Parter

A
(advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Martin Jensen).

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Torben Geneser og Peter Buhl kst.)

Denne sag, der er anlagt den 21. august 2001, drejer sig om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens, As, indkomst i årene 1993-1996.

Ved kendelse af 23. maj 2001 stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets forhøjelser af sagsøgerens indkomst i årene 1993, 1994 og 1996 på henholdsvis 31.700 kr., 26.700 kr. og 5.000 kr. I kendelsen anføres det blandt andet:

"...

Vedr. formaliteten.

Klagerens repræsentant har anført, at ansættelserne vedrørende indkomstårene 1993 og 1994 er forældede i medfør af skattestyrelseslovens § 34, jf. § 35.

De stedlige skattemyndigheder har hertil bl.a. anført, at forældelsesfristen i henhold til skattestyrelseslovens § 34 (nugældende) er suspenderet, således at en forhøjelse af ansættelserne kan fortages. Der er desuden henvist til dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1 og § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af den 3. juli 1998.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at denne er oversendt til den stedlige told- og skatteregion for en vurdering af ansvarsspørgsmålet.

Landsskatteretten skal udtale

Efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, jf. § 3 , stk. 4, kan skattemyndighederne ikke afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Dette svarer til bestemmelsen i dagældende skattestyrelseslov, lovbekendtgørelse nr. 85 af den 7. februar 1995 § 35, stk. 1, jf. ændring ved lov nr. 1104 af den 20. december 1995. Tilsvarende skal en varslet forhøjelse være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, med mindre fristen udskydes på anmodning fra skatteyderen, jf. § 34, stk. 3, dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, 2. pkt..

Det bemærkes, at lov nr. 1104 af den 20. december 1995, ved hvilken 3-års-fristen blev ændret til en frist på 3 år og 4 måneder, anvendes for indkomståret 1992 og efterfølgende indkomstår, jf. Højesterets dom af den 1. juni 1999, refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.509.

Denne frist kan alene suspenderes, hvis skatteyderen eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller et ufuldstændigt grundlag. Fristen regnes da fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Brugen af suspensionsbestemmelsen forudsætter alene indberetning vedrørende eventuelt strafansvar til den stedlige told- og skatteregion og ikke regionens endelige stillingtagen på tidspunktet for de stedlige skattemyndigheders afgørelse, jf. cirkulære nr. 71 af den 12. april 1996 pkt. 4.4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er foretaget ransagning den 3. juni 1998, hvorved skattemyndighederne blev opmærksom på de i sagen skitserede forhold.

Regionen har ved forklaringsrapport af den 24. januar 2000 tilkendegivet, at forholdet bedømmes som groft uagtsomt, men at sagen efter omstændighederne kan afgøres uden bøde og med en konstatering af overtrædelsen. Da det af den stedlige told- og skatteregion er fastslået, at der er handlet groft uagtsomt, løber fristen først fra datoen for ransagningen, den 3. juni 1998, på hvilket tidspunkt skattemyndighederne er blevet bekendt med de nye oplysninger i sagen.

Landskatteretten finder derfor, at klagerens påstand om ugyldighed for så vidt angår indkomstårene 1993 og 1994 ikke kan imødekommes, og at der herefter tages stilling til sagens materielle klagepunkter.

Vedr. materielle klagepunkter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er uddannet sygehjælper. Dette job har hun imidlertid måtte opgive på grund af en rygskade.

Klageren har i indkomstårene været behjælpelig i samleverens selvstændige virksomhed uden dog at blive aflønnet for den ydede arbejdsindsats. Aflønning er alene forekommet i den periode, hvor jobbet midlertidigt var anvist af arbejdsformidlingen. Klageren har ikke tidligere beskæftiget sig med selvstændig virksomhed, herunder med regnskaber. Virksomheden er den 1. marts 1998 overtaget af klageren.

