Klagen vedrører, hvorvidt der er fradrag for udgiften til etableringen af et nedsivningsanlæg på en aftægtsejendom efter statsskattelovens § 6, litra e.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt

fradrag for udgiften til etableringen af

et nedsivningsanlæg på ejendommen.

Landsskatteretten godkender fradrag med 24.275 kr.

Sagens oplysninger

Ifølge endeligt skøde af 1. november 1983 erhvervede klageren ejendommen X af sin fader til overtagelse 1. januar 1983. Det fremgår af skødets § 1, at det solgte er en landbrugsejendom.

Ifølge salgs- og vurderingsoplysningerne har ejendommen et matrikuleret areal på 440.693 m² og er vurderet som et bebygget landbrug med én lejlighed til beboelse. I Bygnings- og Boligregisteret er stuehusets beboede areal anført til 227 m².

Af skødets § 3 fremgår, at overdragelsessummen til dels blev berigtiget ved, at køberen indrømmede sælgeren og dennes hustru en boligret kapitaliseret til en værdi af 132.240 kr. Af skødets § 4 fremgår følgende nærmere om boligretten:

"§ 4

I overensstemmelse med foranstående indrømmes der sælgeren og dennes hustru fri bolig på livstid på den solgte ejendom. Boligretten omfatter fri rådighed over det til den solgte ejendom hørende stuehus med tilhørende have. (...)

Den årlige værdi af de af sælgeren og dennes hustru herved tillagte rettigheder ansættes til 24.000,00 kr. Kapitaliseringsværdien udgør - med kap. faktor 5,51 (mand 65 år, hustru 60 år) 132.240,00 kr. (...)

Påtaleret i henhold til denne servitutstiftende bestemmelse tilkommer køber og sælger og sælgers ægtefælle. (...)"

Det fremgår af Det Centrale Person Register, at klagerens fader var tilmeldt ejendommens adresse i indkomståret 2003.

Der foreligger en tilladelse af 20. august 2003 fra kommunen til etablering af nedsivningsanlæg på ejendommen X. Af tilladelsen fremgår blandt andet, at det er en forudsætning for etableringen af nedsivningsanlægget, at kloakarbejdet udføres i overensstemmelse med "DS 432 - norm for afløbsinstallationer", "DS 440 - norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning" samt "Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 1999 - nedsivningsanlæg op til 30 PE". Det er endvidere nævnt som yderligere forudsætninger for etableringen af nedsivningsanlægget i tilladelsen, at alt spildevand skal ledes via en bundfældningstank på minimum 2 m³ til nedsivning gennem mindst 2 x 15 m sivedræn. Endvidere fremgår det, at bundfældningstanken skal graves ned, så der er minimum 1 m mellem højeste grundvandsstand og bunden af nedsivningsanlægget.

Der foreligger en faktura af 28. august 2003 adresseret til klageren fra autoriseret kloakmester, B, som lyder på betaling af samlet 23.774 kr. for bl.a. 1 stk. Tunetank med pumpe til tryknedsivning, 1 stk. 315 mm spulebrønd komplet og 1 stk. sivestrenge. Af det fremlagte rids over ejendommen fremgår, at spulebrønden er forbundet med bygningen gennem et kort afløb. Et længere rør forbinder spulebrønden med tunetanken, som i sidste ende er forbundet med sivestrengene.

Af producentens hjemmeside www.tunetanken.dk fremgår bl.a., at nedsivningsanlæggets bundfældningstank er lavet af glasfiberarmeret polyester, og at pumpen er eldrevet.

Det er oplyst, at nedsivningsanlægget aftager spildevand fra kloak, toilet og køkken i stuehuset på ejendommen X.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgiften til udskiftningen af en septiktank med et nedsivningsanlæg.

Skatteankenævnet har anført, at idet der er tale om etableringen af et nyt anlæg findes ingen del heraf at kunne karakteriseres som vedligeholdelse. Uanset at anlægget har været nødvendigt for at aftægtsboligen fortsat kunne anvendes, har skatteankenævnet ikke anset udgiften til udskiftningen for at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, men derimod en ikke-fradragsberettiget udgift der knytter sig til formuen.

Endvidere har skatteankenævnet anført, at aftægtsforholdet ikke kan sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed. Idet nedsivningsanlægget således ikke benyttes erhvervsmæssigt, kan værdien ikke afskrives efter afskrivningslovens regler.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har principalt fremsat påstand om, at der godkendes fuldt fradrag for udgiften på 24.275 kr. til etableringen af nedsivningsanlægget. Subsidiært har klageren fremsat påstand om, at der godkendes et fradrag på 16.993 kr. ud af den samlede udgift på 24.275 kr. som en udgift til opsat vedligeholdelse.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at aftægtsforholdet er at anse for at være omfattet af den erhvervsmæssige virksomhed. Til støtte herfor har klageren henvist til den daværende ligningslovs § 12, stk. 7, ligningsvejledningen 96 A.F.4.4.6, E.I.2.4. samt Landskatterettens afgørelse i SKM2004.128.LSR.

Klageren har endvidere henvist til Landsskatterettens afgørelse i TfS 1998, 172, hvori Landsskatteretten som følge af skattepligten af objektiv udlejningsværdi fra aftægtsboligen anser aftægtsboligen for indtægtsgivende i relation til statsskattelovens § 6, litra e.

