Indhold
Dette afsnit beskriver regler om beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og særligt befordringsfradrag i indkomstopgørelsen for mellemperioden, der gælder for alle skattefritagne dødsboer.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Bemærk
Når
- dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
- afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle
er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.
Se også
Se
- KSL § 4 og afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
- afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.
Regel
Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J , jobfradrag efter LL § 9 K og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 5.
Bemærk
Boet skal afgive oplysninger om beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og særligt befordringsfradrag, når afdøde er forskudsregistreret med et eller begge fradrag for dødsåret.
Se også
Se også afsnit
- C.E.3.2.3.2.1.1 om beskatning af renteindtægter og renteudgifter i mellemperioden
- C.E.3.2.3.2.2 om reglerne, der gælder for skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed
- C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
- C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
- C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.