Spørgsmål

1. Er en ansat omfattet af multimediebeskatning, når arbejdsgiver og den ansatte hver betaler sin del af telefonregningen, jf. vedlagte mobilaftale fra den 1. juni 2009?
2. Ændrer det ved svaret, hvis det er den ansattes eget telefonapparat, som anvendes, sådan at det alene er arbejdsgivers særlige mobiltelefonnummer, som arbejdsgiver har ejerskab til?

Spørgers opfattelse

1. Nej.
2. Bortfalder, hvis spørgsmål 1 besvares med et ja.

SKATs indstilling

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Arbejdsgiver har en særlig telefonordning med de ansatte, jf. vedlagte mobilaftale fra den 1. juni 2009. SKAT kan ved besvarelsen se bort fra ordet "skattefri" i punkt 5, idet det netop er de skattemæssige konsekvenser af aftalen, som ønskes afdækket ved denne henvendelse til SKAT.

Ordningen går ud på, at selskabet stiller en arbejdsmobiltelefon til rådighed for de ansatte, idet det af sikkerhedsmæssige årsager er et udtrykkeligt krav, at denne specielle gruppe ansatte har en mobiltelefon på sig, når de er i tjeneste. Det er således afgørende for trafiksikkerheden, at denne gruppe ansatte har en tændt arbejdsmobil på sig, sådan at han kan ringe op og tilkalde hjælp mv., eller i det hele taget komme i kontakt med sin arbejdsgiver. Uden for tjenestetiden anvendes mobiltelefonen af arbejdsgiver (tjenestefordeleren) til at sikre bemanding ved driftsuregelmæssigheder, dvs. på samme måde som en vagttelefon. For at få en arbejdsaftale på plads, kan der både være opkald til mobilen - men også udgående opkald fra den ansatte tilbage til tjenestefordeleren.

Mobiltelefonerne har alle et specielt telefonnummer, som alle begynder med de samme første 5 cifre. Hver ansat er tildelt et personligt telefonnummer, f.eks. 487, som samtidig er den ansattes medarbejdernummer. Systemet med de første 5 faste cifre, og de tre individuelle cifre øger sikkerheden og smidiggør trafikafviklingen, idet der alene skal tastes de sidste 3 cifre, når arbejdsgiver hurtigt skal have kontakt med en ansat. De individuelle numre er kendt af alle i enheden Drift. Erfaringsmæssig er denne kommunikation ofte hurtigere end radiokontakten.

Til dækning af de erhvervsmæssige/tjenstlige opkald fra telefonen betaler selskabet et kontant beløb til den ansatte på 17 kr. pr. måned, jf. aftalens punkt 5. Til dækning af abonnementet betaler arbejdsgiver den til enhver tid gældende abonnementsudgift, jf. aftalens punkt 5. Det er oplyst, at arbejdsgivers udgift hertil pt. udgør 19 kr. pr. måned, dvs. i alt 36 kr. pr. måned. Det giver en samlet årlig betaling på i alt 432 kr. pr. år. Disse forholdsmæssigt beskedne beløb beror på den erfaringsmæssige brug af mobiltelefonerne vedrørende de nødvendige tjenstlige opkald.

Teleleverandører sender telefonregningen direkte til de ansattes privatadresse, idet de ansatte også anvender mobiltelefonen til privat benyttelse. De ansatte betaler således hele telefonregningen med beskattede midler. Til dækning af den erhvervsmæssige brug modtager den ansatte en refusion for den erhvervsmæssige brug på de ovenfor nævnte 432 kr. årligt.

Den takst, som anvendes på telefonregningen, svarer til teleleverandørens statsaftale for erhvervskunder. Denne erhvervstakts, som er lavere end den takst de ansatte selv ville kunne opnå, forudsætter imidlertid, at det er selskabet, som er aftalepart og som hæfter for eventuel manglende betaling, f.eks. i forbindelse med fratræden. Også adgangen til det ovenfor anførte telefonnummer, der begynder med de samme 5 første cifre, forudsætter, at det er selskabets aftale. Som det fremgår af punkt 5 i aftalen, er telefonregningen imidlertid et mellemværende mellem den ansatte og teleleverandøren. Det er ikke hidtil forekommet, at selskabet har måttet bære en telefonregning, idet der f.eks. ved fratræden altid er et lønmellemværende mellem parterne, hvor et eventuelt udestående kan indeholdes i.

Telefonnummer og apparatet skal afleveres ved fratræden.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmålet er, om telefonordningen indebærer, at selskabet stiller et skattepligtigt multimedie til rådighed, eller der blot er tale om, at selskabet betaler medarbejdernes del af de erhvervsmæssige telefonudgifter.

Er sidstnævnte tilfældet, er der efter spørgers opfattelse intet gode af værdi for de ansatte, der kan danne grundlag for en beskatning.

Det er selskabet, som har ejerskabet til telefonnummeret og til telefonen. Da begge aktiver skal afleveres ved fratræden, kan det ikke helt udelukkes, at der i princippet er stillet et gode til rådighed. Da godet - under den forudsætning, at refusionen kun dækker den ansattes erhvervsmæssige telefonudgifter - imidlertid har en værdi meget tæt på 0 kr., vil en multimediebeskatning på 3.000 kr. for den enkelte være helt urimelig.

