Parter
H1 A/S
(Pernille Bloch)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat David Auken)
Afsagt af byretsdommer
Poul Erik Nielsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at en køber af skrot i Sverige var momsregistreret, således at sagsøgeren opfyldte betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 for momsfrit at kunne levere varer til køberen.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale 1.165.944 kr. tillige med renter i henhold til skatteministeriets cirkulære nr. 147 af 14. oktober 1987 fra den 17. september 2004.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspIejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagsøgeren driver virksomhed ved opkøb og videresalg af brugte metaller fortrinsvis til kunder i Danmark, Sverige og Holland og Tyskland. Denne sag drejer sig om et salg af metalskrot i perioden 30. maj til 25. august 2003 til et svensk selskab G1 Nordic AB, beliggende ..., Sverige. I forbindelse med leverancerne er der i alt udstedt fakturer for 4.663.777 dkr., og momsen af omsætningen udgør 1.165.944 kr.
Sagsøgeren rettede via internettet den 5. marts 2003 en forespørgsel til skattemyndighedemes hjemmeside, hvoraf det fremgik, at G1 Nordic AB havde et gyldigt momsregistreringsnummer.
Under skatteregionens kontrolbesøg den 3. og 4. september 2003 i det sagsøgende selskab blev det oplyst, at det svenske selskab i april 2003 var erklæret konkurs og afmeldt den 29. april 2003 fra momsregistrering i Sverige.
ToldSkat traf den 17. august 2004 afgørelse om efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms, hvorefter sagsøgeren den 17. september 2004 indbetalte momsbeløbet. Sagsøgeren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der ved kendelse af 17. november 2005 stadfæstede regionens afgørelse.
Det fremgår blandt andet af kendelsen
"...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er følgende leverancer fritaget for afgift:
"Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17 ".
Bestemmelsen gennemfører artikel 28 c, punkt A, litra a, i 6. momsdirektiv, hvori er anført:
"Med forbehold af andre fællesskabsbestemmselser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:
a) levering af goder, som defineret i art. 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres udenfor det i art. 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelse eller transporten af goderne påbegyndes... "
Vestre Landsret har i dom af 15. februar 2005, refereret i SKM2005.161.VLR, fastslået, at det er en forudsætning for momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.
De omhandlede salg er ifølge de oprindelige, fakturaer sket til G1 Nordic AB. Dette selskab var imidlertid ikke i den i sagen omhandlede periode momsregistreret
Retten finder det ikke med det fremlagte materiale dokumenteret, at erhververen var G2 Service AB. Retten henser herved særligt til brev af 22. november 2004 fra de svenske myndigheder.
Allerede af den grund er det med rette, at regionen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden, idet salgene er momspligtige efter momslovens § 4.
Derfor stadfæstes regionens afgørelse.
..."
Sagsøgeren indbragte under henvisning til skatteforvaltningslovens § 46 sagen på ny for Landsskatteretten, efter at Vestre Landsret den 27. april 2006 havde truffet afgørelse i en sag, der er refereret i SKM2006.269.VLR, og som ligeledes drejede sig om fritagelse for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
Landsskatteretten fastholdt ved kendelse af 6. september 2006 rettens kendelse af 17. november 2005. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse er sålydende:
" ...
Vestre Landsret har den 27. april 2006 afsagt dom i en sag, der vedrørte et spørgsmål om fritagelse for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Af dommens præmisser fremgår bl.a, følgende:
[Anonymiseringen vedrører citat fra SKM2006.269.VLR.red.SKAT]
"I erklæring fra Ministerrådet og Kommissionen vedrørende artikel 28c punkt. A, stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv, der er gennemført ved momslovens § 34, udtales "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringen fra sin virksomhed". H1 Data fik G1s momsnummer bekræftet ved telefonisk henvendelse til ToldSkat, da de indledte samhandlen i januar 2001. De leverede varer til G1 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år forud havde H1 Data handlet med andre selskaber i Sverige, men med samme kontaktpersoner. Ansatte fra H1 Data var i flere omgange på besøg på den svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i... Handlen foregik i alle tilfælde således, at flere varebestillinger blev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav, og G1 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt og afregnet varer til G1 tvpisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100. 000 kr. op til ½ mio kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende momsregistrering. H1 Data modtog ikke orientering om G1s konkurs. Selskabet blev efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser og telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet fortsat sendte varerne til samme adresse i Sverige. H1 Data opdagede selv fejlen med de manglende listeindberetninger, og den blev straks rettet den 1. juli 2001. AB har forklaret at de svenske myndigheder opdagede momssvindlen på grund af en henvendelse fra en kollega i ..., Sverige, der på internettet havde set annoncer for billigt edb-udstyr i butikken i ... og således ikke ved kontrol af listeindberetningerne.
Landsretten finder efter ovenstående, og henset til, at den nye mulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og da H1 Data har fulgt ToldSkats vejledning af juni 2001, at H1 Data i forbindelse med leveringerne til G1 har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at G1 var et momsregistreret selskab. Herefter finder landsretten, at H1 Data har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr 1, for momsfrit at kunne levere varer til G1 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001. Landsretten tager derfor H1 Datas principale påstand tilfølge "
Retten finder ud fra en samlet vurdering af sagens forhold ikke, at klageren har truffet nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med de omhandlede leveringer.
Retten henser herved bl. a. til, at alle handler efter det oplyste er sket gennem formidler, og at klageren aldrig har set G1 Nordic ABs lokaler. Endvidere er leveringerne ikke sket på G1 Nordic ABs adresse, men derimod på tredjemands adresse, som f.eks. på et kobberværk eller andetsteds, og betalingen er sket forud ved afhentning af kontanter i en døgnboks i en svensk bank. Der er videre henset til, at det løbende har været muligt at kontrollere momsregistreringsnummeret via internettet.
