Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at skattepligtig indkomst i det engelske datterselskab, A Limited, alene CFC-beskattes i B A/S i den udstrækning, A Limiteds renteindtægter overstiger de faktiske overførte underskud i henhold til de engelske regler om group relief?
2. Kan SKAT bekræfte, at den engelske selskabsskat som A Limited betaler af sit overskud efter fradrag af underskud overført efter reglerne om group relief, kan modregnes i den danske CFC-skat, der er beregnet på grundlag af samme overskud - efter fradrag af overførte underskud - i henhold til reglerne i selskabsskattelovens § 32, stk. 11?

Svar

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivelse af faktiske forhold

B A/S er et selskab, hvis hovedaktivitet er holding- og finansieringsaktivitet. Selskabet er en del af en engelsk koncern, hvor det ultimative moderselskab er C Plc. Selskabet har ligesom hovedparten af koncernen regnskabsafslutningen pr. 31. juli

B A/S ejer det engelske selskab, A Limited. Det engelske selskabs indkomst er renteindtægter, der hidrører fra et lån til et andet engelsk koncernforbundet selskab.

A Limiteds renteindtægter er i England genstand for en selskabsskat på 30 % (28 % fra 1. april 2008). Selskabet påtænker at bruge de engelske sambeskatningsregler, group relief, hvorefter selskabet helt eller delvist kan reducere sin skattepligtige indkomst med underskud fra andre engelske koncernselskaber.

SKAT kan ved besvarelsen lægge følgende til grund:

• B A/S besidder mere end 50 % af stemmerettighederne i A Limited, og har dermed en bestemmende indflydelse, jf. selskabsskatteloven § 32, stk. 1, jf. stk. 6.
• A Limited har en CFC-indkomst, der andrager mere end 50 % af selskabets samlede skattepligtige indkomst, jf. selskabsskatteloven § 32, stk. 1, nr. 1.
• A Limited har finansielle aktiver, der gennemsnitligt i indkomståret andrager mere end 10 % af selskabets samlede aktiver, jf. selskabsskatteloven § 32, stk. 1.

SKAT kan i øvrigt lægge følgende til grund ved besvarelsen:

I England er skattereglerne sammensat således, at en koncern selv vælger fra indkomstår til indkomstår, hvorvidt man ønsker at bruge reglerne om group relief, samt hvilke selskaber i koncernen, man ønsker at overføre underskud til og fra. En række betingelser skal dog være opfyldt.

Anvendelsen af group relief forudsætter, at der som minimum eksisterer et 75 % ejerskab, direkte eller indirekte, i koncernen. Et selskab vil normalt være et 75 % ejerskab, når moderselskabet ejer mere end 75 % af aktiekapitalen, og når moderselskabet er berettiget til mere end 75 % af overskuddet fra datterselskabet, og når moderselskabet ved likvidationen er berettiget til mere end 75 % af aktiverne i datterselskabet. 

Baggrunden for reglen om 75 % ejerskab er, at de fordele, der er forbundet med underskudsoverførsel, alene tildeles koncernstrukturer, der driver reel kommerciel/finansiel virksomhed. Reglen om 75 % ejerskab tjener samtidigt det formål at udelukke kunstige koncernstrukturer, som alene eksisterer for at opnå skattefordele, og derfor ikke er baseret på realiteter.  

Herudover skal en række formelle krav opfyldes. Bl.a. skal der indgives en anmodning til skattemyndighederne, og denne anmodning skal fremgå af selskabets selvangivelse eller som et tillæg hertil. Det skal fremgå, fra hvilke selskaber underskuddene kommer. Det er muligt at overføre mindre underskud end der er til rådighed. Har man imidlertid angivet mere end der er til rådighed, bortfalder anmodningen. Ændrer man på størrelsen af underskudsoverførslen, skal man ligeledes indgive en ny anmodning.  

Underskudsoverførslen mellem de involverede selskaber vil opfylde de engelske regler om group relief. Det overførte underskud vil i givet fald ikke overstige det underskud, der ville kunne opgøres efter de gældende danske skatteregler, såfremt det underskudsgivende britiske selskab havde været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Folketinget har ved lov nr. 540 af 6/6 2007 (L213) foretaget en række ændringer af reglerne vedrørende CFC-beskatning. En række af ændringerne er primært en følge af EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag (C-196/04). 

Af selskabsskatteloven § 32, stk. 9 fremgår bl.a. følgende:

"Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højest medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler." 

Af bemærkningerne til stk. 9 i L213 fremgår bl.a. følgende:

"Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer i princippet til indholdet af den hidtidige bestemmelse i § 32, stk. 5, nr. 10. Der skal dog ikke foretages nogen fordeling af tidligere års underskud mellem CFC-indkomst og anden indkomst. Underskud fra tidligere år kan fremføres, og underskud kan overføres fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller lignende. Underskuddet kan dog ikke overstige underskuddet opgjort efter danske regler.  

Eksempel 1:

Datterselskabet har i år 1 et samlet underskud på 800, som kan fremføres efter danske regler. Som følge heraf er der ikke basis for at anvende CFC-reglerne, og underskuddet kan fremføres til fradrag i senere indkomstår. 

I år 2 har datterselskabet et samlet overskud (inden fremførsel af underskud) på 200. Heri modregnes underskuddet fra år 1, således at indkomsten er nul. Datterselskabet kan således ikke være omfattet af regelsættet i dette år. Det fremførselsberettigede underskud er reduceret til 600.  

I år 3 har datterselskabet et samlet overskud på 900. Efter fremførsel af underskuddet er indkomsten således 300, som medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse (med credit for datterselskabets skatter). 