Klageren har i længere perioder i indkomstårene modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

De stedlige skattemyndigheder har ved en ransagning på samleverens bopæl fundet dokumentation, der giver anledning til formodninger om, at klageren imod betaling har ydet seksuelle tjenester til et større antal kunder. Der er bl.a. fundet en kartoteksboks med notater indeholdende navne, erhvervsmæssig beskæftigelse, i visse tilfælde arbejdssted samt i enkelte tilfælde personlige oplysninger. Herudover er der ud for en mindre del af navnene en beløbsmæssig angivelse. Klagerens samlever har siden hen indleveret en adressebog med tilsvarende registrering af personer.

Under ransagningen er der ligeledes fundet installerede videokameraer i flere af de værelser, hvori den erhvervsmæssige aktivitet formodes foregået, samt videooptagelser, der efter det oplyste bestyrker skattemyndighedernes formodning om den erhvervsmæssige aktivitet.

Klageren har i forklaring afgivet til politiet oplyst, at hun i forbindelse med de i henhold til kartotekskortene indgåede aftaler har afholdt udgifter med følgende beløb:

1993	3.000 kr.
1994	2.800 kr.
1996	2.000 kr.

Udgifterne har bl.a. dækket vask af sengetøj samt forplejning af kunderne.

Klageren har endelig forklaret, at aktiviteterne ophørte i forbindelse med hendes flytning til hendes nye adresse den 1. juni 1996. Samleveren flyttede kort tid efter til samme adresse. Parret er ifølge repræsentanten siden hen blevet gift.

Det fremgår ikke af klagerens selvangivelser for de omhandlende indkomstår, at der har været indtægter ved sådan virksomhed. De stedlige skattemyndigheder har derfor forhøjet klagerens indkomst i alle år.

Ved fastsættelse af størrelsen af forhøjelsen, der foretages på et skønsmæssigt grundlag, er der taget hensyn til usikkerheden omkring registreringen, samt at klageren har afholdt udgifter i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet. De ansatte forhøjelser er foretaget med udgangspunkt i en anslået gennemsnitlig indtægt sammenholdt med det antal gange, som det i henhold til lommebogsoptegnelserne formodes, at klageren har udført den erhvervsmæssig aktivitet.

Der er fra myndighedernes side henvist til statsskattelovens § 4, til den af klageren overfor politiet aflagte forklaring, jf. politirapport af den 3. juni 1998 samt den overfor den stedlige told- og skatteregion aflagte forklaring i henhold til forklaringsrapport af den 24. januar 2000.

Klagerens repræsentant har til forhøjelsen anført, at klageren ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed som prostitueret. En del af de personer, der er oplistet i lommebogen er personer fra familie og bekendtskabskreds. Notaterne er sket som hjælp til klagerens samlever, der på grund af arbejdsskade ikke kan huske navne etc.

Samtidig er det anført, at den stedlige told- og skatteregion ikke i forbindelse med afhøring af klageren ønskede at forfølge det strafferetlige spørgsmål, hvorved ellers klageren ville have mulighed for at føre vidner, herunder vidner fra lommebogen, der støtte hendes påstand om uskyld.

Landsskatteretten skal udtale

For at et regnskab, der fremlægges til brug for udarbejdelse af selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, må det som udgangspunkt forudsætte, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Landsskatteretten finder, at det af klageren fremlagte regnskab indeholder angivelser, hvis indhold ikke på tilstrækkelig vis er forklaret eller i øvrigt sandsynliggjort af sagens omstændigheder. Regnskabet er derfor efter rettens vurdering ikke egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De stedlige skattemyndigheder kan efter tilsidesættelsen af regnskabet med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4 ansætte indkomsten skønsmæssigt. Da den skønsmæssige forhøjelse er baseret på de konkrete omstændigheder, herunder fundet af materiale, der bestyrker skattemyndighedernes mistanke om udeholdt omsætning, kan retten tiltræde, at der er udøvet en skøn over den yderligere indkomst, uanset at der ikke for de påklagede indkomstår er udarbejdet privatforbrugsopgørelser for husstanden.

Landsskatterettens kontor har bemærket, at klagerens forklaringer overfor henholdsvis den lokale politimyndighed og den stedlige told- og skatteregion er modstridende.

