SKAT er blevet spurgt, om momsregistrerede danske virksomheder i deres skattepligtige indkomst kan fradrage udgifter til moms, som en virksomhed har betalt til et andet EU-land, hvor den har købt en vare eller tjenesteydelse mv., der har relation til indkomsterhvervelsen i en situation, hvor virksomheden har afstået fra at bruge sin ret efter 8. momsdirektiv til at tilbagesøge momsen hos myndigheden i det EU-land, hvor varen er købt, fordi det er besværligt og tidskrævende.

Det er SKATs opfattelse, at den momsregistrerede danske virksomhed ikke har fradrag for den i et andet EU-land erlagte moms og har i den forbindelse henset til følgende:

• Statsskatteloven (SL) § 6, stk. 1, litra a, kræver, at udgiften skal relatere sig til virksomhedens almindelige drift, hvori også ligger, at udgiften skal være udslag af almindelig driftsrisiko, hvilket ikke er tilfældet i denne sag; fx forudsætter fradragsretten for tab på debitorer, at tab på debitorerne er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. LV E.B.2.6.5.
• Ifølge 8. momsdirektiv har den momsregistrerede danske virksomhed ret til hos myndigheden i det EU-land, hvor varen mv. er købt, at tilbagesøge den i den forbindelse betalte moms, når købet er et led i den danske virksomheds indkomsterhvervelse. Denne regel minder om den danske regel, hvorefter momsregistrerede virksomheder angiver købsmoms af varer købt i Danmark og på den måde får refunderet købsmomsen.
• Der savnes i øvrigt udtrykkelig hjemmel til, at virksomheden - i stedet for at tilbagesøge momsen i udlandet - kan fratrække momsen som driftsudgift (tab) i hjemlandet, aktuelt i Danmark. Den momsregistrerede danske virksomhed har heller ikke en sådan valgmulighed for så vidt angår dansk købsmoms.

Under henvisning til ovennævnte finder SKAT ikke, at en momsregistreret dansk virksomhed, der vælger at afstå fra at gøre brug af sin tilbagesøgningsret for moms, som den pågældende har erlagt i et andet EU-land, kan fradrage det derved lidte tab i sin danske virksomheds skattepligtige indkomst. Der er tale om et tab, der er lidt som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko, hvorfor tabet ikke anses for en fradragsberettiget udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. Da der ikke i øvrigt ses at være hjemmel til fradrag i en situation som den foreliggende, finder SKAT konkluderende, at der er tale om en udgift (tab), som ikke berettiger til fradrag.