Spørgsmål	Svar
Kan fysiske personer, der deltager i en valutaplejepulje fratrække tab på valutaterminskontrakter og valutaoptioner knyttet til erhvervsmæssige lån i udenlandsk valuta i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste pkt., når det forudsættes, at valutaplejepuljens transaktioner altid involverer det bagvedliggende erhvervsmæssige låns valuta?	Ja.
Ændrer det besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt valutaplejepuljens transaktioner involverer valutaer, som er forskellige fra det bagvedliggende erhvervsmæssige låns valuta?	Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Formålet med valutaplejepuljen

En dansk bank påtænker at oprette valutaplejepuljer med henblik på at minimere sine kunders samlede låneomkostninger på etablerede udlandslån. Det er overordnet den grundlæggende ide at effektivisere arbejdsgange og rådgivning ved pleje og optimering af de af bankens kunder, der har lån i udenlandsk valuta. Derved opnås færre administrationsomkostninger for kunderne.

Det er hensigten, at banken vil oprette valutaplejepuljer, hvor bankens kunder kan vælge at deltage med et nærmere bestemt beløb, dog maksimalt lånebeløbet på den enkelte deltagers erhvervsmæssige udlandslån. Banken skal herefter for modværdien af den samlede pulje operere i valutaterminskontrakter og valutaoptioner med henblik på at optimere puljedeltagernes samlede låneomkostninger.

De finansielle instrumenter, der vil blive anvendt er, dels valutaterminskontrakter, hvorved forstås en bindende aftale mellem to parter om køb og salg af et givet valutabeløb på en given dato til en på forhånd aftalt kurs, dels valutaoptioner, hvorved forstås en ret - men ikke en pligt - til at sælge/købe et aftalt valutabeløb til en på forhånd aftalt kurs på et givet fremtidigt tidspunkt. Der vil ikke blive opereret med andre finansielle instrumenter end de nævnte.

Såfremt bankens kunder hver især selv skulle foretage disse valutaterminstransaktioner, vil det være væsentligt mere ressourcekrævende for såvel kunderne som banken. Herudover er der tale om forholdsvis komplicerede transaktioner, der kræver en betydelig markedsindsigt samt mulighed for en kort reaktionstid, hvis valutaplejen skal fungere optimalt.

Kundesegment

Såvel selskaber som fysiske erhvervsdrivende personer skal kunne deltage i valutaplejepuljen. Nærværende anmodning om bindende svar angår dog alene fysiske personer.

Nærmere beskrivelse af valutaplejepuljen

Det er hensigten, at den enkelte kunde skal tilmelde sig valutaplejepuljen med et beløb, der maksimalt svarer til det eller de lån i udenlandsk valuta, som ønskes plejet.

Valutaplejepuljerne vil blive opdelt alt efter hvilken valuta de udenlandske lån er optaget i. Det vil sige, at de kunder som har lån i fx CHF vil blive placeret i samme pulje, og de kunder som har lån i USD vil blive placeret i en anden pulje, etc.

Indenfor den enkelte valutaplejepulje er det hensigten, at banken skal have mulighed for at omlægge den pågældende valuta i andre valutaer med henblik på en risikoafdækning af den valuta, som valutaplejepuljen vedrører (henholdsvis fx CHF, USD, etc.). Der vedlægges et eksempel på, hvorledes en sådan omlægning kan ske, jf. bilag 1.

Det er således bankens opgave for maksimalt modværdien af den samlede valutaplejepulje at operere i valutaterminskontrakter og valutaoptioner for at optimere (minimere) puljedeltagernes samlede låneomkostninger. Afkastet for puljedeltagerne er således alene gevinster/tab på finansielle kontrakter. Der er ikke tale om gevinst og tab på renter.

Vilkårene for deltagelsen i valutaplejepuljen fremgår i øvrigt af aftale med banken og deltagerne i valutaplejepuljen. Det er hensigten, at aftalen skal fungere som en standardaftale, som skal anvendes på alle de kunder, der ønsker at deltage i valutaplejepuljen.

