Det har ikke været muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. SKAT har derfor set sig nødsaget til, at udelade nogle faktiske forhold i sagen for at undgå en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Spørgsmål

1. Det bedes bekræftet, at udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbytte er udlånt til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
2. Det bedes bekræftet, at udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbytte er stillet til sikkerhed til eje til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Spørgers forslag

1. Ja.
2. Ja.

SKATs indstilling

1. Nej.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vedrørende spørger:

Spørger er et engelsk selskab og er en finansiel virksomhed. Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

Vedrørende aktielån:

Som led i sin virksomhed låner spørger regelmæssigt aktier i børsnoterede selskaber hjemmehørende i Danmark.

Spørgers lån af aktier er baseret på Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000 ("ISLA-aftalen").

Efter ISLA-aftalens punkt 4.2, skal parterne i forbindelse med aktieudlån sørge for, at ejendomsretten i forhold til de udlånte aktier i låneperioden overgår fra långiver til låntager.

Det følger videre af ISLA-aftalens punkt 6.1, at i det omfang der udbetales udbytte på de aktier som långiver har udlånt til låntager, er låntager forpligtet til at betale et beløb til långiver svarende til det udbytte som långiver ville have modtaget, hvis aktierne ikke var udlånt til låntager.

Der vil ikke på forhånd være aftalt en løbetid ved spørgers lån af aktier. I henhold til ISLA-aftalens punkt 8.2. kan långiver til enhver tid ophæve lånet. Tilsvarende kan låntager i henhold til ISLA-aftalens punkt 8.3. til enhver tid ophæve lånet.

Vedrørende sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret til aktier:

Når spørger låner penge til klienter modtager spørger ofte sikkerhed i form af aktier i børsnoterede selskaber hjemmehørende i Danmark.

I henhold til spørgers standardvilkår er selskabet i sådanne tilfælde berettiget til at overtage ejerskabet af de aktier, der er stillet til rådighed.

Spørgers standardvilkår er underlagt engelsk ret. Repræsentanten oplyser, at i henhold til engelsk ret indebærer ovennævnte standardvilkår, at spørger - når aktierne overtages som Collateral - anses for at være "beneficial owner" af aktierne og at ejendomsretten til aktierne dermed overgår fra låntager til spørger. Dette indebærer, at spørger har ret til at udøve alle ejerbeføjelser over aktierne, herunder ret til at stille aktierne til sikkerhed for lån ydet af tredjemand til spørger. Da overdragelsen af ejendomsretten til spørger alene sker som sikkerhedsstillelse påhviler der spørger en tilbageleveringspligt. Spørger har dog alene pligt til at levere aktier af samme type tilbage til låntager, og låntager har således ikke krav på at få tilbageleveret netop de aktier, som låntager har stillet til sikkerhed til spørger. I tilfælde af spørgers konkurs har låntager endvidere alene et simpelt krav på selskabet, dvs. låntager kan i tilfælde af spørgers konkurs ikke kræve at få aktierne stillet som sikkerhed tilbage, men må som alle øvrige simple kreditorer nøjes med dividende fra konkursboet.

Det fremgår af spørgers klausul om sikkerhedsstillelse, at sikkerhedsstilleren kan bede om at få de sikkerhedsstillede aktier retur forud for indfrielse af de forpligtelser der måtte være hos spørgeren. Dette forudsætter dog, at der stilles anden sikkerhed til rådighed for spørger som kan godkendes af denne.

Hvis der betales udbytte på aktier, som spørger i henhold til ovenstående har overtaget ejerskabet til, tilfalder dette udbytte spørger. Spørger skal til gengæld kompensere låntager for dette udbytte, jf. spørgers standardvilkår. Dette indebærer, at spørger skal betale et beløb til låntager svarende til det udbytte som låntager ville have modtaget, hvis ejerskabet til aktierne var forblevet hos låntager.

Den ovenfor beskrevne sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret til aktier er ifølge repræsentanten omfattet af artikel 6 i direktiv 2002/47/EF om finansiel sikkerhedsstillelse ("Collateral direktivet").

