Spørgsmål
Kan X, som hjælpeorganisation blive fritaget for at svare moms af ansøgningsarbejde (konsulentydelser) udført for medlemskirker?
Kan X, som hjælpeorganisation blive fritaget for at svare moms af ansøgningsarbejde (konsulentydelser) udført for andre velgørende organisationer/foreninger som ikke er momsregistreret?
Svar
- Ja, se begrundelse nedenfor.
- Ja, se begrundelse nedenfor.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Ifølge vedtægterne er X en organisation dannet af en gruppe af frikirker, og organisationen fungerer som de pågældende frikirkernes katastrofe- og udviklingshjælp til tredjelande. Alle danske frikirker inden for gruppen har adgang til og stemmeret ved generalforsamlingen og er dermed fødte medlemmer. X har søsterorganisationer i Norge, Sverige, Tyskland og USA og arbejder sammen med disse om nogle af projekterne.
X' formålsparagraf er "uden hensyntagen til modtagers race, tro, køn eller nationalitet at redde liv, at fremme selvtillid og værdighed samt opmuntre mennesker til at investere i deres fremtid."
X' formål er, at støtte humanitære indsatser i form af nødhjælps- og udviklingsprojekter i den tredje verden. Dels iværksætter X egne projekter, typisk som katastrofehjælp, når hjælpen hurtigt skal frem, men hovedsageligt arbejder organisationen på den måde, at den organiserer og effektiviserer de indsatser, som de enkelte kirker/donorer, sætter i gang.
X søger offentlige midler af en række organisationer, bl.a. Danida, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling til finansieringen af projekterne - dels egen katastrofehjælp og dels for de enkelte kirker, idet dette er en del af det arbejde, som X betegner som X' konsulentydelse.
I praksis foregår dette på følgende måde: I første fase af et projektforløb anmoder en kirke X om at igangsætte ansøgningsarbejdet (konsulentydelsen). Herfor beregnes der et startgebyr på mellem 2.000 og 10.000 kr., alt efter projektets økonomiske omfang. Denne del er projektets opstart, og der korresponderes ofte med modtagerlandet, ligesom der i nogle tilfælde aflægges besøg i det pågældende land.
Hvis projektet bevilges, igangsættes anden fase, der omfatter implementering heraf. Dette foregår ved enten via egne udsendte personer eller gennem X' samarbejdspartnere eller søsterorganisationer sammen med lokale kirker eller kontaktgrupper, for at gennemføre/etablere forehavendet. Efterfølgende skal der følges op, ligesom der skal foretages en evaluering.
Hvis et projekt bevilges er det kutyme, at X får mellem 5-7 % af det bevilgede beløb til administration. Det er oplyst, at det er Danidas satser, der ligger til grund herfor.
Hvis projektet ikke bevilges, er det X' ønske, at de omkostninger man har haft i forbindelse med den beskrevne konsulentydelse, kan faktureres til den pågældende kirke uden moms, således, at X ikke lider et tab.
En variant forekommer, når der søges hos Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, fordi der her ikke separat bevilges penge til dækning af X' administration. Hvis et projekt bevilges, beregner X sig et beløb, der svarer til Danidas 5-7 %, dog modregnet startgebyret, til dækning af udgifterne til administration. Hvis projektet derimod ikke bevilges, ønsker X at fakturere omkostninger i lighed med ovennævnte beskrivelse.
Den enkelte kirke betaler ikke et fast kontingent til X, der betales heller ikke i forbindelse med projekterne, bortset fra startgebyret.
Det fremgår endvidere, at X har ca. 300 støttemedlemmer, enkeltpersoner, virksomheder o.a., der hver indbetaler et fast årligt kontingent. Et støttemedlemskab begynder den dag, hvor kontingentet indbetales, og bortfalder, når den periode som det indbetalte kontingent vedrører, udløber. Det eneste støttemedlemmerne modtager iflg. vedtægterne er medlemsinformation efter behov. Støttemedlemmerne har jf. vedtægternes § 5 ikke adgang til X' generalforsamling eller stemmeret ved valg af X' bestyrelse.
X arbejder ikke med gevinst for øje, men ønsker gennem de beskrevne konsulentydelser at begrænse tab i tilfælde af, at en ansøgning om projektstøtte ikke imødekommes af eventuelle donorer.
Som eksempel på typer af projekter kan nævnes Kenya, hvor X formidler sponsorer til en skole, således at børn af ubemidlede forældre kan få mulighed for undervisning. Et andet projekt er etablering og drift af et hjem for gadebørn i samarbejde med en lokal organisation i Kenya. Endvidere har X to projektansatte bosat i Nairobi. Der foregår lignende aktiviteter i en del andre lande i den tredje verden.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Ad spørgsmål 1
Ja, da vi ikke ønsker at gøre det dyrere for medlemskirkerne som også har et almennyttigt formål.
Ad spørgsmål 2
Ja, da vi ikke ønsker at gøre det dyrere for organisationer/foreninger som også har et almennyttigt formål.
Spørger havde ingen kommentarer til indstillingen.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovhenvisninger m.m.
Momsloven, lovbekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 med senere ændringer (ML) § 4, stk. 1 lyder:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."
ML § 13, stk. 1, nr. 4, lyder:
"[Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift...]:
4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrørende borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning."
Momssystemdirektivet (dir. 2006/112/EF) art. 132, stk. 1, litra l lyder.
"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
...
l) organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning"
ML § 13, stk. 1, nr. 18 lyder:
"[Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift...]:
18) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser. (...) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse."
Momssystemdirektivet, art. 132, stk. 1, litra o lyder:
"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
...
o) levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning"
ML § 13, stk. 1, nr. 22 lyder:
"[Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift...]:
22) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen."
Momsvejledningen 2007-3, afsnit D.11.18 og D.11.22
SKM2003.19.TSS Moms - velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger - levering af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter.
Almenvelgørende
I Momsvejledningen 2007-3, afsnit D.11.22, samt bemærkningerne til § 13, stk. 1, nr. 22 i lovforslaget L137 fremgår, at de foreninger, der kan momsfritages skal have vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter. Afgrænsningen af disse formål følger praksis efter ML § 13, stk. 1, nr. 18, vedrørende momsfritagelse for velgørende arrangementer, således at foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22.
Af momsvejledningen 2007-3, afsnit D.11.18 fremgår det, at der findes en righoldig praksis på hvad formålet kan være, og som eksempler nævnes bl.a. ulandshjælp og kirkeligt arbejde. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode. Af afsnit D.11.18 fremgår det ligeledes, at såfremt arrangøren driver momspligtig virksomhed, kan der som hovedregel ikke gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og ydelser.
Ud fra foreningens formål og aktiviteter må foreningen anses for at have et filantropisk formål, jf. § 13, stk. 1. nr. 4. Henset hertil opfylder X således betingelserne i jf. § 13, stk. 1, nr. 18 om formålet, nemlig at levere velgørende eller på anden måde almennyttige vedtægtsbestemte ydelser. Foreningen kan derfor ligeledes med hensyn til sit formål omfattes af § 13, stk. 1, nr. 22.
Fritagne aktiviteter
Det er yderligere en betingelse for fritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 22, at de aktiviteter, der fritages, skal ligge inden for foreningens formål. Dette omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil, samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde. Momsvejledningen beskriver i afsnit D.11.22, at foreninger med brede formålsbestemmelser som f.eks. humanitære foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil derfor tilsvarende være bredere.
I SKM2003.19.TSS har Told - og Skattestyrelsen udtalt, at en rideklubs opstaldning af klubejede heste i modsætning til opstaldning af fremmede heste, ikke i momsmæssig sammenhæng har betydning, idet ydelserne præsteret til klubbens eget brug (egen kursiv), ikke er omfattet af momspligten. Opstaldning, pasning og fodring af medlemmers heste anses for leverancer i forbindelse med rideklubbernes formålsbestemte velgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter (amatøridræt). De omhandlede ydelser kan dermed være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, jf. bestemmelsens 1. og 2. punktum. I tilfælde, hvor udlejningen m.v. fortrinsvis sker til medlemmer, og udlejningen til ikke-medlemmer derfor er ubetydelig, var det styrelsens opfattelse, at leverancerne i sin helhed er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22. Det vil bero på en konkret bedømmelse om udlejningen er ubetydelig.
X anses for så vidt angår foreningens aktiviteter for omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, da ydelser præsteret til medlemskirkerne anses for leverancer i forbindelse med X' formålsbestemte velgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter. I tilfælde af at leverancer til ikke-medlemmer er ubetydelige i forhold til førnævnte, vil disse ligeledes være omfattet af fritagelsen.
Erhvervsmæssig/Forretningsmæssig virksomhed
I lovbemærkningerne til § 13, stk. 1, nr. 22 nævnes, at en forenings salg af varer og tjenesteydelser til ikke-medlemmer er erhvervsmæssig virksomhed, der beskattes, medmindre overskuddet fuldt ud anvendes til det almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det kan i denne sag lægges til grund, at overskuddet udelukkende anvendes til humanitære formål, hvorfor X ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Salg af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af momsfritagen i ML § 13, stk. 1, nr. 22, 3. pkt. Af Momsvejledningen D.11.22, som bygger på bemærkningerne til lovforslaget, fremgår, at salg af forretningsmæssig karakter som udgangspunkt anses som salg fra et fast salgssted, f.eks. salg fra en kiosk, et cafeteria, en sportsshop eller lignende. Endvidere vil elementer som salgsstedets indretning, åbningstider, kundekreds kunne indgå i en vurdering. Salg, der fortrinsvis sker til kunder, der er medlemmer, vil ikke indikere salg fra et fast salgssted.
Efter ovennævnte kriterier anses X ikke for at drive virksomhed af forretningsmæssig karakter. Så længe det hovedsageligt er X' medlemmer, der serviceres, vil ydelserne være anset for at være omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22.
Konkurrence
Det er endelig en forudsætning, at en momsfritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 22. Af Momsvejledningen D.11.22 fremgår det, at hvis en forenings salgspriser svarer til markedsværdien eller den vejledende udsalgspris, vil momsfritagelsen normalt ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Ved vurdering af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund. Det beror således på en konkret, skønsmæssig vurdering, om en forenings salg fremkalder konkurrencefordrejning. Der vil i almindelighed ikke foreligge konkurrencefordrejning, så længe foreningens salg af varer og ydelser fungerer som en normal service for medlemmerne, og momsfritagelsen ikke i sig selv anvendes til at nedsætte priserne.
X' aktiviteter, humanitær hjælp, er normalt ikke forbundet med erhvervsvirksomhed. X har opbygget en særlig kompetence inden for området, dels fordi man selv gennemfører ulandsarbejde, og dels på grund af det nære samarbejde med søsterorganisationer og kontakter til partnere/kirker i de pågældende ulande. Karakteren af foreningens formål mht. ulandshjælp svarer til de enkelte kirkers formål, der forekommer her et sammenfald, hvor foreningen så at sige fungerer som den enkelte kirkes forlængede arm mht. en samlet ekspertise, hvor kirkernes og X' ulandsarbejde udføres under ét. Det er SKATs opfattelse, at en tilsvarende ydelse ikke vil kunne leveres af konkurrerende virksomheder. Der ses således ikke at være reel risiko for konkurrenceforvridning.
På denne baggrund indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 1 og 2.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse. De rejste spørgsmål besvares begge ja.