Såfremt et dansk datterselskab indgår i en national sambeskatning sker CFC-beskatningen først efter underskudsfordeling og beskatning af datterselskabet.  

Eksempel 2:

Moderselskabet har 100 (ekskl. CFC-indkomst), CFC-selskaberne har 100 og et søsterselskab har -200. Der foretages almindelig sambeskatning, hvorefter moderselskabet og CFC-selskabet har nul i indkomst. Søsterselskabets underskud er modregnet. Der sker ingen CFC-beskatning, idet CFC-selskabets indkomst er nul." 

Det er hverken i loven eller i forarbejderne til stk. 9 præciseret, hvad der skal forstås ved "sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres". Det er således ikke direkte angivet, hvorvidt bestemmelsen omfatter ethvert udenlandsk regelsæt om sambeskatning, eksempelvis de britiske group relief regler. 

Lovtekstens formulering "Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber, som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres", ses at være en modificeret videreførelse af den tidligere selskabsskattelov § 32, stk. 4, 3. pkt. 

Skatterådet (tidligere Ligningsrådet) har i SKM2004.36.LR bekræftet, at de engelske regler om group relief måtte anses for at være af sambeskatningslignende karakter og dermed omfattet af den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 4, 3. pkt.  

Det er rådgivers opfattelse, at lovgiver ikke har tiltænkt en ændring af den dagældende bestemmelse, idet der hverken i lovteksten eller i bemærkningerne er givet udtryk herfor. 

Som selskabsskattelovens § 32, stk. 9 er formuleret, må det lægges til grund, at den således omfatter ethvert udenlandsk regelsæt, der tillader muligheden for overførsel af underskud mellem selskaber, og som derfor er af sambeskatningslignende karakter, og derfor tillige omfatter overførsel af underskud i henhold til de engelske regler om group relief.  

Dette må indebære, at SKM2004.36.LR fortsat er udtryk for gældende ret, og at SKAT dermed kan svare bekræftende på det forelagte spørgsmål med de angivne forudsætninger.  

Spørgsmål 2

Af selskabsskatteloven § 32, stk. 11 fremgår bl.a. følgende: 

"Der gives nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6". 

Af bemærkningerne til stk. 11 i L213 fremgår bl.a. følgende: 

"Det forslås, at der - som udgangspunkt - gives nedslag for datterselskabets samlede skatter (creditlempelse)". 

Til belysning er det stillede spørgsmål har vi konstrueret følgende eksempel:   

A Limited har et overskud på 100. Et engelsk koncernforbundet selskab får et underskud på 90. Selskaberne anmoder om group relief, hvorefter A Limiteds overskud er 10. Overskuddet på 10 bliver i henhold til gældende regler i England beskattet med 30 % (28 % fra 1. april 2008). 

I det der er tale om CFC-indkomst i A Limited, følger det af selskabsskatteloven § 32, at overskuddet på 10 skal beskattes i det danske moderselskab, B A/S. 

Det er vores opfattelse, at selskabsskattelovens § 32, stk. 11, herunder bemærkningerne til bestemmelsen, åbner op for, at B A/S i den overfor angivne situation vil være berettiget til creditlempelse for betalt skat i England. 

Dette indebærer, at SKAT kan svare bekræftende på det forelagte spørgsmål med de angivne forudsætninger.  

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det følger af selskabsskatteloven § 32, stk. 1, at "Hvis et selskab eller en forening m.v.(..) er et moderselskab for et selskab eller en forening m.v. (datterselskabet)(..), skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt".  

Det følger ligeledes af selskabsskatteloven § 32, stk. 9, at "Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.(..)". 

Det må således gælde, at hvis datterselskabet har fremførte underskud eller underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres, skal det underskud medregnes i moderselskabets indkomstopgørelse, jf. SEL § 32, stk. 1, jf. § 32, stk. 9 i den udstrækning moderselskabets indkomstopgørelse ikke kan mindskes til mindre end nul.

Ifølge bemærkningerne til selskabsskatteloven § 32, stk. 9 er det meningen, at bestemmelsen i princippet skal svare til indholdet af den hidtidige bestemmelse.

Der er således ikke fra lovgivers side intention om at ændre på praksis efter vedtagelsen af L213. 

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at SKM2004.36.LR fortsat er gældende, hvorved de engelske regler om group relief må betragtes som værende "andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres". Det gælder derfor, at har A Limited udnyttet group relief reglerne på en måde, så selskabets engelske indkomstopgørelse er mindsket, skal dette som udgangspunkt også give sig udslag i B A/S' indkomstopgørelse.  

Det skal dog præciseres, at de overførte underskud under group relief højst kan medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler, jf. SEL § 32, stk. 9, 3. pkt. Man kan i princippet forestille sig situationer, hvor det ikke er de faktiske overførte underskud i henhold til de engelske regler om group relief, som kan nedbringe CFC-indkomsten, da de faktiske overførte underskud kan være højere end underskuddet opgjort efter danske regler vil være.

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at der svares "ja" til spørgsmål 1. 

Spørgsmål 2

Ifølge selskabsskatteloven § 32, stk. 11 gives der nedslag for CFC-datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningsloven § 33, stk. 1 og 6.  

Der skal dog gøres opmærksom på, at der kun gives nedslag for de skatter, som er betalt for den indkomst CFC-selskabet har haft efter territorialprincippet.

Det er således SKATs opfattelse, at der skal svares "ja" til spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Ifølge skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, er svaret bindende for skattemyndighederne i forhold til spørger ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, er svaret dog ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret.