Klagen vedrører afslag på tilladelse til skattefri ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og b, af et i forbindelse med skattefri aktieombytning stiftet holdingselskab. Klagen angår således sidste led i en igangværende omstrukturering af selskabsstrukturen.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentret har nægtet at give tilladelse til skattefri ophørsspaltning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

A Holding ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 1. juni 1993 ved kontant indbetaling af den fulde anpartskapital på 200.000 kr. Med virkning fra 19. september 1993 overtog B og C selskabet med hver 50 % af anparterne heri.

A Holding ApS' formål er at være moder-/holdingselskab for datterselskaberne D A/S og E A/S. Koncernens hovedaktivitet er salg og support af edb hard- og software.

Skattecentret har den 9. november 2006 givet tilladelse til skattefri ombytning af anparterne i selskabet med anparter i et nystiftet holdingselskab, F Holding ApS (arbejdstitel). Ved tilladelsen er lagt vægt på, at der med omstruktureringen ønskes en ændring af organiseringen af koncernen med henblik på, at medarbejderne kan indgå i anpartshaverkredsen for den samlede virksomhed.

Klagen angår skattecentrets afslag af 30. november 2006 på ansøgning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af det i forbindelse med ombytningen nystiftede holdingselskab, F Holding ApS.

Med den tilladte ombytning af anparter vil de to ejere indskyde deres anparter i selskabet i det samtidigt stiftet holdingselskab mod som vederlag at modtage anparter i dette selskab. Det er hensigten, at holdingselskabet umiddelbart efter dets stiftelse ophørsspaltes i 2 nye selskaber, G Holding ApS (arbejdstitel) og H Holding ApS (arbejdstitel).

Efter spaltningen ejes anpartskapitalen i selskabet med 50 % af B via det af ham 100 % ejede selskab G Holding ApS og med 50 % af C via det af ham 100 % ejede selskab H Holding ApS. Der ydes ikke kontantvederlag i forbindelse med spaltningen, og anpartshavernes indbyrdes ejerforhold forrykkes ikke.

Spaltningen vil blive gennemført således, at spaltningsdatoen bliver sammenfaldende med skæringsdatoen for de to modtagende selskabers regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 15b, stk. 2, jf. § 5.

Det er om formålet med omstruktureringen oplyst, at der hermed sker en forretningsmæssig optimering af virksomhedsstrukturen med henblik på at opnå en mere fleksibel og hensigtsmæssig virksomheds- og ejerstruktur for derved at kunne imødegå fremtidige forhold bedst muligt.

Virksomheden opererer i IT-branchen, hvor produkter, kunder og marked løbende udvikler og fornyer sig, hvilket stiller forsat større og større krav til virksomhederne og deres ansatte. Løbende fornyelse, herunder uddannelse og fastholdelse af nøglemedarbejdere, er derfor en forudsætning for virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.

Det er anpartshavernes hensigt, at nøglemedarbejderne optages i ejerkredsen til A Holding ApS, da de nuværende anpartshavere ønsker, at den samlede virksomhed udvikler sig under ét.

Den nuværende store egenkapital i selskabet - ca. 6,4 mio.kr., heraf likvider ca. 3,2 mio.kr. - vanskeliggør optagelse af nøglemedarbejdere. Ved at udlodde overskydende likvider til de nystiftede holdingselskaber, mindskes kapitalkravet til de medarbejdere, der påtænkes optaget i ejerkredsen.

Optagelse af nøglemedarbejdere er første skridt i et fremtidigt generationsskifte af virksomheden.

Anpartshaverne ønsker at etablere en holdingkonstruktion, hvor de hver især ejer 50 % af anparterne i A Holding ApS via hver deres helejede holdingselskab. Anpartshaverne ønsker ikke at spalte det eksisterende holdingselskab A Holding ApS, da dette vil indebære en opsplitning af ejerskabet til den underliggende koncern, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til den fortsatte drift af selskaberne. Parterne ønsker derimod at bevare det fælles ejerskab til de underliggende selskaber og drive selskaberne i fællesskab.

A Holding ApS ejede tidligere en stor pulje værdipapirer. Beholdningen havde pr. 31. december 2004 en værdi på ca. 1.600.000 kr. Pr. 31. december 2006 er samtlige værdipapirer - på en nær en investering på ca. 300.000 kr. i I Inc. - realiseret. På grund af realisationen har selskabet en stor likvid beholdning, som pr. 31. december 2006 udgør ca. 3,2 mio. kr. Realisation af værdipapirbeholdningen skyldes, at anpartshaverne ikke har været enige om den fremtidige disponering af beholdningen. Det har været vanskeligt for anpartshaverne at blive enige om en fælles investeringsstrategi i selskabet, og dette har ført til realisation af beholdningen i løbet af indkomståret 2005. Siden 2005 har midlerne fra den tidligere værdipapirbeholdning blot henstået som likvider i selskabet.

