Bindende svar

Spørgsmål:

1. Skal Centeret afregne moms eller lønsumsafgift af honorarerne for de forskellige behandlingstilbud?
2. Skat Centeret afregne moms eller lønsumsafgift af honorarerne for de indledende vurderinger og anvisninger samt ydelser i forbindelse med koordinering af de enkelte tilbud.

Svar:

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Centeret er en selvejende institution, der er et samlet behandlings- og videnscenter for for tidligt fødte børn og deres familier. Centerets formål er at give for tidligt fødte børn, unge og voksne, der har vanskeligheder som følge heraf, eller funktionsnedsættelse af anden årsag, samt disses familier den nødvendige hjælp til at komme vanskelighederne til livs og dermed blive velfungerende.

Centerets målgruppe er således for tidligt fødte og personer med funktionsnedsættelser i alle aldre samt deres familier. Centeret vil desuden fungere som et videnscenter. Det nyskabende er helhedsorienteret og tværfaglig behandling/terapi udført af behandlere med særlig præmaturerfaring. Centeret tilbyder udredning, rådgivning, behandling og terapi.

Som led heri anviser Centeret behandling ved en række behandlere, som alle arbejder for centeret på freelance basis. Disse behandlere har vidt forskellige uddannelser og baggrunde.

Behandlingen ved Centeret indledes med en udredende samtale, hvor der aftales et helhedsorienteret forløb med fokus på hele familien.

Centeret tilbyder følgende ydelser:

• Indledende samtale
• Psykoterapi, familieterapi/samspilsterapi udført af psykoterapeuter. Terapien omfatter blandt andet samtaleterapi, sandplayterapi, coaching og tankefelt coaching.
• Børneergoterapi udført af uddannet ergoterapeut.
• Børnefysioterapi udført af uddannet fysioterapeut.
• Zoneterapi udført af uddannet zoneterapeut og registeret alternativ behandler
• Kraniosakralterapi
• Musikterapi
• Legeterapi og spædbarnsterapi
• Grundmotorisk træning udført af motorikuddannet socialpædagog.
• Kostvejledning
• Pædagogisk konsulent i hjem/institution/skole udført af uddannet socialpædagog
• Sundhedspleje
• Socialrådgivning, råd, vejledning og bistand indenfor sociallovgivningen udført af uddannet socialrådgiver
• Indledende, opfølgende/afsluttende samtaler
• Konsulentydelser
• Rapporter til sociale myndigheder m.fl.

Alle der har behov, kan konsultere centeret privat. Endvidere kan kommuner og regioner gøre brug af centerets ekspertise.

Der er lovmæssig mulighed for, at udgifter til blandt andet terapi, familieterapi og konsulentbistand kan dækkes via § 52 i serviceloven. Det forudsætter dog en forudgående § 50-udredning.

Centeret tilbyder en udredningspakke til børn/unge og udredningspakke til voksne for tidligt fødte, som kan anvendes i disse tilfælde.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
2.)    Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner indenfor ældre- området, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil...

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1:

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17, og nr. 20 (...)

Praksis:

I sag C-498/03 Kingscrest Associates Ltd og Montecello Ltd har EF-domstolen udtalt, at fortolkningen af begrebet "organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter", skal være forenelig med de formål, der forfølges med fritagelserne, og overholde kravene i afgiftsneutralitetsprincippet, der er uadskilleligt forbundet med det fælles momssystem. Formålet med momsfritagelsen er at nedbringe udgifterne til visse ydelser af almen interesse, der foretages inden for den sociale sektor og gøre dem mere tilgængelige for de borgere, der vil kunne modtage dem. Under hensyn til dette formål bemærker EF-domstolen, at en virksomheds kommercielle karakter ikke, for så vidt angår artikel 13 udelukker, at den har karakter af en virksomhed af almen interesse. Organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter, skal ikke fortolkes særligt snævert. Ordet "organ" er i princippet tilstrækkeligt vidt til også at omfatte private virksomheder, der drives med gevinst for øje. EF-domstolen har allerede i sag C-216/97 Gregg, med hensyn til en privat virksomhed, der drives med gevinst for øje, fastslået, at udtrykket "andre organer", der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter, ikke udelukker fysiske personer fra afgiftsfritagelsen, der driver en virksomhed.

TfS2000.905 omhandler en ergoterapeut. Kommunen dækkede forældrenes omkostninger til de ergoterapeutiske ydelser i henhold til den tidligere bistandslov.

