Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A/S A i 2009 skattefrit kan sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B? Den ønskede andel aktier kan endnu ikke beregnes, jf. nærmere nedenfor.
2. Kan Skatterådet bekræfte, at A/S B skattefrit kan sælge en andel af sine aktier i C til A/S A? Det er endnu ikke besluttet, hvor stor en andel, der ønskes solgt.
3. Kan Skatterådet bekræfte, at A/S B kan annullere de under spørgsmål 1 omtalte aktier skattefrit?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af aktieavancebeskatnings lovens § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af de under spørgsmål 1 og 2 gennemførte aktieoverdragelser?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A/S B er opstået i 2008 ved en skattefri ophørsspaltning af det tidligere A/S B. Spaltningen blev gennemført med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2008 og med skattemæssig spaltningsdato på vedtagelsesdatoen den 1. september 2008.

Spaltningen er gennemført med tilladelse fra SKAT. Der er endvidere indhentet bindende svar i relation til spaltningen. Der henvises til SKM2008.689.SR.

Aktionærerne i A/S B er:

• A/S A 62,21 %
• D Fonden 16,08 %
• Person 1 0,18 %
• Person 2 11,02 %
• Person 3 10,44 %
• Person 4 0,07 %

A/S B ejer 26,57 % af aktierne i C, som er et børsnoteret selskab. A/S A (herefter A) ejer 0,99 % af aktierne i C. Repræsentanten har som bilag vedlagt en oversigt over ejerforholdene.

Endvidere er vedlagt seneste årsrapport for A/S B, som dækker perioden 1. januar til 31. december 2008. I årsrapporten er aktierne i C optaget til indre værdi. Selskaberne har i en årrække i overensstemmelse med årsregnskabsloven anvendt denne regnskabspraksis. Baggrunden herfor er bl.a., at selskaberne har fundet, at denne regnskabspraksis har givet et mere retvisende billede af aktierne i C, idet store udsving i børskurserne i modsat fald har kunnet påvirke årsrapporterne væsentligt. Traditionelt har den indre værdi for aktierne i C ligget under børskursen, men ved udgangen af 2008 har det været omvendt.

Inden spaltningen af det gamle A/S B havde A/S A og D Fonden ejet deres aktier i selskabet i mere end tre år.

Tilsvarende havde det gamle A/S B ejet aktierne i C i mere end tre år forud for spaltningen.

Med vedtagelsen af skattereformen er der indført ændrede beskatningsregler for aktier. A/S A´s direkte ejede aktier i C vil fra og med indkomståret 2010 blive porteføljeaktier. Med henblik på at undgå dette og fordi aktionærerne i A/S B ønsker at reducere selskabets aktiebesiddelse i C, påtænkes der solgt aktier fra A/S B til A.

A ønsker at købe så mange aktier i C, at A opnår en direkte ejerandel i C på minimum 10 %.

Det betyder, at A køber minimum 9,01 % af aktierne i C fra A/S B. Det er ikke endeligt afgjort, hvor mange aktier der vil blive overdraget fra A/S B til A, men det vil blive minimum 9,01 % og maksimum 16,6 %, idet A/S B ønsker at bevare en ejerandel i C på minimum 10 %.

A vil betale for aktierne i C med aktier i A/S B. A vil således sælge så mange aktier i A/S B tilbage til A/S B, som det er nødvendigt, for at betale for de aktier i C, som købes af A/S B.

Det endelige antal aktier kan først opgøres i forbindelse med transaktionen, idet der vil blive handlet på basis af en gennemsnitsbørskurs for C. Der vil således for at undgå tilfældige udsving blive handlet på baggrund af en kurs, der fastsættes som gennemsnittet af børskursen over eksempelvis 5 bankdage.

Samme kurs vil indgå ved beregningen af kursen for aktierne i A/S B ved tilbagesalget af aktierne i A/S B fra A til A/S B.

Repræsentanten har med anmodningen vedlagt et beregningseksempel, der viser, hvorledes ejerforholdene udvikler sig, ved A/S B´s salg af 9,01 % af aktierne i C til A. Eksemplet viser, hvor stor en del af aktierne i A/S B, A skal sælge tilbage ved børskursen den 4. juni 2009.

