Sammenfatning
Kommunale forsyningsvirksomheder, der er udskilt fra den kommunale forvaltning i selvstændige selvskaber m.v. i form af f.eks. aktie-, anpartsselskaber eller interessentskaber, og hvor disse selskaber er 100 pct. kommunalt ejet, er forpligtet til at gøre brug af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i relation til inddrivelsen af fordringer, som tilhører selskaberne. I det omfang kommunale forsyningsvirksomheder overdrages til forbrugerne eller frasælges til tredjepart, er fordringshaverne henvist til selv at forestå inddrivelsen af deres krav.
Baggrund og problemstilling
Flere kommuner har iværksat eller står over for at skulle iværksætte en udskillelse af de kommunale forsyningsvirksomheder på områderne for f.eks. vand, spildevand, el og fjernvarme til drift i selvstændige forsyningsselskaber.
Udskillelsen kan ske enten frivilligt eller på baggrund af lovgivningsmæssige krav. På vand- og spildevandsforsyningsområdet er udskillelse lovfæstet i medfør af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Loven indebærer, at kommunerne efter 1. januar 2010 som udgangspunkt kun kan deltage i aktiviteter på vand- og spildevandsforsyningsområdet, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selvstændige aktie- eller anpartsselskaber. Alternativt kan udskillelse ske i form af overdragelse af vand- og spildevandsforsyningen til forbrugerne eller ved frasalg af forsyningen til tredjepart.
Spørgsmålet er, i hvilket omfang udskillelsen af de kommunale forsyningsvirksomheder har konsekvenser for SKATs fremtidige varetagelse af inddrivelsesopgaven i relation til inddrivelse af de udskilte selskabers fordringer i form af f.eks. skyldigt vandbidrag, spildevandsbidrag m.v.
SKATs opfattelse
Kommunale forsyningsvirksomheder, der er udskilt fra den kommunale forvaltning i selvstændige selskaber m.v. i form af f.eks. aktie-, anpartsselskaber eller interessentskaber, og hvor disse selskaber er 100 pct. kommunalt ejet, er omfattet af udtrykket "det offentlige" i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Fordringer, som tilhører sådanne selskaber, er derfor omfattet af lovens anvendelsesområde.
Efter § 2, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, forestår restanceinddrivelsesmyndigheden inddrivelsen af fordringer omfattet af lovens § 1, stk. 1, og stk. 2. Der er med denne formulering ikke lagt op til, at fordringshaverne kan vælge, om de vil anvende restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT til inddrivelse. Fordringer omfattet af lovens § 1, stk. 1, og stk. 2, skal således inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT.
Udskilte forsyningsselskaber, der er 100 pct. kommunalt ejet, er derfor forpligtet til at gøre brug af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i relation til inddrivelsen af fordringer, som tilhører selskaberne. Selskaberne kan således ikke vælge alternativt at foretage inddrivelsen via fogedretten med bistand fra advokat eller inkassobureau.
Det følger af ovennævnte, at restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT ikke kan afvise at inddrive fordringer, som tilhører udskilte selskaber, der er 100 pct. kommunalt ejet. Bevisbyrden for ejerforholdene påhviler fordringshaveren. I det omfang forudsætningen om det 100 pct. offentlige ejerskab ændrer sig, påhviler det fordringshaveren straks at underrette restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT om, at fordringshaverens status som rekvirent hos SKAT ophører med angivelse af dato herfor. Verserende inddrivelsessager hos SKAT skal samtidig trækkes tilbage.
I det omfang kommunale forsyningsvirksomheder overdrages til forbrugerne eller frasælges til tredjepart er inddrivelse via SKAT udelukket, idet der er tale om private krav, som SKAT ikke kan inddrive. Selvejende institutioner og andre former for forbrugereje er derfor henvist til selv at forestå inddrivelsen af sine fordringer, herunder om nødvendigt med bistand fra f.eks. advokat. Det samme gælder for private selskaber, hvortil der er sket frasalg af den kommunale forsyningsvirksomhed.
Såfremt restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT modtager fordringer til inddrivelse fra de pågældende forbrugerejede eller private selskaber, vil restanceindrivelsesmyndigheden derfor som konsekvens af ovennævnte være henvist til at tilbagesende kravet til fordringshaveren.
Gyldighed
Dette styresignal er en præcisering af gældende ret.