Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt A som kommanditist kunne medregne en selvskyldnerkaution på sin fradragskonto for indkomståret 1999.

Landsretten anførte, at det var A, der havde bevisbyrden for, at han i 1999 påtog sig medhæftelse for kommanditselskabets gæld som selvskyldner.

For så vidt angik bevisbedømmelsen, anførte landsretten, at A i 1999 påtog sig en forpligtelse til at kautionere for lån, der senere forventedes optaget. Selvskyldnerkautionen vedrørende de påståede lån var først underskrevet i 2000 i forbindelse med de konkrete låneaftalers indgåelse. Da A således ikke havde været medhæftende som selvskyldner for kommanditselskabets gæld i anledning af de pågældende lån i 1999, kunne hans fradragskonto ikke godskrives et beløn i 1999 i anledning af hans forpligtelse til at kautionere.

Den omstændighed, at dette kunne være opnået, hvis As skyldige indskud havde været sat til et højere beløb, kunne ikke tillægges betydning.

Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet.