Klagen vedrører afslag på omgørelse med henblik på ændring af likvidationsdato for datterselskab, således at likvidationsudlodning kan betragtes som skattefrit for moderselskabet.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29.

Landsskatteretten stadfæster skattecenterets afgørelse.

Sagens oplysninger

H1 ApS, herefter selskabet, er stiftet den 2. januar 2003 og er et 100 % ejet datterselskab af G1 ApS. Selskabet tegnes af direktør SH, der tillige er hovedaktionær i moderselskabet. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni. Selskabets første regnskabsperiode løb fra stiftelsen den 2. januar 2003 til den 30. juni 2003.

Selskabet trådte i solvent likvidation den 15. maj 2003, og det afsluttende likvidationsregnskab havde status den 15. september 2003. Den afsluttende generalforsamling blev afholdt den 30. september, og skattekvittance blev meddelt den 21. november 2003.

Det fremgår af selskabets afsluttende regnskab for likvidationen den 15. september 2003, at likvidationsprovenuet udgør 7.355.332 kr.

I forbindelse med likvidationen blev likvidationsprovenuet udbetalt til moderselskabet og beskattet i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og dagældende aktieavancebeskatningslov § 2, stk. 1.

Selskabets direktør, SH, investerede en betydelig del af likvidationsprovenuet i ny erhvervsaktivitet, idet han efter det oplyste var af den opfattelse, at der alene skulle betales selskabsskat af overskuddet for første regnskabsår og perioden frem til likvidationens afslutning. Da han i slutningen af 2003 blev opmærksom på likvidationens uheldige skattemæssige virkninger, rejste han erstatningssag mod selskabets revisionsfirma, R1, der under retssagen adciterede selskabets likvidator, advokat JO.

Under retssagen afgav selskabets revisor, OC, vidneforklaring, hvoraf det fremgår, at han på tidspunktet ved likvidationen var vidende om dispositionens skattemæssige konsekvenser. Følgende fremgår af OC's vidneforklaring:

"...Selskabet skulle bare likvideres, da SH var bange for at få pengene indefrosset. Hvis selskabet havde eksisteret i 12 måneder, ville udbyttet have været skattefrit, ligesom der efter 3 år kunne være foretaget et skattefrit salg. Der var dog ikke anledning til at undersøge skattespørgsmålene, og hvis der var blevet spurgt, kunne han have svaret på stående fod, men det blev der som nævnt ikke, da selskabet bare skulle likvideres hurtigst muligt."

Ved Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 blev såvel revisionsfirmaet som advokaten frifundet. Sidstnævnte på grund af manglende bevis for årsagsforbindelse. Dommen er anket til Højesteret.

Det er oplyst, at Skifteretten den 25. april 2007 gav tilladelse til genoptagelse af selskabets likvidation, jf. anpartsselskabslovens § 58.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om tilladelse til omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29.

I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan SKAT tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen, hvis følgende fem betingelser er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1.

1. Den oprindelige disposition må ikke i overvejende grad være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Dispositionen anses ikke at have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat, hvorfor ovennævnte betingelse er opfyldt.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Dispositionen anses ikke at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, hvorfor ovennævnte betingelse ikke er opfyldt.

Det lægges til grund, at selskabet eller dennes rådgiver var bekendt med de efterfølgende skattemæssige virkninger, da dispositionen blev foretaget. Der henvises til SKM2006.629.HR, hvor Højesteret fastslår, at ovennævnte betingelse er opfyldt, medmindre den skattepligtige var bekendt med de efterfølgende skattemæssige virkninger.

Der er henset til, at selskabet har stoppet sin erhvervsmæssige virksomhed og valgt at ophøre via solvent likvidation. Likvidationsprovenuet er efterfølgende udbetalt til moderselskabet efter dagældende regler, og avancen er ligeledes selvangivet i indkomståret 2003. (juni 2004).

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

Betingelsen anses for værende opfyldt.

4. De privatretlige virkninger af den ændrede disposition, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

Ovennævnte betingelse anses ikke for opfyldt.

Der er henset til, at selv om Skifteretten har givet tilladelse til genoptagelse af boet, vil selskabet ikke blive skattepligtig i den mellemliggende periode. Den afsluttende ansættelse skal derfor opretholdes. Der henvises til TfS1995.527.