Via den ansøgte spaltning ønsker de to anpartshavere at blive eneejere af hver deres holdingselskab, således at de får mulighed for uafhængigt af hinanden at kunne foretage investeringer, f.eks. i værdipapirer, fast ejendom etc. Anpartshavernes investeringsprofiler er ganske forskellige med hensyn til risikovillighed og tidshorisont, hvilket bl.a. kan tilskrives anpartshavernes private situation. Eksempelvis har C en fortid som bankansat og har en stor interesse for værdipapirinvesteringer, hvorimod B i højere grad interesserer sig for driften af virksomheden. Forskellighederne mellem anpartshaverne har medført et fastlåst investeringsniveau i A Holding ApS, som har udmøntet sig i realisation af værdipapirbeholdningen.

Spaltning af det nystiftede holdingselskab gør det muligt for anpartshaverne at foretage individuelle investeringer uafhængigt af hinanden og uafhængigt af A Holding ApS' øvrige aktiviteter. Det forhold, at anpartshaverne fremover kan træffe individuelle investeringsbeslutninger, vil derudover være med til at sikre stabiliteten omkring virksomheden og dennes videre udvikling, da anpartshavernes eventuelle andre investeringsmæssige planer kan holdes adskilt fra virksomheden.

En virksomhedsstruktur med et mellemliggende fælles holdingselskab og individuelt ejede holdingselskaber bevirker også, at anpartshaverne opnår mulighed for at gennemføre individuelle udbyttestrategier afhængig af den enkelte anpartshavers ønsker. Hver anpartshaver kan således på egen hånd afgøre, hvorvidt udloddet udbytte fra driften skal bruges til yderligere investeringer i koncernens forretninger, om udbyttet skal videreudloddes til anpartshaveren selv, eller om udbyttet eventuelt skal bruges til helt andre investeringer, f.eks. i værdipapirer.

Skattecentrets afgørelse

Tilladelse til skattefri spaltning er nægtet.

Der er henvist til fusionsskattelovens § 15 a og b samt artikel 11, stk. 1 i fusionsdirektiv 90/434/EØF som ændret ved direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 samt til EF-domstolen i Leur-Bloem sagen C-28/95.

Det må herefter afgøres, om spaltningen - og de hensyn der ligger bag anmodningen om tilladelsen til skattefri spaltning - har skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformålet eller et af hovedformålene.

Skattecentret har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af ansøgningen fremgår, at hovedanpartshaverne med den skattefri spaltning ønsker at fordele holdingselskabets værdipapirbeholdning til hver sit holdingselskab, og at hovedanpartshaverne ikke har planer om nye aktiviteter i deres holdingselskaber og i øvrigt ikke ønsker at ændre i koncernens driftsvirksomhed.

Skattecentret har herefter ikke fundet det sandsynliggjort eller påvist, at spaltningen foretages ud fra sådanne forsvarlige økonomiske betragtninger som kræves, hvorfor tilladelse til den skattefri spaltning ikke er imødekommet.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der gives tilladelse til skattefri spaltning.

Repræsentanten har henvist til, at den indsendte ansøgning er en "kombinationsansøgning", hvori der ansøges om tilladelse til at gennemføre en omstrukturering af virksomheden. Omstruktureringen udgør en samlet transaktion, som har til formål at forberede koncernstrukturen på et fremtidigt generationsskifte via optagelse af nøglemedarbejdere som medejere.

Med lov 2002.313 introduceredes "kombinationsansøgningerne". Lovændringen blev senere præciseret ved lov 2004.458, hvor kombinationssagerne blev lovfæstet.

Repræsentanten har uddybende gennemgået lovforarbejderne til lov 2002.313, fortolkningsbidragene til aktieavancebeskatningslovens § 36, fusionsskattelovens § 15, fusionsdirektivets art. 11 og Leur Bloem-dommens præmis 36, 42 og 48B.

Det er herefter fast antaget, at samtlige principper i fusionsdirektivet, herunder begrebet "skatteunddragelse eller skatteundgåelse" finder anvendelse uden forskel på samtlige transaktioner vedrørende spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning.

Når Skattecentret meddeler tilladelse til den ansøgte aktieombytning, men ikke imødekommer den ansøgte ophørsspaltning, fordi de anførte begrundelser ikke anses for at afkræfte, at hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen er skatteunddragelse eller -undgåelse, er dette ikke i overensstemmelse med fusionsdirektivets grundlæggende princip om generel anvendelse.

Formålet med den ønskede omstrukturering, dvs. formålet med både aktieombytningen og spaltningen, er en forretningsmæssig optimering af virksomhedsstrukturen med henblik på optagelse af nøglemedarbejdere i ejerkredsen, herunder iværksætte et begyndende generationsskifte, samt muliggøre at de nuværende anpartshavere kan foretage individuelle formueplaceringer uafhængigt af hinanden og uafhængigt af de øvrige aktiviteter i koncernen.

Skattecentret har ingen konkrete begrundelser anført for afslaget, der peger i retning af, at formålet med den ønskede spaltning er skatteundgåelse mv. Skattecentrets begrundelse fylder 5 linier, som i øvrigt indikerer, at skattecentret ikke har foretaget en nuanceret vurdering af sagen.

