1. Foreligger der skattemæssige hindringer for at gennemføre en købsoption for en ejerlejlighed matr. nr. x, beliggende K mellem nuværende ejere og køber?
2. Kan aftalen forhåndsgodkendes?

1. Se indstilling og begrundelse.
2. Nej, se indstillingen og begrundelsen for svaret på spørgsmål 1.

Spørger og hans hustru ejer hver 50 procent af ejerlejligheden beliggende K.

Ejerlejligheden, der er erhvervet den 15. marts 2005 for en købesum på 2.550.000 kr., er pr. 1. oktober 2005 vurderet til 2.300.000 kr.

Ejerne har ved aftale af 18. juli 2006 meddelt købsoption/køberet til deres søn, R, hvorefter denne pr. 1. september 2009 kan købe den nævnte ejerlejlighed til en pris af 1.955.000 kr. svarende til den pr. oktober 2005 foretagne vurdering af lejligheden minus 15 procent. 

Overdragelsessummen er fastsat på baggrund af reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer, pkt. 6, der bl.a. finder anvendelse ved overdragelse af fast ejendom fra forældre til børn.

Spørger ønsker oplyst, om der aktuelt er skattemæssige hindringer for, at aftalen om købsret er indgået.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen

Spørger er ikke enig i SKATs indstilling i sagen og anmoder om en revurdering, idet det er opfattelsen, at SKATs begrundelse for svaret ikke er fyldestgørende.

Spørger henviser til, at der foreligger mange lignende afgørelser vedrørende forhåndsgodkendte købsoptioner med givne godkendelser.

Det er spørgers opfattelse, at aftalen om køberet indeholder en forpligtelse for spørger til at afstå ejerlejligheden til den i købsoptionen fastsatte pris på 1.955.000 kr. Denne salgspris vil ikke medføre, at der opstår en fortjeneste og dermed ikke noget beskatningsgrundlag for spørger- heller ikke i 2009.

Efter spørgers opfattelse bør beskatningen ske på retserhvervelsestidspunktet - 18. juli 2006.

SKATs indstilling og begrundelse

Generelt om køberetter og forældrekøbslejligheder

Det fremgår af afsnit E.J.5.2 i Ligningsvejledningen 2007-4, at en aftale om køberet vedrørende en fast ejendom er en forpligtelse for ejeren af ejendommen til at afstå denne til køberettens indehaver, normalt inden for et vist nærmere tidsrum.

Køberetten er en forpligtelse for ejeren af den faste ejendom til at afstå ejerboligen på det tidspunkt, hvor køberen ønsker at benytte sig af køberetten, mens køberen omvendt ikke er forpligtet til at benytte sig af denne ret.

Som følge heraf kan en køberetsaftale derfor ikke karakteriseres som en ejendomsoverdragelse i lovens forstand, idet retten som nævnt er betinget af, om køberettens indehaver ønsker at udnytte sin køberet. Da aftalen således er suspensivt betinget, foreligger der først en reel overdragelse på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes.

En køberet er karakteriseret ved, at der som led i aftalen fikseres en bestemt pris, der skal lægges til grund, når og hvis køberetten ønskes udnyttet.

Afhængig af aftalens indhold kan udnyttelsen af køberetten gennemføres både på initiativ fra sælgeren og fra køberettens indehaver, ligesom det kan være aftalt, at køberetten kan gøres gældende på et vilkårligt tidspunkt. Såfremt det ikke fremgår af indholdet af aftalen, antages det, at køberetten vil kunne gøres gældende umiddelbart efter aftalens indgåelse

En køberet, som vedrører fast ejendom, skal skattemæssigt behandles som det underliggende aktiv, dvs. som en del af aftalen om overdragelse af den faste ejendom, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, jf. stk. 6. Det medfører, at den overdragelsessum, som fremgår af køberetsaftalen, dermed bliver sælgerens afståelsessum og køberens anskaffelsessum.

Teoretisk er det gjort gældende, at den økonomiske fordel ved tildelingen af en køberet skal beskattes på tildelingstidspunktet, men efter fast praksis beskattes værdien af køberetten først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes, og værdien opgøres da som differencen mellem den aktuelle markedsværdi og det overdragelsesbeløb, som fremgår af aftalen.