SKAT har forespurgt repræsentanten, hvorvidt de underliggende pengelån har en bestemt løbetid, eller om der er tale om tidsubestemte lån som f.eks. en kassekredit. Repræsentanten har oplyst overfor SKAT, at der er tale om lån uden nogen fast løbetid. Der er tale om en form for kassekredit, hvor der er et aftalt kreditmaksimum og hvor der inden for dette kan trækkes efter behov som på en kassekredit. Spørger kan på et eller andet tidspunkt forlange pengene indbetalt. På samme måde som en bank også kan gøre med en kassekredit.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad. spørgsmål 1

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja". Dette med følgende argumentation:

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2001, 146 LR (SKM2001.76) tog Ligningsrådet blandt andet stilling til hvorledes udbytte modtaget af låntager på udlånte aktier skulle beskattes. Ligningsrådet fandt, at det af låntager modtagne udbytte på de udlånte aktier hos låntager skulle beskattes som udbytte. Det synes dermed at følge af TfS 2001, 146 LR, at det i forbindelse med aktielån i almindelighed er låntager, som må anses for rette indkomstmodtager af udbytte. Efter spørgers opfattelse må det følge heraf, at udbytte modtaget af selskabet på lånte aktier i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien i Danmark højest kan beskattes med 15%.

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2002,755 (SKM 2002.402.LR) fandt Ligningsrådet endvidere, at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen kunne ligestilles med udlån i henhold til de standardvilkår, som Ligningsrådet havde haft til bedømmelse i TfS 1999,408 LR, og at aktieudlån i henhold til ISLA-aftalen derfor skatteretligt skulle anses for lån og dermed ikke afståelse. Ligningsrådet tillagde det i den forbindelse afgørende vægt, at løbetiden på aktieudlånet var begrænset.

Det synes dermed modsætningsvist at følge af TfS 2002,755 LR, at aktieudlån i henhold til ISLA-aftalen med en ubegrænset løbetid skatteretligt skal anses for afståelse af aktier fra långiver til låntager. Da spørgers lån af aktier altid er med ubegrænset løbetid, må spørger derfor under alle omstændigheder skatteretligt anses for at have erhvervet de lånte aktier og selskabet må derfor under alle omstændigheder anses for rette indkomstmodtager af udbytte på de lånte aktier.

Selv, hvis man måtte være af den opfattelse, at Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001, 146 LR ikke fører til, at udbytte modtaget af spørger på lånte aktier i Danmark højest kan beskattes med 15%, må det forhold at spørgers lån af aktier har en ubegrænset løbetid derfor efter vores opfattelse føre til, at spørger skatteretligt må anses for ejer af de lånte aktier og at udbytte på de lånte aktier derfor højest kan beskattes med 15% i Danmark.

Efter at repræsentanten har haft SKATs indstilling i høring er det anført, at han ikke kan tilslutte sig indstillingen. Vedr. spørgsmål 1 har repræsentanten anført nedenstående:

I SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 1 anføres:

"Det er SKATs opfattelse, at aktier, der udlånes til spørger i henhold til den forelagte aftale, ikke skattemæssigt kan anses for afstået, men derimod må anses for udlån af aktier. SKAT lægger derved vægt på, at aktierne overføres til spørger uden vederlag for aktierne, at der påhviler spørger en pligt til at tilbagelevere aktier af samme art og mængde til långiver, jf. aftalens pkt. 8.1., og at såvel långiver som spørger i henhold til aftalens pkt. 8.2. og 8.3. kan ophæve lånet på anfordring under iagttagelse af det respektive varsel herfor.

SKAT finder under disse omstændigheder ikke, at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen på forhånd er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for afstået af långiver.

Långiver må således - desuagtet udlånet af aktier til spørger - fortsat skattemæssigt være at anse for retmæssig ejer af aktierne".

Repræsentanten er ikke enig i, at långiver skattemæssigt må anses for ejer af aktierne, når udlånet af aktierne ikke er tidsmæssigt begrænset.

Som anført i anmodningen om bindende svar anførte Ligningsrådet i den bindende forhåndsbesked offentliggjort som SKM2002.402.LR, at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen kunne ligestilles med udlån i henhold til de standardvilkår, som Ligningsrådet havde haft til bedømmelse i TfS 1999.408 LR, og at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen derfor skatteretligt skulle anses for lån og dermed ikke afståelse. Ligningsrådet udtalte i den forbindelse:

"Det er dog afgørende for ligestilling med de danske vilkår, at løbetiden af udlån efter OSLA og ISLA begrænses".

Efter repræsentantens opfattelse kan der ikke være tvivl om, at denne udtalelse må forstås således, at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen skatteretligt skal anses for afståelse, hvis løbetiden ikke begrænses, med den konsekvens, at låntager skatteretligt må anses for ejer af aktierne.

