Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke aktiver, passiver og nettoformue der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Aktiver og passiver indgår hver for sig
- Retningslinjer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.
Regel
Det er dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen, der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 1.
Det vil sige, at dødsboets
- aktiver
er de aktiver, der er i behold på skæringsdagen i boopgørelsen, samt aktiver, der er acontoudloddet før skæringsdagen i boopgørelsen. - passiver
er de gældsposter, som dødsboet endnu ikke har betalt på skæringsdagen, samt eventuelle passiver, der er acontoudloddet før skæringsdagen i boopgørelsen. - nettoformue
er forskellen mellem aktiver og passiver.
Se SKM2008.513.BR.
Bemærk
Det er handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen - dog på udlodningsdagen for aktiver, der er acontoudloddet - der indgår i aktiverne og nettoformuen. Se DBSL § 6, stk. 1.
Det betyder, at handelsværdien er værdien i boopgørelsen, som enten er godkendt eller ændret af Skattestyrelsen eller værdiansat ved sagkyndig vurdering. Se BAL § 12.
Se også
Se også afsnit
- C.E.15 om hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år
- C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning
- C.E.9 om værdiansættelse.
Aktiver og passiver indgår hver for sig
Aktiver og passiver, der er i behold på skæringsdagen eller er acontoudloddet før skæringsdagen, må ikke indgå med en nettoværdi i enten aktiverne eller passiverne. Det gælder fx andel i en virksomhed, der ikke må indgå med nettoværdien (aktiver minus passiver). Dødsboets ideelle andel af virksomhedens aktiver og ideelle andel af virksomhedens passiver skal indgå hver for sig.
Eksempler
Eksempler nedenfor viser, hvilke værdier der skal indgå i aktiver og nettoformue, når der sker acontoudlodning eller salg af dødsboets aktiver.
- Dødsboets ejendom er udloddet til en af dødsboets arvinger.
Ejendommen er derfor i behold på skæringsdagen. Værdien af ejendommen skal indgå i dødsboets aktiver og ejendommens gæld i dødsboets passiver (bruttoprincip eller bruttoværdier). - Dødsboets ejendom er solgt til tredjemand.
Ejendommen er ikke i behold på skæringsdagen, og det er derfor nettoprovenuet, der skal indgå i dødsboet (nettoprincip eller nettoværdi). Se SKM2002.35.LSR.
Provenuet fra salget kan være brugt til at indfri andre gældsposter eller til at anskaffe værdipapirer. Det afgørende for, om dødsboet er skattefritaget, er, hvad aktiverne og nettoformuen er på skæringsdagen. Se SKM2008.513.BR.
Dette skema viser dødsboets aktiver, passiver og nettoformue opgjort efter brutto- og nettoprincip:
Bruttoprincip Ejendommen udloddes til arving | Nettoprincip Ejendommen sælges inden skæringsdagen |
Andre aktiver fx bank | 400.000 | | 400.000 |
Ejendom | 3.000.000 | (Salgspris 3.000.000) | |
| | Kontanter eller andre aktiver til rest fra salget fx | 2.200.000 |
Aktiver | 3.400.000 | | 2.600.000 |
Gæld i ejendom | 500.000 | | 0 |
Andre gældsposter | 20.000 | | 20.000 |
Passiver | 520.000 | | 20.000 |
Nettoformue | 2.880.000 | | 2.580.000 |
Se afsnit C.E.3.1.5.1.4 om, hvordan skattefrihed afgøres, når afdøde efterlader sig en længstlevende ægtefælle.
Retningslinjer
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at
- en ejendom, der er solgt til afdødes barnebarn, er solgt til tredjemand, når denne ikke er arving i dødsboet
- en ejendom, der er solgt til en af arvingernes ægtefælle, er solgt til tredjemand. Det er dog en forudsætning, at handlen er gennemført i form af en underskrevet købsaftale eller et skøde.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | | |
SKM2021.112.HR | Spørgsmålet i sagen var, om værdien af nogle frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser givet kort tid før den skattepligtiges død skulle indgå ved opgørelsen af den skattepligtiges dødsbos aktiver og nettoformue efter DBSL § 6, stk. 1. Højesteret fandt, at en frivilligt indbetalt skat efter KSL § 59 som udgangspunkt ikke skal indgå ved afgørelsen af, om boet er skattefritaget eller ej, jf. DBSL § 6, stk. 1. Højesteret tiltrådte endvidere, at de frivillige indbetalinger i hvert fald under de foreliggende omstændigheder ikke skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status, jf. DBSL § 6, stk. 1. Højesteret henviste i den forbindelse til, at de frivillige indbetalinger var foretaget på baggrund af den skattepligtiges salg af aktier, og at de frivillige indbetalinger svarede til skatten af den realiserede aktieavance. Højesterets flertal fandt endvidere, at der i mangel af særlig lovregulering ikke var grundlag for at medregne gaver givet til den skattepligtiges søn som aktiver i boet ved afgørelsen af dets skattemæssige status. Flertallet henviste i den forbindelse til, at dødsboskatteloven ikke indeholder en bestemmelse om, at dødsgaver i skattemæssig henseende skal anses for et aktiv i dødsboet. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom. | Landsrettens dom er offentliggjort som SKM2020.82.VLR. |
Byretsdomme | | |
SKM2008.513.BR | Dødsboet solgte et aktiv. Provenuet blev brugt til at indfri gæld i det solgte aktiv og til at indfri privat gæld. Dommen handlede om, om den del af provenuet, der var brugt til at indfri privat gæld, kunne nedsætte aktivernes størrelse ved bedømmelsen af dødsboets skattefrihed eller ikke. Aktiver og den nettoformue, der er i behold på skæringsdagen, indgår ved bedømmelse af, om dødsboet er skattefritaget, uanset hvad et salgsprovenu er brugt til. | |
Landsskatteretskendelser |
SKM2017.271.LSR | En ejendom blev få måneder før skæringsdagen for halvdelens vedkommende arveudlagt til afdødes datter og for den anden halvdels vedkommende afstået til samme datters datter, dvs. afdødes barnebarn, der ikke var arving i boet. Landsskatteretten anførte, at den halvdel af ejendommen, der var udlagt til afdødes datter, skulle medregnes efter bruttoprincippet, således at halvdelen af ejendommen indgik i aktivmassen ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt boet var skattepligtigt. Med tillæg af bl.a. låneprovenuet fra kreditforeningslånet overskred aktivmassen herefter grænsen for skattefritagelse i dødsboskattelovens § 6, og boet blev følgelig skattepligtigt. Den anden halvdel af ejendommen, som boet afstod til barnebarnet, blev medregnet til nettoværdien, da barnebarnet, der ikke var arving i boet, blev anset som en fremmed i denne sammenhæng. Dette medførte, at boet skattemæssige status blev ændret fra skattefritaget til skattepligtigt. | |
SKM2002.35.LSR | Dødsboet solgte en ejendom til tredjemand inden skæringsdagen. Nettoprovenuet skulle indgå ved opgørelsen af dødsboets aktiver - "i hvert fald" da salget var sket til tredjemand. Nettoprovenuet indgår i aktiverne ved bedømmelse af, om dødsboet er skattefritaget. | |