Derudover vises ejerforholdene, hvis kursen falder henholdsvis stiger med 20 % i forhold til børskursen den 4. juni d.å.

Beregningseksemplet viser, at A ved de nævnte kurser får en ejerandel mellem 46,8 % og 51,9 % i A/S B.

D Fonden får tilsvarende en ejerandel i A/S B på mellem 20,5 % og 22,6 %.

De af A/S B opkøbte aktier vil blive annulleret ved kapitalnedsættelse. Øvrige aktionærer i A/S B sælger ikke aktier, men vil som følge af A's tilbagesalg af aktier og den efterfølgende annullering heraf få en forholdsmæssig større ejerandel af aktierne i A/S B.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab i indkomståret 2009 behandles skattemæssigt som udgangspunkt som udbytte. Såfremt tilbagesalget sker fra en aktionær, der kan modtage skattefrit udbytte, behandles tilbagesalget dog som aktieavance. Dette følger af ligningslovens § 16 B, stk. 3, (elevatorindgrebet), der er ændret med skattereformen, men først med virkning fra indkomståret 2010, der for de tre forespørgeres vedkommende påbegyndes den 1. januar 2010.

A har erhvervet aktierne i A/S B ved den ovenfor omtalte skattefrie spaltning. Da spaltningen er givet med tilladelse fra SKAT, er aktierne i det nye A/S B erhvervet med succession, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4.

Successionen ved en skattefri spaltning med tilladelse fra SKAT indebærer, at anskaffelsestidspunktet for aktierne i det indskydende selskab (det gamle A/S B) overføres til aktierne i de to modtagende selskaber (A/S B og D Holding A/S). Det medfører, at A har en ejertid for aktierne i det nye A/S B på mere end tre år.

Ifølge SKAT's praksis gælder succession ved skattefri fusion ikke i relation til modtagelse af skattefrit udbytte. Her gælder, at de nugældende betingelser i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., for at modtage skattefrit udbytte skal opfyldes af A ved defacto-ejerskab af aktier i det nye A/S B. Ejerbetingelsen på minimum et år kan efter SKAT's opfattelse ikke opfyldes ved succession, jf. den offentliggjorte afgørelse SKM2006.590.SR.

Tilbagesalget af aktier fra A til A/S B vil opfylde betingelserne for at kvalificere som skattefrit udbytte. Gennemføres tilbagesalget, før der er gået et år fra spaltningens vedtagelse, vil A bevare minimum 10 % af aktiekapitalen i A/S B til minimum et år efter vedtagelsen af den skattefrie spaltning.

Det vil sige, at tilbagesalget skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Da A via successionen i fusionsskatteloven har ejet aktierne i A/S B i mere end tre år, er tilbagesalget efter vores opfattelse skattefrit.

Spørgsmål 2

A/S B har som ovenfor nævnt erhvervet aktieposten i C ved spaltningen af det gamle A/S B. Disse aktier, som det gamle A/S B havde ejet i mere end tre år, er erhvervet af det nye A/S B med succession efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1.

Når A/S B herefter sælger minimum 9,01 % af aktierne i C i 2009, kan salget ske skattefrit efter de nugældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 9.

Spørgsmål 3

Det overvejes at lade A/S B annullere de fra A opkøbte aktier.

Et selskabs annullering af egne aktier er skattefri, da der ikke opnås nogen gevinst. Dette gælder, uanset at annulleringen gennemføres i indkomståret 2009. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 11, mistes dog anskaffelsessum for de annullerede aktier.

Sker annulleringen i indkomståret 2010, følger skattefriheden i øvrigt af aktieavancebeskatningslovens § 10.

Spørgsmål 4

Når de i 2009 overvejede aktiesalg har fundet sted, vil A eje minimum 10 % af aktiekapitalen i C.

A/S B vil ligeledes eje minimum 10 % af aktiekapitalen i C.
Disse aktieposter vil efter de nye regler om aktieavancebeskatning vedtaget med skattereformen være skattefrie datterselskabsaktier.