Eksempler på valutaterminstransaktioner i valutaplejepuljen

Forudsætning

Kunde nr. 1 til kunde nr. 4 i den samme valutaplejepulje har hvert et udlandslån i samme valuta, CHF, på tilsammen 1.000.000. Den oprindelige hovedstol er således i CHF. Et lån optaget i CHF er låntageren nødt til at omveksle til DKK, idet lånet typisk er hjemtaget for at erhverve driftsmateriel, for eksempel i form af maskiner m.v., hvor betalingen sker i DKK.

Step 1

I en forventning om, at CHF kursen styrkes overfor DKK, ønsker banken at foretage en valutakurssikring af CHF-kursen for at imødegå denne udvikling. En styrket CHF-kurs vil nemlig betyde, at den enkelte låntagers afdrag/tilbagebetaling bliver større, målt i DKK. Dette skyldes, at lånet er optaget i CHF og derfor tilbagebetales i CHF. Hvis CHF-kursen er steget i forhold til DKK, skal den danske låntager derfor betale flere DKK for at indfri CHF-lånet.

I stedet for at sælge DKK mod CHF, ønsker banken imidlertid at sælge svenske kroner (SEK), idet disse i takt med DKK også forventes at svækkes imod CHF og tilmed er lavere forrentet end DKK.

For at foretage den påtænkte valutakurssikring skal banken ud i markedet og sikre sig at kunne købe CHF, således at valutakursrisikoen på det oprindelige CHF lån fastlåses og i stedet sælge SEK. Dette sker i eksemplet på en 1-måneds terminsforretning til CHF/SEK kurs 5,7085. Dette betyder, at kursrisikoen på CHF-lånet nu er elimineret. Det nominelle beløb, der nu indgår i valutaterminsforretningen er på SEK 5.708.500. Det skal bemærkes, at deltagerne i valutaplejepuljen fortsat har de oprindelige bagvedliggende lån på tilsammen 1.000.000 CHF (hovedstolen).

Step 2

Ved kunde nr. 3's udtræden vil transaktionen for den pågældende kunde være, at han "veksler" sin andel af valutaplejepuljen tilbage fra SEK til CHF. Dette skyldes, at basisvalutaen i valutaplejepuljen er CHF.

Dette sker i eksemplet til CHF/SEK spotkurs 5,7350. Kursudviklingen på CHF i forhold til SEK er sket som forventet og SEK-kursen er således faldet i forhold til CHF. Kunde nr. 3 realiserer derfor en gevinst på CHF 1.386. Gevinsten skyldes differencen i terminskursen på valutaterminsforretningen (5,7085) og spotkursen på tidspunktet for kunde nr. 3's udtræden (5,7350). Herudover skal det bemærkes, at der eksisterer en for de resterende puljedeltagere urealiseret gevinst på CHF 3.235. Gevinsten anses for realiseret i skattemæssig henseende, men det vil ikke have den store betydning, idet gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Step 3

De tilbageværende tre kunder fortsætter i valutaplejepuljen.

I en forventning om, at CHF-kursen fortsat vil styrkes overfor SEK-kursen, laves der nu en ny 1-måneders terminsforretning med den resterende CHF-pulje på i alt 700.000. Selv om der er tale om en forlængelse af CHF-valutaen, er der reelt tale om en ny terminsforretning. Dette kommer også til udtryk i eksemplet ved at CHF-hovedstolen på den nye terminsforretning er CHF 700.000. Det vil sige, at der nu alene skal afdækkes det tilbageværende lån på CHF 700.000.

Det vil sige, at banken ligesom beskrevet i step 1 skal sikre en CHF/SEK kurs ved en ny terminsforretning. Terminskursen er som nævnt 5,7435, hvilket svarer til et nominelt beløb på SEK på 4.020.450.

Step 4
2 uger inde i forløbet af i den i step 3 omtalte 1-måneders valutaterminsforretning, har banken nu en forventning om, at lavtforrentede JPY (japanske yen) svækkes overfor SEK. Der laves således en 14 dages-terminsforretning, hvor banken sikrer sig en salgskurs på JPY mod SEK. Dette sker til en JPY/SEK terminskurs på 5,8375, hvilket svarer til, at én JPY koster SEK 0,058375.

