Spørgsmål

Hvorvidt kan  Kursgevinstlovens § 8 (Eftergivelse af gæld til moderselskab) finde anvendelse, jf. beskrivelsen i nedenstående "Sagsfremstilling".

Rådgiver henviser til ændring af Kursgevinstlovens § 8 i forbindelse med vedtagelse af Selskabsskattelovens § 31 D og ønsker således besvaret, hvorvidt forudsætningerne i forordene i L 110 er opfyldt ved gældseftergivelse af maksimalt den del af mellemregningsgælden, der dokumenterbart ikke omfattes af pengeoverførsler, der har karakter af armslængdevederlag for en modydelse.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer datterselskabet B 100 %. A har ejet datterselskabet i mere end 1 år.

Moderselskabet A har et tilgodehavende hos datterselskabet, B, på 4.000.128,38 kr. Tilgodehavendet er senest opgjort pr. 12. december 2007.

Af den samlede gæld pr. 12. december 2007 udgør pengelån i alt 2.280.542,75 kr., mens restgælden på 1.719.585,63 kr. primært vedrører husleje, koncernrente m.v., der, ifølge spørgeren, kan klassificeres som armslængdevederlag. I saldoen indgår afregning af udbytte fra datterselskabet for år 2004/2005 med 470.000 kr. Samtlige koncernrenter er indeholdt under transaktioner med armslængdevilkår, selv om en del af renterne vedrører den del af mellemregningskontoen, der omfatter pengelån. Der er tale om én samlet mellemregningskonto, men det er muligt for hver enkelt postering på kontoen at henføre den til enten pengelån eller til en (armslængde)betaling for en modydelse. Det er således muligt nøjagtigt at adskille de to typer af gæld.

Pengelånet er ydet fra moderselskabet A til datterselskabet på mellemregningsvilkår, således forstået, at moderselskabet har ydet kontante udlæg. Bl.a. datterselskabets huslejeandel er bogført på mellemregningskonto for ydelser på armslængdevilkår. Der er anvendt samme bogholderikonto til alle mellemregningsposter, idet både kontante udlæg og tilgodehavende omkostningsandele regnskabsføres som "Til gode hos datterselskab". Mellemregningskontoen har udviklet sig til et tilgodehavende hos datterselskabet over en relativt kort årrække, idet en konstant saldo i moderselskabets favør først etableres pr. 30. april 2005.

Der er ikke udarbejdet en decideret låneaftale, idet der er tale om en mellemregningskonto, der i tiden før 30. april 2005 har udvist såvel debet- som kreditsaldi i forhold til datterselskabet.

Der er foretaget renteberegning af mellemregningskontoen (debet- og kreditsaldo) i hele perioden.

For år 2005/06 og tidligere er den til enhver tid værende mellemregningssaldo blevet forrentet ved tilskrivning ultimo regnskabsåret. Fra og med år 2006/2007 er renten opgjort og tilskrevet månedsvis.

Mellemregningssaldo i moderselskabets favør er i år 2006/2007 (1/5 2006 - 30/4 2007) forrentet med 7,25 %, 7,75 % eller 8,25 %, alt efter den mellem selskabet og dets bankforbindelse aftalte udlånsrente.

Moderselskabet A har modtaget følgende renter fra datterselskabet B:

2005/2006     62.313 kr.

2006/2007     191.580 kr.

De behov for lån fra moderselskabet, der er opstået med virkning fra ca. 1. maj 2005, skyldes en midlertidig indtjeningsnedgang, der direkte kan henføres til, at datterselskabet har opsagt/optaget agenturer, i hvilken forbindelse der opstår en brat omsætningsnedgang. Introduktionen af ny varelinie, omskoling af salgsmedarbejdere, markedsføring m.v. forventes at strække sig over en 2-3 års periode, hvorefter selskabets indtjening på ny påregnes at medføre tidligere kendte resultatstørrelser.

Af den del af gælden, der udgør 2.280.542,75 kr. ønsker A at eftergive 1.200.000 kr. Beløbet skal tilgå datterselskabets egenkapital til dækning af underskud. Selskabskapitalen i datterselskabet vil herefter være reetableret.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter vedtagelse af L 110 er selskabsskatteloven blevet forøget med § 31 D, der omhandler skattefrit tilskud til bl.a. datterselskaber. I konsekvens af denne ændring anses ligeledes eftergivelse af datterselskabsgæld til moderselskabet for omfattet af bestemmelserne om skattefrit tilskud, dog under forudsætning af, at de i selskabsskattelovens § 31 D anførte betingelser er opfyldt.

I bemærkningerne til lovforslag L 110 blev det anført, at begrebet tilskud ikke omfatter formueoverførsler, der har karakter af et armslængdevederlag for en modydelse.