Da en køberetsaftale om overdragelse af fast ejendom typisk medfører, at overdrageren fraskriver sig retten til en konjukturstigning på den omhandlede ejendom, vil en køberetsaftale mellem uafhængige parter normalt være modsvaret af et vederlag fra indehaveren til udstederen af køberetsaftalen.

Såfremt der indgås køberetsaftaler om overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter, er det med dommen U1977.460H slået fast, at skattemyndigheden ikke er bundet af aftalens indhold om overdragelsessummen, idet Højesteret slog fast, at det i skattemæssig henseende var ejendommens handelsværdi på det tidspunkt, hvor køberetten blev udnyttet, der skulle lægges til grund. I sådanne situationer flyttes den skattemæssige prisfastsættelse fra aftaletidspunktet til udnyttelsestidspunktet.

I de tilfælde, hvor forældre indgår en køberetsaftale med deres barn, ydes der normalt ikke et vederlag fra barnet til forældrene, og barnet har således modtaget en gave, der er egnet til at udløse skatte- og afgiftsmæssige virkninger på tidspunktet for udnyttelse af køberetten, hvilket vil udløse en gaveafgift for barnet og en indregning af gavens værdi i forældrenes afståelsessum, jf. § 3, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette udgangspunkt er imidlertid fraveget i det såkaldte værdiansættelsescirkulære nr. 185 af 17. november 1982, der i dødsboer og gavesituationer har fastsat en administrativ praksis, der regulerer de skatte- og afgiftsmæssige værdier ved overdragelse mellem personer i op- og nedstigende linje.

Af cirkulærets punkt 14 fremgår, at den i en køberetsaftale fastsatte købesum vil kunne lægges til grund som den skatte- og afgiftsmæssige værdi, og således at der "ikke betales gaveafgift, hvis der ikke var misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det tidspunkt, da køberetten tidligst kunne være gjort gældende."

I gaveafgiftsmæssig henseende kan den aftalte købesum under de nævnte betingelser lægges til grund, hvorfor sælgeren i medfør af § 3, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven kan anvende denne købesum som afståelsessum.

Anvendelse af værdiansættelsescirkulæret forudsætter, at der ikke er misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det tidspunkt, da køberetten tidligst kunne være gjort gældende. Cirkulæret finder således anvendelse, hvis barnets adgang til at udnytte køberetten allerede gælder fra tidspunktet for tildeling af køberetten, forudsat at den aftalte købesum modsvarer handelsværdien på dette tidspunkt.

Hvis aftalen derimod udtrykkeligt går ud på, at adgangen til at udnytte køberetten først indtræder senere end tidspunktet for tildelingen af køberetten, kan parterne ved udnyttelsen af køberetten ikke anvende den aftalte købesum i skattemæssig henseende, hvis denne efter en konkret vurdering skønnes at stå i misforhold til værdien på det tidspunkt, hvor køberetten kan gøres gældende.

Er der tale om et sådant misforhold, vil konsekvensen være, at de skatte- og afgiftsmæssige værdier bestemmes af handelsværdien på tidspunktet for udnyttelse af køberetten i overensstemmelse med den overfor nævnte højesterets dom, U1977.460H. Cirkulærets punkt 6 om overdragelse af fast ejendom ved anvendelse af 15 procent-reglen vil da formentlig kunne anvendes.

Den konkrete sag

Ad spørgsmål 1

I den foreliggende sag kan den pr. 18. juli 2006 aftalte køberet først udnyttes den 1. september 2009.

Da handelsværdien på dette tidspunkt ikke kendes, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre, om der på tidspunktet for køberettens udnyttelse vil eksistere et misforhold mellem handelsværdien og køberetsprisen. Retningslinierne i værdiansættelsescirkulærets punkt 14 finder derfor ikke anvendelse i den foreliggende sag.

Udgangspunktet er herefter, jf. dommen U1977.460.H, at en udnyttelse af køberetten til den aftalte køberetspris kun vil være uden skatte- og afgiftsmæssige virkninger, hvis køberetsprisen ikke afviger fra handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares under henvisning til ovenstående.

Ad spørgsmål 2

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med et nej under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgers kommentarer til SKATs indstillinger i sagen, giver ikke SKAT anledning til bemærkninger bortset fra, at SKAT ikke er bekendt med, at der foreligger afgørelser om forhåndsgodkendte købsoptioner i forbindelse med forældrekøb.

Skatterådet er enig i indstillingerne og begrundelserne.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år.