Definition af mellemperiode

Ved mellemperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen.

Når afdøde brugte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er mellemperioden den periode, som efter KSL §§ 92 og 93 træder i stedet for mellemperioden.

Se DBSL § 96, stk. 3.

Eksempel - bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som mellemperioden, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.

Forudsætninger:

  • Afdødes indkomstår er 1. juli - 30. juni.

Hvis dødsfald er sket ...

Så er mellemperioden ...

Kommentarer ...

2. februar 2023

1. juli 2022 - 2. februar 2023

Mellemperioden er kortere end et helt år.

15. september 2023

1. juli 2022 - 15. september 2023

Mellemperioden er længere end et helt år.

Eksempel - fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som mellemperioden, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.

Forudsætninger:

  • Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.

Hvis dødsfald er sket ...

Så er mellemperioden ...

Kommentarer ...

15. januar 2023

1. februar 2022 - 15. januar 2023

Forskudsindkomstskatter for

  • både 2022 og
  • 2023

indgår ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden.

2. februar 2023

1. februar 2023 - 2. februar 2023

Forskudsindkomstskat for 2023 indgår ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden.

Uskiftet bo og bagudforskudt indkomstår

Når den længstlevende ægtefælle får udlagt dødsboet til uskiftet bo mv., så den pågældende skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III, og afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår, gælder definitionen ikke. Se DBSL § 62, stk. 5.

Se også

Se afsnit

  • C.E.4.1 om afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
  • C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden, når afdøde havde bagudforskudt indkomstår

På www.skat.dk findes oplysningsskema for mellemperioden og vejledning hertil.