Klagen skyldes, at et skattecenter har imødekommet en anmodning om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen afvises.

Sagens oplysninger

Jobcentret anmodede i e-mail af 10. april 2007 Skattecentret om indsigt i skattesager vedrørende klagerens virksomhed, B, og klageren personligt. Anmodningen var begrundet med, at jobcentret årligt udbetalte klageren en lønrefusion på mere end 480.000 kr. til fleksjob i egen virksomhed.

Skattecentret kvitterede i brev af 11. april 2007 for modtagelsen af e-mailen. Skattecentret bad samtidig jobcentret om at oplyse, hvilke år anmodningen gjaldt for. Jobcentret oplyste i e-mail af 12. april 2007, at anmodningen vedrørte regnskabsåret 2005 og også gerne regnskabsåret 2006.

Klageren gjorde i en e-mail af 20. april 2007 Skattecentret opmærksom på, at skattecentret efter hans opfattelse ikke var berettiget til at imødekomme jobcentrets anmodning om videregivelse af oplysninger.

Skattecentret imødekom i brev af 23. april 2007 jobcentrets anmodning om videregivelse af oplysninger vedrørende klagerens virksomhed og klageren personligt. Skattecentret udleverede kopi af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2005, kopi af EDB- udskrevet udvidet selvangivelse for indkomståret 2005 samt kopi af regnskab for 2005. Skattecentret orienterede samtidig om, at selvangivelsen for 2006 endnu ikke var modtaget, og at jobcentret måtte rette henvendelse på ny efter den 1. juli 2007, såfremt jobcentret fortsat ønskede aktindsigt i disse oplysninger.

Skattecentret fastholdt i en afgørelse af 24. maj 2007, at skattecentret havde både ret og pligt til at videregive oplysningerne til jobcentret. Skattecentret henviste herved til forvaltningslovens § 31, jf. § 28, og persondatalovens § 6-8.

Klageren påklagede den 7. juni 2007 skattecentrets afgørelse til Told- og skattedirektøren, der i en afgørelse af 6. august 2007 stadfæstede skattecentrets afgørelse.

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til Told- og skattedirektøren henholdsvis den 17. august og 12. oktober 2007. Henvendelserne førte til, at Told- og skattedirektøren i den påklagede afgørelse af 30. oktober 2007 fastholdt, at Skattecentret var både berettiget og forpligtet til at videregive oplysningerne til jobcentret.

Told- og skattedirektørens afgørelse

Skattecentret var både berettiget og forpligtet til at videregive oplysningerne til jobcentret.

SKAT skal som den myndighed, der er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, afgøre, om det vil være berettiget at videregive oplysningerne. I almindelighed må der være en formodning for, at jobcentret har et sagligt behov for at få oplysningerne til brug for sin virksomhed eller for en afgørelse, som denne myndighed skal træffe. Der er herved henvist til forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Endvidere er de oplysninger, som SKAT har videregivet til jobcentret, af væsentlig betydning for behandlingen af klagerens sag om udbetaling af lønrefusion til fleksjob i egen virksomhed.

Skatteoplysninger og et virksomhedsregnskab er således blandt de elementer, der kan indgå i jobcentrets vurdering af om betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Eksempelvis kan det af virksomhedsregnskabet for en enkeltmandsvirksomhed fremgå, hvor mange timer der er udfaktureret for, hvilket kan være en relevant oplysning i forhold til vurderingen af, om tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne.

Oplysningerne om klagerens skattemæssige regnskaber kan således berettiget videregives med hjemmel i forvaltningslovens § 28, stk. 3, og persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, og oplysningerne skal derfor videregives, når der foreligger en anmodning fra jobcentret, jf. forvaltningslovens § 31.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT uretmæssigt har udleveret regnskabs- og skatteoplysninger vedrørende klageren til klagerens hjemkommune, og at SKAT skal tilpligtes at tilbagekalde disse dokumenter fra kommunen.

Jobcentret havde ikke hjemmel til at anmode om det udleverede regnskabsmateriale eller skatteoplysninger i forbindelse med opfølgning på klagerens fleksjob.

SKAT kan endvidere ikke retfærdiggøre udlevering af fortrolige oplysninger under henvisning til forvaltningslovens § 28, stk. 3, og en væsentlighedsvurdering, som helt grundlæggende savner fundament i lovgivningen vedrørende fleksjob-ordningen.

Endelig er SKAT som den udleverende myndighed pligtig til at undersøge, om den anmodende myndighed er berettiget til de anmodede oplysninger, og at denne undersøgelse ikke er foretaget på et uoplyst grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet om Landsskatterettens kompetence har repræsentanten anført, at klagen er omfattet af Landsskatterettens kompetence, og at Landsskatteretten derfor skal realitetsbehandle klagen.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

SKAT, Hovedcentret har udtalt, at klagen er omfattet af Landsskatterettens kompetence, og at Landsskatteretten derfor har pligt til at realitetsbehandle klagen.

Motiverne bag afgrænsningen af Landsskatterettens kompetence var bl.a. at forenkle det administrative klagesystem, at alle klagesager, der tidligere blev afgjort af ToldSkat eller Ligningsrådet, som udgangspunkt blev overført til afgørelse i Landsskatteretten som sidste administrative klageinstans, og at Landsskatteretten som udgangspunkt er 1. klageinstans vedrørende told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Det er imidlertid hverken i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, eller i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at told- og skatteforvaltningens afgørelser alene omfatter afgørelser, der kan anses for en afgørelse over for klageren.

Der er derfor ikke med henvisning til kompetencebestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, belæg for, at skattecentrets beslutning om at videregive oplysninger til jobcentret ikke kan påklages til Landsskatteretten som en klage over brud på tavshedspligten af den person, som oplysningerne vedrører.

Der er endvidere henvist til, at en klage over brud på tavshedspligten i forbindelse med told- og skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger omfattet af skatteforvaltningslovens § 17 er omfattet af 1, stk. 1, nr. 40 og 125, i bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

Blandt de klagesager, der før etableringen af enhedsforvaltningen i november 2005 blev afgjort af ToldSkat, var klager over videregivelse af fortrolige oplysninger eller overtrædelse af tavshedspligten. De tidligere regler om klageadgangen i disse sager stillede ikke krav om, at myndighedens beslutning om at videregive en fortrolig oplysning skulle være en afgørelse over for klageren i forvaltningslovens snævre forstand.

Reglerne om adgangen til at klage over videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten må anses for en retssikkerhedsmæssig foranstaltning og konsekvens af reglerne om den særlige og skærpede tavshedspligt på skatteministeriets område, hvis formål er beskyttelse af privatlivets fred. Baggrunden for en sådan retssikkerhedsmæssig foranstaltning er endvidere, at brud på tavshedspligten kan have indgribende betydning for privates interesser. Efter omstændighederne vil brud på tavshedspligten også kunne danne grundlag for både erstatningskrav for økonomisk skade og krav om godtgørelse for tort fra den forurenede. Der er således vægtige grunde for, at sådanne afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.

Der er ingen mulighed for en alternativ administrativ klageadgang, som opfylder kravet om en klar adskillelse af den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til, og som derved sikrer en videreførelse af den hidtil gældende retssikkerhedsmæssige standard for denne type af sager.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten afgør ifølge skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering.

En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved, at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentligretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde.

Skattecentrets beslutning om at imødekomme jobcentrets anmodning om videregivelse af oplysninger vedrørende klagerens virksomhed og klageren personligt kan ikke anses for en afgørelse over for klageren.

Skattecentrets beslutning om at videregive oplysningerne kan således ikke anses for en tilkendegivelse, der er bindende over for klageren, eller for i øvrigt at fastsætte, hvad der er eller skal være ret for klageren i det konkrete tilfælde.

Videregivelsen af oplysningerne skete således til brug for jobcentrets behandling af klagerens sag om udbetaling af lønrefusion til fleksjob i egen virksomhed. Videregivelsen af oplysningerne kan ikke anses som en afgørelse af denne sag, og klageren vil i øvrigt i forbindelse med jobcentrets behandling af sagen kunne varetage sine interesser, idet han herved kan udøve de almindelige forvaltningsretlige partsbeføjelser.

Da der ikke foreligger en afgørelse over for klageren, vil skattecentrets beslutning om at videregive oplysningerne til jobcentret ikke kunne påklages til Landsskatteretten.

Det er herved uden betydning, at § 1, stk. 1, nr. 40 og 125, i bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer omfatter klager over afgørelser efter forvaltningsloven for så vidt angår spørgsmål om videregivelse af oplysninger henholdsvis klager over afgørelser efter skatteforvaltningslovens § 17, og at det måtte have været hensigten med indførelsen af enhedsforvaltningen SKAT i november 2005, at sådanne beslutninger skulle kunne påklages til Landsskatteretten.

Landsskatteretten afviser derfor at behandle klagen.

SKAT, Hovedcentret har tilkendegivet, at der ikke er nogen alternativ administrativ klageadgang, og klageren henvises derfor til at indbringe spørgsmålet for domstolene.