Under disse omstændigheder, hvorved klageren aldrig selv har haft direkte kontakt med G1 Nordic AB, det være sig i forbindelse med bestilling af varer, betaling og levering, finder retten således, at klageren løbende burde have kontrolleret selskabet G1 Nordic AB's momsnummer.
... "
Sagsøgeren har ved stævning, modtaget den 5. december 2006 som fax af Vestre Landsret, anlagt denne sag. Sagen er ved landsrettens kendelse af 9. februar 2007 henvist til byretten.
Der har under sagen været stillet følgende spørgsmål til GenvindingsIndustriens Brancheorganisation
"...
Genindvindingsindustrien bedes til brug for en verserende retssag besvare følgende spørgsmål:
- Det bedes oplyst, om det er sædvanligt i branchen at foretage grænseoverskridende salg af genindvindingsmetaller, herunder metalskrot, til aftagere i andre EU-lande herunder Sverige.
- Det bedes oplyst, om det er sædvanligt, at danske samhandelspartnere i forbindelse med samhandel ikke aflægger besøg på deres udenlandske samhandelspartners forretningsadresse.
- Det bedes oplyst, om det er sædvanligt i branchen med leverancer mod kontant betaling.
- Det bedes oplyst, om det er sædvanligt i branchen, at betalingerne af leverancerne sker kontant ved aflevering af købesummen til en bankboks i en af den danske virksomhed anvist bank i aftagerlandet. Det bedes i den forbindelse oplyst, om det er sædvanligt at foretage handler på denne måde mod kontant betaling i størrelsesorden SEK 1,2 mio. - 2,5 mio. pr. handel.
- Det bedes oplyst, om det er sædvanligt i branchen, at der ved indgåelse af aftale om opkøb af genindvindingsmetaller sker fysisk levering til en anden adresse end opkøberens egen forretningsadresse (såkaldt mellemhandlere). Det bedes i den forbindelse oplyst, om dette også er sædvanligt ved handler fra Danmark til udlandet, herunder til andre EU-lande.
- Det bedes oplyst, om der er sædvanligt i branchen, at den danske sælgende virksomhed ikke er bekendt med, til hvem leverancen fysisk sker, når leveringsadressen er en anden end opkøberens.
- Det bedes oplyst, om det er sædvanligt i branchen med telefoniske afgivelser af ordre på opkøb fra udenlandske aftagere, og om det er sædvanligt i branchen, specielt i mindre virksomheder, at der efterfølgende afgives ordrebekræftelser i forbindelse med aftale om levering.
- Det bedes oplyst, hvad der er sædvanligt i branchen med hensyn til de danske virksomheders validering af udenlandske virksomheders momsregistreringsnumre, herunder hvornår og hvor ofte validering finder sted under et løbende samhandelsforhold med udenlandske virksomheder.
..."
GenvindingsIndustriens sekretariat har i et brev af 23. august 2007 besvaret de stillede spørgsmål således:
"Hermed en samlet besvarelse fra Genvindingsindustrien. Besvarelsen er anonym.
Besvarelse 1
Ad. 1: Ja
Ad. 2: Nej
Ad. 3: Nej
Ad. 4: Nej
Ad. 5: Ja
Ad. 6: Nej
Ad. 7: Ja
Ad. 8: Ja men kun ved første handel
Besvarelse 2
Ad 1. Ja - idet der kun findes, få oparbejdningsanlæg/smelteværker i Danmark.
Ad 2. Ja - Vi kontrollerer vores afsætningskanaler mod forsendelse af Deres miljøgodkendelse, lso og Emas certifikat mv. (Evt. Deres hjemmeside)
Aflæggelse af besøg er ikke afgørende for samhandel men vi besøger gerne vores afsætningssteder ved lejlighed.
Ad 3. Ja/Nej - Ja ved leverancer til os afregnes op til kr. 3000,00 i kontanter og Nej ved leverancer fra os til oparbejdning/omsmeltning.
Ad 4. Nej - Det forekommer aldrig.
Ad S. Ja - Det forekommer at vi køber skrottet og leverer det direkte til vores afsætningskanal hvorfor det ikke kommer forbi vores forretningsadresse og det gælder også til udlandet.
Ad 6. Ja - Normalt oplyser vi ikke vores afsætningskanal. Det er faktisk en forretningshemmelighed.
Ad 7. Ja det er helt normalt.
Ad 8. Hver 2-3 år gennemgår vi vores udenlandske afsætningskanaler (Se Ad 2.)
Besvarelse 3
Ad. 1:Ja
Ad. 2: Nej
Ad. 3: Nej
Ad. 4: Nej
Ad. 5: Ja
Ad. 6: Nej
Ad. 7: Ja
Ad. 8: Ja, men kun ved første handel.
..."
Under sagen er der afgivet forklaring af A, B, momskonsulent NK og MS.
