Parter

A
(Advokat Jan Schneider)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Michael de Thurah)

Afsagt af byretsdommer

Lars Gaaei

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører beregning af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000. Sagsøgerens påstand er

principalt at sagen hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndigheden.

subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 1.542.297 kr.

Sagsøgtes påstand er

frifindelse

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren drev frem til 1. oktober 2000 ejendomsmæglervirksomhed gennem to selskaber, H1 ApS (herefter selskabet) og H2 ApS samt i personligt regie gennem et interessentskab, H3 I/S. Sagsøgeren var eneejer af selskabet, ejede 50% af H2 ApS og havde en ideel halvpart af interessentskabet.

Virksomhederne blev pr. 1. oktober 2000 overdraget til H4 A/S (tidligere H4X A/S).

Efter den endelige overdragelsesaftale underskrevet den 10. august 2000, var overdragelsessummen for selskabets aktiver 3.225.000 kr., hvoraf 2.600.000 vedrørte goodwill.

I et udkast af 9. august 2000 var overdragelsessummen ansat til 1.475.000 kr., heraf goodwill 850.000 kr.

Det fremgår af bilagene, at den samlede købesum er uændret idet værdien af goodwill er reduceret med 1.750.000 kr. i I/Sét og forhøjet tilsvarende i det ene af de to selskaber.

Selskabets selvangivelse blev lavet på grundlag af udkastet og skatteforvaltningen har den 8. september 2003 forhøjet selskabets indkomst svarende til differencen mellem den endelige aftale og udkastet med i alt 1.750.000 kr.

Den 15. september 2000 indgik den samlede købesum, i alt 3.875.000 kr., på sagsøgerens personlige konto. Beløbet er betaling for de tre virksomheder, herunder 3.225.000 kr. for selskabets del.

Den 19. september 2000 blev 1.892.000 kr. overført til en konto tilhørede sagsøgerens ægtefælle. Den 21. september 2000 blev 850.000 kr. indsat på en konto tilhørende selskabet. Herudover er der bl.a. hævet beløb på 147.552 kr. og 16.613 kr.

Ligningsmyndighedernbe forhøjede den 21. juni 2004 sagsøgerens selvangivne indkomst for 2000 med 1.750.000 kr. Beløbet blev betragtet som maskeret udlodning fra selskabet og dermed skattepligtig indkomst for sagsøgeren imf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ved landsskatterettens kendelse af 22. juni 2007 er det lagt til grund, at de penge som er overført til selskabets konto eller anvendt til dækning af selskabets kreditorer er disponeret i september 2000 og derfor må antages at være omfattet af det regnskab, som er udarbejdet for selskabet for indkomståret 2000, mens 207.703 kr, som er anvendt til frikøb af leasede kopimaskiner tilhørende selskabet, først er betalt i 2001. Landsskatteretten har derfor reduceret forhøjelsen af sagsøgerens personlige indkomst til 1.542.297 kr.

Sagsøgeren gik efterfølgende personligt konkurs og selskabet gik konkurs i november 2002.

Der foreligger kvittering fra G1 for, at sagsøgeren den 8. november 2000 har indbetalt 45.000 kr. pr. check vedrørende "udbetaling ...1", samt kopi af en check af samme dato udstedt af sagsøgeren til advokat KK. Af en skødekopi (underskrevet af sagsøgeren for selskabet, men ikke af sælger) fremgår at de to beløb svarer til den kontante udbetaling vedrørende ejendommen ...1.

Skødet er ikke tinglyst.

Der er udstedt fakturaer til sagsøgeren fra F1 Finance og senere af F2 Leasing vedrørende leasingydelser på tre Gestetner Aficio 3235 kopimaskine. Fakturaerne er dateret i 2002 og 2003. Leasingkontrakterne har ikke været fremlagt.

Af et bilag til brev fra Dansk Ejendomsmæglerforening dateret 7. juni 2002 fremgår, at der ved forretningsoverdragelsen er indbetalt i alt 342.092,50 kr. til dækning af "klienttilsvar" for de tre virksomheder, heraf vedrører 147.552,50 kr. "...2 afdelingen".

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han er statsautoriseret ejendomsmægler, oprindeligt bankuddannet. Han drev selvstændig mæglervirksomhed fra 1992 til 2000. I den sidste periode gik det skidt. Markedet var vigende, og han manglede overblik. Han drøftede salg af sin virksomhed til H4. Han drev virksomhed i selskabet H1 ApS, som han ejede 100 % i H2 ApS, som han ejede halvdelen af samt i H3 I/S sammen med VN, som også ejede halvdelen af H2 selskabet. Han solgte alle tre virksomheder og alle pengene, ca. 3,8 mill. kr., gik ind på interessentskabets konto. Det var nemmere for ham at overskue den form for afvikling. Der var mange kreditorer i alle tre virksomheder. De 1,8 million, som blev overført til hans hustru, var hans indskud i I/Sét med et års renter. Det er nok rigtigt at 1,75 million af pengene vedrørte H1 ApS. Han betalte alle mulige regninger. De 850.000 kr. var vist et beløb til dækning af kreditorer i selskabet. Han indgik en frivillig aftale med Dansk Ejendomsmæglerforening for at sikre kundernes tilgodehavender.