De stedlige skattemyndigheder har tillagt forklaringen til politirapporten, som denne er afgivet i forbindelse med ransagningen, størst vægt ved vurdering af sagen, således at den har dannet grundlag for den skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst.

Landsskatteretten finder, at politiforklaringen må antages at stemme overens med de faktisk konstaterede forhold. De stedlige skattemyndigheders skønsmæssige forhøjelse, baseret på denne politiforklaring, kommer efter Landsskatterettens vurdering ikke til et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor den af myndighederne foretagne beregning lægges til grund ved rettens afgørelse. Det er bemærket, at der samtidig er taget højde for de af klageren angivne udgifter, som er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af indtægten.

Landsskatteretten stadfæster således i det hele den påklagede kendelse for indkomstårene 1993, 1994 og 1996 .

..."

Ligeledes den 23. maj 2001 afsagde Landsskatteretten en tilsvarende kendelse vedrørende indkomståret 1995. Ved kendelsen blev forhøjelsen af sagsøgerens indkomst i 1995 med 43.100 kr. stadfæstet.

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 1993 og 1994 nedsættes med henholdsvis 31.700 kr. og 26.700 kr., og at hendes skatteansættelser for indkomstårene 1995 og 1996 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, således at skatteansættelserne alene baseres på angivelserne i kartotekskortene.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at også hendes skatteansættelser for indkomstårene 1993 og 1994 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, således at skatteansættelserne alene baseres på angivelserne i kartotekskortene.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand dm, at ansættelserne af sagsøgerens indkomst for skatteårene 1993-96 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren erkender at have modtaget de beløb, der fremgår af kartotekskortene, henholdsvis 1.700 kr. i 1993, 12.500 kr. i 1994, 20.100 kr. i 1995 og 3.000 kr. i 1996, i alt 37.300 kr. Hun erkender endvidere, at disse beløb er skattepligtige med de fradrag, der er anerkendt af skattemyndighederne, henholdsvis 3.000 kr., 2.800 kr., 3.000 kr. og 2.000 kr.

Sagens nærmere omstændigheder er i øvrigt følgende:

Som nævnt i landsskatterettens kendelser foretog politiet den 3. juni 1998 en ransagning på sagsøgerens og Bs bopæl. I den forbindelse blev der fundet en kartoteksboks, som indeholdt navne på mænd og angivelse af runde pengebeløb. Samme dag afleverede B en lommebog med registrering af et antal personer til politiet. I en politirapport af 3. juni 1998 vedrørende afhøring af sagsøgeren foretaget samme dag hedder det blandt andet:

"...

Hun ERKENDTE, at hun i årene 1993-1995 medvirkede til Bs hemmelige videooptagelser af hendes seksuelle aktiviteter med andre mænd i soveværelset på Bs daværende bopæl.

...

A havde fra disse mænd modtaget penge som betaling for seksuelle ydelser. Hun oplyste, at dato- og beløbsnoteringerne på de enkelte kort i det forannævnte kartotek ... registrerer alle tilfælde, hvor hun har ydet de pågældende mænd seksuelle ydelser mod betaling. Hun har ikke haft indtægter af denne art udover, hvad der findes noteret i kartoteket, og samtlige disse indtægter er udeholdt af hendes oplysninger til skattevæsenet.

..."

Kopier af kartotekskort og af lommebogen er fremlagt for landsretten. Lommebogen indeholder en nummereret liste med navnene på 107 mænd. I tilknytning til navnene, der i nogle tilfælde omfatter både for og efternavn og i andre tilfælde kun fornavn, er typisk angivet dato, ligesom listen i mange tilfælde indeholder supplerende oplysninger om alder, stilling, arbejdsplads eller lignende. Ved navnene er i mange tilfælde tillige anført et tal mellem 1 og 5 samt markeringer i form af "+", "%" eller "flueben". Det er oplyst, at 13 af navnene i lommebogen også findes på kartotekskortene, og at der for 10 af disse personers vedkommende er anført et rundt pengebeløb i lommebogen, som svarer til noteringen på kartotekskortene.