Spørgeren mener, at selskaberne opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 31 D:

§ 31 D, stk. 1/Kursgevinstlovens § 4 stk. 2:

A ejer datterselskabet B 100 %. A har ejet datterselskabet i mere end 1 år. Der kan således udloddes skattefrit udbytte til moderselskabet. A er et 100 % dansk selskab.

§ 31 D, stk. 2:

De gældseftergivne beløb har ikke karakter af udlodning af deklareret/maskeret udbytte.

§ 31 D, stk. 3:

Moderselskabet A har ikke fradrag for gældseftergivelsen.

§ 31 D, stk. 4:

Moderselskabet og datterselskabet indgår i obligatorisk national sambeskatning med yderligere et datterselskab (søsterselskab).

Det er på baggrund af ovenstående spørgerens opfattelse, at gældseftergivelse af ca. 1.200.000 kr. vil være omfattet af bestemmelserne om skattefrihed for modtager/ingen fradrag for yderselskab, jf. kursgevinstlovens § 8/selskabsskattelovens § 31 D.

Sagsfremstillingen og SKATs udkast til indstilling til Skatterådet har været sendt til udtalelse hos spørgerens repræsentant. Spørgerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen eller til SKATs indstilling.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT opfatter det stillede spørgsmål således, at der spørges om, hvorvidt en gældseftergivelse på 1.200.000 kr. fra moderselskabet A til datterselskabet B - under de nærmere beskrevne omstændigheder - vil være skattefri for datterselskabet efter selskabsskattelovens § 31 D, og om gevinsten på gælden skal medregnes til datterselskabets skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 8.

Ad SEL § 31 D, stk. 1, 2. pkt.

Det er en betingelse for skattefrihed efter SEL § 31 D, at tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren eller, at tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Da det tilskudsydende selskab, A, ejer det tilskudsmodtagende selskab, B, 100 %, er denne betingelse opfyldt.

Det fremgår af bemærkningerne til L 110 2006/07, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på "tilskud", der ydes som (armslængde)betaling for en modydelse. Det er således kun de "rene" tilskud, der omfattes af skattefriheden.

Da det er muligt, ifølge de meddelte oplysninger, nøjagtigt at adskille den gæld på mellemregningskontoen, der vedrører betaling for modydelser fra rene pengelån, finder SKAT ikke, at det har betydning for skattefriheden, at begge former for gæld er bogført på den samme mellemregningskonto.

Ad SEL § 31 D, stk. 1, 7. pkt.

Det er en betingelse for skattefrihed, at koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge. Da A har ejet datterselskabet, i mere end 1 år, er denne betingelse også opfyldt - forudsat, at koncernforbindelsen ikke bliver afbrudt inden gældseftergivelsen finder sted.

Ad SEL § 31 D, stk. 2

Skattefrihed efter selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, omfatter ikke udlodninger af deklareret udbytte eller andre udbytteudlodninger til aktionærerne. Da det beløb, som moderselskabet eftergiver datterselskabet ikke har karakter af en udbytteudlodning, er denne bestemmelse ikke til hinder for skattefrihed efter stk. 1 for datterselskabet.

Ad SEL § 31 D, stk. 3

Det fremgår af denne bestemmelse, at selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, i ingen tilfælde har fradrag for tilskuddet.

Ad SEL § 31 D, stk. 4

Tilskudsyderen og -modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Da moderselskabet og datterselskabet indgår i obligatorisk national sambeskatning og da A ikke er et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler, er betingelserne i denne bestemmelse opfyldt.

De betingelser for skattefrihed, der nævnes i selskabsskattelovens § 31 D er således opfyldt.

Ad KGL § 8

Ifølge kursgevinstlovens § 8 skal gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter SEL § 31 D.

Af bemærkningerne til L 110 2006/07 fremgår det, at gevinster på gæld til sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, aldrig medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette gælder tillige ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, når kreditor kan yde skattefrit tilskud til debitor.

Jf. KGL § 8, skal B derfor ikke medregne gevinst på gælden til A som følge af gældseftergivelsen.

Sagsfremstillingen og SKATs udkast til indstilling til Skatterådet har været sendt til udtalelse hos Skattecenter C. Skattecenter C udtaler, at selskabet blandt andet har været sambeskattet med moderselskabet A fra og med indkomståret 2006 (1. maj 2005 - 30. april 2006). Selskaberne lignes hos Skattecenter C. Skattecenter C har ingen indvendinger mod udkastet til bindende svar. Skattecenter C tilføjer: "Da det fremgår, at der er tale om en mellemregningskonto, som indeholder et sammensurium af udbytte for indkomståret 2005, armslængdevederlag og pengelån, bør der måske rent teknisk under SEL § 31 D, stk. 2 forudsættes/præciseres, at tilskudsbeløbet skal udgøre enhver formueoverførsel, som ikke kvalificeres som udbytte eller modsvares af en modydelse."

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.