Parter
A
(advokat Uffe Baller)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).
Afsagt af landsdommerne
Dorthe Wiisbye, Henrik Bitsch og Tine Egelund Thomsen (kst.).
Under denne sag, der er anlagt den 24. maj 2006, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende endelige påstand:
- Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren i årene 2001-2003 har været berettiget til nedslag for bopæls- og fraflytningspligt i forbindelse med beskatning af værdi af fri bolig.
- Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren har været berettiget til at kræve ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for årene 1997-2000.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Landsskatteretten afsagde den 28. februar 2006 kendelse vedrørende en anmodning fra A om nedslag for bopæls- og fraflytningspligt i forbindelse med værdi af fri bolig. Ved kendelsen blev Skatteankenævnets afgørelse af 7. juli 2005 stadfæstet, således at A ikke fik nedslag for bopæls- og fraflytningspligt i den skattepligtige værdi af fri bolig i indkomstårene 2001-2003 i medfør af ligningslovens § 16, stk. 7.
Af kendelsen fremgår følgende
"...
Klagen skyldes, at Skatteankenævnet ikke har godkendt nedslag for bopæls- og fraflytningspligt i forbindelse med værdi af fri bolig.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2001
...
Klageren ønsker værdi af fri bolig nedsat med 30 %.
...
Indkomståret 2002
...
Klageren ønsker værdi af fri bolig nedsat med 30 %.
...
Indkomståret 2003
...
Klageren ønsker værdi af fri bolig nedsat med 30 %.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse
...
Sagens oplysninger
Ifølge ansættelseskontrakt af den 10. december 1985 ansættes klageren, der er landmand, pr. 1. januar [1986] som driftsleder på G1, G2, G3, G4 og G5. Som arbejdsgiver angives I/S GG.
Af ansættelseskontrakten fremgår, at klageren har ansvaret for gårdenes drift, i overensstemmelse med gårdenes driftsplaner, og skal varetage ejernes interesser i enhver henseende.
Af ansættelseskontraktens pkt. 6 fremgår, at der stilles fri bolig til rådighed. Klageren bebor på ansættelsestidspunktet G6 (boligen er en del af G7), hvor han har boet siden 1. januar 1981. Klageren flytter ikke i forbindelse med ansættelsen, men bebor forsat adressen G6. Ejendommen er ejet af H1 ApS, hvor klageren er anpartshaver.
Selskabet [H1 ApS] er stiftet den 15. august 1996. Af § 2 i vedtægterne af 3. april 2002 fremgår, at selskabets formål at eje og drive landbrug og dermed naturligt beslægtet virksomhed.
Af anpartshaveroverenskomst for selskabet af den 3. april 2002 fremgår, at anpartskapitalen 290.000 kr. fastsættes således:
Parterne har indgået aftale i forbindelse med etablering af et landbrugsselskab, i medfør af landbrugslovens § 20. Klageren ejer 10% af anpartskapitalen og stemmerne i selskabet fordeles således:
|
Klager |
266 stemmer |
|
BB |
252 stemmer |
Af § 9 fremgår vedrørende ledelse
"at beslutninger om de for ejendommens daglige drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter, træffes af landmanden i selskabet i kraft af sin stemmeflerhed. Anliggender der falder udenfor den landbrugsmæssige drift og øvrige mere vidtrækkende driftsmæssige beslutninger, samt beslutninger vedrørende selskabets forhold træffes af bestyrelsen eller generalforsamlingen efter vedtægternes og anpartsselskabslovens regler herom, af bestyrelsen med almindelig stemmeflerhed og af generalforsamlingen med kvalificeret majoritet."
I henhold til § 10 i overenskomsten, er klager, som landmand i selskabet, medlem af bestyrelse og direktion.