Forklaringer
A har forklaret, at han siden 2002 har været administrerende direktør i det sagsøgende selskab. Han ejer sammen med B og C kapitalen i selskabet, idet de hver ejer 1/3. Selskabet driver virksomhed ved skrothandel, omsmeltning af bly samt nedtagning og demontering af transformatorstationer. 70% af omsætningen hidrører fra skrothandel. Sidste år var omsætningen i selskabet 100 mill kr., og han regner med, at omsætningen i år vil andrage mellem 115-120 mill kr. De tre nuværende ejere var alle ansat i selskabet, da de købte det af den tidligere ejer. Der verserede på dette tidspunkt en sag i Sverige om en såkaldt "momskarrusel", idet sagsøgeren havde solgt kobberskrot til en svensk virksomhed, som var involveret i denne sag. Det var den tidligere ejer af sagsøgeren, som havde anbefalet vidnet og de to andre medejere at påbegynde en samhandel med det pågældende svenske selskab. Der skulle leveres tre læs metal til det svenske selskab, og sagsøgeren havde som sædvanligt forlangt kontant betaling. Betalingen var ikke på plads, da der skulle ske levering, men sagsøgeren tog chancen og leverede de tre læs kobberskrot. Det viste sig imidlertid, at det svenske selskab var gået konkurs, og det lykkedes kun at holde det ene læs tilbage. Sagsøgeren led et tab på omkring 600.000 kr. ved den pågældende lejlighed. B var i forbindelse med sagen til afhøring i Sverige. Sagsøgeren hørte ikke mere til sagen. Vidnet mener, at sagsøgeren påbegyndte samhandlen med dette selskab i 2001/2002, men han kan ikke udtale sig om, hvor mange leverancer, der har været til selskabet. Vidnet er ikke klar over, hvorvidt det svenske selskabs momsregistrering blev kontrolleret, før samhandlen blev indledt. Efter tabet til det svenske selskab indskærpede man betalingsbetingelserne især over for nye kunder. Gamle kunder kunne fortsat få kredit, medens nye kunder, herunder kunder i udlandet skulle betale på forhånd. Vidnet har i øvrigt forklaret, at sagsøgeren køber metalskrot op både i ind- og udland. I 2003 havde sagsøgeren fire aftagere i Tyskland, en i Holland og 10 i Sverige. Der er flere store aktører på markedet, f.eks. G3 og G4. Selskaberne køber endvidere metal af hinanden. Sagsøgeren købte på daværende tidspunkt en del metalskrot hos G5 Skrothandel samt hos en virksomhed i Tyskland, der i øvrigt ejede G5 Skrothandel. Metalskrot sælges normalt til en fast pris. Der er kun et smelteværk i Danmark, og det er ofte nødvendigt at eksportere skrot til Sverige for at få det omsmeltet. Sagsøgeren har haft en del eksport til Sverige, Holland og Tyskland. Der er også leveret skrot til virksomheder i Indien og Kina. Når der sælges skrot til Kina, skal der ske betaling, før containerne forlader virksomhedens plads i ..., Danmark, og det samme er tilfældet med den skrot, der sendes til Indien. Det er vanskeligt på forhånd at fastslå den nøjagtige vægt af den skrot, der sælges, hvorfor det sagsøgende selskab anslår vægten, hvorefter der bliver indbetalt et "rundt beløb" på sagsøgerens kontor, og senere skal der ske regulering af beløbet, når vægten endelig er fastslået. Vidnet kan tiltræde den oversigt over aftagere af skrot, som er anført i ekstraktens side 178-180. G3 AB er nordens største virksomhed inden for branchen. Dette selskab opkøber sædvanligvis bly, kobber samt kabler, medens sagsøgeren solgte kobber og messing til G1 Nordic AB. Vidnet vil anslå, at selskabet har en eksport på omkring 20 mill kr. om året. G6 AB er en stor finsk metalvirksomhed, som både smelter metal og driver skrothandel. G7 AB var en temmelig stor svensk skrothandel, men blev senere overtaget af G6 AB, og virksomheden omsmeltede bly og aluminium. Finspång er et svensk smelteværk. Sagsøgeren valgte ikke at kreditsikre nye kunder, idet selskabet på grund af den store omsætning skal betale en høj præmie. Selskabet får 23 nye kunder i løbet af et år. Det sker, at selskabet ligeledes genoptager forretningsforbindelse med gamle kunder. Det sagsøgende selskab har også optrådt som mellemhandler. B har på grund af gode kontakter opnået en høj pris på metalskrot. Mindre danske virksomheder har således solgt skrot via sagsøgeren til de store danske firmaer og opnået en højre pris for varerne. Med hensyn til betalingsmåder har vidnet forklaret, at sagsøgeren på et tidspunkt havde et engelsk selskab som kunde. Når den pågældende købte skrot hos sagsøgeren, kom der en englænder fra virksomheden til Danmark, og vedkommende havde medbragt købesummen i pundsedler, som lå i en brun kuvert. Kuverten blev afleveret, når varerne blev kørt fra ..., Danmark. Denne praksis stod på i ca. 4 år. Med hensyn til samhandlen med G1 Nordic AB har vidnet forklaret, at første gang, der blev indgået en aftale med det pågældende selskab, blev der udbetalt kontant 500.000 svenske kroner. Pengene blev udleveret til B, medens denne var i Sverige. Ved den næste handel foregik betalingen på lignende måde. Praksis blev derefter ændret, idet sagsøgeren via den Danske Bank fik kontakt til en svensk bank ved navn F1-Bank, hvorefter G1 Nordic AB betalte kontaktbeløbene i en bankboks, hvorefter pengene blev overført til sagsøgerens konto. Det forekommer ofte, at det metalskrot, som sagsøgeren opkøber, ikke fysisk kommer til stede på sagsøgerens plads, men blev leveret direkte fra sagsøgerens leverandør til den pågældende aftager. På denne måde sparer man omkostninger dels i form af fragt dels omlæsningsomkostninger. Vidnet har yderligere forklaret, at man kontrollerer aftagerens momsnummer hvert ½ år. Samhandlen med G1 Nordic AB varede imidlertid kun 4-5 måneder. Han er enig i, at det ikke er særligt belastende, at kontrollere momsregistreringsnumre via internettet. Han mener, at kontrollen af et selskabs momsnummer hver 6 måned var en del af forretningsgangen på daværende tidspunkt. De talte med revisoren om problemet, men det er bogholderen, som har stået for den egentlige kontrol. Vidnet har ikke haft kontakt med KV og har således ikke modtaget bestillinger fra denne.