Såfremt JPY svækkes overfor SEK, vil det koste mindre at indfri terminsforretningen, når den udløbet.

De i step 4 anførte beløb fremkommer således ved, at SEK-beløbet på 4.020.450 divideres med 0,058375, svarende til et nominelt beløb på JPY på 68.872.805.

I relation til spørgsmål 2, kan transaktionen beskrevet under step 4 også gennemføres ved at lukke CHF/SEK transaktionen under step 3 for derefter at indgå CHF/JPY transaktion. Ved i stedet som beskrevet i eksemplet at indgå JPY/SEK transaktionen direkte (hvilket altså ikke involverer det underlæggende låns valuta) springes et led over, hvilket er omkostningsbesparende for kunden.

Step 5

Alle terminsforretninger under step 3 og 4 realiseres.

Vedrørende CHF/SEK valutaterminsforretningen (step 3) er CHF ikke som forventet blevet styrket tilstrækkeligt overfor SEK i forhold til terminstillægget i den pågældende periode, hvilket medfører et tab på CHF 732,00.

Vedrørende JPY/SEK valutaterminsforretningen (step 4) er udviklingen gået som forventet, og JPY er således faldet overfor SEK. Dette kan bl.a. ses ved, at der nu "kun" skal betales SEK 0,057925 for én JPY mod tidligere SEK 0,058375. Dette medfører en gevinst omregnet til CHF på 5.402.

Til sidst er nettogevinsten opgjort for kunde nr. 1, 2. og 4, både for så vidt angår den urealiserede gevinst på CHF 3.235 i henhold til step 2 samt for den nettogevinst, der er realiseret i step 5 på CHF 4.670 (CHF 5.402-CHF 732), i alt 7.905.

Den samledes realiserede nettogevinst fordeles herefter til kunderne 1, 2 og 4, hvilket fremgår til sidst i regneeksemplet.

Øvrige forhold

SKAT kan lægge til grund, at valutaterminskontrakterne og valutaoptionerne er finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens kap. 6 (§§ 29-32).

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører herefter alene spørgsmålet om hvilke valutaer, der skal/kan indgå i den finansielle kontrakt, for at den finansielle kontrakt kan antages at have erhvervsmæssig tilknytning i henhold til Kursgevinstlovens (KGL) § 32, stk. 1, sidste pkt.

SKAT bedes derfor i sin vurdering af sagen lægge til grund, at selve de udlandslån, der optages i øvrigt er anerkendte erhvervsmæssige. SKAT kan således lægge til grund, at den finansielle kontrakt anvendes til afdækning af et udlandslån, hvor det pågældende lån er anvendt erhvervsmæssigt til fx indkøb af driftsmidler eller driftsbygninger.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

For fysiske personer kan tab på valutakontrakter som udgangspunkt kun fratrækkes i det omfang tabet ikke overstiger forudgående års nettogevinster. Denne fradragsbegrænsning er dog ikke gældende såfremt der er tale om tab på finansielle kontrakter med tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. KGL § 32, stk. 1.

KGL § 32 (tidligere KGL § 8) blev indført ved lov nr. 439 af 10/6 1997 (L 194 1996/97). I bilag 17 til L194 har den daværende skatteminister svaret på hvilke kontrakter, der kan antages at have erhvervsmæssig tilknytning.

"Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må bero på en konkret vurdering foretaget med udgangspunkt i den gældende praksis på området. Da det er umuligt på forhånd at fastlægge alle tænkelige situationer, finansielle kontrakter kan indgå i, er det heller ikke hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille sort/hvide regler for, hvornår en kontrakt kan ses for at have erhvervsmæssig tilknytning og hvornår der ikke kan anses for at foreligge erhvervsmæssig tilknytning.