Der er den 4. september 1998, med virkning fra 1. marts 1996 indgået en interessentskabsaftale for interessentskabet HH med følgende interessenter:
1. H2 ApS
2. H3 ApS
3. H1 ApS
4. H4 ApS (virkning fra 15. marts 1997)
5. BB (for skovens vedkommende)
6. H5 ApS (ifølge allonge til aftalen, dateret den 3. april 2002)
I henhold til aftalens § 2 er formålet med interessentskabet, at drive landbrugs- og skovvirksomhed på de af interessenternes tilhørende ejendomme. Interessenterne har overdraget driften af samtlige dem tilhørende ejendomme til interessentskabet, og hvis en interessent erhverver yderligere produktionsejendomme indenfor det angivne formål, er han forpligtet til at gøre det samme. Det samme gør sig gældende for evt. nye interessenter.
Det følger endvidere af aftalens § 9 at alle væsentlige beslutninger vedrørende den daglige drift, eller andre forhold, træffes af interessenterne i forening.
Vedrørende driftsleder, oplyses i aftalen, at interessentskabet ansætter en driftsleder, der kan træffe alle sædvanlige og nødvendige beslutninger vedrørende interessentskabets forhold, dog således at væsentlige beslutninger skal godkendes af samtlige interessenter.
Skattemyndigheden har ved afgørelser af den 13. april 2005 ansat værdien af fri bolig for klageren efter reglerne i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Skatteankenævnet har ved afgørelse af den 7. juli 2005 fastholdt afgørelsen.
...
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant mener ikke at der er grundlag for at statuere, at klageren har indflydelse på sin egen aflønningsform, idet klageren ikke gennem sin indflydelse i H1 ApS har tilstrækkelig indflydelse i driftsfællesskabet, I/S HH, til at være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9. Klageren anses for omfattet af ligningslovens § 16, stk. 7, ifølge hvilken den skattepligtige værdi af fri helårsbolig skal nedsættes med 30 %.
Repræsentanten henviser til Landskatterettens kendelse af 27. september 2004, med henvisning til, at de faktiske forhold i denne sag var fuldstændig sammenlignelige med forholdene i nærværende sag.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4 litra b, 1. pkt. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes bl.a. værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når godet modtages som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.
Den skattepligtige værdi af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt, at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen, og til at fraflytte ved ansættelses ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse, (tjenestebolig), nedsættes med 30 %. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 7, 1. pkt. Ligningslovens regel om nedslag omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 9.
Landmænd, der driver landbrug ejet af et § 20 selskab, er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, da de pågældende landmænd råder over 50 % af stemmeværdien i selskabet.
Landsskatteretten er enig med Skatteankenævnet i, at klageren må anses for at have bestemmende indflydelse på sin egen aflønning og dermed omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9. Landsskatteretten lægger vægt på, at klagerens fribolig er ejet af H1 ApS, hvor klageren er anpartshaver, og hvor han via sin stemmeandel har bestemmende indflydelse på selskabet.
Landskatteretten finder ikke, at klagerens fri bolig er stillet til rådighed af interessentskabet, men af H1 ApS. Klagerens ansættelse som driftsleder i interessentskabet har ikke haft nogen betydning for klagerens boligforhold. Her lægges vægt på, at klageren ikke, som en direkte følge af ansættelsen, har ændret boligforhold men fortsat bebor ejendommen G6, hvor klageren flyttede ind den 1. januar 1981. Da klageren, som ovenfor anført, er anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, er han ikke berettiget til et nedslag i værdien på 30%, hvorfor Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.
..."
Ved kendelse af 28. februar 2006 stadfæstede Landsskatteretten tillige ToldSkats afgørelse vedrørende afslag på en anmodning fra A om ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstårene 1997-2000.
Af kendelsen fremgår følgende
"...
Landsskatterettens afgørelse
ToldSkat har nægtet ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 1997 - 2000.
Landsskatterettens stadfæster skattemyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
Skattemyndigheden har ved afgørelse af... 5 marts 2001 truffet afgørelse om skattepligt af værdi af fribolig vedrørende indkomstårene 1997 - 2000. Disse afgørelser er ikke påklaget til Skatteankenævnet.