SKAT må på dette grundlag kunne fritage for multimedieskatten i denne konkrete situation, også henset til, at arbejdsmobiltelefonen er et lovpligtigt arbejdsredskab, der er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet, både af hensyn til sikkerheden og af hensyn til trafikafviklingen.

Spørger har oplyst, at SKAT ved besvarelsen kan lægge til grund, at denne gruppe ansatte ikke har andre multimedier stillet til rådighed, som indebærer multimedieskat.

Spørger skal på dette grundlag anmode SKAT om at besvare spørgsmål 1 med Nej. Spørgsmål 2 vil i så fald kunne bortfalde.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om virksomhedens medarbejdere vil blive multimediebeskattet af arbejdsgivers betaling af en del af den skønnede erhvervsmæssige andel af såvel samtaleudgifterne som abonnementsudgifterne af den ansattes mobiltelefonregning. Det er arbejdsgiver, der stiller selve telefonapparatet og telefonnummeret til rådighed for den ansatte.

Lovgrundlag:

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

I bemærkningerne til lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.7., er det anført, at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen..."

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2009.781.SR bekræfter Skatterådet, at arbejdsgivers helt eller delvise refusion af medarbejdernes dokumenterede udgifter til bredbånd vil være omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning.

I SKM2009.682.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at medarbejderne bliver omfattet af multimediebeskatningen, når arbejdsgiver yder et fast beløb til betaling af medarbejdernes bredbåndsforbindelser uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej. Beløbet ses som et tillæg til lønnen og den ansatte skal beskattes af det efter statsskattelovens § 4.

Ad. Spørgsmål 1:

Begrundelse:

Pc'er, mobiltelefoner og bredbåndsforbindelser er omfattet af multimediebeskatningen, jf. LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199):

"Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder:

• Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter (SKATs understregning) ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet (SKATs understregning) - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Multimediebeskatningen omfatter derimod ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej (SKATs understregning). Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.
• Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet.
• Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Det er herefter SKATs opfattelse, at når arbejdsgiver ifølge den indgåede aftale stiller selve telefonen til privat rådighed samt betaler det til enhver tid gældende abonnement, skal de ansatte multimediebeskattes af telefon mv. til rådighed.

Det beløb som arbejdsgiver betaler til dækning af erhvervsmæssige opkald fra telefonen, kr. 17. pr. måned, vil derimod være at anse som telefontilskud, der skal beskattes som almindelig indkomst, jf. pkt. 2.7.2 i bemærkningerne til L 199. (Lovforslaget om multimediebeskatning), jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2. Det skyldes at medarbejderne vil få det beløb udbetalt uanset om de afholder en sådan udgift. Af LFF 199 fremgår således, at en arbejdsgivers betaling af et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej, ikke omfattes af multimediebeskatningen, men beskattes som indkomst fra arbejdsgiveren, se herved LFB 2009-04-22 nr. 199:

SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag lægge til grund, at de 17 kr. pr. måned altid svarer til de erhvervsmæssige opkald for alle de ansatte. SKAT har som følge heraf lagt til grund at de ansatte vil få dette beløb uanset om der i den pågældende måned har været erhvervsmæssige samtaleudgifter hertil eller ej.

SKAT kan imidlertid oplyse, at den nævnte tilskudsbeskatning af 17 kr. kan undgås, hvis de 17 kr. alene udbetales i det omfang de ansatte afholder dokumenterede udgifter til erhvervsmæssige samtaler, der minimum svarer til dette beløb. I så fald vil dette beløb blive anset som dækning af udlæg efter regning og således ikke udløse beskatning, jf. bemærkningerne til L199, pkt. 2.7.2, hvori anføres at:

..."Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet..."

Endelig kan SKAT orientere om, at hvis arbejdsgiver stiller mobil til rådighed for de ansatte der udelukkende må bruges erhvervsmæssigt er der følgende undtagelser til formodningen om privat rådighed over en telefon, som tages med hjem, jf. bemærkninger til L199, pkt. 2.7.2., hvori anføres:

..."Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (SKATs understregning)(tilkaldevagt), og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug..."

Som udgangspunkt er en sådan telefon skattepligtig, og skal beskattes efter LL § 16, stk. 12 (multimediebeskattes). Som det fremgår, er der dog mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Telefonen skal være nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Der skal indgås en tro og love erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
• At telefonen rent faktisk benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren skal føre kontrol med anvendelsen.

Telefonen må således ikke benyttes privat - ej heller til almindelig privat brug fra arbejdspladsen.

Ovenstående betyder således, at hvis arbejdsgiver i stedet stiller en sådan telefon til rådighed, vil de ansatte ikke skulle multimediebeskattes af værdien heraf, når ovenstående betingelser er opfyldt.

SKATs indstilling:

Skat indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Det forhold at en medarbejder i stedet anvender egen telefon ændrer ikke ved at arbejdsgiver fortsat betaler det til enhver tid gældende abonnement, jf. den indgåede aftale. Det vil således stadig udløse multimediebeskatning.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.