Selskabet købte en ejendom fordi han troede at han kunne reetablere selskabet og tjene en smule penge. Ejendommen blev solgt i løbet af et par måneder til anskaffelsesprisen. Han havde betalt 45.000 kr. i udbetaling til G1.

De tre virksomheder havde en fælles aftale med G3. Afregningen blev sendt til ham og han fordelte den med 1/3 til hver. Han har betalt frem til 2003, hvor mellemværendet var udlignet.

Det er revisor, som har lavet bogføringen på mellemregningskontoen. Revisor har nok bare fået "en kasse bilag". Han havde en mellemregning med både I/Sét og selskabet. Når hans tilgodehavende er overført til ApSet, er det for at kunne følge sammenhængen.

Han er helt sikker på, at han har betalt udgifter, som ikke er blevet bogført.

Der har været rejst sigtelser mod ham, men straffesagen er opgivet med påtalefrafald i 2007. Han havde en åben dialog med politiet og var interesseret i at komme til bunds i sagen.

I forbindelse med handelen måtte han skifte pengeinstitut, derfor den nye konto (bilag 6). Selskabet skulle være aktionær i det købende selskab. Selskabet havde ikke mange midler, så han lagde penge ud både personligt og gennem I/Sét.

Revisor JN har forklaret, at han har lavet selskabets regnskab for 2000. A havde et tilgodehavende hos selskabet som bestod af en række posteringer. Da virksomheden blev solgt, fik A nogle penge, hvoraf en del blev brugt til at betale kreditorer. Han har lavet mellemregningskontoen på grundlag af den af A bogførte råbalance. Når en saldo er i kredit og en anden i debet mellem samme parter udlignes saldiene af praktiske årsager. Pengene i handelen gik ind på As personlige konto. De 850.000 kr. der er indbetalt er vel en del af købesummen. Han har lavet kontobladene vedrørende mellemregningerne. Mellemregningerne er efterposteret, hvilket ikke er usædvaneligt, derfor er alle posteringer dateret samtidig. Han har medtaget alle de udgifter, han har fået bilag for, i regnskabet og alle bilag er udleveret.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at det fuldt ud er dokumenteret at købesummen for selskabet, som indgik på sagsøgerens personlige konto, er tilbageført til selskabet, hvorfor indkomsten skal reduceres i overenstemmelse med tilbageførslerne.

Sagsøgeren har opstillet følgende beregning

Beskattet maskeret udlodning	1.750.000,00 kr.
Tilbageførsel af 850.000	-850.000,00 kr.
Dansk Ejendomsmæglerforening	-147.552,00 kr.
Køb af ejendom	-187.500,00 kr.
G3, jf. faktura	-207.702,00 kr.
Leasing (1/3 af samlet beløb)	-37.387,89 kr.
Anerkendt af skattevæsenet	-4.829,19 kr.
Anerkendt af skattevæsenet	-16.613.00 kr.
rest	298.405,42 kr.

Det tilgodehavende, som sagsøgeren havde hos selskabet ifølge mellemregningssaldoen ved udgangen af indkomståret 2000 - kr. 452.455 - overstiger dette beløb og skal modregnes krone til krone i den påståede udlodning.

Herefter har der ikke været grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst.

Landsskatterettens kendelse hviler på et urigtigt grundlag og har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Skattemyndighederne har tidligere anerkendt større tilbageførsler og andre poster end dem, som er anerkendt af landsskatteretten.

Materialet vedrørende mellemregningerne er først forelagt for landsskatteretten og ikke tidligere prøvet af ligningsmyndighederne. Bilagene dokumenterer, at beløbene stemmer med årsregnskaberne. Hvorfor det må konkluderes at grundlaget for landsskatterettens afgørelse er urigtigt.

Sagsøgte har gjort gældende, at det er berettiget at sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000 er forhøjet med 1.542.297 kr. Landsskatterettens kendelse er ikke truffet på urigtigt grundlag og har ej heller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Der er indgået mindst 2.600.000 kr. tilhørende selskabet på sagsøgerens personlige bankkonto. Dette beløb er skattepligtig udlodning med mindre sagsøgeren dokumenterer, at beløbet er tilbageført til selskabet eller anvendt til dækning af dettes forpligtelser.

Sagsøgeren kunne have valgt at "genadskille" midlerne ved efterfølgende overførsler, men har valgt at undlade dette.

Sagsøgeren har ikke godtgjort at der er tilbageført så store beløb til selskabet, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

Sagsøgeren har sammenblandet sin og selskabets økonomi hvilket skærper kravene til dokumentation for, at der er sket tilbageførsel af midler til selskabet.

