Vil selskabets aktionærer og warrantejere, uden skattemæssige konsekvenser, kunne opdele aktiekapitalen i Selskab X i 2 anpartsklasser, med forskellige udbytte- og likvidationsrettigheder?

Svar

Ja.

Baggrund

En række investorer investerede i 2006 i det danske selskab Selskab A. Investeringen blev foretaget gennem Selskab X, som igen investerede gennem det 100% ejede datterselskab Selskab Y. Selskab Y ejer Selskab A 100%.

En række af ejerne har tegningsretter, der giver ret til at tegne anparter i Selskab X.

Selskab Y har p.t. følgende gæld (cirka tal):

• 36 mio. kr. med tillæg af påløbne renter til II Aps (anpartshaver i X)
• 143 mio. kr. med tillæg af påløbne renter i gæld til Selskab X
• 100 mio. kr. med tillæg af påløbne renter i gæld til Bank

Oplysninger af dispositionen

Ejerne ønsker at rekapitalisere strukturen. Denne rekapitalisering skal gennemføres på følgende måde:

1. Selskab Y optager et yderligere lån i banken. Provenuet anvendes til at tilbagebetale gælden med påløbne renter til Selskab X og II ApS.
2. Anpartskapitalen i Selskab X opdeles i 2 anpartsklasser. Det er hensigten, at den ene anpartsklasse, skal udlodde snarest og den anden anpartsklasse kan vente med at udlodde
3. Selskab X udbetaler udbytter til I ApS og II ApS (anpartshavere i X) og evt. andre der ønsker udbytter.
4. Warrantindehaverne kan herefter tegne aktier i den aktieklasse, hvorfra udlodningen er foretaget. Dvs. warrantindehaverne ikke får udbetalt og ikke får andel i dette udbyttebeløb. Som en konsekvens af dette og for at kompensere warrantindehaverne for værdifaldet på aktierne som følge af udlodningen, reduceres udnyttelseskursen på warranterne, således at værdien af warranterne holdes uændret. Denne reduktion af udnyttelseskursen sker i overensstemmelse med den indgående warrantaftale.
5. I ApS sælger herefter anparterne i Selskab X til et nyt selskab, ejet af samme aktionærkreds som I ApS. Værdien af anparterne er reduceret med den udlodning, der umiddelbart forinden er foretaget.

Anpartshaverne og warrantejerne ønsker at få bekræftet, at den planlagte opdeling af anpartsklasser ikke skattemæssigt kan sidestilles med en afståelse, som kan udløse en beskatning.

Dispositionerne er ikke gennemført.

Selskab X's anpartskapital er i dag ikke opdelt i forskellige anpartsklasser. Anpartshaverne har forskellige ønsker for anvendelsen af deres andel af provenuet fra rekapitaliseringen.

Anpartshaverne, der er uafhængige parter med modsatrettede interesser, ønsker, uden at dette skal skabe formueforskydninger m.v. mellem anpartshaverne, at skabe fleksible muligheder for udlodning af udbytte fra selskabet til anpartshaverne.

Anpartshaverne overvejer derfor at opdele Selskab X's nuværende anpartskapital i 2 anpartsklasser. Formålet er, at de forskellige anpartsgrupper herved kan råde over hver en anpartsklasse. Det vil herefter være muligt at imødekomme de enkelte grupper af anpartshaveres individuelle ønsker for udbytte m.v. fra selskabet.

De to anpartsklasse er ud fra en økonomisk betragtning identiske. Hver anpartsklasse har som udgangspunkt ret til udbytte ved enhver udlodning, dog vil en anpartsklasse kunne vælge ikke at få deklareret udbytte til sig mod til gengæld på et senere tidspunkt at have ret til et udbytte af samme størrelse med tillæg af forrentning på en senere generalforsamling. Udbytter, der udloddes/allokeres til anpartsklasserne inden warrantejerne udnytter warranterne, tilfalder kun de eksisterende anpartshavere, og således ikke anparterne som warrantejerne måtte tegne. Warrantindehaverne bliver kompenseret for, at de ikke får andel i udbytterne ved, at reducere udnyttelseskursen. Reduktionen af udnyttelseskursen sker i overensstemmelse med de aftalte warrantvillår.

For at imødekomme det selskabsretlige krav om, at opdelingen af anpartskapitalen i anpartsklasser kun kan ske ved at angive forskellighederne mellem anpartsklasserne, vil det være nødvendigt at tillægge anpartsklasserne forskellige rettigheder. Rådgiver har oplyst, at anpartsklasse A vil have ret til at vælge selskabets revisor på den ordinære generalforsamling.

Beslutter ejerne af en aktieklasse, at der skal udloddes et beløb vil et tilsvarende beløb blive allokeres til udlodning til den anden anpartsklasse, der har ret til udbytte. Forrentningen af den til enhver tid "indestående" beløb vil tilfalde de anpartshavere i den pågældende klasse. Anpartshavere, der har valgt udlodning fra selskabet, får tilsvarende reduceret anpartshaverens ret til et senere likvidationsprovenu med det udloddende beløb, således at anpartshaveren set over tid modtager den samme værdi fra selskabet.

Eventuel fremtidig indtjening i selskabet (bortset fra forrentning af beløb allokeret til en anpartsklasse) vil blive delt ligeligt mellem anpartshaverne uanset tidligere modtaget udbytte.

Ejerskabet og den enkelte anpartshavers ejerandel til selskabet består uændret, uanset om anpartshaverne i en klasse måtte vælge at udlodde udbytte fra sin anpartsklasse, uden at de andre i den forbindelse deklarerer udbytte. I tilfælde af selskabets likvidation eller anden opløsning vil likvidationsprovenuet dog blive udbetalt under hensyn til egenkapitalen i den enkelte anpartsklasse uanset den enkelte anpartshavers ejerandel i selskabet.

Som udgangspunkt vil der kun i afståelsessituationer kunne gennemføres beskatning af anpartshavere/aktionæren (herefter aktionærer) ved salg eller anden afhændelse af aktier/anparter (herefter aktier).

I henhold til Ligningsvejledningen (2007) afsnit S.G.2.3.1.2 vil vedtægtsændringer i et selskab dog efter praksis kunne blive sidestillet med en overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to anpartsklasser bytter formuefordele, med det resultat at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

Som det fremgår af ovenstående er der tale om anpartshavere med modsatrettede interesser, og der sker netop ingen formueforskydning mellem anpartshaverne i det, der vil blive udstedt præcise vedtægter, der regulerer den enkelte anpartshavers andel af værdien af selskabet (både de konstaterbare midler i selskabet og de latente forpligtelser).

Formålet med opdelingen er netop ikke at forrykke værdier mellem anpartshaverne, men at skabe den fornødne fleksibilitet med hensyn til anpartshavernes individuelle behov, således at konflikten mellem anpartshaverne kan løses.

Rådgiver henviser i øvrigt til afgørelsen afsagt af Skatterådet vedrørende en lignende situation som den foreliggende. Skatterådet gav spørger medhold i, at en opdeling af aktiekapitalen i aktieklasser med mulighed for at time udbyttebetalingerne for de forskellige aktieklasser ikke ville medføre afståelse af aktierne, idet der ikke skete en formueforskydning mellem aktionærerne.

Vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles efter praksis med afståelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette gælder dog kun, såfremt vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Der kan statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Anpartskapitalen i Selskabet X ønskes opdelt i to anpartsklasser. De to anpartsklasser vil blive tillagt forskellige rettigheder. Anpartsklasse A har således ret til at vælge selskabets revisor på den ordinære generalforsamling.

Rådgiver har oplyst, at formålet med opdelingen er, at de to anpartsgrupper kan råde over deres anpartsklasse, ud fra forskellige ønsker om tidspunkt for udbytteudbetaling. Det er hensigten, at den ene anpartsklasse, skal udlodde snarest og den anden anpartsklasse kan vente med at udlodde.

Rådgiver har oplyst, at det ikke er formålet med opdelingen at forrykke værdier mellem anpartshaverne. Der vil blive udstedt præcise vedtægter, der regulerer den enkelte anpartshavers andel af værdien af selskabet (både de konstaterbare midler i selskabet og de latente forpligtelser), således at der ikke sker nogen formueforskydning mellem anpartshaverne.

Beslutter ejerne af en anpartsklasse, at der skal udloddes et beløb vil et tilsvarende beløb blive allokeres til udlodning til den anden anpartsklasse, der har ret til udbytte. Forrentningen af "indestående" beløb vil tilfalde de anpartshavere i den pågældende klasse. Anpartshavere, der har valgt udlodning, får tilsvarende reduceret retten til et senere likvidationsprovenu med det udloddende beløb, således at anpartshaverne set over tid modtager den samme værdi fra selskabet.

Fremtidig indtjening i selskabet (bortset fra forrentning af beløb allokeret til en anpartsklasse) vil blive delt ligeligt mellem anpartshaverne uanset tidligere modtaget udbytte.

På baggrund af det oplyste, lægges det til grund, at vedtægtsændringen ikke medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Det er derfor SKAT's vurdering, at den påtænkte vedtægtsændring ikke medfører, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Der indstilles derfor at spørgsmålet besvares med ja.

Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til spørgsmål der relaterer sig til beskatningstidspunktet for udbytte til B-anpartshaverne, under hensyn til de begrænsninger vedtægterne giver selskabet i deres råden over det kontante indestående på B-kapitalkontoen samt det forhold, at B-anpartshaverne bærer risikoen for afkast der indestår på B-kapitalkontoen.

Skatterådet tiltræder indstillingen og begrundelsen.