Det fremgår af kendelsen, at henvendelse om behandling m.v. skete gennem den kommunale socialforvaltning, der bevilgede penge til ydelserne gennem bistandsloven (nu lov om social service). Det var således de kommunale socialforvaltninger, der honorerede klageren for, at hun varetog en social opgave, der i øvrigt henhørte under kommunen. I kendelsen lagde Landsskatteretten til grund, at der ikke var tale om ydelser som led i en sygdomsbehandling. Ydelserne blev således anset for at være social forsorg og bistand.

Landsskatterettens kendelse i SKM2001.213.LSR omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der ydede rådgivning efter lov om social service, som primært rettede sig mod unge og familier med særlige behov. Den stedlige kommune havde endvidere bevilget støtte til rådgivningen i henhold til lov om social service.

Landsskatteretten afsagde kendelse om, at i det omfang klageren var udpeget og betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til lov om social service, måtte disse ydelser anses for omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at det var kommunen, der havde besluttet, at klageren skulle varetage og modtage betaling for en opgave, der måtte karakteriseres som social forsorg og bistand.

Skatterådet har i SKM2008.1031.SR anset en selvstændig socialrådgivers forskellige ydelser i henhold til lov om social service, afsnit IV, kap. 11 (særlig støtte til børn og unge) som værende social forsorg og bistand. Der var tale om ydelser i form af sagsbehandling i forhold til børn, unge og familier, udarbejdelse af undersøgelser efter lovens § 50, kontaktpersonordningen for unge efter lovens § 52, stk. 3 nr. 7, samt funktionen som støtteperson efter lovens § 54 og relationsarbejde. Der blev lagt vægt på, at ydelserne blev udliciteret til spørger og betalt af en kommune på baggrund af lov om social service og, at ydelserne vedrørte foranstaltninger der var af væsentlig betydning for den unges og eventuelt dennes families særlige behov for støtte.

Skatterådet har i SKM2008.489.SR truffet afgørelse om, at en mentorordning, der var rettet mod unge med særlige problemer, er omfattet af momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2. Mentorordningen giver den unge en tæt kontakt til en voksen med en pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Der sammensættes et individuelt behandlingsforløb, der skal give den unge mulighed for at kunne omsætte fremtidsplaner til handling samt hjælp til at tackle praktiske og følelsesmæssige problemer. I nogle mentorordninger indgår der også udlejning af værelser til unge.

Da ydelserne i forbindelse med mentorordningen er udliciteret fra kommunerne via kontrakter, der er indgået for hver enkelt ung i henhold til lov om social service § 52, anses disse derfor som momsfritaget social forsorg og bistand.

Landsskatteretten har i SKM2004.403.LSR samt i en række andre sager truffet afgørelse om behandlingshjem /behandlingsinstitutioner, der har været drevet som I/S, anpartsselskab (APS) og selvejende institutioner.

Landsskatteretten har i kendelserne udtalt, at de pågældende behandlingshjem må anses for offentligretlige organer, idet behandlingshjemmets ydelser må karakteriseres som social forsorg og bistand, og da behandlingen af langt den overvejende del af de indskrevne klienter er reguleret af serviceloven og lov om sygehusvæsenet.

Det er endvidere tillagt betydning, at alene en mindre del af betalingen for institutionens behandling har hidrørt fra private eller virksomheder.

Landsskatteretten har, i den seneste af kendelserne, endvidere henset til, at andre afgiftspligtige, der udøver samme virksomhed, allerede har fået en lignende anerkendelse.

Det kan herefter på baggrund af landsskatterettens kendelser lægges til grund, at private virksomheder, der drives med gevinst for øje kan anses for at være organer der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1,litra g) og h) (tidligere 6. momsdirektiv art. 13, punkt A, stk. 1, litra g) og litra h)), og momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, både når ydelserne er reguleret i lov om social service og i lov om sygehusvæsenet og uanset om udgifterne til ydelserne er båret af sygekasser, andre sociale sikringsorganer, kriminalforsorgen eller af private.

Begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes besvaret, hvorvidt Centeret skal afregne moms eller lønsumsafgift af honorarerne for de forskellige behandlings tilbud.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og bistand.

Det fremgår af momsvejledningen 2009-2, afsnit D.11.2 , at for at en ydelse er omfattet af fritagelsen skal:

• Ydelsen leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter og
• selve ydelsen karakteriseres som social forsorg og bistand, eller med nær tilknytning hertil

Det fremgår af praksis jf. blandt andet C-498/03, at organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, kan være private virksomheder, herunder virksomheder, der drives med gevinst for øje, så længe formålet med momsfritagelsen - at nedbringe udgifter til ydelser inden for den sociale sektor - holdes for øje.

EF-domstolen har ikke nærmere defineret, hvornår en ydelse kan karakteriseres som social forsorg og bistand, eller med nær tilknytning hertil.

