Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses ved skifte af uskiftet bo, når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Begge ægtefæller dør i samme indkomstår.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig
- delingsformue, hvor afdøde sidder i uskiftet bo efter tidligere afdød ægtefælle
- særeje
hvor begge dødsboer bliver skiftet.
Regel
Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.
Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:
- Den hidtidige delingsformue, der også omfatter eventuelle tidligere skilsmissesærejer, anses for ét bo (fællesboet).
- Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).
Reglerne om en afdød gift person, der efterlader sig både delingsformue og særeje, gælder derfor tilsvarende. Se DBSL § 4, stk. 6.
Se også
Se også afsnit
- C.E.3.1.3.2.2 om afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både delingsformue og særeje
- C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og særeje.
Begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Når begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftet efter sidstafdøde omfatter
- det uskiftede bo efter førstafdøde
- den længstlevende ægtefælles særbo
og dødsboerne skiftes hver for sig, gælder reglerne om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende ægtefælle kun for det uskiftede bo. Se DBSL § 4, stk. 6, 2. pkt.