Spørgsmål

1. Vil ydelser fra virksomheden i sin helhed være uden dansk moms, når virksomheden modtager betaling fra udenlandske udbydere af spil om penge, således at udenlandske personer via virksomhedens webportal får adgang til spilleudbyderens hjemmeside?
2. Vil virksomheden have fuld fradragsret for købsmoms på omkostninger, som knytter sig til aktiviteten som beskrevet under spørgsmål 1?

Svar

1. Ja.
2. Ja.

Virksomheden er nystartet, og stadig er i sin startfase.

Virksomhedens  forretnings idé består i at oprette, vedligeholde og opdatere en web-portal for spil om penge. På portalen er det muligt for brugere af spil, f.eks. poker, at finde igangværende eller kommende spil via Internettet. Grundelementet i virksomhedens aktivitet er således en opdateret tidstabel til brug for spillere og herudover aftaler med de virksomheder, som udbyder spillene.

Spillene afvikles i alle tilfælde af spilleudbyderen via dennes hjemmeside, og spilleudbyderen vil i alle tilfælde være beliggende uden for Danmark, herunder både inden for og uden for EU.

Web-portalen er på engelsk og spærrer rent teknisk for, at brugere med danske IP-adresser kan komme ind på siden, hvilket i praksis betyder, at web-portalen ikke henvender sig til danske brugere.

Virksomheden honoreres af udbyderen af spillet. Vederlaget beregnes på baggrund af den avance, som udbyderen af spil opnår på den enkelte spiller. Det betyder blandt andet, at virksomheden ikke modtager vederlag, hvis spilleudbyderen ikke opnår en avance på brugeren.

Skats spillemyndighed har vejledende udtalt udtalt, at virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af tips- og lottoloven.

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og ejeren driver ikke andre virksomheder.

Omkostningerne til virksomheden vil bestå i udgifter til computerhardware, kontorudstyr, softwarelicenser, revision, advokatbistand, telefon, internetforbindelser, web hoteller og andre web services, som f.eks. "identifikation af land ved hjælp af IP adresse service". Derudover er der udgifter til domæne og markedsføring (f.eks. bannerreklamer på nettet og lignende).

Softwarelicenser indebærer både den software, der bruges til at drive virksomhed (f.eks. MS Office og software til bogføring), den software der bruges til at udvikle og designe virksomhedens internetsider, og derudover også software som bruges i forbindelse med drift af f.eks. turnerings tidstabel og andre lignende services. Derudover skal der operativsystemer og lignende til computerne.

Computerhardware består i computere og tilbehør som bruges til at udvikle på. Derudover computere som bruges som en aktiv del af virksomhedens service specielt med henblik på turnerings tidstabel og andre services som virksomheden formentligt vil udvikle. Disse computere vil bl.a. blive brugt til at indsamle informationer fra Internettet og bearbejde disse informationer. Derudover vil virksomheden formentligt også komme til at bruge servere som en del af denne service, f.eks. til at hoste forskellige "tunge" funktioner som er et led i virksomhedens services.

Ad spørgsmål 1

Virksomheden driver økonomisk virksomhed som omfattet af momslovens § 3.

I henhold til momslovens § 4 skal ydelser mod vederlag her i landet anses som momspligtige leverancer.

Betalingen af momsen påhviler i henhold til momslovens § 46 den afgiftspligtige person, der foretager levering af ydelsen.

Det følger endvidere af momslovens § 47, at virksomheder, der leverer varer og ydelser, skal anmeldes til registrering, med mindre ydelserne er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1.

Den fritagelsesbestemmelse, som i nærværende tilfælde ville kunne drøftes, er momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, som fritager lotterier og lignende samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde.

SKAT finder imidlertid, at virksomheden alene er formidler af adgang til den egentlige spilleudbyders hjemmeside og således ikke selv udbyder spillene i eget navn. I den forbindelse henvises til afgørelsen i SKM2007.313.SR, hvor et selskabs ydelser som underleverandør ikke blev anset som en integreret del af momsfri lotterivirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Selskabet forestod det praktiske arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse af momsfri lotterivirksomhed.

Der er således efter SKATs opfattelse ikke tale om en momsfritaget ydelse.

For så vidt angår leveringsstedet, fremgår det af momslovens § 15, stk. 1, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der har etableret enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligt opholdssted her.

Således er situationen den, at virksomheden har forretningssted i Danmark og dermed driver momspligtig virksomhed her i landet.

Imidlertid fastsætter momslovens § 15, stk. 2, at leveringsstedet for en række ydelser ikke er her i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU, ligesom det af § 15, stk. 4, nr. 2, fremgår, at leveringsstedet heller ikke er her i landet for visse ydelser, som leveres til en afgiftspligtig person i et andet EU-land.

Med § 15 udnyttes adgangen i Momssystemdirektivets artikel 58 til at flytte leveringsstedet, hvis dette ikke passer med det sted, hvor en ydelse faktisk benyttes eller udnyttes. Bestemmelsen har til formål at undgå dobbeltligning, manglende påligning eller konkurrenceforvridning.

De ydelser, som kan have leveringssted uden for landet, kan bl.a. være reklameydelser, formidlingsydelser eller elektronisk leverede tjeneste ydelser,jf. § 15, stk. 2, nr. 2 , 8 og 11. SKAT finder, at den ydelse, som  virksomheden leverer, kan falde ind under en eller flere af definitionerne.

I SKM2007.161.LSR fandt Landsskatteretten, at en virksomheds reklameydelser for internetydelser havde leveringssted uden for Danmark. De pågældende domainer var alle com eller net domainer og udformet på engelsk. I SKM2007.82.LSR, der også handlede om elektroniske reklameydelser, lagde Landsskatteretten vægt på det oplyste om antallet af brugere fra Danmark og fandt herefter, at ydelserne ikke kunne anses for benyttet i Danmark.

I SKM2006.203.VLR fastslog Vestre landsret derimod, at en dansksproget hjemmeside var målrettet dansksprogede brugere. Den pågældende hjemmeside leverede reklamebannere for udenlandske spillevirksomheder.

I nærværende sag er der, som beskrevet ovenfor, tale om en udelukkende engelsksproget hjemmeside uden adgang for danske IP-adresser, hvorfor situationen ikke kan sidestilles med faktum i landsretsdommen.

De aktiviteter, som virksomheden sætter i værk, må betegnes som ydelser mod vederlag, som er momspligtige her i landet, og som ikke er omfattet af de specifikke fritagelsesbestemmelser i momslovens § 13. Ydelsen er fritaget for moms, selvom der er tale om en momspligtig ydelse. I den beskrevne situation er der således tale om en 0-sats moms.

Med henvisning hertil finder SKAT, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2

Momslovens § 37 fastsætter reglerne om fradragsret for moms på indkøb mv., der udelukkende anvendes til brug for momspligtig virksomhed.

§§ 38 - 41 fastsætter reglerne for delvis fradragsret for udstyr, inventar mv., der anvendes både erhvervsmæssigt og privat eller bruges af en virksomhed, der både leverer momspligtige og momsfri ydelser.

Virksomheder har således som hovedregel ret til at trække momsen fra på de varer og ydelser, som anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Indkøb til brug for leverancer til 0-sats er derfor fuldt fradragsberettigede.

Således finder SKAT, at virksomheden i medfør af momslovens § 37 har fradrag for momsen af de oplyste indkøb i det omfang indkøbene fuldt ud anvendes til virksomheden.

Det indstilles således også at bekræftende på spørgsmål 2.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.