...
Den 5. december 2004 anmoder klageren om genoptagelse af ansættelserne for ovennævnte indkomstår med henvisning til, at Landsskatteretten har afsagt en kendelse der er direkte sammenlignelig med klagerens forhold.
...
Klagerens påstand og argumenter
Klageren anmoder om, at der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for ovennævnte indkomstår, jf. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7 og nr. 8.
Det fremgår af forarbejderne i Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 nr. 8, at skatteansættelsen kan tillades ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor, hvilket afgøres på baggrund af en konkret bedømmelse af forholdene i den enkelte sag.
Det fremgår endvidere, at bestemmelsens anvendelsesområde er de tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive kriterier i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Det er ikke, som anført af ToldSkat, en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at skattemyndighederne har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med skatteansættelsen. Bestemmelsen finder derimod anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, dvs. når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Ved vurdering af om der foreligger særlige omstændigheder, kan det - ifølge forarbejderne - tillægges vægt om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr. vil dette tale for genoptagelse af skatteansættelsen. Vedrører det flere indkomstår, vil det tale for, at en anmodning om genoptagelse imødekommes.
Anmodningen om genoptagelse er fremsat på baggrund af en Landsskatteretskendelse, 2-1-1905-0383 afsagt den 27. september 2004. De faktiske forhold var i denne sag helt svarende til forholdene i nærværende sag.
Klageren er ansat som driftsleder ved H6 I/S. H6 er et interessefællesskab mellem flere landbrugsselskabe[r], heriblandt H1 ApS, hvor klageren er anpartshaver. Klageren er "landmand" i Landbrugslovens § 20's forstand i dette selskab, hvoraf han ejer 10 % af anpartskapitalen. Det er i forbindelse med klagerens bestridelse af dette hverv, at han har fået stillet bolig til rådighed, og således bebor G6. Disse omstændigheder medfører, at klageren er omfattet af Ligningslovens §16, stk. 7, i medfør af hvilken, den skattepligtige værdi af en helårsbolig nedsættes med 30 %.
Det blev ved Landsskatterettens kendelse fastslået, at klageren i denne sag var berettiget til nedslag i henhold til ligningslovens § 16, stk. 7 med den begrundelse at klageren ikke gennem sin indflydelse i N1 ApS havde tilstrækkelig indflydelse i driftsfællesskabet til, at han var omfattet af bestemmelsen. Denne kendelse danner grundlag for genoptagelsen, idet det må anses for rimeligt, at ens forhold behandles ens.
Det bør endvidere tillægges betydning, at der er tale om 4 indkomstår, hvor indkomstændringen overstiger kr. 5.000, hvilket ifølge forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35 normalt vil medføre, at genoptagelsesanmodning imødekommes.
Om der ved skatteansættelsen er begået en fejl af skattemyndighederne, skal der ikke tages stilling til her, men det må dog - med Landsskatterettens kendelse - anses for fastslået, at skattemyndighedernes fortolkning af ligningslovens § 16, stk. 7 og 9 ikke har været korrekt. Det må således komme klageren til gode, at der er afsagt Landsskatteretskendelse i hans favør, hvorfor anmodning om genoptagelse bør efterkommes.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Da klagerens revisor den 5. december 2004 har indsendt anmodning om genoptagelse for indkomstårene 1997 - 2000, er anmodningen ikke indsendt indenfor ovennævnte ordinære frister, jf. dagældende skattestyrelseslov § 34. Anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær skatteansættelser, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35.
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2.
Da klagerens revisor den 23. maj 2005 har indsendt anmodning om genoptagelse for indkomståret 1997, er anmodningen ikke indsendt indenfor ovennævnte ordinære frister. Anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinære skatteansættelser, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35.
Ifølge denne bestemmelses nr. 8 kan Skatteministeren give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, som følge af, der foreligger særlige omstændigheder. Af bemærkninger til loven fremgår, at bestemmelsen kan finde anvendelse i situationer, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, der har medført en urigtig skatteansættelse, som vil være urimeligt at opretholde.
