Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.
Se afsnit C.E.4.1.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Regel
Når afdøde efterlader sig
- både delingsformue (herunder skilsmissesæreje) og
- fuldstændigt særeje
anses
- ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og
- afdødes hidtidige særeje for ét bo (særboet).
Se DBSL § 58, stk. 3, 1. pkt.
Beskatningen af de to dødsboer kan ske efter forskellige regler:
- Begge dødsboer overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
- Det ene dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18.
- Fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger.
Se afsnit C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.
Ad a. Begge dødsboer overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
Når den længstlevende ægtefælle overtager
- både fællesboet og
- særboet
efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., anses afdøde for at efterlade sig ét bo. Se DBSL § 58, stk. 3, 2. pkt.
Aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, skal skatteretligt indgå i afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue. Se DBSL § 58, stk. 4.
Beskatningen af begge dødsboer skal derfor ske under ét efter reglerne i DBSL afsnit III, kapitel 10 (§§ 58-66).
Bemærk
Når den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven, kan den længstlevende ægtefælle vælge beskatning efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5. Et eventuelt valg vil derfor også gælde for begge dødsboer.
Se afsnit C.E.4.1.2 om den længstlevende ægtefælle mulighed for at vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).
Ad b. Det ene dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18
Når et af dødsboerne overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet dødsbo sluttes ved boudlæg efter DSL § 18, gælder reglerne i DBSL kapitel 10 (§§ 58-66). Reglerne i DBSL § 80 gælder dog for den, der modtager aktiver fra boudlægsboet. Se DBSL § 58, stk. 3, 3. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.5.1.2 om beskatning af aktiver, der er overtaget fra boudlægsboet.
Ad c. Fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger
Når
- fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og
- særboet skiftes med afdødes livsarvinger
gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) for fællesboet med de ændringer, der følger af §§ 67-70. Se DBSL § 58, stk. 3, 4. pkt.
Se også
Se også afsnit C.E.4.3 om skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2007.138.ØLR | Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. Længstlevende ægtefælle havde givet fuldstændigt arveafkald og var samtidig blevet indsat som arving i afdødes testamente. Beskatning efter DBSL § 58, stk. 1 nr. 4 (uskiftet bo). | |
Landsskatteretskendelser |
SKM2002.370.LSR | Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. Længstlevende ægtefælle gav afkald på arv til fordel for afdødes forældre. Længstlevende ægtefælle kunne ikke anses at være legal arving eller testamentsarving i dødsboet. Ikke beskatning efter § 58, stk. 1, nr. 4 (uskiftet bo). | |