For så vidt angår valutaterminskontrakter, der vedrører valutalån, har Landsskatteretten i en række kendelser fastslået, at valutaterminskontrakter indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, hvor den danske krone ikke er en af valutaerne, men hvor der er inddraget en tredje valuta, ikke kan anse for kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. På den baggrund må det rimelig klart kunne fastslås, at valutaterminskontrakter, der indgås til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, efter praksis kun kan anerkendes som erhvervsmæssige såfremt de valutaer, der indgår, er danske kroner og lånets valuta.".

I henhold til den foreliggende praksis kan en finansiel kontrakt anerkendes som erhvervsmæssig såfremt de valutaer som indgår, er den danske krone og lånets valuta. Såfremt der inddrages en tredje valuta i stedet for danske kroner, er der efter Landsskatterettens opfattelse ikke tale om kurssikring af den valuta, der er nødvendig til at betale renter og afdrag på valutalånet, men derimod alene en forskydelse af kursrisikoen til en anden valuta (indgåelse af en ny finansiel kontrakt med henholdsvis yderligere risiko for tab og mulighed for gevinst).

I forhold til Folketingsåret 1996/1997, hvor L 194 var under Folketingets behandling, har globaliseringen i stadig stigende grad påvirket Danmark og de danske virksomheder. De danske virksomheder agerer således i dag i et langt mere internationalt miljø med øget samhandel med udenlandske kunder. Endvidere har den teknologiske udvikling gjort det betydelig lettere for virksomhederne verden over at komme i kontakt med hinanden. Denne internationalisering har i dag gjort, at det er ganske normalt for danske virksomheder - selv de små- og mellemstore virksomheder - at operere med udenlandsk valuta i dagligdagen, både for så vidt angår fakturering i fremmedvaluta som egentlige lån optaget i udenlandsk valuta. Det er med andre ord blevet "normalt" for de danske virksomheder at have udlandslån som finansieringskilde til virksomhedens drift m.v. Årsagen til at de danske virksomheder i stigende grad optager udlandslån er typisk en lavere udlånsrente.

I skatteministerens svar, som er gengivet ovenfor, anfører skatteministeren, at praksis udtrykker et krav om at DKK skal indgå som en af valutaerne for at den finansielle kontrakt kan antages at have erhvervsmæssig tilknytning i henhold til KGL § 32, stk. 1, sidste pkt.

Det er rådgivers opfattelse, at den praksis som skatteministeren henviser til skal læses i sammenhæng med de danske virksomheders internationale situation på daværende tidspunkt.

Der foreligger ikke mange trykte afgørelser vedrørende spørgsmålet.

Tendensen til at anerkende en erhvervsmæssig tilknytning selv om DKK ikke indgår i den finansielle kontrakt, fremgår dog af et forlig fra år 2000 (forlig 21/3 2000) i landsretssagen V.L. B-1664-96 (tidligere TfS 1996, 539). I sagen anerkendte Skatteministeriet, at der var fuld fradragsret for visse finansielle kontrakter, selv om DKK ikke indgik som en af valutaerne i terminsforretningerne. Forliget er omtalt i TfS 2000, 593. Siden år 2000 har internationaliseringen fortsat været stigende, og den tendens som blev udstukket ved det nævnte forlig er således blevet forstærket.

Helt i tråd med den ovennævnte udvikling har Skatterådet ved et bindende svar af 20. juni 2007, SKM2007.411.SR, haft lejlighed til at afgive et bindende svar vedrørende problemstillingen. Det pågældende bindende svar angik en rentevalutaswap, der var indgået udelukkende med det formål at få en lavere renteudgift på et optaget lån. Skatterådet bemærkede hertil, at dette formål intet havde med valutaspekulation at gøre til trods for at skatteyderen selv havde anført, at det afgørende var, at renteswappen hang sammen med det oprindelige lån. Det var således ikke afgørende, om der reelt skete omlægning af lånet fra én valuta til en anden. Det blev lagt til grund, at såfremt det oprindelige lån var erhvervsmæssigt, var renteswappen det også.