Landsskatteretten finder ikke at der er grundlag for at genoptage skatteansættelsen efter § 35, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten lægger vægt på, at der i skattemyndigheden i indkomstårene 1997 -2000 har foretaget en materiel korrekt ansættelse, som i øvrigt ikke er påklaget. Landsskatteretten er enig med skatternyndigheden i, de faktiske forhold vedrørende Landsskatterettens afgørelse af den 25. september ikke er sammenlignelige med de faktiske forhold i klagerens sag. Retten finder ikke, at den fri bolig er stillet til rådighed af interessentskabet, men er stillet til rådighed af H1 ApS. Klagerens ansættelse som driftsleder i interessentskabet har ikke haft nogen betydning for klagerens boligforhold. Her lægges vægt på, at klageren ikke, som en direkte følge af ansættelsen, har ændret boligforhold men fortsat bebor ejendommen G6, hvor klageren flyttede ind den 1. januar 1981.
Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at ToldSkat ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 1997 - 2000.
..."
Af § 11 i vedtægterne for H1 ApS fremgår følgende
"...
Stemmeret
...
Medmindre anpartsselskabsloven foreskriver andet, kræves der til vedtagelse af alle beslutninger på generalforsamlingen, at 2/3 af anpartskapitalen er repræsenteret, og at forslaget vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede anpartskapital.
Er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret 2/3 af anpartskapitalen, men er forslaget vedtaget med 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som af den repræsenterede stemmeberettigede anpartskapital, indkaldes snarest til en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uden hensyn til den repræsenterede anpartskapitals størrelse.
Såfremt der undtagelsesvis på en generalforsamling behandles spørgsmål, der vedrører den daglige drift af selskabets landbrugsvirksomhed, kan beslutninger herom vedtages med simpelt stemmeflertal.
..."
Under sagen er endvidere dokumenteret et bilag dateret 14. marts 2008. Sagsøgeren har oplyst, at bilaget er udarbejdet af advokat LL, og at det indeholder advokat LLs referat af telefoniske oplysninger fra BB til advokat LL .... Bilaget er ikke underskrevet af BB, som afgik ved døden den ....
I bilaget hedder det
"...
I anledning af, at jeg på grund af sygdom ikke har været i stand til at møde som vidne ved to tidligere lejligheder, og at denne situation vil kunne opstå igen, afgiver jeg herved en skriftlig erklæring, indeholdende de oplysninger, mit vidneudsagn ville have indeholdt.
Emne 1: Købet af HH.
Jeg købte i 1997 HH, som på det tidspunkt bestod af 5 selvstændige landbrugsejendomme. Jeg opfyldte ikke den daværende landbrugslovs betingelser, og man kunne ikke dengang eje 5 landbrugsejendomme. Det var magtpåliggende for mig at bevare HH samlet.
På anbefaling af min advokat, LL, blev der etableret en selskabskonstruktion i henhold til den daværende landbrugslov med enkelte af de tidligere medarbejdere som ankerrmænd i henhold til landbrugsloven og mig som investor. Der blev i den forbindelse udarbejdet en række dokumenter, der sikrede mig bestemmende indflydelse på beslutninger i selskaberne bortset fra forhold, der vedrørte den daglige drift.
HH er senere blevet udvidet med flere ejendomme og flere landbrugsselskaber, hvor samme konstruktion er anvendt.
Konstruktionen vakte megen opmærksomhed i Jordbrugskommissionen og hos Direktoratet for FødevareErhverv, der indkaldte samtlige dokumenter til kontrol med henblik på, om de opfyldte landbrugslovens krav. Der blev holdt et møde med en kontorchef i direktoratet, og det førte til visse mindre ændringer, men ellers blev dokumenterne godkendt i den form vi kender det fra H1 ApS, hvor A er ankermand. Det var naturligt, at han fik denne rolle i hovedselskabet på HH, da han var den tidligere ejers forvalter.
