Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Sigrid Ballund og Henrik Bjørnager

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 28. september 2006, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at fortjeneste ved salg af ejerlejligheden ..., er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt A, der har haft fast bopæl og folkeregisteradresse i ..., hvor han har drevet lægepraksis, tillige i en del af ejerperioden kan anses for at have haft bopæl i ejerlejligheden i København, således at videresalgsfortjenesten er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Den 31. maj 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse, hvori det blandt andet hedder

"...

Sagens oplysninger

Klageren købte ejerlejligheden ..., den 1. august 1993. Ejerlejligheden har et areal på 65 m2 og var pr. 1. januar 2001 vurderet til en ejendomsværdi på 1.050.000 kr. Klageren solgte ejerlejligheden ved endeligt skøde af 29. april 2001 med overtagelsesdato den 1. maj 2001 for en kontant salgssum på 998.000 kr.

Klageren har siden den 1. juni 1976 haft folkeregisteradresse på ejendommen ..., og har ikke været tilmeldt folkeregisteret på ejerlejlighedens adresse. Der har ikke været andre personer tilmeldt folkeregisteret på ejerlejlighedens adresse i klagerens ejerperiode.

Forbruget af el og gas i ejerlejligheden har i de anførte perioder været følgende:

El	13.03.1998-06.03.1999	1.521 kWh
Gas	13.03.1998-06.03.1999	48 m3
I alt uden moms		2.338 kr.
El	06.03.1999-25.02.2000	1.450 kWh
Gas	06.03.1999-25.02.2000	46 m3
I alt uden moms		2.227 kr.
El	25.02.2000-10.02.2001	1.297 kWh
Gas	25.02.2000-10.02.2001	35 m3
I alt uden moms		2.140 kr.

Klageren har betalt lejeværdi og ejendomsværdiskat i sin ejerperiode og har på intet tidspunkt fratrukket driftsomkostninger.

Skatteankenævnets afgørelse.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at ejerlejligheden har tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Eftersom klageren ikke har været tilmeldt folkeregisteret på ejerlejligheden i sin ejerperiode, og da lejlighedsvise ophold i en ejendom ikke er det samme som reel bopæl, har ejendommen ikke tjent til bolig for klageren. Det modtagne brev fra kommunen har ikke dokumenteret, at ejendommen har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Reglerne om flere samtidige bopæle i forbindelse med befordringsfradrag og fradrag for dobbelt husførelse kan ikke anvendes i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Principalt er der nedlagt påstand om, at fortjeneste på 406.541 kr. ved salget af ejerlejligheden er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til den stedlige skattemyndighed med henblik på beregning af fradrag for udgifter til rejse og ophold samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten for ejerlejligheden.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende, at klageren ved siden af sin lægepraksis løbende har arbejdet med flere forskellige forskningsprojekter og assisteret ved medicinske undersøgelser for flere forskellige medicinalselskaber. Klagerens arbejde ved siden af hans praksis nødvendiggjorde, at han opholdt sig en del i København, eftersom medicinalselskaberne primært er placeret i hovedstadsområdet. Klageren anvendte desuden G1s faciliteter i sit arbejde for medicinalselskaberne.

Klageren drev sin praksis som en enmandspraksis, og den overenskomstmæssige åbningstid var 3 timer dagligt, heraf en eftermiddag. Ophold i København skete primært fra tirsdag eftermiddag til onsdag eftermiddag kl. 16.00 eller på en fredag. Desuden blev en ekstra dag anvendt til ophold ved hjælp fra en kollega eller ved lukning af klagerens praksis i en enkelt dag. Opholdene har således haft en længde på mellem 1-2 dage.

Klageren erhvervede ejerlejligheden med det formål, at lejligheden kunne tjene til bolig ved de mange besøg i København, i hvilken forbindelse kommunen gav klageren tilladelse til at anvende lejligheden til helårsbolig. Årsagen til, at klageren den 1. maj 2001 solgte lejligheden, var, at han i samme år solgte sin lægepraksis og gik på pension.