Dette var SKAT da også enig i SKATs oprindelige indstilling til Skatterådet, hvor SKAT indstillede, at spørgsmål 1 blev besvaret med et "ja", og hvor SKAT anførte følgende:

"Det er på dette grundlag SKATs opfattelse, at når der foreligger en tidsubegrænset aftale kan der ikke være tale om aktielån. Dette betyder, at långiver skattemæssigt må anses for at have realiseret aktierne og dermed også, at spørgerne skattemæssigt må anses for at have erhvervet aktierne."

Skatterådet har også i den efterfølgende praksis om udlån af værdipapirer anset det for afgørende, at der er tale om tidsbegrænset udlån.

I det bindende svar offentliggjort som SKM2008.316.SR anførtes således følgende:

"Udlån i henhold til Aftalen opfylder i det væsentlige samme betingelser som fremgår af afgørelsen SKM2002.402.LR. De anførte betingelser må anses at være:

• "Aftalen omhandler børsnoterede værdipapirer, der omsættes på, en anerkendt børs.
• Udlånet kan opsiges på anfordring og løbetiden er tidsbegrænset og kan højest udgøre 6 mdr., jfr. Aftalens section 5, h.
• Udlånte værdipapirer eller værdipapirer af samme art skal tilbageleveres. [vores understregning]".

Der kan henvises til det bindende svar offentliggjort som SKM2009.65.SR hvor Skatterådet bekræftede, at et udlån af aktier i en tidsbegrænset periode på 6 måneder ikke skatteretligt udgjorde en afståelse. Skatterådet svarede samtidig, at det ville ændre besvarelsen, hvis det blev aftalt at forlænge udlånet ud over de 6 måneder. Hvis aktieudlånet blev forlænget ud over perioden på 6 måneder ville udlånet af aktierne dermed skattemæssigt udgøre en afståelse.

SKATs indstilling bryder således med hidtidig praksis om den skatteretlige behandling af udlån af aktier og andre værdipapirer.

I SKATs indstilling henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2004.51.LSR. Denne afgørelse vedrører udlån af aktier i en tidsbegrænset periode på højest 6 måneder, og dermed en situation, hvor aktierne i henhold til ovenstående praksis ikke kan anses for afståede til låntager. I afgørelsen udtaler Landsskatteretten:

"Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler."

Modsætningsvist må det følge, at hvis låntager er blevet ejer af aktierne, må låntager skatteretligt anses for retmæssig ejer af udbyttet, og som redegjort for ovenfor følger det netop af praksis, at låntager skatteretligt bliver ejer af aktierne, når løbetiden på udlånet ikke er tidsbegrænset.

Efter repræsentantens opfattelse følger det således klart af praksis om udlån af aktier og andre værdipapirer, at der skatteretligt er tale om udlån, hvis løbetiden er begrænset til 6 måneder, mens der omvendt er tale om afståelse, når løbetiden ikke er begrænset. Da aktieudlånene til spørger ikke er tidsbegrænsede må aktierne dermed skattemæssigt anses for afståede til spørger. Spørger er derfor retmæssig ejer af udbytte på aktierne.

I SKATs indstilling anføres endeligt:

"Det er herefter SKATs opfattelse, at långiver under disse omstændigheder i skattemæssig henseende fortsat må anses for retmæssig ejer af aktierne, og at udbytte, der udbetales til spørger i låneperioden må anses at tilkomme långiver. Dette gælder under alle omstændigheder, så længe låntager ikke har afstået aktierne - også uanset at der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for lånet. Dette er ikke i modstrid med afgørelsen i SKM2002.402, hvor det må lægges til grund at meningen med aktieudlånet netop var, at låntager skulle sælge aktierne."

SKAT har telefonisk oplyst, at formuleringen "...meningen med aktieudlånet netop var, at låntager skulle sælge aktierne" skal forstås som en henvisning til låntagers faktiske videresalg af aktierne, og ikke som en henvisning til låntagers hensigt om at videresælge aktierne. For god ordens skyld skal det fremhæves, at baggrunden for nærværende anmodning om bindende svar blandt andet er, at spørger ønsker klarhed over den situation, hvor spørger har lånt en post aktier med henblik på videresalg af aktierne, men hvor videresalget mod forventning ikke bliver gennemført og hvor spørger derfor er i besiddelse af aktierne på tidspunktet for udlodning af udbytte på aktierne.