B har forklaret, at han er indkøbschef i det sagsøgende selskab og ejer 1/3 af kapitalen i selskabet. Han forestår selskabets indkøb og salg af skrot. På et tidspunkt blev han ringet op af KV, som han ikke kendte i forvejen. Vidnet blev forespurgt, hvorvidt sagsøgeren ville sælge skrot til selskabet G1 Nordic AB, og det blev aftalt, at de skulle holde et møde i ..., Sverige. Vidnet kommer jævnligt i Sverige og skulle blot tage færgen til ..., Sverige, medens KV ville flyve fra ..., Sverige, hvor virksomhedens kontor var beliggende, til ..., Sverige. De mødtes på et hotel ved lufthavnen. I mødet deltog ud over vidnet og KV også MP, som vidnet kendte, idet denne tidligere havde købt varer hos sagsøgeren på vegne af TL. Der havde fortrinsvis været tale om salg af kobber og messing til TL, og der havde ikke været problemer i samhandlen med TL. G1 Nordic AB ville købe 25 tons kobber, og vidnet fortalte, at sagsøgeren ville levere dette mod kontant betaling. Vidnet fik at vide, at der ingen problemer var, og der blev ikke aftalt yderligere. Vidnet fik skaffet den omtalte mængde kobberskrot, og han ringede til KV, og ugen efter var vidnet på ny i Sverige, hvor han havde et møde i et cafeteria på Hotel Scandic i ..., Sverige med omtalte KV og MP. Det var KV, som havde foreslået det pågældende mødested. Vidnet blev spurgt, hvorvidt sagsøgeren kunne levere mere kobberskrot, hvortil vidnet svarede "ja". Vidnet fik udleveret 500.000 svenske kroner i kontanter. Beløbet var placeret i en plastikpose fra en bank, og vidnet kunne se, at beløbet var talt op af banken, idet pengene var bundet sammen og mærket med bankens bomærke.
Vidnet havde ikke forestillet sig, at han skulle have overrakt beløbet i pengesedler, men havde forventet at beløbet som sædvanlig blev overført til sagsøgerens konto via parternes bankforbindelser. Han troede således, at KV havde misforstået kravet om "kontant betaling". Vidnet tog pengene med hjem til Danmark. Han fandt det dog ikke "underligt", at han fik det store kontante beløb. Sagsøgeren havde tidligere i en anden sag fået kontanter fra en englænder i forbindelse med køb af skrot. Han følte blot, at det "ubehageligt" at køre med så mange penge i bilen. Han talte med de to andre medejere om problemet, idet han ikke brød sig om at køre med så mange penge på sig. Ved næste leverance fik han på samme måde udleveret 500.000 kr. i kontanter, der ligeledes var i en plastikpose. Han kørte til sagsøgerens forretningsforbindelse G3 AB, hvor han indbetalte beløbet på sagsøgerens konto i dette selskab. Vidnet forespurgte Den Danske Bank, om denne havde en forbindelse i Sverige, og man fik anbefalet F1-Bank. Det blev herefter aftalt med KV, at han skulle placere kontantbeløbet i døgnboksen i denne bank, idet KV samtidig fik udleveret de nødvendige papirer vedrørende boksen. KV accepterede, at betalingen "indtil videre" foregik på denne måde. Leverancerne fra sagsøgeren til G1 Nordic AB blev leveret forskellige steder i Sverige overensstemmelse med de fremlagte fakturaer. Det er ikke usædvanligt, at sagsøgeren leverer skrot direkte fra sagsøgerens leverandør til aftageren, idet sagsøgeren derved sparer fragt og omladningsomkostninger. Der var heller ikke noget usædvanligt i de mængder, som sagsøgeren leverede til G1 Nordic AB. Vidnet mener, at han var til stede på sagsøgerens kontor, da SKAT kom på besøg 3. september 2006. Da vidnet fik problemet oplyst, kontaktede han revisor NK, ligesom han prøvede at ringe til KV. Det lykkedes ikke at få fat i KV, men han talte med MP, som sagde, at det var en fejl, at G1 Nordic AB ikke var momsregistreret. Det blev senere aftalt, medens vidnet var i Sverige, at de fakturaer, der var udstedt til G1 Nordic AB, skulle have en påtegning, hvorefter de i stedet for skulle udstedes til G2 Service AB. C kom ligeledes til ..., Sverige, hvortil vidnet var kørt, og de talte med MP, samt en person ved navn SD, som foreviste en fuldmagt fra det omtalte selskab G2 Service AB. Vidnet og C havde af NK fået at vide, at det var bedst, at de var to, ligesom de skulle have en skriftlig fuldmagt, som gav SD bemyndigelse til at tegne det omtalte aktieselskab, og de fik endvidere at vide, at de skulle sørge for at få et foto at den pågældende person. De fik lov til at fotokopiere Frederikssons kørekort. Der blev efterfølgende udstedt kreditnotaer til G1 Nordic AB, og sagsøgeren troede, at problemet herefter var løst. Vidnet er bekendt med en sag vedrørende en svensk virksomhed, som havde fået leveret tre læs metalskrot fra sagsøgeren. Sagsøgeren nåede at redde en container i en leverance, men det sagsøgende selskab led et tab. Det var den tidligere ejer af sagsøgeren, som havde indgået aftalen med det svenske selskab, men det var dog vidnet, som havde kontakt med svenskerne. En person ved LL var i den forbindelse kommet til ..., Danmark. Vidnet var senere vidne i ..., Sverige i en retssag, hvorunder han skulle forklare, om et billede, som han fik forevist, forestillede omtalte LL. Han kunne på indkaldelsen til retten se, at det drejede sig om en "skattesag". Der var en medarbejder fra den tidligere ejer af sagsøgeren med til det omtalte retsmøde i ..., Sverige. Vidnet hørte ikke mere til sagen. Vidnet har med hensyn til ToldSkats skrivelse af 17. marts 2004 (bilag P) forklaret, at KV fortalte, at han repræsenterede G1 Nordic AB. Vidnet var interesseret i at få oplyst, hvorvidt selskabet var registreret hos myndighederne, hvilket var tilfældet. Han mener, at han fik udleveret et registreringsbevis, og at det blev faxet til virksomheden i ..., Danmark. Han tror, at dette skete under deres første møde med KV. Han kiggede ikke nærmere på det pågældende bilag, og lagde således ikke mærke til, hvilket område virksomheden skulle drive virksomhed på. Det var normalt bogholderen, som kontrollerede disse forhold. Han er ikke klar over, hvornår virksomheden kontrollere momsnumre, eller hvor tit det sker. Han tror, at der på et tidspunkt mellem virksomhedens ejere foregik en drøftelse af kontrol af momsnumre. Det var ejernes opfattelse, at det var tilstrækkeligt en gang at se det pågældende nummer.
NK har som vidne forklaret, at hun er ansat som momskonsulent hos revisionsfirmaet KPMG. I 2003 var hun ansat i revisorfirmaet R1. Hun blev kontaktet af sagsøgerens bogholder EE, efter at SKAT den 3. september 2003 havde været på kontrolbesøg. Der blev senere i september arrangeret et møde, efter at hun havde modtaget kontrolrapporten. I mødet deltog PJ fra SKAT, og repræsentanterne fra sagsøgeren lagde "kortene på bordet", og det var meningen blandt mødedeltagerne at finde en løsning på det opståede problem. De fik at vide, at G1 Nordic AB ikke var den rette aftager af leveringerne, men derimod G2 Service AB. Det blev aftalt, at der skulle udstedes fakturaer til sidste nævnte selskab, og det var hendes indtryk, at PJ mente, at problemet kunne løses på denne måde. Han fortalte dog, at han måtte kontakte sine overordnede. To medarbejdere fra sagsøgeren tog til Sverige samme dag eller dagen efter for at ordne det praktiske. Vidnet troede, at sagen herefter var i orden. Forevist SKATs "Log" (ekstrakten side 184) har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der blev afholdt et møde den 17. september 2003. Momsnummeret på G2 Service AB blev tjekket. Det er formentlig korrekt, at den pågældende attest blev faxet til Danmark, hvorefter man via internettet sikrede sig, at det var det rigtige momsnummer, ligesom de to medarbejdere i Sverige skulle sikre sig, at den person, som skrev under på selskabets vegne, havde den fornødne fuldmagt til at tegne selskabet. Vidnet bad endvidere de to medarbejdere i Sverige om at sende fuldmagt samt kopi af fuldmægtigens kørekort til Danmark. Det er nu med sagsøgeren aftalt, at momsnumre på kunder løbende skal undersøges hver 3. måned.
MS har forklaret, at han er ansat hos Skattevæsenet i Sverige. Han deltog på et tidspunkt i en arbejdsgruppe, som skulle undersøge spørgsmålet om "momskarruselhandel" i skrothandlen. Man havde blandt andet konstateret, at sagsøgerens navn dukkede op i flere samhandler med svenske virksomheder. Der var desuden nogle navne, der gik igen, herunder LL og TL. Skattevæsenet kunne endvidere konstatere, at sagsøgeren havde købt forskellige partier skrot i Sverige og solgt dem videre til andre svenske virksomheder, således at der ikke var tale om grænseoverskridende handel. Der blev indgået aftale med de implicerede virksomheder om efterbetaling af moms, hvorefter sagerne blev sluttet. På et tidspunkt dukkede sagsøgerens navn op igen, idet man kunne konstatere, at der var blevet solgt skrot til flere svenske virksomheder, og det var samme personkreds, som havde været involveret i den tidligere sag, der igen dukkede op. Der var således en SD og KV. MP var ligeledes med i samme netværk. Vidnet anmodede de danske myndigheder om bistand, og vidnet var blandt andet på besøg på den sagsøgende virksomhed i ..., Danmark. Medarbejderen hos sagsøgeren blev meget forbavset over at høre, at G1 Nordic AB ikke længere var momsregistreret i Sverige, da selskabet var gået konkurs. De pågældende problemer inden for skothandlen opstår blandt andet, da der er forholdsvis faste priser på "ædelskrot". De fleste handler inden for skrotbranchen foregår ved kontant betaling, og det er køberen, som udfærdiger fakturaen. Der er indført nye regler i Sverige, hvorefter den opkøbte skrot skal ligge på lager i mindste 14 dage, således at det svenske politi har mulighed for at foretage undersøgelser i denne periode. Der blev ikke foretaget nogen bedømmelse i forhold til sagsøgeren i den svenske sag, og der blev således ikke pålagt selskabet et ansvar. De pågældende momsunddragelser drejede sig på et beløb på mere end 10 mill svenske kr. Der var tre store leverandører i Danmark impliceret i sagen, og sagsøgeren var den mindste.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende:
Det kan lægges til grund som ubestridt, at sagsøger har eksporteret genindvindingsmetal til Sverige.
Det gøres til støtte for påstanden gældende, at der er handlet med G1 Nordic AB, som ved samhandlens begyndelse var momsregistreret i Sverige.
Sagsøgte har således været uberettiget til efterfølgende at afkræve sagsøgeren momsbetaling for den pågældende samhandel, da betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovens § 34 oprindeligt har været opfyldt.
Det følger af EF-domstolens dom af 27. september 2007 i sag C-409/04 Teleos m. fl, at sagsøger ikke er berettiget til at pålægge sagsøger at betale moms af eksporterede goder, når det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har medvirket til momssvindel.
Det gøres gældende, at sagsøger har handlet i god tro i forbindelse med den pågældende samhandel, og at sagsøgeren har truffet enhver rimelig foranstaltning i dennes magt for at sikre, at leverancer ikke medførte deltagelse i svig.
Bevisbyrden for at der er handlet uagtsomt påhviler sagsøgte.
Det skal bemærkes, at den omtalte handel er råvarehandel med metaller, som prisnoteres verden over.
Det bestrides, at det forhold, at der er tale om genindvindingsmetal eller en virksomhed i genindvindingsindustrien medfører et skærpet agtpågivenhedskrav eller krav der afgiver fra andre brancher.
Det gøres gældende, at det er normalt i genindindvingsindustrien, at aftaler indgås telefonisk, at leverancer ikke altid leveres på købers forretningssted, men til metalsmelterier, at forretningspartere ikke aflægger besøg på hinandens forretningsadresser, og at der indgås handler om betydelige beløb.
