsbehandlingen.
Spørgsmål, som er afgørelser
Hovedregel
Afgørelser truffet af Skatteforvaltningen kan ikke påklages til Skatteministeriets departement. Se BEK nr. 936 af 27/06/2018 § 1, stk. 1.
Undtagelser
Følgende afgørelser kan påklages til departementet
- afgørelser i disciplinærsager
- afgørelser om uansøgt afsked, med undtagelse af afgørelser om uansøgt afsked af tjenestemænd i lønramme 36 og derover.
Se BEK nr. 936 af 27/06/2018 § 1, stk. 2.
Afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser er ikke omfattet af BEK nr. 936 af 27/06/2018.
Information og offentliggørelse heraf
Skatteforvaltningen informerer på skat.dk ved offentliggørelse af "Styresignaler" eller "SKM-meddelelser", juridiske vejledninger og øvrige vejledninger, herunder pjecer.
Styresignaler og SKM-meddelelser
Både styresignaler og SKM-meddelelser er bindende tjenestebefalinger, der har samme retlige status som cirkulærer, og ligesom cirkulærer rangerer de under lov og bekendtgørelse i den retskildemæssige trinfølge.
Det er fastslået i domspraksis, at da Den juridiske vejledning, og herunder styresignaler og SKM-meddelelser, fastlægger gældende praksis, kan borgere og virksomheder støtte ret herpå i det omfang, denne praksis ikke klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder.
Styresignal
Styresignaler om skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål kan udgives af den styrelse, der har ansvaret for fortolkningen af de skatte- og afgiftsregler, som styresignalet omhandler.
Skattestyrelsen udsteder styresignaler, der vedrører lovgivning om skat, moms og afgifter, med undtagelse af afgifter på motorområdet. Skattestyrelsen udsteder også styresignaler, der omhandler processuelle og formueretlige spørgsmål, bortset fra processuelle spørgsmål vedrørende reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a og kapitel 12. Disse er bindende for hele skatteforvaltningen. I Skattestyrelsen er kompetencen til at udstede styresignaler tillagt Jura.
►Skattestyrelsen◄ udsteder styresignaler om anvendelsen af regler vedrørende persondata. Motorstyrelsen udsteder styresignaler på motorområdet. I Motorstyrelsen er kompetencen til at udstede styresignaler tillagt Jura og Processer. Vurderingsstyrelsen udsteder styresignaler om ejendomsvurdering, og styresignaler om de processuelle regler i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a og 12. Gældsstyrelsen udsteder styresignaler om inddrivelse. Toldstyrelsen udsteder styresignaler om told.
Styresignaler skal sikre ensartet regelanvendelse. Styresignaler indarbejdes i Den juridiske vejledning enten helt eller delvist.
Styresignaler bruges i følgende tilfælde:
- styresignal om genoptagelse
- styresignal om fastlæggelse og/eller præcisering af praksis.
Styresignal om genoptagelse
Styresignalet fastlægger genoptagelse i forbindelse med, at Skatteforvaltningens praksis er underkendt, enten som følge af en endelig afgørelse fra domstolene, fra Landsskatteretten eller en EU-dom, eller fordi Skatteforvaltningen af egen drift ændrer praksis.
Styresignalet fastlægger hvilke sagstyper, der skal genoptages og de nærmere kriterier herfor. Styresignalet fastlægger desuden den nye praksis på området.
Et styresignal om genoptagelse suppleres med en "domskommentar" i komplicerede sager, hvori der redegøres for de juridiske vurderinger af dommen/kendelsen. Se nedenfor om domskommentarer.
Et styresignal om genoptagelse suppleres desuden med en skatteforvaltnings- eller en styrelsesmeddelelse om den praktiske fremgangsmåde.
Styresignal om fastlæggelse og/eller præcisering af praksis
Styresignalet fastlægger praksis på områder, hvor
- der ikke tidligere har været fastlagt en praksis
- retsgrundlaget er uklart
- det konstateres, at praksis ikke er ensartet
- en forespørgsel fra fx et andet ministerium eller en styrelse nødvendiggør en udmelding om generel lovfortolkning
- den offentlige debat viser, at der er behov for en udmelding.
Der skal altid udsendes et styresignal i de ovennævnte situationer. I disse tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at indarbejde nye informationer i Den juridiske vejledning, idet der ikke herved skabes den nødvendige opmærksomhed om den pågældende information.
Et udsendt styresignal skal indarbejdes i Den juridiske vejledning i forbindelse med den halvårlige ajourføring. Herefter ophæves det enkelte styresignal. Det vil fremgå af selve styresignalet, at når det er indarbejdet i Den juridiske vejledning, anses det for ophævet.
I situationer, hvor styresignalet ikke kan indarbejdes i sin helhed, skal der indarbejdes et resume af styresignalet i Den juridiske vejledning samt henvises til styresignalets SKM-nummer. Det vil fremgå af selve styresignalet, at det ikke anses for ophævet i forbindelse med indarbejdelsen af resumeet i Den juridiske vejledning.
I situationer, hvor opdatering af Den juridiske vejledning og offentliggørelse af et styresignal er sammenfaldende, skal styresignalet udsendes og offentliggøres selvstændigt ved SKM-nr., så der skabes opmærksomhed om indholdet i styresignalet. Indholdet kan sideløbende indarbejdes i opdateringen af Den juridiske vejledning. Hvis styresignalet i sådanne tilfælde sideløbende indarbejdes fuldstændigt, angives styresignalets ophævelsestidspunkt til tidspunktet for den efterfølgende opdatering af Den juridiske vejledning.