Der blev senere etableret et interessentskabsforhold mellem de deltagende selskaber på HH med det formål at etablere en driftsenhed. Også denne konstruktion er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv.
Emne 2: Samarbejdet med ankermændene.
Uanset om det er det ene eller det andet selskab, dvs. også H1 ApS, hvor A er ankermand, administreres samarbejdet mellem landmanden i selskabet og mig som investor således, at landmanden i selskabet kun har enebeslutningskompetence vedrørende forhold, der utvivlsomt vedrører den daglige drift, hvorved jeg forstår beslutninger, der har karakter af "dag til dag-beslutninger" vedrørende landbrugsfaglige forhold, såsom de optimale tidspunkter for gylleudspredning, såning, sprøjtning, høst og lignende. Beslutninger der har længere rækkevidde, såsom sædskifter, valg af vinter- eller forårsafgrøder og lignende træffes i samråd mellem landmanden og mig. Beslutninger der kræver større investeringer kan ikke træffes uden min godkendelse, selv om det vedrører landbrugets forhold, da det er mig, der skaffer finansieringen. Dette gælder f.eks. ved køb af mere jord og nye landbrugsejendomme og ved køb af maskiner til landbruget.
Beslutninger der slet ikke vedrører landbruget træffes af mig alene uden at konferere med landmanden i selskabet, men hvis det kræver generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutning bliver formalia overholdt med indkaldelse mm., men afgørelsen træffes af mig alene.
Jeg fortolker begrebet "daglig drift" snævert, og det har aldrig givet anledning til problemer i forhold til medarbejderne. Vi har altid haft et godt samarbejde, og det gælder også A.
Emne 3: Ankermændenes ansættelsesforhold.
Ankermændene er samtidigt ansat på en direktørkontrakt, der på sædvanlig vis indeholder bestemmelser om løn, boligforhold og andet.
Fastsættelse af ankermændenes løn og løngoder bliver ikke håndteret som forhold vedrørende den daglige drift, dvs. at ankermændene ikke har nogen bestemmende indflydelse herpå. På dette punkt er ankermændene ligestillede med andre ansatte på HH, dvs. at løn og løngoder fastsættes ved individuel forhandling mellem den enkelte medarbejder og mig. Ankermændene kan derfor ligeså lidt som andre ansatte bestemme deres egne lønforhold. De kan forhandle og tale deres sag, men ikke mere.
Jeg bekræfter, at ovenstående oplysninger er hvad jeg ville have svaret i retten under vidneansvar.
HH, den ...
BB"
Forklaringer
A har forklaret blandt andet, at han blev ansat som forvalter på HH den 1. maj 1976. Den 1. januar 1986 blev han ansat som bestyrer. Han opfattede det sådan, at han som bestyrer som en selvfølge havde pligt til at bo på G6, blandt andet fordi der var dyr, der skulle passes. Han har siden 1981 boet i hovedbygningen til avlsgården, og hans bolig er på ca. 400 m2.
Baggrunden for, at han kom til at eje 10 % af anpartskapitalen i H1 ApS, var, at han er landmand, og det var et krav, at der var en landmand med som medejer af selskabet. BB var ikke landmand. Der blev indgået en anpartshaveroverenskomst allerede i forbindelse med stiftelsen i 1996, og han husker, at han i den forbindelse skulle skrive under på 3 eller 4 dokumenter. Han kan ikke huske, hvorfor der blev indgået en ny anpartshaveroverenskomst i 2002.
I/S HH blev stiftet af praktiske grunde. Formålet var at drive landbrugs- og skovvirksomhed på interessenternes ejendomme, og der var praktiske fordele ved at have fælles landbrugsmaskiner, fælles lønregnskaber mv. Han er ansat som driftsleder i I/S H1. Der blev ikke indgået en ny ansættelseskontrakt mellem interessentskabet og ham, men han betragter det sådan, at I/S HH er indtrådt i hans ansættelseskontrakt med I/S GG, og at denne ansættelseskontrakt således blot er fortsat. Det stemmer også med angivelsen på hans lønsedler, at arbejdsgiver er HH I/S.