Der er således tale om ejertid over en længere årrække, og ejendommen har ikke været udlejet i ejerperioden. Der har været beregnet lejeværdi, betalt ejendomsværdiskat og ikke fratrukket driftsudgifter på ejendommen i virksomhedsregnskabet. Der har været et el- og gasforbrug i ejerlejligheden, og der er forbrugt varme for ca. 3.000 kr. pr. år. Klageren har ikke haft en indboforsikring, idet indboet i lejligheden var gammelt og af beskeden værdi. Der var ikke en fastnettelefon i lejligheden.

Ud fra klagerens arkivmateriale er følgende projekter og anslåede ophold opgjort

G2
Periode: 1992-1993.
Anslåede ophold i lejligheden ca. 10-12 gange.

G3
Periode: 1991-1993.
Anslåede ophold i lejligheden ca. 8-10 gange.

G4
Periode: 1992-1993.
Anslåede ophold i lejligheden ca. 4 gange.

G5
Periode: 1992/1993.
Anslåede ophold i lejligheden ca. 6-7 gange

G6
Periode: 1993
Anslåede ophold i lejligheden ca. 5-6 gange.

G7
Periode: 1993-1994
Anslåede ophold i lejlighed ca. 3 gange.

G8
Periode: 1995-1996.
Anslåede ophold i lejlighed 12-15 gange.

G9 studiet
Periode: December 1998 til august 2000.
Anslåede ophold i lejligheden ca. 5 gange.

G10
Periode: 1998-2000
Anslåede ophold i lejlighed ca. 8-10 gange.

Følgende projekter har klageren arbejdet med i den omfattede periode, men alt arkivmaterialet er afleveret til de involverede firmaer: G11, G12, G13, G14, G15, G16, G17, G18, G19.

Ifølge notater fra en tidligere skattesag har klageren også anvendt lejligheden ved følgende kurser og møder i København: G20, den 7/1 1994, G21, den 29/1 1994, G22, den 25/2 1994, G23, den 5/3 1994, G24 24/3 1994, G21, den 8/4 1994, G25, den 21/4 1994, G26, den 25/4 1994,G27, den 24/5 1994, PLO-generalforsamling, den 11/6 1994, G28, G29, den 26/8 1994, G30, oktober 1994, G31, den 17/9 1994. Der har været tilsvarende mødeaktivitet i København i de øvrige år i ejerperioden, men klageren har ikke opbevaret kalender m.v. for årene.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Fortjeneste ved salg af ejerlejligheder samt en- eller tofamiliehuse medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis ejerlejligheden eller huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Det beror på en konkret vurdering, om klageren har godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Vestre Landsrets 6. afdeling har i dom af 4. maj 2006 under sagsnummer B-0105-05 SKM2006.379.VLR fastlagt, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at to ejendomme, som en skatteyder råder over, ikke begge samtidig kan tjene til bolig for ham.

Idet det må anses for ubestridt, at klageren har boet på ejendommen ..., i det omhandlede periode, kan ejerlejligheden ..., ikke samtidig have tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Avancen ved salget af ejerlejligheden er derfor skattepligtig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens regler herom, hvorfor skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

..."

Det fremgår, at stempelerklæringen i skødet ved As erhvervelse af ejerlejligheden indeholdt bestemmelse om lejlighedens udelukkende anvendelse til helårsbeboelse.

I brevet fra kommunen til A, som der henvises til i kendelsen, og som er dateret 20. maj 1994, fremgår endvidere blandt andet, at magistraten på baggrund af As oplysninger om benyttelse af ejerlejligheden 200 dage om året i forbindelse med arbejde i København anså boligen som helårsbolig i henseende til bestemmelserne i boligreguleringslovens kapitel 7.