Kompetencen til at udstede samt anvendelsesområdet for SKM-meddelelser
SKM-meddelelser kan udgives af alle enheder i Skatteforvaltningen og er bindende tjenestebefalinger. SKM-meddelelser udstedes blandt andet på følgende områder:
- Fastsættelse/regulering af satser i tilfælde, hvor disse ikke fastsættes/reguleres i lov eller bekendtgørelse. Som eksempel kan nævnes SKM2022.572.SKTST om værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2023.
- Angivelse af en domskommentar. Se nærmere nedenfor under punkt 3.
- Fastlæggelse af den praktiske tilrettelæggelse af håndteringen af konkrete sagstyper. Som eksempel kan nævnes SKM2018.517.DEP - Retssagsvejledningen.
- SKM2018.348.SKTST.
Kommentarer til domme
Skatteministeriets departement kan offentliggøre en kommentar til en afgørelse fra Højesteret eller landsretten i tilfælde, hvor:
- Sagen er blevet forligt,
- Skatteministeriet helt eller delvist har hævet sagen,
- Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle eller
- Skatteministeriet i øvrigt vurderer, at der er behov herfor.
Se nærmere i afsnit 9.3. i Retssagsvejledningen, SKM2018.346.DEP.
Domskommentaren udsendes som en SKM-meddelelse.
Den enkelte styrelse kan også skrive en kommentar til afgørelser fra Højesteret eller landsretten, når styrelsen er procespart, og afgørelsen har principielle aspekter. Kommentaren udsendes som SKM-meddelelse. Departementet bør altid høres inden offentliggørelsen.
Kommentarer til afgørelser fra Landsskatteretten
Den enkelte styrelse kan udsende en kommentar til afgørelser fra Landsskatteretten, der indeholder komplicerede og/eller principielle aspekter, hvori der redegøres for de juridiske vurderinger af afgørelsen. Kommentarer udsendes som en SKM-meddelelse. Landsskatteretten og departementet bør altid høres inden offentliggørelsen.
Høringsportal for styresignaler
Inden et styresignal får virkning, sendes styresignalet i høring. Dette sker ved, at udkastet til styresignal offentliggøres på Skatteforvaltningens Høringsportal for styresignaler.
Høringsportalen for styresignaler skal give borgere, virksomheder, rådgivere, organisationer og andre interesserede en digital indgang til alle styresignaler, når et styresignal bliver sendt i høring.
Sammen med udkastet til styresignal offentliggøres et følgebrev, hvoraf høringsfristen fremgår.
Borgere, virksomheder, rådgivere, organisationer og andre interesserede kan indgive et høringssvar til udkastet til styresignal enten via høringsportalen eller til den kontaktperson, som er angivet. Er der afgivet et høringssvar på Høringsportalen, vil der blive sendt en kvitteringsmail til indsenderen, hvor det bl.a. oplyses, at indsenderen af høringssvaret ikke vil få et direkte svar på de indsendte kommentarer.
Efter høringsperiodens udløb samler styrelsen alle indkomne høringssvar, og høringssvarene indgår i den videre proces med at færdiggøre styresignalet.
De høringssvar, som styrelsen modtager i forbindelse med den eksterne høring, vil desuden blive offentliggjort på Høringsportalen for styresignaler på Skatteforvaltningens hjemmeside. Offentliggørelsen vil tidligst ske, når høringsfristen er udløbet, og senest i forbindelse med styrelsens offentliggørelse af det endelige styresignal.
Offentliggørelse
Styresignaler og SKM-meddelelser offentliggøres i Skatteforvaltningens fælles elektroniske bibliotek. Styresignaler og SKM-meddelelser bliver desuden lagt i Retsinformations regeldatabase. Se www.retsinformation.dk
Styresignalerne og SKM-meddelelser offentliggøres med et SKM-nr. efterfulgt af benævnelsen for den styrelse, der har udstedt dokumentet, dvs. VURDST, MOTORST, GÆLDST, UFST, TOLDST eller SKTST.
Skatteministeriets departements domskommentarer offentliggøres ved et SKM-nummer efterfulgt af benævnelsen DEP, mens kommentarer fra styrelserne efterfølges af benævnelsen for den styrelse, der har udsendt kommentaren.
Forholdet til Den juridiske vejledning
Den juridiske vejledning udgør sammen med lovgivningen mv. administrationsgrundlaget i Skatteforvaltningen og er bindende for Skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder.
Den juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og har cirkulærestatus. Vejledningen angiver gældende ret på offentliggørelsestidspunktet og er fremadrettet.
Styresignaler og SKM-meddelelser indarbejdes i Den juridiske vejledning i forbindelse med den halvårlige ajourføring.
Se SKM2018.348.SKTST.
Tilsyn
Skatteforvaltningen kan indstille til Skatterådet, at en åbenbar ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, ændres. Se SFL § 2, stk. 3.
►Der er i SKM2024.135.SKTST fastsat procedurer for, hvorledes henholdsvis medarbejdere i Skatteforvaltningen og medlemmer af et ankenævn skal forholde sig, når de ønsker en sag forelagt for Skatterådet grundet en åbenbart ulovlig afgørelse jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, og skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4. Styresignalet indeholder desuden en beskrivelse af den interne kompetencefordeling i relation til disse procedurer og en afgrænsning af begrebet åbenbart ulovlig.
Se SKM2024.135.SKTST. Se nærmere herom under afsnit A.A.1.3.2 om Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.◄
Sekretariatsbistand til Skatterådet
Skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet. Se SFL § 4, stk. 5.
Der er aftalt nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang Skatteforvaltningen skal inddrage Skatterådet. Dette gælder både ved den generelle forvaltning og vedrørende konkrete afgørelser. Se SKM2022.501.SKTST og afsnit A.A.1.3.2 om Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.