Reglerne om sikkerhedsstillelsen findes i bekendtgørelse 2006-09-05 nr. 934. Ifølge denne bekendtgørelses § 4, nr. 2, kan økonomisk sikkerhed stilles i form af deponering på en dertil oprettet konto i et pengeinstitut, hvori kommunalbestyrelsen har pant.

Størrelsen af sikkerhedsstillelsen i form af deponering fastsættes af udlændingeservice jf. § 5, og skal udgøre det beløb, der skulle stilles, hvis sikkerhedsstilleren havde valgt en anfordringsgaranti. Størrelsen af en anfordringsgaranti er 58.207 kr. i 2008-niveau og reguleres en gang årligt i henhold til lov om satsreguleringsprocenten. Niveauet skal fastlægges ud fra det tidspunkt, hvor udlændingen indgiver sin ansøgning om opholdstilladelse og vil ikke blive reguleret årligt efter satsreguleringsprocenten.

Sikkerhedsstillelsen skal være uopsigelig i gyldighedsperioden, jf. § 6, stk. 2. Kommunalbestyrelsen, over for hvem sikkerheden er stillet, kan give samtykke til, at sikkerhedsstilleren opsiger sikkerhedsstillelsen og stiller tilsvarende økonomisk sikkerhed ved at deponere pengene på en dertil oprettet konto i et andet pengeinstitut. Der skal dog være opfyldt 3 krav:

1) Tidspunktet for den nye sikkerhedsstillelses ikrafttræden er sammenfaldende med tidspunktet for den oprindelige sikkerhedsstillelses ophør,

2) udløbstidspunktet for den nye sikkerhedsstillelse svarer til den oprindelige sikkerhedsstillelses oprindelige udløbstidspunkt, jf. § 6,

3) den nye sikkerhedsstillelse i øvrigt opfylder betingelserne i bekendtgørelsen

Sikkerhedsstillelsen skal gælde i 7 år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 9 c, stk. 1, til udlændingen, jf. § 6 stk. 1. Den ophører dog efter § 6, stk. 3, hvis der sker en af de deri opremsede ændringer i udlændingens forhold, og gæld, der hidrører fra hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, er betalt.

Sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med det halve, når udlændingen har bestået de forskellige prøver, der nævnes i § 7.

2. fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen.

Der skal sondres mellem to situationer:

1)      Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen mhp. inddrivelse af de restancer, som sikkerheden er stillet til dækning for. Dette gælder restancer, der stammer fra krav om tilbagebetaling af udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. §§ 4 og 11.

2)      Udlægget foretages til inddrivelse af restancer, der stammer fra andre krav end de i pkt. 1 nævnte.

2.1 Udbetalt hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

Såfremt restancen stammer fra det krav, der er stillet sikkerhed for, indtræder SKAT i kommunalbestyrelsens ret til sikkerhedsstillelsen, jf. opkrævnings- og inddrivelseslovens § 3, og SKAT kan derfor fyldestgøre sig i denne til dækning af kravet. Kravet, som SKAT inddriver, skal naturligvis vedrøre samme person, som sikkerheden er stillet for. Inddrivelsen foretages i henhold til § 11. Ordlyden af denne bestemmelse er som følger:

"Udbetales der hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven til udlændingen, skal restanceinddrivelsesmyndigheden ved henvendelse til det kontoførende pengeinstitut, eller det pengeinstitut der har stillet anfordringsgarantien, tvangsinddrive et beløb tilsvarende til det beløb, der er udbetalt til udlændingen. Det skal fremgå af restanceinddrivelsesmyndighedens henvendelse, at beløbet inddrives til dækning af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven udbetalt af den kommune over for hvis kommunalbestyrelse rettighederne efter sikkerhedsstillelsen er transporteret, jf. § 9, stk. 2-4.

Stk. 2. Sikkerhedsstillelsen nedsættes med ethvert beløb, der måtte blive udbetalt i henhold til den."

RIM skal derfor påse, at følgende er overholdt ved fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen for krav, der stammer fra udbetalt hjælp efter aktivloven eller integrationsloven:

• Beløbet, der kan fyldestgøres for, skal svare til det beløb, der er udbetalt til hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.
• RIM skal ved henvendelsen til pengeinstituttet oplyse, at beløbet inddrives til dækning af hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 1.

Vedrørende det praktiske aspekt af kommunernes overdragelse af krav hidrørende fra aktivloven eller serviceloven, henvises til Kommune Information om fremsendelse af krav til inddrivelse i SKAT efter udlændingebekendtgørelsen, se her.

2.2    Inddrivelse af anden gæld.

Da kommunalbestyrelsen har pant i kontoen med sikkerhedsstillelsen, vil et udlæg i kontoen fra SKAT's side for andre krav end de under pkt. 1 nævnte betyde, at udlægget skal respektere kommunalbestyrelsens pant, som i henhold til ovenstående typisk vil være gældende i 7 år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 9 c, stk. 1, til udlændingen, medmindre det er ophørt før i henhold til § 6, jf. ovenstående, før der kan ske fyldestgørelse i det deponerede beløb. Såfremt der er andre, der har en bedre plads i prioritetsrækken end SKAT, skal SKAT naturligvis også respektere deres rettigheder, før der kan foretages fyldestgørelse.

Såfremt kravet til sikkerhedsstillelse bliver nedsat til det halve, vil SKAT kunne fyldestgøre sig i den anden halvdel, såfremt prioritetsrækken tillader det.