Ved Skatteankenævnets afgørelse af 10. november 1997 blev A for indkomståret 1994 givet fradrag for blandt andet udgifter til 12 færgebilletter under henvisning til "oplysninger og datoer for møder i København". Øvrige udgifter til færgebilletter blev anset for at være anvendt privat med henvisning til, at A havde "en lejlighed i København samt ... familierelationer". Afgørelsen blev ikke påklaget.

Af købekontrakten dateret 26. april 1999 for A ApS' salg af lægepraksis fremgår blandt andet, at overtagelsen skete med virkning fra den 1. august 1999, og at overdragelsen omfattede "alle patientaktiviteter", idet A dog indtil videre kunne fortsætte sin aktivitet som søfartslæge. Det var endvidere aftalt, at A kunne færdiggøre et igangværende projekt "G9" med en "afsluttende telefonisk henvendelse til ca. 20-30 patienter". Faktura vedrørende dette projekt på i alt 33.400 kr. er dateret den 3. november 1999.

Ved brev af 14. august 2000 meddelte A kommunen, at der ikke var sket ændringer i brugen af lejligheden. Som svar på brevet anførte kommunen i et brev af 17. august 2000 blandt andet, at den uændrede benyttelse ikke krævede særligt samtykke efter boligreguleringslovens bestemmelser, og at anvendelsen af kommunen blev betragtet som helårsbeboelse.

Af et notat af 23. januar 2007 udarbejdet af Amtsrådsforeningen fremgår blandt andet, at den gennemsnitlige praksisindtægt for en praktiserende læge i 1998 udgjorde 1.306.860 kr. og i 2000 1.383.696 kr.

Af overenskomsten gældende for praktiserende læger fra juli 2006 fremgår blandt andet, at der hver dag fra mandag til fredag holdes konsultation.

Af en oversigt over As optjente honorarer dels i lægepraksis og dels i øvrigt i årene 1993-1999 fremgår blandt andet, at indtægterne i hans lægepraksis i perioden var på mellem 1.140 tkr. og 1.263 tkr. årligt, dog 620 tkr. for perioden fra 1. januar 1999 til 31. juli 1999. Hertil kom honorarer for attester. Øvrige honorarindtægter benævnt "Honorarindtægter" var i perioden på mellem 4.000 kr. og 112.000 kr. årligt.

Af en oversigt over As udgifter til vagtlægeordning i samme periode fremgår, at disse udgjorde mellem 3.500 og 12.000 kr. årligt.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet speciallæge i almen medicin, og at han drev enkeltmandspraksis i ... indtil sin pensionering i 1999. Han var endvidere af G32 udnævnt til ... og fungerede som sådan som læge for de ..., der kom til byen. Dette var en stor opgave, som krævede en betydelig viden om navnlig ... sygdomme. Sideløbende med arbejdet som praktiserende læge var han specielt interesseret i hormonsygdomme og kvindesygdomme, herunder navnlig knogleafkalkning, og han anskaffede sig som en af de første i Danmark en ... scanner. Hans forskningsarbejde har især relateret sig til disse emner. Han købte lejligheden som opholdssted, når han var i København i forbindelse med de forskellige forskningsprojekter, som han fra omkring 1990 og fremefter var involveret i. Han var ikke i besiddelse af en computer. Da han i 1994 som 60-årig mod betaling af et vagtgebyr blev fritaget for at deltage i vagtlægeordningen i ..., fik han mulighed for at opholde sig endnu mere i København i forbindelse med projekterne og for at forske. Han deltog endvidere løbende i forskellige efteruddannelseskurser, som for hovedpartens vedkommende blev afholdt i København. I forbindelse med forskningsprojekterne og for i øvrigt at holde sig fagligt a jour tilbragte han en del tid på de medicinske biblioteker, herunder på biblioteket på G33. Lejligheden bestod af et lille køkken, toilet og stue. Møbleringen var simpel med bl.a. et skrivebord og sovesofa. Lejligheden benyttede han også til weekendophold sammen med ægtefællen, der så besøgte deres børn - der begge havde egen lejlighed i København - mens han passede sit arbejde. Han solgte lejligheden, da han ophørte som praktiserende læge. Han skulle dog først have nogle projekter gjort færdige, ligesom lejligheden endvidere skulle overgives til en ejendomsmægler. Der gik derfor nogen tid, inden lejligheden blev solgt.

