Klagen skyldes, at skattecentret ikke fuldt ud har imødekommet klagerens repræsentants anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten, idet klageren ikke er anset for at have fået medhold fuldt ud eller i overvejende grad.

Skattecentrets afgørelse ændres.

Klagerens repræsentant påklagede den 13. december 2005 skatteankenævnets afgørelse af 13. september 2005 til Landsskatteretten. Ved skatteankenævnets afgørelse blev en avance på 1.009.727 kr. ved klagerens salg af en ejendom ikke anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Avancen blev derfor anset for skattepligtig i indkomståret 2001.

I klagen til Landsskatteretten nedlagde klagerens repræsentant påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2001 blev nedsat med 1.009.727 kr. Til støtte for denne påstand gjorde repræsentanten gældende, at avancen ved salget af ejendommen var fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Under sagens behandling for Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant i breve af 6. og 28. juni 2007, at den af SKAT foretagne periodisering af beskatningen af avancen var forkert, idet avancen ikke skulle beskattes i indkomståret 2001, men derimod i indkomståret 2002.

Landsskatteretten afgjorde klagesagen ved kendelse af 28. august 2007. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:

"(...)

Indkomstår: 2001

(...)

Skatteankenævnet har anset fortjeneste ved salg af ejendommen for skattepligtig, da ejendommen ikke er anset for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjenesten er ansat til 1.009.727 kr.

Landsskatteretten nedsætter fortjenesten til 0 kr.

(...)

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at avancen ved salg af ejendommen er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at tidspunktet for beskatning er 2002 og ikke 2001.

Mere subsidiært gøres der gældende, at avanceopgørelsen nedsættes med salgsomkostninger for et samlet beløb på 188.268 kr.

Til støtte for den principale påstand gøres der gældende, at der ikke kan ske udstykning fra den parcel som klageren sælger, og at der ikke kan kræves, at der foreligger endelig registrering i Kort- og Matrikelstyrelsen på salgstidspunktet som forudsætning for skattefrihed, idet det skal bemærkes, at Told- og Skattestyrelsens opfattelse som refereret i SKM2001.218.TSS er uden støtte i lovens ordlyd og forarbejder.

(...)

Til støtte for den subsidiære påstand, gøres der gældende, at købsaftalens allonge først endelig er opfyldt ved approbationen den 29. april 2002, og der er således tale om en suspensiv betingelse, der først får virkning fra dette tidspunkt.

(...)

Landsskatteretten finder dog efter en konkret vurdering, at købsaftalens allonge havde suspensiv virkning indtil der forelå en endelig godkendelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen den 29. april 2002. Der er henset til, at det på købstidspunktet måtte anses for usikkert om aftalen ville blive gennemført, idet køber havde betinget sig, at et stykke af grunden ikke kunne udstykkes og derfor ville medfølge i handelen.

Avancen ved salget af ejendommen er derfor indkomstopgørelsen for 2001 uvedkommende og den nedsættes herefter til 0 kr.

(...)

(...)

Der afgives følgende udtalelse:

Der er givet fuldt medhold i det påklagede forhold."

Klagerens repræsentant har den 3. oktober 2007 anmodet skattecentret om fuld omkostningsgodtgørelse for en udgift på 75.000 kr., inkl. moms, til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Skattecentret har alene godtgjort 50 % af klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Klageren fik ikke medhold i den principale påstand om, at avancen ved salg af ejendommen var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Der blev alene givet medhold i den subsidiære påstand om, at tidspunktet for beskatning var 2002 og ikke 2001, idet det fremgår af kendelsen, at avancen ved salget af ejendommen var indkomstopgørelsen for indkomståret 2001 uvedkommende, hvorfor den blev nedsat til 0 kr. for dette indkomstår.

Klageren fik således ikke medhold fuldt ud eller i overvejende grad.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Der blev givet fuldt medhold i det påklagede forhold, hvilket også fremgår af Landsskatterettens udtalelse om medholdsgraden.

Der blev givet beløbsmæssigt medhold med 100 %, idet der er fuldstændig identitet mellem påstanden i klagen af 13. december 2005 og Landsskatterettens kendelse af 28. august 2007. Der er herved henvist til Procesvejledningen, afsnit K.5, hvoraf fremgår, at den skattepligtige som udgangspunkt har fået medhold i overvejende grad, når der er givet beløbsmæssigt medhold med over 50 %.

Det er uden betydning for spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, om Landsskatteretten har givet klageren fuldt medhold med den ene eller anden begrundelse, idet der ikke er givet medhold i en subsidiær påstand, men derimod givet medhold med henvisning til et subsidiært anbringende.

Såfremt skattecentrets afgørelse er korrekt, er det vanskeligt at se, hvordan man skal kunne få medhold fuldt ud i skattesager, der udelukkende drejer sig om periodisering.

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, som er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået medhold eller medhold i overvejende grad."

Østre Landsret har ved dom af 12. august 2005, offentliggjort i SKM2005.358.ØLR fastslået, at vurderingen af, om en skattepligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, skal foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige har nedlagt for den pågældende instans.

Ved vurderingen af, om der beløbsmæssigt er givet en skatteyder medhold eller medhold i overvejende grad, er det således den principale påstand i klagen til klageinstansen, der skal sammenholdes med klageinstansens afgørelse.

I klagen til Landsskatteretten nedlagde klagerens repræsentant påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2001 blev nedsat med 1.009.727 kr. Det af klagerens repræsentant under sagens behandling for Landsskatteretten anførte om periodiseringen af beskatningen af avancen kan ikke anses som en subsidiær påstand, men derimod et yderligere anbringende for den påstand, som repræsentanten nedlagde i klagen til Landsskatteretten.

Ved Landsskatterettens kendelse blev den påklagede ansættelse nedsat med 100 % i forhold til klagerens påstand, idet skatteansættelsen for indkomståret 2001 blev nedsat med 1.009.727 kr.

Klageren har således beløbsmæssigt opnået fuldt medhold. Det bemærkes herved, at klagesagen for Landsskatteretten alene drejede sig om indkomståret 2001, og at det således er uden betydning, at avancen blev henført til beskatning i indkomståret 2002.

Da klageren har fået fuldt medhold i Landsskatteretten, er klageren berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgiften til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Den påklagede afgørelse ændres derfor.