SKAT synes at lægge til grund, at afgørelsen offentliggjort i SKM2002.402.LR er baseret på en forudsætning om, at de lånte aktier i denne afgørelse blev videresolgt af låntager. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det fremgår således udtrykkeligt af afgørelsen, at den både vedrører den situation, hvor låntager videresælger de lånte aktier og den situation, hvor låntager beholder de lånte aktier og modtager udbytte på disse, jf. til illustration følgende uddrag:

"Formodningen for, at der kan foretages fradrag for vederlag og kompensation for udbytte, gør sig således gældende, hvad enten aktierne er solgt eller ikke. I SKM2001.76.LR fastlagdes, at vederlag og kompensation for udbytte kvalificeres uafhængigt af, om aktierne er solgt videre af låntager eller ej. Tilsvarende betragtninger gør sig gældende på låntagersiden. Aktiernes eventuelle videresalg er derfor irrelevant for låntagers mulighed for at kunne fradrage de overførte beløb i den skattepligtige indkomst.

(...)

Ligningsrådet anførte, at det var afgørende for muligheden for at tillægge omkostninger til anskaffelsessummen på en aktiepost, om der er tale om en omkostning, der relaterer sig til gennemførelsen af handelen. Vederlag og kompensation af udbytte må anses som en integreret del af låneaftalen og ikke en omkostning i forbindelse med erhvervelse af aktierne. Der kan eksempelvis indtræde misligholdelsesbeføjelser for låneaftalen som sådan, såfremt beløbene ikke betales. Omkostningerne er derfor ikke en omkostning i forbindelse med salg og genkøb af aktieposten eller en del af denne på et senere tidspunkt. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at disse udgifter afholdes uafhængigt af, om hele den lånte aktiepost sælges eller genanskaffes, om ingen af de lånte aktier videresælges eller som en tredje mulighed, at kun en del af posten afstås og genanskaffes. Denne type omkostninger er dermed uafhængige af, om aktierne sælges og genkøbes. [repræsentantens understregning]".

SKATs indstilling er således i modstrid med afgørelsen offentliggjort som SKM2002.402.LR

Hvis man som indstillet af SKAT skulle ændre praksis og fremover lade spørgsmålet om hvorvidt långiver har afstået de udlånte aktier være afhængig af, om låntager vælger at videresælge de lånte aktier eller ej, vil man i øvrigt etablere en retstilstand, hvor låntagers dispositioner ville være styrende for den skatteretlige behandling af långiver. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt.

På baggrund af ovenstående er det derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Ad. spørgsmål 2

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja". Dette med følgende argumentation:

Den beskrevne sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret til aktier er omfattet af artikel 6 i Collateral direktivet

Collateral direktivets artikel 6, stk. 1 har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne sikrer, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret kan få virkning i overensstemmelse med de i aftalen fastsatte vilkår."

Artikel 6 i Collateral direktivet blev i Danmark implementeret ved lov nr. 1171 af 19. december 2003, hvorved § 58k blev indsat i lov om værdipapirhandel. § 58k, stk. 1 i lov om værdipapirhandel har følgende ordlyd:

"En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form at overdragelse af ejendomsret har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår."

Der synes ikke tidligere direkte, at have været taget stilling til de skatteretlige konsekvenser af en sikkerhedsstillelse ved overdragelse af ejendomsret som beskrevet ovenfor. Som ovenfor nævnt indebærer sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, at selskabet kan udøve samtlige ejerbeføjelser - dvs. såvel retlige som faktiske ejerbeføjelser - over de aktier der er stillet til sikkerhed. Dette støtter efter repræsentantens opfattelse med betydelig vægt, at selskabet skatteretligt må anses for ejer af aktierne, og at udbytte udloddet på sådanne aktier derfor er omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Hertil kommer, at den beskrevne sikkerhedsstillelse ved overdragelse af ejendomsret i meget vidt omfang svarer til den overdragelse, der finder sted ved aktieudlån, jf. spm. 1. I begge situationer er der således tale om, at samtlige ejerbeføjelser overgår til selskabet, at långiver/sikkerhedsstiller ikke har krav på tilbagelevering af netop de aktier, som er udlånt/stillet til sikkerhed og at selskabet modtager udbytte på aktierne og til gengæld skal kompensere långiver/sikkerhedsstiller for dette udbytte. Som følge heraf må udbytte på aktier stillet til sikkerhed ved overdragelse af ejendomsret efter repræsentantens opfattelse skatteretligt behandles på samme måde som udbytte på udlånte aktier.