I sin lægepraksis i ... holdt han hver dag, når han var hjemme, åben konsultation, til der ikke var flere patienter, oftest til kl. 14-15. Han havde telefontid kl. 8-9, idet hans kone, der var ansat i klinikken, i øvrigt passede telefonen. Det var normalt ikke noget problem at få en kollega til at overtage vagten, hvis han var væk, og det var heller ikke på det tidspunkt et overenskomstmæssigt krav, at han havde åben konsultation hver dag. Oftest tog han til København tirsdag over middag og kom tilbage onsdag eftermiddag, så han kunne nå at have konsultation. I weekenderne tog han af sted fredag og kom hjem søndag. Han vil tro, at han gennem årene havde 120-130 overnatninger i lejligheden årligt, muligvis kun omkring 100 overnatninger.

Projektet "G3" vedrørte et ... virkning, hvor han blandt andet skulle måle blodtryk og tage blodprøver på de patienter, der deltog i projektet. Dette foregik i hans klinik i ..., men han havde ikke tid i dagligdagen til at redigere sine resultater, og dette arbejde foregik derfor i København i lejligheden. Generelt i forbindelse med projekterne foregik selve arbejdet med de involverede patienter i klinikken i .... Vedrørende projektet "G6" husker han ikke, hvorfor han da opholdt sig 5-6 gange i lejligheden. Han vil tro, at han læste forskellig litteratur, ligesom han muligvis var til møde med medicinalfirmaet. Projektet "G2" vedrørte hormonbehandling og var et omfattende projekt, der medførte mange ophold i København. "G9 studiet", der også vedrørte hormonbehandling, afsluttede han først, efter at han havde solgt sin praksis. Der er ikke ud over fakturaen af 3. november 1999 faktureret for arbejdet med "G9"-projektet, men han var beskæftiget med dette projekt frem til august 2003. I det omfang, medicinalfirmaerne i forbindelse med projekterne udfærdigede referencelister med forskellig litteratur, læste han dette på biblioteket i København. Han fik ikke af firmaerne tilsendt kopi af materialet. Han benyttede endvidere lejligheden i forbindelse med forskellige kurser, han deltog i, og hvis han i forbindelse med rejser til lægekonferencer i udlandet opholdt sig i København. Han deltog i 2-3 internationale kurser årligt. Han mener ikke, at han kunne have opretholdt sine indtægter som ... og ved forskningen, hvis han ikke havde haft lejligheden. Når han skattemæssigt ikke trak udgifter til lejligheden fra som driftsudgifter, var det fordi, skattemyndighederne ikke ville anerkende, at udgifterne var fradragsberettigede. Han var ikke enig i Skatteankenævnets afgørelse vedrørende fradrag for færgebilletter for indkomståret 1994, men han ønskede ikke at blive mistænkeliggjort, og han gik derfor ikke videre med skattesagen. Han tog også flere gange toget til København, men han forsøgte ikke at trække udgifterne hertil fra, da han heller ikke regnede med, at disse udgifter ville blive godkendt som fradragsberettigede. Da han købte lejligheden, oplyste han kommunen om, at han forventede at benytte lejligheden 150-180 dage om året. Det er i hvert fald sådan, han husker det, og det er også muligt, han benyttede lejligheden i et sådant omfang, men han førte ikke noget regnskab over dette. Han mener, at lejligheden var sat til salg i august 2000, da kommunen skrev til ham om lejlighedens benyttelse. Som han husker det, var benyttelsen af lejligheden da uændret, da han blandt andet på grund af projekterne, som skulle afsluttes, havde opholdt sig en del på biblioteket.

