Spørgsmål |
Svar |
Kan frivillig afståelse af et areal på 1.841 kvm. til et vandværk ske skattefrit efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11. |
Nej. |
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger har siden 1. januar 2003 været ejer af en landbrugsejendom på 61,71 ha. Ejendommen har arealer, der støder op til et vandværk.
Vandværket, der er etableret i 1982, har 4 vandboringer der er placeret på et ca. 500 m. langt og ca. 15 m bredt areal der gennemskærer spørgers marker. Vandværket har siden etableringen i 1982 haft afgrænset et areal omkring værkets 4 boringer. Det areal, som vandværket har haft afgrænset omkring boringerne, går ind på spørgers jord, mens vandværkets areal mellem vandboringerne har været dyrket samme med landbrugets jord.
I 2007/ 2008 etablerer vandværket en grusvej ud til boringerne til tilsyn og reparationer. En del af denne vej får man fejlagtigt lagt på spørgerens jord. Ved en landinspektøropmåling får man tillige bekræftet, at også en del af den jord som er afgrænset omkring de 4 vandboringer er placeret på spørgers jord, uden at der er givet kompensation.
Spørger og vandværket er derfor enige om, at spørger skal godtgøres for afståelse af 1.841 kvm. til en pris på 33,- kr. pr. kvm., svarende til et beløb på kr. 60.753 i alt.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgeren finder spørgsmålet kan besvares bekræftende jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt. og ligningsvejledningen 2008- 2 E.J.2.8 og E.K.1.5 hvoraf det fremgår at afståelse kan ske skattefrit enten ved ekspropriationer eller salg til anden erhverver, der kunne have eksproprieret til formålet.
Spørgeren anfører, at der er tale om berigtigelse af en tidligere foretaget disposition som efter spørgers opfattelse kunne være sket med skattefrihed.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlaget
Afståelse af 1.841 kvm jord til vandværket er afståelse af fast ejendom.
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.
Praksis
Det er ved en Højesteretsdom, der er gengivet i TfS1995.575.HD, fastslået, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået.
Der kan i øvrigt henvises til SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.J.2.8.
Begrundelse
Betingelserne for, at fortjeneste ved indgåelse af en frivillig aftale om afståelse af en fast ejendom (et jordareal) er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen, er herefter:
- Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål, og
- På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.
Ad 1)
Det fremgår af § 37, stk. 1 i vandforsyningsloven, at der til fordel for et offentligt vandforsyningsanlæg og for et privat alment vandforsyningsanlæg, når almenvellet kræver det, og når der er givet tilladelse til anlægget, kan foretages ekspropriation. Det må således antages, at være lovhjemmel til at vandværket kan ekspropriere spørgers ejendom såfremt dette er nødvendigt af hensyn til vandforsyningen.
For så vidt angår hjemmel til, at ekspropriere afgrænsningsarealet kan denne være tvivlsom, idet vandværket muligvis allerede ved hævd har erhvervet ret til at anvende arealet. Efter det oplyste har anvendelsen fundet sted i mere end 20 år (siden 1982). Vandværket kan således have vundet hævd på anvendelsen af arealerne jf. Danske Lov 5-5-1 og 5-5-2. Spørger har ikke gjort indsigelse overfor vandværkets anvendelse, inden 2 år efter tinglysningen af hans ejendomsret. I henhold til tinglysningslovens § 26 stk. 2 er den af vandværket evt. vundne hævd derfor også gyldig overfor spørgeren.
For så vidt angår etableringen af en grusvej er det oplyst, at en del af denne vej fejlagtigt er lagt på spørgerens jord. På baggrund af de foreliggende oplysninger må det antages at grusvejen kunne etableres og dermed også flyttes ind på vandværkets egen jord. Derfor finder SKAT det, også for så vidt angår grusvejen, tvivlsomt om der er hjemmel til at ekspropriere.
Ad 2)
Selve beslutningen om ekspropriation i henhold til vandforsyningsloven skal som udgangspunkt træffes af kommunalbestyrelsen. Der forligger ikke oplysninger om at kommunalbestyrelsen har udvist vilje til at ekspropriere og de ovenfor skitserede forhold gør det usandsynligt.
Sammenfatning vedr. 1 og 2:
Da det således er tvivlsomt om der er ekspropriationshjemmel og den eksproprierende myndighed ikke kan antages at have udvise vilje til at ekspropriere kan den indgåede aftale om overdragelse af arealet/skelforandringen ikke anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Evt. avance er således skattepligtig i henholdt til ejendomsavancebeskatningsloven.
Indstilling
SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares benægtende
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKAT indstilling.