Samlet set er det repræsentantens opfattelse, at udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som er stillet til sikkerhed til selskabet ved overdragelse af ejendomsret i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien højest kan beskattes med 15%.

Efter at repræsentanten har haft SKATs indstilling i høring er han fremkommet med følgende bemærkninger vedr. spørgsmål 2:

I SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 2 anføres:

"Det er SKATs opfattelse, at aktier, der stilles til sikkerhed hos spørger i henhold til den beskrevne aftale, lighed med aktier der udlånes til spørger, jf. spørgsmål 1, ikke skattemæssigt kan anses for afstået, men derimod fortsat må anses for ejet af sikkerhedsstilleren.

SKAT lægger herved vægt på, at aktierne stilles til sikkerhed til spørger uden vederlag for aktierne, at der påhviler spørger en pligt til at tilbagelevere aktier af samme art og mængde til långiver, jf. aftalens pkt. 8.4., og at det ifølge ordlyden af spørgers standardvilkår fremgår, at sikkerhedsstiller til enhver tid kan bede om at få de aktier retur, der er stillet til sikkerhed, hvis der stilles anden sikkerhed for spørger som kan godkendes af denne.

SKAT finder under disse omstændigheder ikke at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen på forhånd er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for afstået af långiver."

SKATs begrundelse for indstillingen til svar på spørgsmål 2 er således på dette punkt den samme som begrundelsen i indstillingen til svar på spørgsmål 1, og vi henviser derfor i det hele til det ovenfor anførte, idet vi bemærker, at SKAT i den oprindelige indstilling til Skatterådet var enig i, at spørgsmål 2 skulle besvares med et "ja", jf. følgende:

"Da der ikke i nærværende sag er tale om en fast tidsbegrænset løbetid på maksimalt 6 måneder på de underliggende pengelån er det SKATs opfattelse, at de omhandlede dispositioner med aktier stillet til sikkerhed for pengelån ikke kan sidestilles med aktielån, idet der ikke er tale om tidsmæssigt begrænsede aftaler.

Der kan således ikke ske en sidestilling med aktielån og derfor er udgangspunktet som er gældende, dvs., at aktierne også skattemæssigt skal anses for afståede. Da spørger også skattemæssigt har overtaget ejendomsretten til aktierne er spørger dermed skattemæssigt at anse for rette indkomstmodtager til udbyttet."

I SKATs indstilling henvises endvidere til det bindende svar offentliggjort som SKM2009.65.SR, hvor Skatterådet fandt, at renter modtaget af en investeringsforening på værdipapirer, som foreningen har modtaget til sikkerhed i henhold til ISLA-aftalen, ikke skattereligt skulle anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skulle indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skulle viderebetale sådanne renter til låntager.

Det fremgår udtrykkeligt af SKM2009.65.SR, at Skatterådets svar er baseret på en forudsætning om, at værdipapirerne er lagt til sikkerhed for et aktieudlån, der har en løbetid på maksimalt 6 måneder. Som nævnt svarede Skatterådet samtidig, at det ville ændre besvarelsen, hvis der blev aftalt at forlænge udlånet ud over de 6 måneder. Hvis aktieudlånet blev forlænget ud over perioden på 6 måneder ville renter modtaget af investeringsforeningen på værdipapirer lagt til sikkerhed i henhold til ISLA-aftalen dermed skattemæssigt skulle anses for optjent af investeringsforeningen.

På baggrund af ovenstående er det derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1

Der stilles spørgsmål om, hvorvidt udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbytte er udlånt til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Det fremgår af sagsfremstillingen i sagen, at spørgers lån af aktier er baseret på Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000 ("ISLA-aftalen").

Ligningsrådet har i TfS 1999.408 LR godkendt, at aktielån ved anvendelse af Finansrådets standardvilkår ikke anses for realisation for långiver men derimod for udlån.

Ligningsrådet har endvidere i SKM2002.402.LR godkendt, at udlån af aktier ifølge henholdsvis "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lenders Agreement, Version: December 1995" (OSLA) og "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA) kan ligestilles med udlån på de danske standardvilkår, som er behandlet af Ligningsrådet i TfS 1999.408 LR, idet Ligningsrådet bemærker, at det er afgørende for denne ligestilling, at der udlånes børsnoterede aktier, og at lånets løbetid begrænses tidsmæssigt.

Finansrådet ændrede standardvilkårene i 2002. Det er dog SKATs opfattelse, at de foretagne ændringer ikke har betydning for de internationale rammeaftalers ligestilling med Finansrådets standardvilkår, jf. SKM2008.168.SR og SKM2009.65.SR.

Det er SKATs opfattelse, at aktier, der udlånes til spørger i henhold til den forelagte aftale, ikke skattemæssigt kan anses for afstået, men derimod må anses for udlån af aktier. SKAT lægger derved vægt på, at aktierne overføres til spørger uden vederlag for aktierne, at der påhviler spørger en pligt til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver, jf. aftalens pkt. 8.1., og at såvel långiver som spørger i henhold til aftalens pkt. 8.2. og 8.3. kan ophæve lånet på anfordring under iagttagelse af det respektive varsel herfor.

SKAT finder under disse omstændigheder ikke, at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelsen af aftalen på forhånd er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for afstået af långiver.

Långiver vil således - desuagtet udlånet af aktier til spørger - fortsat skattemæssigt være at anse for retmæssig ejer af aktierne.

I henhold til landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2004.51.LSR er låntager ikke skattepligtig af udbytte, der udloddes i låneperioden, givet at låntager ikke har videresolgt de lånte aktier og endvidere skal kompensere långiver for udbyttet. Landsskatteretten bemærker, at låntager ikke er blevet ejer af aktierne, og dermed heller ikke er skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler.

Det fremgår af den forelagte aftale, jf. pkt. 6.1., at låntager, i det omfang der udbetales udbytte på de lånte aktier, er forpligtet til at betale et beløb til långiver svarende til det udbytte, som långiver ville have modtaget, hvis aktierne ikke var udlånt til låntager.

Det er herefter SKATs opfattelse, at långiver under disse omstændigheder i skattemæssig henseende fortsat må anses for retmæssig ejer af aktierne, og at udbytte der udbetales til spørger i låneperioden, må anses at tilkomme långiver. Dette gælder under alle omstændigheder, så længe låntager ikke har afstået aktierne - også uanset at der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for lånet. Dette er ikke i modstrid med afgørelsen i SKM2002.402, hvor det må lægges til grund, at låntager skulle sælge aktierne.

Beskatningen af udbyttet skal herefter ske med udgangspunkt i de regler, der gælder for långiver, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er hjemmehørende.

SKATs indstilling til Skatterådet vedrørende spørgsmål 1:

Spørgsmål 1 kan herefter besvares benægtende.

Ad. spørgsmål 2

Der stilles spørgsmål om, hvorvidt udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbytte er stillet til sikkerhed til eje til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Det er SKATs opfattelse, at aktier, der stilles til sikkerhed hos spørger i henhold til den beskrevne aftale, i lighed med aktier der udlånes til spørger, jf. spørgsmål 1, ikke skattemæssigt kan anses for afstået, men derimod fortsat må anses for ejet af sikkerhedsstilleren.

SKAT lægger herved vægt på, at aktierne stilles til sikkerhed til spørger uden vederlag for aktierne, at der påhviler spørger en pligt til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver, jf. aftalens pkt. 8.4, og at det ifølge det oplyste af spørgers standardvilkår fremgår, at sikkerhedsstiller til enhver tid kan bede om at få de aktier retur, der er stillet til sikkerhed, hvis der stilles anden sikkerhed til rådighed for spørger, som kan godkendes af denne.

SKAT finder under disse omstændigheder ikke, at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen på forhånd er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for afstået af sikkerhedsstiller.

Skatterådet bekræftede i SKM2009.65.SR, at renter modtaget af en investeringsforening på værdipapirer, som foreningen har modtaget til sikkerhed i henhold til ISLA-aftalen, ikke skatteretligt skulle anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skulle indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skulle viderebetale sådanne renter til låntager.

Det fremgår af spørgers standardvilkår, at spørger, i det omfang, der udbetales udbytte på de aktier, der er modtaget til sikkerhed er forpligtet til at betale et beløb til sikkerhedsstiller svarende til det udbytte, som denne ville have modtaget, hvis aktierne ikke var stillet til sikkerhed hos spørger.

Det er herefter SKATs opfattelse, at udbytte, der udbetales til spørger, på aktier modtaget til sikkerhed af spørger, må anses at tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske med udgangspunkt i de regler, der gælder for sikkerhedsstiller, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor sikkerhedsstiller er hjemmehørende.

SKATs indstilling til Skatterådet vedrørende spørgsmål 2:

Spørgsmål 2 kan herefter besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.