Det er ubestridt, at der ved samhandlens påbegyndelse skete kontrol af den svenske aftagers momsregistrering, at det gøres gældende at der ikke efterfølgende har foreligget forhold som har medført at sagsøger var forpligtet til på ny at undersøge registreringens fortsatte beståen. Der henvises i den forbindelse til den dagældende Told og Skattestyrelsens vejledning "Moms ved EU-varehandel; momspligtige virksomheder" om hvilke omstændigheder, der skulle medføre fornyet kontrol, og hvor der ikke var krav om kontrol med bestemte intervaller.
Det skal lægges til grund at der skete kontaktsalg i form af G1 Nordic AB indsættelse af kontant beløb i en svensk bank.
Det gøres endvidere gældende, at dette forhold er foranlediget af sagsøgers forretningsbetingelser og erfaringer med tab på debitorer og som sådan ikke usædvanligt i branchen eller for almindelig samhandel.
Det gøres gældende, at den efterfølgende fakturering til en anden aftager er sket efter forudgående drøftelser med ToldSkat og således ikke skal tillægges selvstændig betydning i vurdering af sagsøgers uagtsomhed med handlernes gennemførelse.
Det gøres gældende at der uanset det svenske selskab registreringsforhold skulle have været opkrævet erhvervelsesmoms, hvorfor opkrævning af momsen i Danmark medfører dobbeltmomsning af den pågældende samhandel.
Sagsøgte har gjort gældende
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at det er med rette, at ToldSkat i medfør af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 14, nr. 2, 1. pkt., har efteropkrævet moms hos sagsøgeren med i alt kr. 1.165.944 vedrørende påståede leverancer til det svenske selskab G1 Nordic AB, idet betingelserne for afgiftsfritagelse for de omhandlede varesalg i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ikke har været opfyldt. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at sagsøgeren har handlet med en momsregistreret virksomhed i Sverige i den af sagen omhandlede periode fra den 30. maj 2003 til den 25. august 2003, hvor de pågældende faktureringer af partier af metalskrot er foretaget.
På det foreliggende bevisgrundlag gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, hvem sagsøgeren overhovedet handlede med. Det er herunder ikke godtgjort, at sagsøgeren handlede med G1 Nordic AB. Det er derfor uden selvstændig betydning for sagen, at sagsøgeren i marts 2003 foretog validering af G1 Nordic AB's momsnummer, da det ikke er godtgjort, at sagsøgeren sikrede sig, at man overhovedet handlede med dette selskab.
Hvis retten måtte finde det godtgjort, at sagsøgeren handlede med G1 Nordic AB, eller såfremt retten måtte lægge vægt på, at sagsøgeren var af den opfattelse, at man handlede med G1 Nordic AB, gøres det gældende, at sagsøgeren under de i sagen foreliggende skærpende omstændigheder under alle omstændigheder ikke foretog sig alle rimelige og fornødne foranstaltninger, der stod i sagsøgerens magt, for at sikre sig, at man rent faktisk handlede med et momsregistreret selskab.
For så vidt angår det momsretlige grundlag bemærkes følgende:
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., er sålydende:
"§ 34.Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
- Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land."
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 28c, punkt A, litra a, første afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1), som fortolket i EF-Domstolens praksis.
Direktivbestemmelsen er sålydende:
"Artikel 28c
Afgiftsfritagelse
A. Fritagelse i forbindelse med levering af goder
Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:
a) levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes."
Højesteret har ved kendelse af 6. november 2007 i SKM2007.128.HR fastslået, at der ikke er nogen tvivl om, at kravet for momsfritagelse i henhold til den danske momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., om, at erhververen skal være momsregistreret, er i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 28c, punkt A, litra a.
Anvendelsen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., i situationer, hvor den danske virksomhed gør gældende at have været i god tro om den manglende opfyldelse af de objektive betingelser for momsfritagelse, skal i øvrigt ske i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis vedrørende artikel 28c, punkt A, litra a, første afsnit.
Det fremgår af Domstolens dom af 27. september 2007 i sag C-409/04, at direktivbestemmelsen er til hinder for, at afgiftsmyndighederne i leveringsmedlemsstaten kræver, at en leverandør, der har handlet i god tro, og som har fremlagt beviser, der umiddelbart støtter hans ret til momsfritagelse af en levering af goder inden for EU, efterfølgende skal betale moms af disse goder, når disse beviser viser sig at være falske, og det ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i svigen, forudsat, at han har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt, for at sikre, at den levering inden for EU, som han har foretaget, ikke fører til deltagelse i svig.
Den danske retstilstand vedrørende momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er i overensstemmelse hermed, idet der foretages en samlet bedømmelse af, om den danske virksomhed har været i god tro, og om virksomheden under de i sagen foreliggende konkrete omstændigheder omkring samhandlen har foretaget alle rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, jf. Vestre Landsrets dom af 7. april 2006, SKM2006.269.VLR.
Sagsøgte gør gældende, at sagsageren ikke under de foreliggende skærpende omstændigheder har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i sagsøgerens magt, for at sikre sig, hvene man handlede ined, og for at sikre sig, at medkontrahenten var momsregistreret, hvorfor efteropkrævningen af moms er sket med rette.
Det gøres som nævnt i første række gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at G1 Nordic AB overhovedet var køber af varerne, idet sagsøgeren alene havde kontakt med en KV i forbindelse med handlerne, og at momsen allerede af denne grund er efteropkrævet med rette. Køberen var KV - eller måske andre - hvem køberen var, og som betalte for varerne, er ikke godtgjort.