På den baggrund er det rådgivers opfattelse, at anvendelsen af finansielle kontrakter, herunder valutaterminsforretninger og valutaoptioner, i dag er så udbredt blandt virksomheder, at der er tale om almindelig gældspleje ved lån optaget i udenlandske valuta. Dette gør sig også gældende selv om der i den finansielle kontrakt alene indgår valutaer, der ikke er DKK og lånets valuta.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

SKAT kommenterer ikke de finansielle instrumenter, idet rådgiver i sin anmodning lægger til, at de kontrakter, som banken vil benytte er omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Kursgevinstlovens § 32 foreskriver, hvornår en person, jf. kursgevinstlovens § 12, kan foretage fradrag for tab på kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Efter kursgevinstlovens § 32 kan personer som udgangspunkt kun foretage fradrag "(...)i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.".

Denne begrænsede fradragsregel gælder dog ikke, hvis kontrakterne har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Det er oplyst af rådgiver, at anmodningen kun omhandler fysiske personer.

Det fremgår dog ikke af anmodningen, hvad hvert enkelt lån er optaget til brug for. Men da banken spørger på vegne af hele sit kundesegment til valutaplejepuljen, og det i spørgsmålet er forudsat, at lånene er erhvervsmæssige, antager SKAT, at kriteriet om erhvervsmæssighed er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 32.

Efter Ligningsvejledningen L.V.2009-1 S.D.2.18.4 afgøres det ud fra en konkret vurdering om den finansielle kontrakt har erhvervsmæssige tilknytning. Det fremgår dog samtidig af SKM2007.411.SR, at "Det afgørende er, om swappen hænger sammen med det oprindelige lån (...)". I SKM2007.411.SR var der ganske vist tale om en swap, men da det også i den sag var omfattet af kursgevinstlovens § 29, er det ikke SKATs opfattelse, at det kan ændre på den analoge brug af Skatterådsafgørelsen.

Når der i SKM2007.411.SR står, at "Når det oprindelige lån er erhvervsmæssigt, er swappen også erhvervsmæssig.", må det samtidig betyde, at når der i den aktuelle sag er antaget, at lånet er erhvervsmæssigt, så er den finansielle kontrakt ligeledes erhvervsmæssig.

I SKM2007.411.SR fremgår det desuden, at "Skatterådet vedtog, at swapaftalen måtte anses at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, idet det blev taget i betragtning, at swapaftalens hovedstol ikke oversted det oprindelige (erhvervsmæssige) lån.(...)".

Rådgiver har oplyst, at den enkelte kunde kan tilmelde sig valutaplejepuljen med et beløb, der maksimalt svarer til det/de oprindelige lån.

Det må derfor betyde, ud fra en analog fortolkning af SKM2007.411.SR, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.

SKAT indstiller således på baggrund af ovenstående, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 2

Skatterådet har i en tidligere sag, SKM2007.573.SR, berørt en lignende problemstilling.

Det blev i SKM2007.573.SR fastslået "(...), at en renteswap mellem to fremmede valutaer, der ikke synes at have nogen forbindelse med det oprindelige erhvervsmæssige lån, ikke kan anses for at have en tilstrækkelig tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.".

I nærværende sag er der ligeledes tale om, at de finansielle instrumenter er forskellige fra det erhvervsmæssige låns valuta.

Som det fremgår af bilag 1, er baggrunden for at købe en terminskontrakt i valutaer uden tilknytning til det oprindelige låns valuta, at det er omkostningsbesparende for kunden at købe en tredje terminskontrakt frem for at lukke nr. to terminskontrakt, se step 4.

Det er SKATs opfattelse, at en finansiel kontrakt, indeholdende valutaer, som er fremmede for lånet, optimerer den forrige finansielle kontrakt, som indeholder lånets valuta, og således ikke umiddelbart påvirker det erhvervsmæssige lån. Det er derfor ikke SKATs opfattelse, at en finansiel kontrakt, indeholdende valutaer, som er fremmede for lånet, har den nødvendige tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som kræves for, at fradrag efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. er en mulighed.

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.