Aktionærerne i A/S B består ud over de personlige aktionærer af A og D Fonden. Disse to aktionærer vil sammen eje Ca. 70 % af aktierne efter de påtænkte transaktioner, herunder annulleringen af egne aktier, er gennemført.

Hvis annulleringen af egne aktier først sker efter den 1. januar 2010, vil disse to aktionærer sammen eje mere end 50 % af aktierne i A/S B.

Dette medfører, at der skal tages stilling til, om mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, finder anvendelse.

I henhold til denne bestemmelse anses datterselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor:

1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4B
2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og
3. mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Aktierne i A/S B er ikke børsnoterede, hvorfor det er relevant at bedømme punkterne under 1 til 3.

Da betingelsen i pkt. 3 efter vores opfattelse ikke er opfyldt, er vi ikke gået nærmere ind i en bedømmelse af punkterne 1 og 2. Konkluderende er det således vores opfattelse, at den nye regel i aktieavancebeskatningslovens § 4 A ikke finder anvendelse. Denne opfattelse baserer vi på følgende:

Ved afgørelsen af om A er omfattet af mellemholdingreglen, må der først henses til, om den via A/S B ejede andel i C udgør mere eller mindre end 10 %.

Såfremt A/S B sælger 9,01 % af aktierne i C til A, vil A/S B eje 17,59 % af aktierne i C. Med udgangspunkt i de ejerandele, der er vist i fremsendt bilag, vil A blive aktionær med 46,8 %, 49,4 % og 51,9 % i A/S B. Den indirekte ejerandel i C vil derfor blive 8,23 %, 8,69 % og 9,13 %, hvilket ud fra en isoleret betragtning vil gøre aktier i A/S B til porteføljeaktier.

Imidlertid ejer A også 10 % af aktierne direkte i C. Ved bedømmelsen, af om mellemholdingreglen finder anvendelse, skal de 10 % direkte ejede aktier lægges sammen med de indirekte ejede aktier. Dette fremgår af lovens forarbejder, hvor følgende spørgsmål og svar om mellemholdingreglen er medtaget i bilag 41:

Spørgsmål:

"FSR foreslår i øvrigt, at skatteministeren anmodes om at bekræfte, at både direkte og indirekte aktiebesiddelser medregnes, således at følgende tilfælde ikke er omfattet af mellemholdingselskabsreglen, fordi C 4 A, stk. 3, nr., 3, ikke vil være opfyldt. A, som er et selskab eller en fond (erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende,) ejer 60 % af et holdingselskab, der igen ejer 15 % af aktierne i selskab B. A ‘s indirekte ejerandel i B udgør herefter 9 %. Herudover har A en direkte ejerandel i B på 10 %. Ved bedømmelsen efter § 4 A, stk. 3, nr. 3, må de 9 % skulle sammenlægges med de 10 %, hvorefter betingelsen for at modtage skattefrit udbytte på såvel den indirekte som den direkte aktiebesiddelse er opfyldt."

Svar:

"Det kan bekræftes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i den sidstnævnte situation, hvor selskabsaktionæren A ved direkte ejerskab af aktierne, som ejes via holdingselskabet, i alt ville eje 19 % af B og dermed ville kunne modtage udbytterne skattefrit."

A´s aktier vil derfor være datterselskabsaktier. Dette vil være tilfældet, uanset hvor mange aktier A ejer i A/S B, da fonden med en direkte ejerandel på minimum 10 % vil opfylde betingelserne for at eje datterselskabsaktier.

D Fondens ejerandel i A/S B udgør minimum 10 % både før og efter de påtænkte transaktioner. Den indirekte ejerandel i C vil dog både med de nuværende og de kommende ejerforhold udgøre mindre end 10 %. Dette vil imidlertid ikke medføre, at fondens aktier i A/S B bliver porteføljeaktier. Da A som ovenfor beskrevet efter vores opfattelse opfylder betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, vil betingelsen i § 4 A, stk. 3, pkt. 3, ikke være opfyldt. Der vil således ikke være mere end 50 % af aktiekapitalen i A/S B, der ejes af aktionærer, der ikke ved direkte ejerskab kan modtage skattefrit udbytte.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

A/S A påtænker at sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B. Der er herved tale om salg af aktier til det udstedende selskab.