Driften af HH ændrede sig ikke væsentligt, efter at BB kom til og I/S HH blev stiftet. Det var fortsat As arbejde at løse de problemer, der opstod i den daglige drift, og BB blandede sig ikke heri. Større beslutninger om indkøb blev derimod altid truffet endeligt af BB. Hvis der for eksempel skulle købes en ny traktor, gøres andre større indkøb, foretages større investeringer eller ændres rutiner i driften, krævede dette først aftale med BB. BB inddrog ham kun i drøftelser og beslutninger om landbrugsmæssige forhold.
Det fremgår af hans ansættelseskontrakt med I/S GG, at hans løn blev ansat efter statens regler. Det gled imidlertid ud, da BB kom til H1, fordi BB selv fastsatte de ansattes løn. Lønnen blev justeret hvert år, og A så først sin årlige lønregulering, når han fik sin første lønseddel efter reguleringen. Han har aldrig haft en lønsamtale med BB, fordi han var tilfreds med den løn, som blev fastsat for ham. Det er hans opfattelse, at BB ved lønfastsættelsen anvendte overenskomsten for de timelønnede ansatte. Da BB kom til, fik han 110.000 kr. i tantieme til nytår. Det beløb har han fået hvert år i tantieme siden. Han har ikke haft indflydelse på fastsættelsen af sin egen løn og har aldrig diskuteret sin løn med BB. For så vidt angår den bolig, han bor i, betaler han hverken leje eller forbrugsudgifter. Han har fået betalt et nyt køkken, fordi det var en investering for interessentskabet.
Baggrunden for, at han først den 5. december 2004 anmodede ToldSkat om genoptagelse af sin skatteansættelse af sin frie bolig for indkomstårene 1997-2000, var, at han afventede Landsskatterettens kendelse i en tilsvarende sag vedrørende landmanden i N1 ApS. Denne kendelse forelå den 27. september 2004.
Procedure
A har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 16. maj 2007, hvori er anført:
"...
Ad påstand 1
Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende,
|
at |
klageren ikke er ansat i et selskab omfattet af landbrugslovens § 20, men derimod af I/S GG, |
| |
|
at |
sagsøgers ansættelsesforhold hos I/S GG blev overtaget af HH I/S i 1996 efter reglerne om virksomhedsoverdragelse, |
| |
|
at |
det ved den fremlagte ansættelsesaftale af 1986 er dokumenteret, at den frie helårsbolig er stillet til sagsøgerens rådighed som følge af sagsøgers ansættelsesforhold hos I/S GG og senere HH I/S, og at sagsøger som en naturlig følge heraf har pligt til at fraflytte boligen, når ansættelsesforholdet ophører, |
| |
|
at |
det selskab, hvori klageren er ankermand, H1 ApS, ikke er omfattet af den gældende landbrugslovs § 20, idet selskabet er etableret under den tidligere landsbrugslov, hvori der ikke var noget krav om familiær forbindelse mellem landmanden i selskabet og hovedaktionæren, og at parterne derfor ikke [er] nærtstående, |
| |
|
at |
klagerens indflydelse i selskabet udelukkende vedrører dispositioner vedrørende den daglige drift af landbruget, jfr . ..., § 10 - en direktørkontrakt falder udenfor dette begreb |
| |
|
at |
klageren i henhold til anpartsselskabslovens § 27 er afskåret fra at disponere i relation til beslutninger, der kan skaffe ham selv en fordel, |
| |
|
at |
der ikke er grundlag for at statuere, at klageren har indflydelse på sin egen aflønningsform, idet klageren ikke gennem sin indflydelse i H1 ApS har tilstrækkelig indflydelse i driftsfællesskabet, I/S HH, til at være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, |
| |
|
at |
klageren således er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 7, ifølge hvilken den skattepligtige værdi af fri helårsbolig skal nedsættes med 30 %, og |
| |
|
at |
en ganske lignende sag er afgjort i Landsskatteretten den 27. september 2004, sagsnr. 2-1-1905-0383, med det resultat, at klageren ansås berettiget til nedslag i de[n] skattepligtige værdi af fri bolig. |
| |
|
Ad påstand 2 |
| |
|
Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, |
| |
|
at |
forholdene i nærværende sag i særlig grad taler for, at skatteansættelsen ændres, idet skatteansættelsen ikke er korrekt, jfr. sagsøgerens påstand 1, |
| |
|
at |
det er urimeligt at opretholde skatteansættelsen, idet denne er materielt urigtig, |
| |
|
at |
genoptagelse ikke fordrer, at der fra sagsøgtes side er begået en ansvarspådragende fejl i forbindelse med skatteansættelsen, og |
| |
|
at |
skatteansættelsen er af væsentlig betydning for sagsøgeren, idet der er tale om en skatteansættelse, der vedrører flere indkomstår og som beløbsmæssigt overstiger kr. 5.000,00 pr. år. |
..."
A har oplyst, at anbringenderne angående spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen støttes på bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 8, i den dagældende skattestyrelseslov.
Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 15. maj 2007, hvori er anført:
"...
3.1 Indkomstårene 2001-2003 (begge incl.)
Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke er berettiget til nedslag for bopæls- og fraflytningspligt i henhold til ligningslovens § 16, stk. 7.
Ejendommen G6 var de omhandlede indkomstår ejet af H1 ApS, der som led i ansættelsesforholdet med A stillede denne til rådighed for ham som fri bolig.
A var som landmand direktør og rådede over mere end 50% af stemmeværdien i H1 ApS, jf. landbrugslovens § 20.
Dermed var han omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. punktum - "direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ". Det følger af Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, side 1113, højre spalte.
Det følger således af ligningslovens § 16, stk. 9, 1. pkt. at A ikke er berettiget til nedslag i den skattepligtige (markeds)værdi af helårsboligen G6, efter ligningslovens § 16, stk. 7.
Det bestrides, at omstændighederne i Landsskatterettens kendelse af 27. september 2004 (j.nr. 2-1-1905-0383) svarer til omstændighederne i nærværende sag. Navnlig var skatteyderen i den nævnte landsskatteretskendelse ikke medejer af det selskab, der ejede ejendommen.
Selv om omstændighederne i As sag havde været de samme som i Landsskatterettens nævnte kendelse, kunne det ikke føre til, at han skulle have medhold. A har således ikke dokumenteret en fast administrativ praksis, jf. f.eks. UfR 2006, side 261 H [?.red.SKAT].
3.2 Indkomstårene 1997-2000 (begge incl)
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at A ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i indkomståret 1997-2000.
Der foreligger ikke sådanne "særlige omstændigheder ", der kan begrunde ekstraordinære genoptagelser.
As skatteansættelser for indkomstårene 1997-2000 er materielt rigtige. Han er - ligesom for indkomstårene 2001-2003 - ikke berettiget til nedslag i værdien af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 7, jf. overfor under pkt. 3.1. Allerede derfor er der ikke grundlag for at genoptage skatteansættelserne.
Selv om A havde været berettiget til nedslag i værdien af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 7, ville han ikke være berettiget til genoptagelse. Den landsskatteretskendelse af 27. september 2004, A henviste til i sin genoptagelsesanmodning af 5. december 2004 ... kan under ingen omstændigheder begrunde genoptagelse. Skattemyndighederne har ikke handlet erstatningspådragende.
I øvrigt blev HH I/S først etableret den 4. september 1998, jf. interessentskabsaftalen i .... Etablering kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.
..."
Landsrettens begrundelse og resultat
H1 ApS købte med overtagelsesdag den 1. marts 1996 landbrugsejendommen G7. På ejendommen ligger den bolig, som A har beboet siden 1981, og som er fribolig i ansættelsesforholdet som nævnt i pkt. 6 i hans ansættelseskontrakt fra 1986 med I/S GG.
