Klagen vedrører, hvorvidt klageren kan blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3.

Klageren har bedt om bindende svar, idet han har stillet følgende spørgsmål:

Der anmodes om bindende svar vedrørende beskatning efter kildeskattelovens § 48 E for perioden 1. juni 2006 til og med 31. maj 2009.

Ved besvarelsen kan det lægges til grund, at betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3 om indtræden af fuld skattepligt og vederlagets størrelse er opfyldte, således at det kun er konsekvensen i relation til ejerskabet af anparter i G1 K/S og G2 K/S, der ønskes svar på.

Skattecentret har besvaret spørgsmålet på følgende måde:

Nej.

Dvs. klageren kan ikke blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, idet han som kommanditist i G1 K/S og G2 K/S inden for de seneste 3 år har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (udøver et erhverv med fast driftssted her i landet).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren flyttede den 1. april 1999 til Japan, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark blev bragt til ophør, idet den danske bolig blev afhændet.

I perioden 1. april 1999 - 16. juni 2006 har klageren boet i Japan og arbejdet for G3 i Japan. Klageren havde et sommerhus i Danmark mens han boede i Japan.

Den 19. juni 2006 blev klageren ansat i G4 i Tyskland , og den er ikke koncernforbundet med virksomheden i Japan.

Under sit ophold i Japan har klageren selvangivet 2 skibsanparter, 1 stk. i G1 K/S og 1 stk. i G2 K/S i Danmark indtil indkomståret 2004, hvor anparterne blev afhændet.

G1 K/S og G2 K/S blev administreret af henholdsvis G5 Holding A/S og G6 A/S.

Skattecentrets afgørelse

Klageren kan ikke blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, idet han har været begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Der er henset til, at registreringen af de to kommanditselskaber og administrationen af samme sker i Danmark, hvorfor det faste driftssted ligger her. Administrationen sker ikke gennem advokat eller lignende, jf. DBO'en med Japan artikel 5, stk. 6. Den efterfølgende udlejning på bareboatcerteparti flytter ikke det faste driftssted væk fra Danmark.

Administrationskontrakterne mellem G1 K/S og G5 Holding A/S samt mellem G2 K/S og G6 A/S har været indkaldt i forbindelse med behandling af nærværende sag. Disse kontrakter er ikke blevet fremlagt, idet selskaberne har afvist at udlevere dem.

Det forudsættes herefter, at administrationsselskaberne i vidt omfang forestod alle administrationsopgaver omkring selskaberne G1 K/S og G2 K/S, herunder i et vist omfang også alle ejerbeføjelser.

Ud fra ovenstående er det SKAT's opfattelse, at den administration, der blev foretaget af G5 Holding A/S og G6 A/S ikke kan henføres til den bestemmelse, der ligger i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Japan og Danmark art. 5, stk. 6, idet denne administration er langt videre end den administration en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant udfører inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren kan blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, idet han ikke har været begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der efter OECD's modeloverenskomst er følgende 3 betingelser der skal være opfyldt for at der kan være tale om et fast forretningssted.

Der skal findes et "forretningssted", det vil sige fysiske indretninger såsom lokaler og kontor.

Forretningsstedet skal være fast, dvs. at det skal være etableret på et givet sted med vis grad varighed (permanens).

Virksomhedsudøvelse for foretagendet skal ske gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller anden måde er afhængige af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende.

Klagerens anpart i G1 K/S og G2 K/S gør ikke, at han har drevet virksomhed med fast forretningssted i Danmark. Der findes ikke en lokalitet - et forretningssted i Danmark for erhvervsvirksomheden, idet kommanditselskaberne ikke har sine egne lokaler i Danmark. Kommanditselskaberne har blot en postforsendelse/adresse hos et administrationsselskab. Hertil kommer, at kommanditselskabernes øverste myndighed - generalforsamlingen - ikke bliver afholdt på forudbestemt lokalitet, men er afhængige af, hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Da der ikke er et forretningssted i Danmark, er den betingelse om, at forretningsstedet skal være fast, dvs. på en bestemt lokalitet, ikke opfyldt.

Det skal endvidere bemærkes, at selv om der i modsat fald faktisk var tale om et fast forretningssted for kommanditselskaberne, ville den tredje betingelse ikke være opfyldt, idet udlejningsvirksomheden for personselskaberne ikke sker gennem et fast driftssted, idet administrationen til de to kommanditselskaber, var outsourcet til administrationsselskaberne. Dvs. at kommanditselskaberne ikke selv ville kunne opfylde betingelsen, om at der skal ske virksomhedsudøvelse gennem det faste sted.

Den omstændighed, at kommanditselskaberne er registreret i Danmark, betyder således ikke i sig selv, at der er et skattemæssigt fast driftssted i Danmark.

Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent og det kan i sagens natur ikke i sig selv statuere et skattemæssigt fast driftssted for en ikke fuldt skattepligtig person, idet denne person er et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at klageren de facto skal udøve erhvervsvirksomhed fra et fast driftssted i Danmark for, at han skal anses som begrænset skattepligtig. Klageren har som deltager i personselskaberne ikke haft adgang eller rådighed til en lokalitet i Danmark. Han kan derfor ikke anses for at have et fast driftssted i Danmark.

Klageren kan endvidere ikke anses for at udøve en erhvervsmæssig aktivitet, idet han som selskabsdeltager ikke har deltaget i udøvelsen af personselskabet med hverken ekspertise, medarbejdere, ledelse, mv., men blot via en finansiel deltagelse, "silent partner", indskudt ved projektets start.

Da klageren er afskåret fra driften og udøvelsen af udlejningsvirksomheden, kan hans stilling snarere sammenlignes med en kreditors end en fuldværdig deltager i personselskaberne. At klageren var afskåret fra at deltage i erhvervsudøvelsen understreges af det faktum, at kommanditselskaberne f.eks. ikke vil udlevere administrationskontrakterne mellem kommanditselskaberne og administrationsselskaberne til klageren.

Repræsentanten er endvidere ikke enig i SKAT's vurdering af, at den administration, der blev varetaget af administrationsselskaberne var langt videre end den administration en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant normalt udfører indenfor rammerne for sin sædvanlige forretningsvirksomhed, samt at administrationsselskaberne i vidt omfang også varetager alle ejerbeføjelser.

Samtlige skibe blev udlejet på såkaldte bareboat kontrakter, hvilket indebærer, at den udenlandske reder står for driften af skibene, herunder bemanding, vedligeholdelse mv.

Det betyder, at administrationen heraf, som varetages af administrationsselskaberne, ikke kan anses for værende mere vidtgående end, hvad der typisk er tilfældet for en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, idet den faktiske administration består af administrative rutinefunktioner som bogføring, regnskab og rapportering mv.

Repræsentanten er ikke enig i SKAT's udsagn om, at administrationsselskaberne i vidt omfang også varetager alle ejerbeføjelser. Selskabets ledelse udøves af en bestyrelse og det øverste myndighed er generalforsamlingen. Selskaberne tegnes som udgangspunkt henholdsvis af en administrator i forening med bestyrelsens formand eller af den samlede bestyrelse henholdsvis komplementaren. Det tyder på det modsatte forhold, nemlig, at administrationsselskaberne er afskåret fra at varetage det, som typisk karakteriseres som ejerbeføjelser.

SKAT's indstilling

SKAT indstiller, at afgørelsen stadfæstes, idet sagen skal vurderes ud fra, hvor selskabet bliver ledet. Efter OECD's modeloverenskomst art. 5 omfatter udtrykket et fast driftssted især et sted, hvorfra foretagendet bliver ledet.

Den reelle ledelse af kommanditselskaberne foretages i tæt samarbejde med administrationsselskaberne som ligger i Danmark, og al ledelse foregår i Danmark, idet der ikke bliver foretaget nogen form for ledelse uden for Danmark.

Det understreges også af, at såfremt der skal ændres noget i indgåede kontrakter, er det administrationsselskaberne, der varetager denne opgave.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, er man begrænset skattepligtig til Danmark, såfremt den skattepligtige udøver et erhverv med fast driftssted her i landet.

Efter OECD's modeloverenskomst art. 5 betyder udtrykket "fast driftssted" et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Udtrykket "fast driftssted" omfatter især et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted og en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Det er Landsskatteretten opfattelse, at der efter OECD's modeloverenskomst art. 5 ikke er grundlag for at statuere fast driftssted på baggrund af en registrering hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Der er tale om et skattemæssigt transparent selskab som ikke i sig selv udgør et juridisk selskab.

Spørgsmålet er herefter om den adresse, hvorfra administrationsselskaberne har deres adresse, udgør et fast forretningssted som kommanditselskaberne råder over.

Det lægges til grund, at det ikke har været muligt at få udleveret kontrakterne mellem administrationsselskaberne og kommanditselskaberne.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har været begrænset skattepligtig til Danmark i 2004, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4

Landsskatteretten er enig i det af SKAT fremførte, hvorefter klagerens engagement i kommanditselskaberne reelt har været ledet af administrationsselskaberne på deres lokaliteter i Danmark, og at der styringsmæssigt ikke har været nogen adskillelse mellem kommanditselskaberne og administrationsselskaberne.

Udover det af SKAT fremhævede bestyrkes dette af, at det af årsrapporten fra G1 K/S fremgår, at administrationsselskabet har udpeget 2 medlemmer, herunder formanden, i kommanditselskabets bestyrelse. Hertil kommer, at det ikke har været muligt for klageren at fremskaffe de kontrakter, der er indgået mellem kommanditselskaberne og administrationsselskaberne.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke kan blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E, idet han indtil 2004, hvor anparterne blev afhændet, var begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKAT's afgørelse.