Spørgsmål

Kan Skat bekræfte, at bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, skal forstås således, at afgiftsfritagelsen på de i bestemmelsen i øvrigt nævnte vilkår også vil omfatte et solcelleanlæg, der tilsluttes en elinstallation (afregningsmåler for ejendommen) i en ejendom, der består af flere lejligheder (husstande), uanset den samlede effekt er større end 6 kW, hvis effekten opgjort pr. lejlighed (pr. husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW, og under forudsætning af, at der ikke for nogen af lejlighederne (husstandene) er tale om nettoproduktion af el fra solcelleanlægget?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Formålet med henvendelsen er på forhånd at afklare de afgiftsmæssige forhold i forbindelse med et planlagt, konkret boligprojekt y.

I forbindelse med ejendomsprojektet y påtænkes opført et ca. 5.000 m² stort solcelleanlæg, som skal benyttes til elproduktion. Der opføres desuden et varmeproducerende solcelleanlæg, som imidlertid ikke er denne anmodning vedrørende.

Solcellerne skal ifølge det vedlagte materiale anbringes på ejendommens tagudhæng og sydvendte gavl.

Ejendommen ejes af Y Boligselskab.

X A/S fungerer som entreprenør for opsætning af solcelleanlægget og er desuden projektansvarlig i forbindelse med udviklingen af ejerskabs- og finansieringsmodellen for anlægget. Det skal bemærkes, at der endnu ikke er peget på en konkret model for ejerskab og finansiering af det pågældende solcelleanlæg. X A/S har til hensigt at udvikle projektet, således at det også vil kunne anvendes andre steder.

Spørger har efterfølgende supplerende oplyst, at X A/S sælger de pågældende anlæg i en form for turn key salg, hvor projektomkostninger m.v. beregnes af X A/S. Tilbagebetalingstiden for de pågældende projekter afhænger af nettoprisen på den producerede elektricitet, herunder altså også den afgiftsmæssige belastning på elektriciteten.

Det elproducerende anlæg vil få en installeret effekt på ca. 565 kW og en årlig estimeret el-produktion på ca. 360.000 kWh. Ejendommen består af 424 lejligheder (husstande), og der vil derfor blive installeret en effekt på godt 1,3 KW pr. husstand. Dette svarer til en årlig elproduktion pr. husstand på ca. 850 kWh.

Det har været overvejet, hvorvidt der til hvert enkelt lejemål skal knyttes et elproducerende solcelle-anlæg, eller om der i stedet skal opføres et fælles anlæg, som tilsluttes ejendommens hovedmåler. Blandt andet fordi den måler, som solcelleanlægget tilknyttes, skal kunne løbe begge veje, og blandt andet fordi de enkelte lejemåls elforbrug udviser meget store udsving, har det ikke vist sig rentabelt at opføre individuelle solcelleanlæg.

Det planlægges derfor at udforme solcelleanlægget på den pågældende ejendom således, at solcelleanlægget tilsluttes en for ejendommen (og dermed for alle husstande) fælles afregningsmåler med henblik på måling af elproduktionen fra solcelleanlægget. X A/S vil herefter - i forbindelse med afregning af elinstallationen i de enkelte lejligheder - foretage fordeling og afregning af solcellebaseret elproduktion over for de enkelte husstande efter en fordelingsnøgle, der er fastlagt mellem husstandene, og det vil i den forbindelse kunne kontrolleres, at der ikke for nogen husstande vil blive tale om nettoproduktion af el via solcelleanlægget.

Spørger har efterfølgende supplerende oplyst, at den enkelte lejligheds elforbrug vil bestå dels af elektricitet direkte fra solcelleanlægget og dels af elektricitet fra det kollektive elforsyningsanlæg. Som omtalt ovenfor, vil solcelleelektriciteten dog blive målt samlet og fordelt forholdsmæssigt på de enkelte lejligheder.

Fordelingsnøglen er ikke endelig fastlagt, men der lægges op til en arealmæssig fordeling. Der er i øvrigt individuelle målere i lejlighederne i overensstemmelse med elforsyningslovens krav.

Der vil ske måling af såvel den elektricitet, der går fra ejendommen ud på det kollektive elforsyningsnet, som af den elektricitet, der går ind i ejendommen fra dette net, samt af den samlede mængde solcelleproduceret elektricitet.

Lejlighederne vil ikke kunne vælge at få el leveret uden for ordningen med solceller, idet etableringen af et solcelleanlæg er en beslutning foretaget af beboerforeningen, hvorfor beslutningen umiddelbart forpligter alle lejere.

