Sammenfatning

Med virkning fra 1. januar 2011 ophæves momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, jf. lov nr. 520 af 12. juni 2009, idet der indføres en særordning for den momsmæssige behandling af rejsebureauers ydelser svarende til ordningen ifølge momssystemdirektivets artikel 306-310.

Ophævelsen af momsfritagelsen gælder både for transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og transaktioner (formidlingsydelser), hvor rejsebureauet handler i den rejsendes navn og for dennes regning. Momspligten gælder, uanset om vederlaget for de pågældende ydelser betales af den rejsende eller af tjenesteyderen, og uanset om formidlingsydelsen må anses for leveret til den rejsende, til tjenesteyderen (flyselskabet, hotellet m.fl.) eller dem begge.

Hidtil har rejsebureauers formidlingsydelser af SKAT været anset for leveret til den rejsende og dermed for momsfrie, hvis de har været betalt af den rejsende, jf. pkt. 17 og 18 i SKM2006.395.SKAT. Dette er ændret med Landsskatterettens kendelse af 26. marts 2009 (Landsskatterettens j.nr. 08-00959 - se evt. www.afgoerelsesdatabasen.dk ). Ved kendelsen ændrer Landsskatteretten et bindende svar fra Skatterådet, SKM2007.914.SR. Landsskatteretten giver spørgeren (en autoriseret rejseagent) medhold i, at formidlingsydelser kan være momspligtige, selv om vederlaget helt eller delvis er blevet betalt af rejsekunderne. Landsskatteretten er nået til samme resultat i en tidligere kendelse (SKM2005.363.LSR) vedrørende samme rejseagent.

Rejsebureauer, hvis ydelser svarer til de ydelser, der var omhandlet i kendelsen fra 2009, og som i henhold til hidtil gældende praksis har været anset for momsfrie af disse ydelser, har mulighed for at anmode om ekstraordinær genoptagelse af deres afgiftstilsvar, hvis fradragsberettiget købsmoms og betalt lønsumsafgift vedrørende ydelserne overstiger salgsmomsen for ydelserne.

Baggrund og problemstilling

Skatteministeriet har besluttet ikke at indbringe kendelsen for domstolene. Skatteministeriet har således taget til efterretning, at der ifølge kendelsen er tale om de samme ydelser som i Landsskatterettens kendelse i SKM2005.363.LSR, og at de i sagen omhandlede ydelser skal anses for momspligtige, uanset om det er flyselskaberne eller rejsekunderne, der betaler vederlaget for ydelserne.

Skatteministeriet bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen i 6. momsdirektivs bilag F, nr. 27 (nu momssystemdirektivets Bilag X, Del B, nr. 13), ikke lægger vægt på, hvem der er aftager af de pågældende ydelser og/eller på, hvem der betaler vederlaget. Tværtimod lægger bestemmelsen efter sin ordlyd udelukkende vægt på ydelsernes art, idet det afgørende er, om der er tale om tjenesteydelser leveret af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for dennes regning.

Skatteministeriet finder i den forbindelse, at tjenesteydelser leveret af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for dennes regning, efter deres art består i, at rejsebureauet på den rejsendes vegne indgår en aftale om bestilling af en flybillet, hotelværelse eller andet i forbindelse med en rejse.

Der er således ikke grundlag for at opdele formidlingsydelsen i en momspligtig og i en momsfri del, eller for at lade spørgsmålet om fritagelse afhænge af, om det er tjenesteyderen eller den rejsende, der betaler vederlaget for formidlingsydelsen til bureauet, således som det tidligere er fremgået af SKATs meddelelse i SKM2006.395.SKAT.

Ændring af praksis

Som følge af Landsskatterettens kendelse af 26. marts 2009 ophæves den hidtidige momsfritagelse for ydelser omfattet af momssystemdirektivets Bilag X, Del B, nr. 13, 2. led, jf. direktivets artikel 371. Dvs. for rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for dennes regning i forbindelse med rejser inden for Fællesskabet. Pkt. 17 og 18 i SKM2006.395.SKAT ophæves samtidig med kendelsen. Praksisændringen har virkning fra den 1. januar 2011.

Fritagelsen for ydelser omfattet af momssystemdirektivets Bilag X, Del B, nr. 13, 1. led, jf. direktivets artikel 371 og artikel 374, ophæves derimod ikke som følge af kendelsen. Dvs. ydelser leveret af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.

Lovændring

Som nævnt ophæves momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, med virkning fra 1. januar 2011, jf. lov nr. 520 af 12. juni 2009. Formidlingsydelser leveret af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for dennes regning, ville derfor uanset Landsskatterettens kendelse med virkning fra 1. januar 2011 være momspligtige, uafhængigt af om vederlaget betales af den rejsende eller af tjenesteyderen.

Genoptagelse

Virksomheder, for hvilke købsmoms og lønsumsafgift overstiger salgsmomsen for de omhandlede formidlingsydelser opgjort efter fremtidig praksis, kan anmode SKAT om tilbagebetaling af moms. For afgiftsperioder, hvor virksomhedens momstilsvar i forvejen var negativt, kan virksomheden anmode om yderligere udbetaling af negativt momstilsvar.

Frister for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelse af praksis.

Hvis ekstraordinær genoptagelse både vil medføre mindre afgiftstilsvar for nogle perioder og større afgiftstilsvar for andre perioder, vil SKAT i givet tilfælde både genoptage de perioder, hvor praksisændringen betyder et større og et mindre afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Landsskatterettens kendelse blev afsagt den 26. marts 2009. Der kan således ske genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, den 26. marts 2006.

Reaktionsfrist

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31. Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.