Definition af (fuldstændigt) særeje

Særeje, der også kaldes fuldstændigt særeje, kan oprettes ved

• ægtepagt eller
• at en gavegiver eller en afdød har bestemt at gave eller arv skal være omfattet af modtagerens særeje.

Bestemmelse om, at arv skal være fuldstændigt særeje, skal træffes i et testamente.

Alt, hvad der træder i stedet for de ejendele, ægtepagten elle testamentet vedrører, er omfattet af særejet. Det gælder også indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i ægtepagten eller testamentet.

Ved dødsfald skal et fuldstændigt særeje indgå i en skiftebehandling, idet den længstlevende ægtefælle ikke kan få et særeje udleveret til uskiftet bo.

Ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder hver af ægtefællerne, hvad denne ejer som et fuldstændigt særeje.

Se ægtefællelovens kapitel 4, 7 og 8.