I nærværende sag er der ikke bogført en objektiv lejeværdi, ligesom der ikke er foretaget fradrag efter ligningslovens § 12, stk. 7. Det er dog ikke en betingelse for at blive betragtet som erhvervsmæssig virksomhed, at der er indtægtsført en lejeværdi eller udgiftsført en aftægtsydelse jævnfør Landsskatterettens afgørelse i TfS 1998, 172.

For så vidt angår nedsivningsanlægget har klageren anført, at et sådant anlæg må henføres til bygningen. Der er til støtte herfor henvist til ligningsvejledningens E.C.4.2 om afgrænsningen mellem bygningsbestanddele/installation og løsøre pkt. 13, hvoraf fremgår: "Vandrensningsanlæg: Pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og vandafledningsanlæg anset for bygningsbestanddel". Da anlægget rettelig er en bygningsbestanddel, er der således tale om udskiftning af en bygningsbestanddel.

Klageren har endvidere anført, at nedsivningsanlægget i princippet har erstattet septiktanken, som var en del af spildevandsafledningsanlægget, hvorfor der ikke var tale om et nyt anlæg, men om udskiftning af et delelement af spildevandsafledningsanlægget, som er en bygningsbestanddel. Septiktanken havde også en filtreringsfunktion af spildevandet. Nedsivningsanlæggets funktion erstattede septiktanken, men udvidede ikke aflednings- og rensekapaciteten. Endvidere opfylder nedsivningsanlægget tillige nogle miljømæssige krav før udledning til 30 m² sivedræn. Udskiftning til forbedret teknik samt til opfyldelse af miljømæssige krav gør ikke nedsivningsanlægget til et nyt anlæg uden fradragsret efter statsskattelovens § 6.

Endvidere har klageren til støtte for både sin principale og subsidiære påstand henvist til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006 i 2-4-1845-0738. Klageren har henvist til, at Landsskatteretten har givet fradrag for udskiftning og renovering af forskellige bygningsbestanddele til tidssvarende standarder samt fradrag udskiftning af kloak 8.915 kr. efter en levetid på 50 år. Levetiden for septiktanken og kloakrørene svarer i nærværende sag til de 21 år, de er ejet, eller subsidiært til en levetid på 30 år, således at der principalt skal godkendes fuldt fradrag eller subsidiært et fradrag på 16.993 kr. ud af den samlede udgift på 24.275 kr.

SKATs indstilling

SKAT har tilsluttet sig repræsentantens anbringende om, at aftægtsforholdet skal sidestilles med erhvervsmæssig udlejning.

SKAT har endvidere anført, at en septiktank og et nedsivningsanlæg er to forskellige anlæg, der ikke er sammenlignelige. Nedsivningsanlægget kan hverken anses for en bygningsbestanddel eller en del af en større installation. Nedsivningsanlægget må anses for en selvstændig installation således, at udgiften til etableringen af nedsivningsanlægget ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra e.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 6, litra e, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst bl.a. fradrages, hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.

På baggrund af §§ 3 og 4 i det endelige skøde af 1. november 1983 lægges det til grund, at klageren som led i overdragelsen af ejendommen har indrømmet sin fader og sin moder fribolig på livstid på den solgte ejendom. Det lægges endvidere på baggrund af klagerens skatteregnskab for indkomståret 2003 til grund, at klageren hverken har medregnet en objektiv lejeværdi efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. og 2. pkt., eller har fradraget værdien af den løbende aftægtsforpligtelse efter ligningslovens § 12, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2003.

Det følger af Vestre Landsrets dom af 14. oktober 1985 offentliggjort i TfS 1985, 642 V, at selvom fradraget efter ligningslovens § 12, stk. 7, anses at have udlignet den objektive lejeværdi efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. og 2. pkt., har klageren stadig fradragsret for de faktiske udgifter vedrørende ejendommen herunder også vedligeholdelsesudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, litra e, jf. Landskatterettens kendelse af 18. november 1997 offentliggjort i TfS 1998, 172.

For så vidt angår udgiften til etableringen af nedsivningsanlægget er fradragsretten efter statsskattelovens § 6, litra e, afhængig af, om nedsivningsanlægget anses som en bygningsbestanddel eller en installation.

Et nedsivningsanlæg af den type, som klageren etablerede i tilknytning til aftægtsboligen på ejendommen X, må efter en konkret vurdering anses for at være en bygningsbestanddel. Der er ved denne vurdering lagt særligt vægt på, at nedsivningsanlægget, der er gravet ned i jorden, må anses for bestemt til varig forbliven på stedet, og må ved sin nære fysiske tilknytning til bygningen ligeledes anses for en så integreret del af bygningen, at nedsivningsanlægget må sidestilles med almindelige bygningsværker.

Idet levetiden for en septiktank må antages at være 20 år, og ejendommen siden 1983 har tjent som aftægtsbolig for klagerens fader, må den samlede udgift til etableringen af nedsivningsanlægget ved udskiftningen i indkomståret 2003 anses for at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra e.

Landskatteretten tager således klagerens principale påstand til følge.