Parter
A
(advokat Michael Amstrup)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)
Afsagt af højesteretsdommerne
Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Niels Grubbe, Jon Stokholm og Michael Rekling.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 15. afdeling den 31. januar 2007.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Højesterets begrundelse og resultat
A omdannede i marts 1995 en af ham tidligere drevet virksomhed til et aktieselskab, H1 International A/S, som han var hovedaktionær i og direktør for. I maj 1995 stillede han sikkerhed for selskabets kassekredit, og i september-oktober 1996 stillede han yderligere sikkerhed for en udvidelse af kreditten.
På denne baggrund finder Højesteret, at A ikke ved det oplyste om, at ejendomsretten til opfindelserne ved overdragelsen til H1 International efter aftalen forblev hos ham, og om karakteren og omfanget af hans efterfølgende personlige virksomhed har godtgjort, at sikkerhedsstillelserne skete for at sikre hans personlige indkomst som opfinder, herunder ved salget til G5 I/S i marts 1998.
Højesteret tiltræder herefter, at der ikke er fradrag for tabet som følge af sikkerhedsstillelsen, jf. kursgevinstlovens dagældende § 4 (nu § 17), jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.