I en revisionsrapport for indkomstårene 1993-1996 vedrørende sagsøgeren udarbejdet af skattekontoret i januar 1999 hedder det blandt andet:

" ...

Som nævnt under afsnit 2 anses det, at A har haft seksuelle aktiviteter med de mænd, der er registreret i lommebogen.

...

Da indtægtens størrelse ikke er dokumenteret eller oplyst af A opgøres denne af skattekontoret udefra oplysninger på kartotekskort og i lommebogen.

I de tilfælde, hvor indtægten ikke foreligger oplyst af A, ansættes indtægten skønsmæssigt.

Skattekontoret har i de tilfælde, hvor antal "besøg" pr. registreret mand ikke foreligger oplyst, medregnet indtægt for et "besøg" i det indkomstår, hvor manden er blevet registreret i lommebogen og i nogle tilfælde også er registreret på kartotekskortet.

Af kartotekskortene fremgår det, at der er mænd, der har været på "besøg" flere gange. I disse tilfælde er der medregnet indtægt for hvert "besøg" for den pågældende for det indkomstår, hvor datoen er registreret.

Med hensyn til skønsmæssig ansættelse af beløb pr. "besøg", i de tilfælde, hvor beløbet ikke er oplyst, er dette ansat udefra størrelsen af de af A anførte beløb pr. "besøg" for det pågældende indkomstår.

Der er endvidere ved opgørelsen af det skønsmæssige beløb taget højde for, at der kan være mænd, der har været "på besøg", som ikke er blevet registreret på hverken kartotekskort eller i lommebog

..."

Skattemyndighederne traf afgørelse om sagsøgerens indkomst i de pågældende indkomstår i februar 1999.

I en forklaringsrapport af 24. januar 2000 fra ToldSkat hedder det blandt andet:

" ...

A gør gældende, at det intet havde med indtægter at gøre, men mere på selskabsbasis. Der er ikke enighed med skatteforvaltningen om hvor mange deltagere der har været. A nægter, at det har haft det af skatteforvaltningen ansatte omfang.

Hun lærte B at kende omkring 1991. Mange af de mennesker, der er noteret op i hendes lommebog er Bs bekendtskabskreds fra beboerhuset, hvor B passede cafeen. Der var fodboldklub m.v. Hun kom i beboerhuset sammen med B. Personerne blev noteret op for at de kunne tale om dem, så hun også kunne lære dem at kende. Enkelte sider i lommebogen med familiemedlemmer og bekendte er ikke taget med på skatteforvaltningens liste. Hun kan ikke huske hvad tallene 1-5 samt + og - betyder. Det kan være noget B har bedt hende om at notere. Han er tidligere maler og lider af malersyndrom. Lommebogen har tillige fungeret som telefonbog.

Hun vil ikke kalde de anførte beløb for indtægter, men gæsternes bidrag til sammenkomsten. Hun fastholder, at hun har noteret alle beløb på kartotekskortene.

... "

Det er oplyst, at sagsøgerens A-kasse har indgivet politianmeldelse mod sagsøgeren, og at der på sagsøgerens foranledning er afhørt en række af de personer, der optræder på kartotekskortene og/eller i lommebogen.

Af en politirapport af 18. december 2002 vedrørende en afhøring af V.1 den 16. december 2002 fremgår, at V.1 har forklaret, at han kom i forbindelse med sagsøgeren via en annonce i et dagblad, hvor der stod noget i retning af "Føler du dig ensom, kan vi måske hjælpe dig". Ved at ringe på det anførte telefonnummer kom han i forbindelse med B. Han har modtaget seksuelle ydelser af A, og det kan formentlig godt passe, at han har besøgt hende 21 gange i årene 1994-1996 og i den forbindelse har betalt 21.000 kr., selv om det virker som voldsomt mange gange. Besøgene havde alene seksuel karakter.