NV har forklaret, at han er uddannet statsautoriseret revisor, og at han siden 1993 har været revisor for A. Som han husker det, blev lejligheden købt dels til benyttelse i forbindelse med As arbejde i København, dels til private formål. Han og A drøftede på et tidspunkt, om udgifterne til lejligheden kunne fratrækkes som driftsudgifter. Det var dog vidnets vurdering, at udgifterne ikke kunne anses som fradragsberettigede driftsudgifter, da lejligheden ikke fuldt ud blev anvendt erhvervsmæssigt. Indtægtsbeløbene i indtægtsoversigten for perioden 1993-1999 er korrekt gengivet ifølge regnskaberne. Der kan være tale om en bogføringsmæssig fejl, når "Honorarindtægter" for indkomståret 1996 alene er angivet til 4.000 kr. Under "Honorarindtægter" indgår alene indtægterne fra de forskellige forskningsprojekter, som A arbejdede med. De samlede honorarindtægter vedrørende forskningsprojekter udgjorde i de anførte 7 år samlet ca. 400.000 kr. Som han husker det, har han ikke, heller ikke i forbindelse med skattesagen vedrørende indkomståret 1994, drøftet med A, om der skattemæssigt kunne fradrages togudgifter til kørsel mellem ... og København. Vidnet ved ikke, hvor mange gange A gennem årene opholdt sig i København. Der gik nogen tid med salget af lejligheden, da blandt andet markedet skulle tilpasses, ligesom der også var en del praktiske ting i forbindelse med salget af lægepraksis, som først skulle ordnes.

Procedure

A har til støtte for påstanden gjort gældende, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er til hinder for, at mere end en ejendom tjener til bolig for ejeren og dennes husstand, hvilket Skatteministeriet må anses for at have tiltrådt i forbindelse med Højesterets dom af 24. januar 2007, gengivet i SKM 2007.147.HR og som ændrer Vestre Landsrets dom af 4. maj 2006, SKM2006.637.VLR, som Landsskatteretten i sin kendelse henviser til. Afgørelsen om skattefrihed beror dermed som hidtil på en konkret vurdering af, om ejerlejligheden i lovens forstand har "tjent til bolig", hvilket må forstås som beboelse for ejeren eller dennes husstand. Det må lægges til grund, at lejligheden i ejerperioden regelmæssigt og vedvarende blev anvendt af A til beboelse i forbindelse med, at han på grund af sit arbejde med forskellige forskningsprojekter og som følge af kurser og forskning og efteruddannelse i øvrigt måtte opholde sig i København i hvert fald omkring 100-120 dage om året. Hertil kom endvidere ophold af mere privat karakter. As forklaring herom understøttes af blandt andet oplysningerne om de forskellige forskningsprojekter, af revisors forklaring og af erklæringen i skødet om ejendommens anvendelse. Korrespondancen med kommunen om benyttelsen af lejligheden og oplysningerne om forbruget af el, gas og varme i lejligheden underbygger også As forklaring, ligesom varigheden af ejerforholdet sammenholdt med, at lejligheden ikke på noget tidspunkt var udlejet, understøtter, at lejligheden tjente til bolig for A i lovens forstand. Det bemærkes endvidere, at der under alle omstændigheder ikke - som hævdet af Skatteministeriet - i bestemmelsen kan indfortolkes et krav om, at den yderligere ejendom skal være anvendt af arbejdsmæssige årsager. Efter Skatteministeriets hidtidige administrative praksis er betingelserne lempelige med hensyn til opnåelse af skattefrihed i lignende tilfælde, hvorfor en almindelig forvaltningsretlig lighedsgrundsætning også må føre til, at fortjenesten under de foreliggende omstændigheder er skattefri.