I/S HH blev i 1998 stiftet med virkning fra den 1. marts 1996, og det bestod af fem interessenter, hvoraf H1 ApS var den ene. Der er ikke noget grundlag for at antage, at denne selskabskonstruktion ikke skulle være reel, og landsretten lægger således til grund, at interessentskabet i overensstemmelse med interessentskabsaftalen drev landbrugsvirksomhed på blandt andet landbrugsejendommen beliggende G7 i indkomstårene 2001-2003.
As ansættelseskontrakt med I/S GG var uopsagt på tidspunktet for stiftelsen af I/S HH. Efter bevishørelsen lægger landsretten til grund, at ansættelsesforholdet fortsatte efter stiftelsen af I/S HH med interessentskabet som arbejdsgiver. Interessentskabet var således arbejdsgiver for A i indkomstårene 2001-2003.
A kan i kraft af sin stemmeflerhed i H1 ApS træffe beslutninger om "de for landbrugsejendommens daglige drift nødvendige dispositioner", jf. § 9 i anpartshaveroverenskomsten. Beslutninger om den omhandlede bolig kan ikke antages at være omfattet heraf.
På den baggrund og efter As forklaring om hans arbejde på H1 efter stiftelsen af HH I/S finder landsretten det godtgjort, at friboligen, uanset at den ejes af H1 ApS, er stillet til rådighed for ham som et led i hans ansættelsesforhold med interessentskabet, ligesom det findes godtgjort, at han ikke i kraft af sin stemmeflerhed i H1 ApS har bestemmende indflydelse på beslutningen om, at friboligen er stillet til rådighed for ham.
Herefter og i overensstemmelse med det af A forklarede om fastsættelsen af hans aflønning i øvrigt finder landsretten, at A ikke i kraft af sin stemmeflerhed i H1 ApS havde væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform som driftsleder i I/S HH i indkomstårene 2001-2003, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.
Landsretten finder på den baggrund, at A er berettiget til at kræve den skattemæssige værdi af helårsboligen nedsat med 30 % i indkomstårene 2001-2003, jf. ligningslovens § 16, stk. 7. As påstand 1 tages derfor til følge.
Efter den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, kunne skatteministeren, uanset at ansættelsesfristerne i lovens § 34 var overskredet, efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der forelå særlige omstændigheder, jf. lov nr. 410 af 2. juni 2003.
Det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget vedrørende bestemmelsen, at genoptagelse vil kunne ske i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Bestemmelsen vil yderligere finde anvendelse, hvor der er begået ikke-ansvarspådragende fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at bestemmelsen derimod ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende, jf. i det hele Folketingstidende 2002/03, Tillæg A, side 4609.
As anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for årene 1997-2000 er ikke støttet på faktiske oplysninger, der ikke forelå ved skattemyndighedens afgørelse af 5. marts 2001 om skattepligt af værdien af fri helårsbolig i indkomstårene 1997-2000. På den baggrund, og da det af A anførte om baggrunden for, at anmodningen ikke blev indgivet tidligere, ikke kan føre til et andet resultat, finder landsretten ikke, at det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen for de pågældende år. Der foreligger således ikke særlige omstændigheder efter den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, og Skatteministeriet frifindes derfor for As påstand 2.
Under hensyn til sagens værdi, karakter, omfang og udfald skal sagsøgte, Skatteministeriet, i delvise sagsomkostninger til sagsøgeren, A, betale 15.000 kr. Beløbet dækker omkostninger til salær til advokat, udgifter til ekstrakt og supplerende materialesamling samt udgift på 500 kr. til retsafgift.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, A, i årene 2001-2003 har været berettiget til nedslag for bopæls- og fraflytningspligt i forbindelse med beskatning af værdi af fri bolig.
Herudover frifindes Skatteministeriet.
I delvise sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 15.000 kr. til A.