Sagsøgte fremhæver følgende momenter, hvorved sagen adskiller sig afgørende fra SKM2006.269.VLR, og som burde have givet sagsøgeren anledning til en mere seriøs og grundig kontrol af sin medkontrahent og af medkontrahentens momsregistreringsforhold, hvorfor den ene validering af momsnummeret i marts 2003 ikke var tilstrækkelig:
1. Varernes karakter.
Det er velkendt - og er det med sikkerhed også i genindvindingsindustrien - at skrot er velegnet til at indgå som genstand for transaktioner som led i momsunddragelsesarrangementer, herunder momskarruseller. Dette blev også forklaret af MS fra Skatteverket i SKM2006.269.VLR
Der findes i øvrigt flere danske momsdomme, der omhandler sager om momsunddragelse netop i forbindelse med skrotleverancer til andre EU-lande, hvilket bekræfter, at det er ikke noget ukendt fænomen i branchen, jf. SKM2003.400.ØLR samt SKM2006.277.HR
Dette moment understreges af, at sagsøgeren i 2002, året forinden påbegyndelsen af samhandlen med G1 Nordic AB, blev involveret i en momskarruselsag vedrørende salg til selskabet G7 AB, som havde begået afgiftsunddragelse. Øjensynlig var det den samme personkreds, som sagsøgeren var i kontakt med, da sagsøgeren primo 2003 af agenten MP fik at vide, at man i stedet for G7 AB skulle til at fakturere G1 Nordic AB. De fysiske leverancer i 2003 skete dog ifølge fragtbrevene i sagen dog fortsat i al væsentlighed til G7 AB.
2. Den usædvanlige betalingsmåde og de betydelige kontante betalinger.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det er sædvanligt i branchen med kontante betalinger af leverancer, herunder ved aflevering af betydelige kontantbeløb i en døgnboks i en bank i køberens hjemland. Tværtimod fremgår det af svarene fra Genindvindingsindustriens Brancheorganisation, at sagsøgerens samhandelsmønster var højst usædvanligt. Sagsøgeren havde med den valgte betalingsfacon ingen mulighed for at sikre sig, hvem der rent faktisk bestilte og betalte for leverancerne.
Bs modtagelse af et aconto kontantbeløb på kr. 500.000 på et hotelværelse i ..., Sverige fra KV på mødet i marts 2003 var usædvanligt, og de efterfølgende afleveringer af større kontantbeløb, ifølge sagsøgeren hver gang i størrelsesordenen SEK 500.000 til en døgnboks i en svensk bank, var ganske usædvanlige.
3. Det forhold at sagsøgeren aldrig havde været i direkte kontakt
med sin medkontrahent og aldrig aflagde besøg på forretningsadressen i ..., Sverige, men kun talte/mødtes med KV, hvis forbindelse med selskabet ikke er dokumenteret. Ifølge to af tre svar fra brancheorganisationen er dette usædvanligt, mens det tredje svar angiver, at man gerne aflægger medkontrahenten et forretningsbesøg.
4. Sagsøgeren leverede ikke til medkontrahentens adresse.
Dette forhold bevirker i sig selv, at sagsøgeren var foranlediget til at foretage jævnlig og seriøs kontrol af, hvem der var den reelle aftager af skrotpartierne. Faktum er, at sagsøgeren ikke foretog nogen seriøs og grundig kontrol af, hvem man handlede med.
5. Det efterfølgende forløb vedrørende G2 Service AB.
Forløbet med sagsøgerens forsøg på omfakturering af leverancerne til et helt andet selskab, som intet havde med leverancerne at gøre, understreger, at sagsøgeren ikke gjorde noget reelt for at sikre sig, hvem man handlede med, og at man heller ikke interesserede sig for dette på noget tidspunkt i 2003.
6. Muligheden for online validering af momsnumre.
Sagsøgeren oplyser, at man alene foretog validering af sine kunders momsnumre hver 6. måned. Landsretten fremhævede i SKM2006.269.VLR, at muligheden for kontrol af momsnumre på internettet først blev indført midt i samhandelsperioden i 2001 (primo maj 2001), og således ikke var indarbejdet dengang. Denne sag vedrører imidlertid 2003, hvor validerings-systemet var velkendt af virksomhederne, hvilket sagsøgerens første validering via Europa-Kommissionens hjemmeside bekræfter. Der er tale om en simpel side med mulighed for validering af momsnumre.
Under de foran opregnede omstændigheder burde sagsøgeren i hvert fald en gang om måneden have kontrolleret G1 Nordic ABs momsnummer. På denne måde ville de ukorrekte leverancer være undgået, eftersom den første relevante leverance uden momspålæggelse fandt sted i maj 2003 efter konkursen i april 2003. Såfremt sagsøgeren feks. havde valideret momsnummeret igen primo maj 2003, ville sagsøgeren have opfanget, at G1 Nordic AB ikke længere var momsregistreret. Sagsøgerens angivelige forretningsgang med kun at validere hver 6. måned var alt for lemfældig i forhold samhandlens karakter.
Endelig gøres det gældende, at ToldSkats vejledning om moms ved EU-varehandel fra 2001, som sagsøgeren påberåber sig, ikke i sig selv - og navnlig ikke under de i sagen foreliggende omstændigheder - kan føre til, at sagsøgeren har foretaget sig tilstrækkeligt for at sikre sig, at betingelserne for momsfri leverancer var til stede.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger indledningsvis som ubestridt til grund, at det omhandlede metalskrot er blevet leveret fra Danmark til aftagere i Sverige, og at sagsøgeren den 5. marts 2003 via internettet fik bekræftet, at G1 Nordic AB var momsregistreret hos de svenske myndigheder.