Skatteministeriet har heroverfor indledningsvis bemærket, at det efter Højesterets dom af 24. januar 2007 fortsat er Skatteministeriets principielle opfattelse, at en skatteyder ikke efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, samtidig kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ham, men at efter fast administrativ praksis kan en supplerende ejendom sælges skattefrit, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager i et tilstrækkeligt omfang. Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden videre anført, at kravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, om, at ejendommen skal have "tjent til bolig", forudsætter, at der har været tale om en længerevarende og regelmæssig benyttelse af ejendommen, og at benyttelsen har været velbegrundet af arbejdsmæssige eller andre nødvendige årsager. Det er således ikke tilstrækkeligt til opnåelse af skattefrihed, at ejendommen har været indrettet til beboelse, og at ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til ophold. Disse synspunkter har også været fulgt i administrativ praksis og domstolspraksis. Bestemmelsens karakter af en undtagelsesregel og bestemmelsens formål, hvorefter den almindelige husejer blandt andet ikke af skattemæssige grunde skulle være afskåret fra at skifte bolig, taler endvidere for at begrænse bestemmelsens anvendelsesområde. A havde i hele ejerperioden fast bopæl i ..., hvor han som læge drev en enmandspraksis med fuld patienttildeling og en normal omsætning samt med overenskomstmæssige krav til åbningstider m.v. De forskningsprojekter, som A beskæftigede sig med, var indtjeningsmæssigt af begrænset omfang og vedrørte endvidere undersøgelse af patienter tilknyttet hans lægepraksis i .... Projekterne nødvendiggjorde således ikke eller kun i meget begrænset omfang ophold i København. A har heller ikke godtgjort, at hans arbejde som praktiserende læge vedvarende krævede forskning og efteruddannelse i et sådant omfang, at det var nødvendigt at have bolig i København. As oplysninger til kommunen om omfanget af benyttelsen af lejligheden stemmer således ikke med hans forklaringer herom under sagen, ligesom blandt andet oplysningerne om det lave forbrug i lejligheden og de begrænsede udgifter til transport, der er fradraget, heller ikke underbygger, at der skulle have været tale om en arbejdsbetinget betydelig benyttelse af lejligheden, som i øvrigt først blev sat til salg længe efter, at A havde solgt sin lægepraksis. A har herefter ikke bevist, at lejligheden tjente til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Da forvaltningsretlige lighedsbetragtninger ikke i denne sag kan føre til et andet resultat, bør Skatteministeriets frifindelsespåstand herefter tages til følge.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller ejerlejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Som sagen foreligger for landsretten, angår sagen ikke spørgsmålet om, hvorvidt ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at en skatteyder ikke på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ham.

A har siden 1976 haft fast bopæl og folkeregisteradresse i ..., hvor han frem til 1999 som praktiserende læge drev en enmandspraksis med fuld patienttildeling og med en normal omsætning. Det lægges endvidere efter bevisførelsen til grund, at de forskningsprojekter, som A beskæftigede sig med, og som indtjeningsmæssigt var af mindre omfang, i hvert fald fortrinsvis vedrørte patienter tilknyttet hans lægepraksis i ..., og at projekterne således ikke eller kun i begrænset omfang nødvendiggjorde ophold i København. Dette understøttes tillige af oplysningerne ifølge As arkivmateriale om anslåede ophold i lejligheden i perioden 1992-2000. Det er heller ikke efter bevisførelsen godtgjort af A, at deltagelse i kurser samt forskning og almindelig efteruddannelse i forbindelse med arbejdet som praktiserende læge havde et sådant nødvendigt omfang, at A måtte have bolig i København. Det bemærkes i den forbindelse, at As forklaring herom heller ikke understøttes af blandt andet oplysningerne om energiforbruget i lejligheden eller af oplysningerne om de fradragne omkostninger til transport mellem bopælen i ... og København.

Efter det anførte finder landsretten det herefter ikke godtgjort, at As benyttelse af lejligheden af arbejdsmæssige eller af andre nødvendige årsager havde en så vedvarende og regelmæssig karakter, at lejligheden dermed kan anses for at have tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Herefter, og da forvaltningsretlige lighedsbetragtninger ikke kan føre til et andet resultat, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 43.325 kr. Beløbet, der er med moms, omfatter 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 3.325 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang samt dens udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 43.325 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.