Der er i dansk praksis blandt andet lagt vægt på, om ydelserne eller en overvejende del heraf, er omfattet af serviceloven.

Eksempler på områder, der efter dansk praksis er karakteriseret som social forsorg og bistand er:

• Ergoterapeutiske ydelser betalt af kommunen i henhold til den dagældende bistandslov (TfS2000.905).
• Rådgivning efter serviceloven rettet mod unge og familier med særlige behov (SKM2001.213LSR).
• Selvstændigt praktiserendes socialrådgivers ydelser i henhold til serviceloven, herunder blandt andet sagsbehandling, udredning efter servicelovens § 50 mv. (SKM2008.1031.SR).
• Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer, hvor der sammensættes et individuelt behandlingsforløb (SKM2008.489.SR).
• En række behandlingshjem/-institutioners ydelser blev anset for social forsorg og bistand, da behandlingen for den overvejende del af de indskrevne klienter var reguleret af serviceloven og lov om sygehusvæsenet. En del af betalingen for institutionens behandlinger hidrørte imidlertid fra private eller virksomheder (SKM2004.403.LSR).

Centeret er en selvejende institution, der er et samlet behandlings- og videnscenter for for tidligt fødte børn og deres familier. Centeret tilbyder en helhedsorienteret og tværfaglig behandling, der indeholder blandt andet udredning, rådgivning, behandling og terapi.

Formålet med at søge behandling på Centeret er, at det for tidligt fødte barn, unge eller voksne, der har vanskeligheder og/eller funktionsnedsættelse som følge af for tidlig fødsel får den nødvendige hjælp til at komme vanskelighederne til livs og dermed blive velfungerende.

Formålet er således ikke at behandle egentlige sygdomme, men snarere at hjælpe de pågældende med at fungere bedre i samfundet.

En række udgifterne til de behandlinger som Centeret tilbyder, kan endvidere afholdes efter § 52 i serviceloven, efter en forudgående udredning efter § 50 i serviceloven. Centeret tilbyder endvidere at foretage § 50 udredninger på vegne af kommunen.

SKAT finder på den baggrund, at Centerets ydelser har karakter af social forsorg og bistand, og at centeret således er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKAT har navnlig lagt vægt på, at Centerets ydelser primært er rettet imod at hjælpe de for tidligt fødte og deres familier til at overkomme vanskeligheder og funktionsnedsættelser og blive velfungerende. SKAT har endvidere lagt vægt på, at udgifter til Centerets behandlinger kan dækkes via serviceloven.

Det er herefter SKATs opfattelse, at Centerets ydelser er fritaget for moms som social forsorg og bistand efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Lønsumsafgift:

Det fremgår af lønsumsafgiftsloven, at virksomheder, hvis ydelser er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17, og nr. 20, skal betale lønsumsafgift.

Ydelser der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som social forsorg og bistand falder dermed uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde, og Centerets ydelser er derfor ikke lønsumsafgiftspligtige.

Indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 2:

Det ønskes besvaret, hvorvidt Centeret skal afregne moms eller lønsumsafgift af honorarerne for de indledende vurderinger og anvisninger samt ydelser i forbindelse med koordinering af de enkelte tilbud.

Det fremgår af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 2, at fritagelsen omfatter social forsorg og bistand samt ydelser med nær tilknytning hertil.

Det fremgår af EF-domstolens retspraksis (C-394/04 & C-395/04), at ydelser, der logisk ligger inden for rammerne af den momsfritagne hovedydelse, som udgør et led i leveringen af denne ydelse, og som er uomgængelig nødvendige for at nå formålet med hovedydelsen, kan anses for at være i "nær tilknytning" til hovedydelsen.

Det følger endvidere af fast retspraksis, at en ydelse kan anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til på de bedst mulige betingelser at udnytte hovedydelsen (bl.a. sag C-45/01).

SKAT finder, at indledende samtale med vurderinger og anvisninger for det samlede behandlingstilbud samt eventuel efterfølgende koordinering af de enkelte tilbud, må betragtes som ydelser i nær tilknytning til de primære behandlingsydelser. SKAT har herved lagt vægt på, at den indledende samtale og eventuelle koordinerende ydelser ikke udgør et mål i sig selv, men er et middel til på bedst mulige betingelser at udnytte hovedydelsen, ligesom de er uomgængeligt nødvendige for at opnå formålet med hovedydelsen - den bedt mulige behandling - og i øvrigt ligger inden for de logiske rammer heraf.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at den indledende samtale og koordinering mv. er omfattet af momsfritagelsen, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Der skal endvidere ikke afregnes lønsumsafgift jf. ligeledes besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling:

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og afgørelse.