For så vidt angår det forhold, at der ikke vil blive tale om nettoproduktion af el  fra solcelleanlægget, har spørger påpeget, at i henhold til den relevante bestemmelse i elafgiftsloven (lovens § 1, stk. 1, litra e) må den maksimalt installerede effekt være på 6 kW pr. husstand. Denne grænse er beregnet ud fra en husstands gennemsnitlige behov for elektricitet.

Hvis man uddeler den samlede effekt i den konkrete sag på samtlige lejemål, ender man på en installeret effekt på ca. 1,3 kW pr. lejlighed, hvilket altså ligger langt under den enkelte husstands gennemsnitlige behov for elektricitet. Dermed vil der under alle omstændigheder skulle købes elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet. Der leveres derfor heller ikke solcelleproduceret elektricitet fra ejendommen til det kollektive elforsyningsnet. Dette er baggrunden for, at der ikke vil blive tale om nettoproduktion fra ejendommen. Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Den relevante lovgivning og dennes anvendelse på det konkrete forhold

Efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, svares ikke afgift af elektricitet, som

"fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW/pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse". Det fremgår videre af bestemmelsen, at det er en "forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg".

Det fremgår desuden af CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 2, at den omhandlede elproduktion samtidig er fritaget for CO₂-afgift.

I det konkrete tilfælde ligger den installerede effekt pr. husstand som omtalt ovenfor langt under 6 kW, der er grænsen efter den omhandlede afgiftsfritagelsesbestemmelse.

Med den anvendte formulering stilles der ikke krav om, at installationen skal være husstandsspecifik, men blot krav om, at når produktionen deles ud på de omfattede husstande, skal effekten være under 6 kW/husstand.

Hverken forarbejderne til bestemmelsen (Lovforslag nr. 107 1997/1998, 2. Samling, til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove) eller beskrivelsen af bestemmelsen i Punktafgiftsvejledningens afsnit F.3.1 giver andre fortolkningsmuligheder. Ved en modsætningsslutning til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, kan det i øvrigt konstateres, at ejendomsforholdet til solcellerne ikke har betydning for bedømmelsen af forholdet.

X A/S forstår derfor bestemmelsen således, at afgiftsfritagelsen på de i bestemmelsen i øvrigt nævnte vilkår også vil omfatte et solcelleanlæg, der tilsluttes en elinstallation (afregningsmåler for ejendommen) i en ejendom, der består af flere lejligheder, uanset den samlede effekt er større end 6 kW, hvis effekten opgjort pr. lejlighed (pr. husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW.

Afsluttende bemærkninger

Som ovenfor anført er X A/S entreprenør på anlægget og projektansvarlig for udviklingen af ejer- og finansieringsmodel. Da der endnu ikke er udarbejdet en endelig ejerskabs- og/eller finansieringsplan, og da forespørgslen i realiteten har afgiftsmæssig virkning for X A/S - og ikke blot i relation til det konkrete anlæg - vedrører forespørgslen som sådan X A/S.

SKATs indstilling og begrundelse

Ifølge § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet er der afgiftsfritagelse for elektricitet, der fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke- erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.

Ifølge bestemmelsen er det en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.

Afgiftsfritagelsen blev indført ved lov nr. 437 af 26. juni 1998 for at fremme anvendelsen og udbredelsen af solcelleanlæg i ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.

SKAT er enig med spørger i, at der ikke hverken i lovbestemmelsen eller i forarbejderne til denne er belæg for at stille krav om, at installationen skal være specifik for den enkelte husstand. Det må være tilstrækkeligt for at opfylde lovens krav, at effekten opgjort pr. lejlighed/husstand i ejendommen ikke overstiger 6 kW, selv om den samlede effekt for anlægget er større.

Dette skal også ses i lyset af, at der ifølge bestemmelsen ikke alene er hjemmel til afgiftsfrihed for boliger, men også for anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse såsom f.eks. skoler. I lovens forarbejder sidestilles 100 m² bebygget institutionsareal med en husstand. Her anvendes således en form for gennemsnitsbetragtning.

Solcelleanlægget skal ifølge § 2, stk. 1, litra e, være tilsluttet elinstallationen i boligerne. Det er SKATs opfattelse, at dette krav er opfyldt, idet den enkelte lejligheds elforbrug ifølge det oplyste består af elektricitet direkte fra solcelleanlægget foruden af elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet. Der sker desuden måling af den elektricitet, der går ind i ejendommen fra nettet, samt af den samlede mængde solcelleproduceret elektricitet, der fordeles på lejlighederne. 

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling med den givne begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år over for spørgeren med virkning fra den 1. januar 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 22, stk. 3, og § 25, stk. 1.