Derfor kan selskabet ikke genoplives med den følgevirkning, at selskabets regnskabsperiode forlænges ind i indkomståret 2004, og at der på dette tidspunkt udbetales udbytte til moderselskabet.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Ifølge det oplyste, tiltræder parterne det ansøgte.

Sammenfattende anses betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk.1 ikke for værende opfyldt, hvorfor der ikke gives tilladelse til den ansøgte omgørelse.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at selskabets anmodning om omgørelse skal imødekommes, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 må anses for opfyldt.

For så vidt angår Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 fremgår det af præmisserne, at frifindelse af selskabets revisor og advokat er sket med den begrundelse, at selskabets direktør, SH, ønskede, at likvidationen skulle gå hurtigt som følge af problemer i branchen med risiko for indefrysning af selskabets midler. SH er ikke enig i denne udlægning, der heller ikke deles af likvidator, JO, der forklarede, at han ikke kunne genkende revisorens bemærkning om, at likvidationen skulle gå hurtigt. SH mente sig således dårligt rådgivet af selskabets revisor og fastholder, at såfremt han var blevet rådgivet om konsekvenserne af at gennemføre likvidationen, ville han have valgt at benytte etårsfristen for skattefrit udbytte.

Der henvises endvidere til, at SH påregnede at kunne anvende likvidationsprovenuet efter fradrag af ordinær selskabsskat til ny erhvervsaktivitet, hvilket også skete, og moderselskabet kom derfor i likviditetsvanskeligheder, da man opdagede, at der skulle betales ca. 2,1 mio. kr. i aktieavance.

Vedrørende skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, hvorefter dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, bemærkes, at hverken selskabet, dets ledere eller likvidator var bekendt med, at der ville ske beskatning af aktieavancen som følge af likvidationen.

Det forhold, at det ved Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 lægges til grund, at likvidationen skulle gå hurtigt, kan ikke tillægges betydning ved bedømmelsen af, om der bør tillades omgørelse, da landsrettens bevisbedømmelse er foretaget i en erstatningsretlig sammenhæng, hvor skadelidte skal løfte bevisbyrden for, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, medens omgørelsen alene er betinget af, at dispositionen utvivlsomt har haft utilsigtede væsentlige skattemæssige virkninger, hvilket også ifølge dommen er tilfældet, jf. forklaringerne. Dommen er anket til Højesteret.

For så vidt angår skatteforvaltningslovens § 29's fjerde betingelse, hvorefter de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse TfS1995.527, som SKAT har henvist til, faldt på, at der var foretaget køb og salg i samme skatteretlige indkomstår, hvilket der ikke vil blive tale om i nærværende sag. I den foreliggende situation skubbes tidspunktet for likvidationens beslutning og endelige vedtagelse forudsætningsvis til indkomståret 2004, medens den oprindelige afsluttende ansættelse vedrører indkomståret 2003. Denne kan derfor annulleres med den virkning, at selskabet bliver skattepligtig i indkomståret 2003, og den omhandlede afgørelse har derfor ingen relevans.

Om den praktiske gennemførelse af omgørelsen henvises i øvrigt til anmodningen af 4. april 2007 til Skattecenteret samt udkast til årsrapport 2003/2004 og afsluttende likvidationsregnskab, der som eksempel er udarbejdet pr. 31. juli 2004.

Der ses således ikke at foreligge omstændigheder, som afgørende taler imod omgørelse, idet der henvises til Højesteretsdommen SKM2006.629.HR.

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten endvidere henvist til Ligningsrådets afgørelse SKM2002.122.LR, der er sammenlignelig med nærværende sag. I den pågældende sag forelå en af revisor erkendt fejlrådgivning om treårsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, at i det omfang en ansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis følgende fem betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskede tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Likvidationen af selskabet er foretaget med professionel bistand, ligesom det tillige af revisor OC's vidneforklaring i Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 fremgår, at han på tidspunktet for likvidationen var vidende om dispositionens skattemæssige konsekvenser. Under disse omstændigheder kan dispositionen ikke utvivlsomt anses at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, og betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2 er derfor ikke opfyldt.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.