Det er ikke korrekt, når det er anført, at anpartshaverne ikke har planer om nye aktiviteter i deres respektive holdingselskaber. Det er hensigten at påbegynde investeringer i værdipapirer mv. i holdingselskaberne. Anpartshaverne har ikke været enige om investeringer i holdingselskaberne og har erkendt, at enighed formentlig ikke opnås. Derfor er værdipapirbeholdningen for størstedelens vedkommende realiseret og midlerne indtil videre placeret i banken. Det er hensigten, at disse midler udloddes til de nye holdingselskaber og anvendes til nye investeringer i overensstemmelse med den enkelte anpartshavers ønsker.

Det er heller ikke korrekt, når skattecentret anfører, at der ikke ændres i koncernens driftsvirksomhed. Formålet med omstruktureringen er at indlede generationsskifteprocessen ved at optage nøglemedarbejdere som medejere. Dette udgør en ændring af koncernens driftsvirksomhed, idet strukturen ændres. Derudover må man forvente, at de nye medejere får en vis indflydelse på forskellige driftsmæssige forhold, idet de nu har en direkte interesse i virksomhedens udvikling.

Det er således ikke korrekt, når skattecentret i afgørelsen anfører, at spaltningen ikke foretages ud fra forsvarlige forretningsmæssige årsager. De forretningsmæssige begrundelser anses i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at der ikke foreligger skatteundgåelse mv. Den ansøgte ophørsspaltning er i tilstrækkelig grad begrundet i forretningsmæssige forhold, som det er forudsat i fusionsskattelovens § 15a og b, herunder fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, samt tilhørende praksis. Hovedformålet med omstruktureringen, herunder spaltningen, er således ikke skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

En omstrukturering, hvor en aktieombytning efterfølges af en ophørsspaltning af det ved ombytningen stiftede holdingselskab, er flere steder anerkendt i praksis. Der er i den forbindelse henvist til SKM2003.118.TSS, SKM2003.17.TSS, SKM2005.543.SKAT og SKM2005.543.SKAT.

I en række sager har SKAT afvist at imødekomme anmodning om skattefri spaltning med henvisning til, at det umiddelbart forestående generationsskifte har karakter af udskydelse af aktieavancebeskatningen, idet den ønskede omstrukturering resulterer i (skattefri) udtræden af en eller flere aktionærer, jf. bl.a. SKM2006.163.LSR. I nærværende sag er der ikke tale om udtræden af aktionærer. Derimod er der tale om planlægning af generationsskiftet i god tid, hvilket er helt i overensstemmelse med generelle anbefalinger om, at generationsskifteplaner allerede på et tidligt tidspunkt bør indgå i virksomhedens planlægning.

Det er herefter repræsentantens samlede opfattelse, at begrundelserne for den ønskede omstrukturering er i overensstemmelse med lovfortolkningsbidrag samt praksis på området. Den ønskede spaltning har ikke skatteundgåelse mv. som et hovedformål.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at selskaber, der ønsker skattefri spaltning efter fusionsskattelovens § 15 a har et retskrav på omstruktureringen, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Efter bestemmelsen er det en betingelse, at der er givet tilladelse til spaltningen. Denne betingelse har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a, i fusionsdirektiv (90/434/EØF som ændret ved direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005).

Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder spaltning, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse, skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257, hvoraf også fremgår, at begrebet forsvarlige økonomiske betragtninger i fusionsdirektivets artikel 11 skal fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel.  

Der ønskes foretaget en ombytning af B og C's anparter i A Holding ApS med anparter i et nystiftet holdingselskab, F Holding ApS, efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af holdingselskabet. Herefter vil B og C via hvert deres helejede holdingselskab eje A Holding ApS med hver 50 %.

Det er oplyst, at de ønskede dispositioner skyldes et ønske om optagelse af nøglemedarbejdere i ejerkredsen, herunder iværksættelse af et begyndende generationsskifte. Endvidere ønskes tilgodeset anpartshavernes ønsker om individuelle investeringer uafhængigt af hinanden og uafhængigt af de øvrige aktiviteter i koncernen.

Spaltningen findes under disse omstændigheder ikke at kunne anses for foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Uanset det anførte om de fremtidige investeringer, optagelse af nøglemedarbejdere i ejerkredsen mv., kan det herefter ikke anses for godtgjort at hovedformålet eller et af hovedformålene hermed ikke er skatteundgåelse eller udskydelse af udbyttebeskatning/aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse. Ved afgørelsen er lagt vægt på, at muligheden for optagelse af nøglemedarbejdere er tilgodeset ved anpartsombytningen, samtidig med at der mangler konkrete, aktuelle planer for dispositioner, og at spaltningen fortrinsvis ses at tilgodese forskellige investeringsønsker hos de pågældende anpartshavere.

Det bemærkes, at uanset at der er tale om en kombinationsansøgning, der omfatter både ombytning af anparter og efterfølgende ophørsspaltning, foreligger der to transaktioner, som må vurderes hver for sig i relation til betingelserne for tilladelse. Det forhold, at der er givet tilladelse til ombytningen af anparterne, kan derfor ikke i sig selv føre til andet resultat.

Landsskatteretten tiltræder herefter afslaget på anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskattelovens § 15 a.