I ligningslovens § 16 B, stk. 1, er det fastsat, at afstår en aktionær aktier til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst.

§ 16 B, stk. 1, finder dog efter § 16 B, stk. 3, ikke anvendelse, såfremt aktierne afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. I tilfælde omfattet af § 16 B, stk. 3 behandles gevinst og tab ved afståelsen efter samme regler som gevinst og tab ved afståelse til andre end det udstedende selskab, jf. § 16 B, stk. 6.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, medregnes til den skattepligtige indkomst ikke, udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d- 2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Efter nugældende formulering i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan et selskab således modtage skattefrit udbytte, når selskabet ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, og gevinst og tab ved salg af aktier til det udstedende selskab skal herefter behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Efter det oplyste har A/S A erhvervet aktierne i A/S B i forbindelse med en skattefri ophørsspaltning af det tidligere A/S B til to nystiftede selskaber, det nuværende A/S B samt D Holding A/S. Den skattemæssige spaltningsdato var vedtagelsesdatoen den 1. september 2008.

A/S A har de facto ejet aktierne i det nuværende A/S B siden 1. september 2008. A/S A har hermed på nuværende tidspunkt, september 2009, ejet aktierne i A/S B i 1 år, ligesom 10 % ejerkrav af aktiekapitalen er opfyldt. Dermed opfylder de af A/S A ejede aktier i A/S B betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for at være datterselskabsaktier efter denne bestemmelse.

Tilbagesalget af aktier til udstedende selskab skal herefter behandles efter aktieavancebeskatningsloven.

Aktierne i A/S B, som A/S A i forbindelse med ophørsspaltningen har modtaget som vederlag for aktier i det indskydende selskab, anses i henhold til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, jf. § 11, for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Efter det af spørgers repræsentant oplyste, har A/S A ejet de oprindelige aktier i det tidligere A/S B i over tre år. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 06/03/2009, er gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, skattefri.

SKAT indstiller derfor at besvarelsen er "Ja".

Spørgsmål 2

A/S B ønsker at sælge en andel af sine aktier i C til A/S A. Kursfastsættelsen ved overdragelsen sker her på grundlag af en gennemsnitskurs for C, beregnet som gennemsnittet af børskursen over eksempelvis 5 bankdage.

SKAT lægger således til grund, at overdragelsen af aktierne i i C til A/S A vil ske til handelsværdi. Dette er en klar forudsætning for nærværende svar.

Det bemærkes herefter, at efter aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 06/03/2009, § 9, skal gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  Idet A/S B har erhvervet aktierne i C i forbindelse med den skattefri ophørsspaltning af det tidligere A/S B, anses aktierne i C for at være anskaffet af A/S B (det nuværende A/S B) på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ved spaltningen indskydende selskab, dvs. det tidligere A/S B, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette tidligere A/S B, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. fusionsskattelovens § 8.

Efter det af repræsentanten oplyste har det tidligere A/S B ejet aktierne i C i over tre år. Som følge heraf vil gevinst ved salget af aktierne være skattefrit for det nuværende A/S B, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

SKAT indstiller derfor at besvarelsen er "Ja".

Spørgsmål 3

A/S B ønsker efter at have erhvervet en post egne aktier fra A/S A, jf. spørgsmål 1, at annullere disse egne aktier.

Hvor der sker nedsættelse af kapitalen uden udbetaling til dækning af underskud, til overførsel til reserverne, eller til eliminering af egne aktier, sker der ingen beskatning af aktionærerne efter ligningslovens § 16 A, idet situationen svarer til, at aktionærerne får udloddet et udbytte på 0 kr.

SKAT er derfor enig med spørgers repræsentant i, at der ved A/S B´s annullering af egne aktier ikke er nogen beskatning i forbindelse hermed.