Omkostninger m.v. som er afholdt for selskabet er afholdt i 2000 og må derfor indgå i selskabets regnskab for dette år, idet eventuelle udlæg må være refunderet via mellemregningskontoen.

De 850.000 kr., der er indsat på en nyoprettet konto påført bl.a. selskabets data få dage efter overdragelsen, er udlignet på interessentskabets /sagsøgerens mellemregningskonto med selskabet og kan derfor ikke anses for tilbageført til selskabet.

Betalingen af 147.552 kr. til Dansk Ejendomsmæglerforening vedrører "...2 afd.", altså sagsøgerens personlige virksomhed og er derfor ikke tilbageført til selskabet.

Det er ikke dokumenteret at købet af ejendommen til 187.500 kr. er gennemført med private midler, hvilket også gælder de øvrige poster for hvilke det heller ikke er godtgjort, at de vedrørte selskabet.

Det er ikke dokumenteret at de beløb, som sagsøgeren anfører er betalt tilbage til selskabet ikke er godskrevet sagsøgeren via mellemregning.

Rettens begrundelse og afgørelse

Betalingen for selskabets virksomhed er indgået på sagsøgerens personlige konto og beløbet må betragtes som udlodning fra selskabet og dermed skattepligtig indkomst for sagsøgeren i det omfang det ikke dokumenteres, at beløbet er tilbageført til selskabet eller anvendt til betaling af selskabets gæld.

Sagsøgeren, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet, har ansvaret for at selskabets bogføring er korrekt og fuldstændig og bærer risikoen for, om det kan godtgøres at købesummen er anvendt til selskabsrelevante betalinger.

Der indgik i alt 3.875.000 kr. på sagsøgerens konto hvoraf 2.600.000 kr. efter det foreliggende må vedrøre selskabet.

Det fremgår af bilagene (9 og 10), at de 850.000 kr., som er indbetalt til selskabet er bogført over interessenskabets mellemregning med selskabet og at saldoen fra denne konto derefter er overført til mellemregningen mellem selskabet og sagsøgeren, der herefter har et tilgodehavende hos selskabet på 452.455,31 kr.

Det indbetalte beløb er dels gået til at dække sagsøgerens og interessentskabets forpligtelser overfor selskabet dels konverteret til et tilgodehavende for sagsøgeren personligt.

Mellemregningskontoen er ikke udlignet i regnskabsåret 2000 (og saldoen i Sagsøgerens favør er i realiteten opstået ved anvendelse af selskabets egne midler), hvorfor saldoen ikke skal modregnes i den beregnede udlodning fra selskabet.

Sagsøgeren har ikke afsvækket formodningen for, at beløb, som er anvendt til selskabsrelaterede udgifter i indkomståret 2000, er posteret i selskabets bogholderi i samme år, og i det omfang, der måtte være anvendt private midler, posteret over mellemregningskontoen mellem selskabet og sagsøgeren, således at betalinger modsvares af tilgodehavender.

De beløb, som vedrører købet af ejendommen er trukket på sagsøgerens personlige konto i november måned 2000 efter afhændelsen af selskabets aktiviteter. Sagsøgeren har forklaret, at ejendommen er solgt kort efter uden fortjeneste. Det må derfor formodes at alle relevante posteringer er optaget i regnskabet for 2000, eventuelt over mellemregning.

Det lægges til grund, at "...2 afdelingen" var den del af virksomheden, som blev drevet af Interessentskabet og der er derfor ingen formodning for, at beløbet er gået til dækning af selskabets forpligtelser.

Sagsøgeren har frem til 2003 betalt leasingydelser vedrørende kopimaskiner, men det er ikke godtgjort at dette helt eller delvist er sket for selskabet. Det bemærkes at ydelserne til dels vedrører perioden efter selskabets konkurs.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at landsskatterettens kendelse eller de ligningsmæssige dispositioner hviler på et fejlagtigt grundlag eller at de bilag, som først er fremlagt for landsskatteretten, skulle kunne ændre den ligningsmæssige behandling af sagen ved genbehandling.

Sagsøgerens hjemvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Der er ved ligningsmyndighedernes og landsskatterettens afgørelser taget behørigt hensyn til alle dokumenterede tilbageførsler, ligesom det ved sammenligning af tallene må lægges til grund, at et beløb i størrelsesordenen 850.000 kr. er udeladt ved den oprindelige beregning af indkomstforhøjelsen.

Der er herefter intet grundlag for at antage at Landsskatterettens resultat er åbenbart urimeligt.

Da der ikke under sagen er fremkommet dokumentation for, at der skal ske yderligere reduktion af forhøjelsen af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2000, tages sagsøgtes frifindelsepåstand til følge.

Ved omkostningsfastsættelsen er der taget udgangspunkt i, at skatteværdien af det omstridte beløb er ca. 500.000 kr. ligesom det er lagt til grund, at sagsøgte ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med 37.500 kr.