B har forklaret, at han telefonisk blev kontaktet af KV, der spurgte, om sagsøgeren ville sælge skrot til G1 Nordic AB. De aftalte, at de skulle mødes i ..., Sverige, idet B skulle tage færge fra Danmark, medens KV ville flyve fra ..., Sverige til ..., Sverige. Retten kan ikke afvise, at det var af praktiske hensyn, at parterne mødtes i ..., Sverige. Det fremgår af erklæringen fra GenvindingsIndustrien, at to virksomheder har anført, at det ikke er sædvanligt, at man ikke besøger de udenlandske samarbejdspartneres forretningsardresse, medens en virksomhed har svaret, at virksomheden ikke besøger den udenlandske samarbejdspartner, men kontrollerer miljøgodkendelse m.v. eventuelt via virksomhedens hjemmeside. Den pågældende virksomhed har tilføjet, at det ikke er afgørende at aflægge den udenlandske virksomhed besøg, men besøge afsætningsstedet ved lejlighed. Retten må forstå de anførte svar således, at der ikke foreligger en fast kutyme på området. Retten finder det herefter ikke unaturligt, at sagsøgeren ikke beså samarbejdspartnerens lokaler i ..., Sverige, før der blev indledt et samarbejde eller under deres samhandel, idet der ikke var behov for dette.
B har endvidere forklaret, at han i forbindelse med indgåelse af aftalen om levering af skrot til G1 Nordic AB havde oplyst, at sagsøgeren ønskede kontant betaling. Vidnet har desuden forklaret, at vidnet før de to første skrotleverancer fik udleveret købesummen i kontanter, men at dette på vidnets foranledning blev ændret således, at G1 Nordic AB derefter skulle betale købesummerne via en døgnboks i en svensk bank, hvorefter beløbene blev overført til sagsøgerens konto. Det må efter den fremlagte udtalelse fra Genvindingslndustrien lægges til grund, at det ikke er sædvanligt, at leverancer sker mod kontant betaling. Vidnerne A og B har forklaret, at sagsøgeren tidligere har haft tab ved levering til en svensk aftager, og at det var fast praksis i selskabet at forlange kontant betaling ved leverancer til udenlandske aftagere. Retten kan på denne baggrund ikke anse det for usædvanligt, at sagsøgeren forlangte kontant betaling ved leverancer til G1 Nordic AB. Det kan dog ikke anses for sædvanligt, at købesummen afleveres som kontanter i en plastikpose. B har imidlertid forklaret, at dette beroede på en misforståelse, og at pengesedlerne desuden var bundtet og mærket med en banks bormærke, ligesom plastikposen, hvori sedlerne lå, stammede fra den pågældende bank. Retten finder ikke, at dette forhold burde have skærpet sagsøgerens agtpågivenhed, således at sagsøgeren burde have foretaget yderligere undersøgelser vedrørende G1 Nordic AB.
Vidnerne A og B har endvidere forklaret, at det ikke er usædvanligt, at sagsøgeren opkøber skrotvarer hos andre leverandører, der leveres direkte til sagsøgerens samarbejdspartner eller den aftager, som den pågældende anviser, hvorefter varerne ikke altid passerer sagsøgerens plads. På denne måde spares der udgifter dels til fragt dels til omlæsning. Det fremgår af erklæringen fra GenvindingsIndustrien, at alle de forespurgte virksomheder har svaret "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt det er sædvanligt, at der sker fysisk levering til en anden adresse end opkøberens forretningsadresse. Retten finder herefter at kunne lægge til grund, at det ikke var unaturligt, at er skete leverancer til forskellige svenske aftagere, der enten selv handlede med skrot eller foretog omsmeltning af metallet.
Med hensyn til det senere forsøg på omfakturering af leverancerne til G2 Service AB skal retten indledningsvis lægge til grund, at de seks omhandlede fakturaer alle blev udstedt til "G1 Nordic AB". Efter de afgivne forklaringer må retten lægge til grund, at spørgsmålet om omfakturering først kom på tale, efter at myndighederne under kontrolbesøget den 3. og 4. september 2003 hos sagsøgeren havde oplyst, at det svenske selskab var gået konkurs og ikke længere var momsregistreret. Vidnet NK har forklaret, at det var hendes opfattelse, at PJ fra SKAT mente, at "problemerne" kunne løses på denne måde. Retten må på denne baggrund lægge til grund, at den skete omfakturering alene var et forsøg på at undgå efterbetaling af momsen, men at det oprindeligt var aftalt, at leverancerne skulle ske til G1 Nordic AB.
Retten lægger endvidere til grund, at der alene var tale om en kort periode, hvori samhandlen mellem sagsøgeren og G1 Nordic AB foregik. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at sagsøgeren i denne periode burde have kontrolleret, om det svenske selskab fortsat var momsregistreret. Efter de afgivne forklaringer var der ikke forhold, der tydede på, at momsregistreringen var ophørt, og som anført var det først under kontrolbesøget i september 2003, at det blev oplyst, at det svenske selskab var erklæret konkurs. Det fremgik heller ikke af de dagældende vejledninger fra ToldSkat, at virksomhederne skulle foretage en løbende kontrol af samarbejdspartnerens momsforhold. Retten skal tilføje, at der ikke findes grundlag for at antage, at genvindingsindustrien skulle være mere egnet til momsunddragelsesarrangementer end andre brancher, hvorfor sagsøgeren af denne grund burde have foretaget en mere grundig undersøgelse af momsregistreringsforholdene.
På baggrund af det anførte, finder retten, at sagsøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsregleme i forbindelse med leveringer fra den sagsøgende virksomhed, således at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Retten tager herefter sagsøgerens påstand tages til følge.
Med hensyn til sagens omkostninger skal retten bemærke, at sagsøgte må anses som den tabende part og skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført denne, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsøgte skal således erstatte sagsøgerens udgifter til advokatbistand, der under hensyn til sagens genstand efter de vejledende satser kan fastsættes 50.000 kr. Sagsøgeren har desuden betalt 4.000 kr. i retsafgift og 2.100 kr. til andre udgifter.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes inden 14 dage til sagsøger, H1 A/S at betale 1.165.944 kr. med tillæg af renter i henhold til skatteministeriets cirkulære nr. 147 af 14. oktober 1987, fra den 17. september 2004, indtil betaling sker.
Sagsøgte skal inden samme frist betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 56.100 kr.