SKAT indstiller herefter at besvarelsen er "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes herefter bekræftet, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af aktieavancebeskatnings lovens § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af ovenstående dispositioner under spørgsmål 1 og 2.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der gennemført en række ændringer i aktieavancebeskatningsloven. Det er herefter fastsat i aktieavanceavancebeskatningslovens § 8, at gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I aktieavancebeskatningslovens § 4 A er datterselskabsaktier nærmere defineret som følger:

§ 4 A. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og
3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Af bemærkningerne til loven, jf. L 202 2008-09, forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.), fremgår følgende:

Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra moderselskabet (herefter mellemholdingselskabet). Aktierne skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer.

Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at 10 pct. ejerkravet omgås ved at lave såkaldte »omvendte juletræer«. Ved »omvendte juletræer« forstås ejerstrukturer, hvor en ejerkreds på f.eks. 25 selskaber, der hver ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og »datterselskabet«. Ejerstrukturen er herefter, at »datterselskabet« er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde ville ejerkravet på 10 pct. nemt kunne omgås.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hver af de egentlige ejere ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, hvorfor aktiebesiddelsen skal anses for at være en porteføljebesiddelse. Der udløses beskatning efter den foreslåede bestemmelse om porteføljeaktiebeskatning, hvad enten der sker salg af »datterselskabet« eller af mellemholdingselskabet. Endvidere vil udbytter blive anset for modtaget direkte af moderselskabets aktionærer - og dermed være skattepligtige for modtageren, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes videre, at det af bilag 57 til L 202, fremgår, at der i forbindelse med lovforslagets behandling, er spurgt til, hvad der skal forstås ved moderselskabets "selskabsaktionærer", og om dette tillige gælder fonde, foreninger m.v. Skatteministeriet har hertil svaret, at indkomstopgørelsen for fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven sker efter de regler, der gælder for aktieselskaber. Dette medfører, at de foreslåede regler i §§ 4A og 4B gælder tilsvarende for fonde m.v.

Det fremgår herefter af nærværende sag, at efter gennemførelse af dispositionerne beskrevet under spørgsmål 1 og 2, vil D Fonden eje mellem 20,5 % og 22,6 % af aktierne i A/S B, og A/S A vil eje mellem 46,8 % og 51,9 % af aktierne i A/S B. De resterende aktier i A/S B vil være ejet af personlige aktionærer, jf. den af repræsentanten fremlagte opgørelse af bytteforhold og ejerandele vedrørende aktier i A/S B.

A/S B vil efter gennemførelse af dispositionerne eje 17,59 % af aktierne i C. Dermed vil A/S A indirekte ejeandel i C være på mellem 8,23 % og 9,13 %. Derudover ejer A/S A tillige direkte minimum 10 % af aktierne C. På den baggrund ejer A/S A mindst 10 pct. af aktiekapitalen i C, og alle fondens aktier i C, ejet direkte og indirekte, skal derfor anses for at være datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

D Fonden vil eje mellem 20,5 % og 22,6 % af aktierne i A/S B, og A/S B vil eje 17,59 % af aktierne i i C. D Fondens indirekte ejerandel i C vil være under 10 %. (mellem 3,6 % og 3,9 %). Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 om at datterselskabsaktierne skal anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer, således at aktierne i "datterselskabet" skal anses for at være en porteføljebesiddelse, med deraf følgende beskatning som porteføljeaktiebeskatning, hvad enten der sker salg af "datterselskabet"eller af mellemholdingselskabet, gælder imidlertid alene under visse betingelser.

Det er her blandt andet en betingelse, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, jf. § 4 A, stk. 3, nr. 3.

Denne situation foreligger ikke i nærværende sag. SKAT er derfor enig med spørgers repræsentant i, at D Fondens aktiebesiddelse ikke skal anses for omfattet af mellemholdingbestemmelsen i § 4 A, stk. 3. Herefter, og idet D Fonden ejer mere end 10 % af aktierne i A/S B, må aktiebesiddelsen anses for at være datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen er "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.