Af en politirapport af 10. januar 2003 vedrørende en afhøring samme dag af V.2 fremgår det, at han har forklaret, at han kendte sagsøgeren og B, og at B fortalte ham, at de søgte en "husven", der kunne hjælpe med at tilfredsstille sagsøgeren seksuelt. Han har været på besøg hos sagsøgeren og B flere gange. Han medbragte nogle gange en flaske Gammel Dansk og lagde 500 kr. som en gave til sagsøgeren. Hvis han ikke havde en flaske Gammel Dansk med, betalte han yderligere 200 kr. for fortæring. Han mener, at han har været der færre end de 9 gange, der er noteret på kartotekskortet, men vil dog ikke bestride, at det kan være rigtigt.

Af en politirapport af 10. januar 2003 vedrørende en afhøring samme dag af V.3 fremgår det, at han har forklaret, at han flere gange har besøgt sagsøgeren og B, og at han i den forbindelse har betalt for maden. Han vil ikke afvise, at han har betalt 4x500 kr. og 1x600 kr. til sagsøgeren i perioden 1993 til 1995 som noteret på et kartotekskort. Han har ikke haft sex med sagsøgeren.

Af en politirapport af 4. februar 2003 vedrørende en afhøring samme dag af V.4 fremgår det, at han har forklaret, at han ikke har betalt penge til eller haft seksuelt samkvem med sagsøgeren.

V.5 og V.6 har på tilsvarende måde forklaret til politiet, at de ikke har betalt penge til eller haft seksuelt samkvem med sagsøgeren. Deres og V.4s navne er nævnt i sagsøgerens lommebog, men fremgår ikke af kartotekskortene.

Forklaringer

A har forklaret, at hun påbegyndte sin seksuelle aktivitet, fordi B havde problemer med nedsat potens, hvilket psykisk gik ham på. B fik den ide, at det måske kunne hjælpe, hvis der var andre sammen med hende, og han kunne opleve det på en eller anden måde. Der gik lang tid, før hun indvilligede i at prøve det. Talangivelserne i kartoteket er de beløb, hun har modtaget fra de mænd, der er registreret i kartoteket. Hun opfattede det som gaver eller anerkendelser. Det kan godt være, at mændene opfattede det på en anden måde. Aktiviteten ophørte i 1996, idet hun ikke ville være med til det mere. Hun har ikke været sammen med andre end dem, der er nævnt på kartotekskortene, og har ikke modtaget beløb fra andre end disse. Hun har ikke selvangivet beløbene, idet hun ikke har betragtet dem som en indtægt. Det var ikke hendes opfattelse, at det var skattepligtige beløb. Da hun og B lærte hinanden at kende, snakkede de meget om, hvordan man lærte hinandens bekendte at kende. B har malersyndrom og kan ikke huske, og derfor skrev de navne ned efterhånden, som de lærte folk at kende. Det er venner, bekendte og familie, der er noteret i lommebogen. Mange har relation til det beboerhus, hvor B har passet cafeen. Om de enkelte personer, der en angivet i lommebogen, har hun forklaret følgende:

[Yderligere forklaring om personer og vidners forklaringer udeladt af RED]

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse er åbenbart urigtig og hviler på et forkert grundlag. Ansættelsen skal være baseret på konkrete oplysninger, og skønnet skal være realistisk og rimeligt, ligesom det bør have støtte i en privatforbrugsberegning. Der er ingen oplysninger, der støtter antagelsen om, at sagsøgeren har haft sex mod betaling med alle de mænd, der er nævnt i lommebogen. De afgivne forklaringer viser tværtimod, at dette ikke er tilfældet. Skattemyndighederne har endvidere undladt at foretage en privatforbrugsberegning. For så vidt angår forhøjelserne vedrørende indkomstårene 1993 og 1994 følger det af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, jf. stk. 4, at skattemyndighederne har været afskåret fra at foretage denne forhøjelse. Henset til indtægtens beskedne størrelse, de særlige omstændigheder ved modtagelsen samt sagsøgerens uddannelsesmæssige baggrund kan det ikke lægges til grund, at hun forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at selvangive beløbene. Skatteansættelsen skal derfor nedsættes for skatteårene 1993 og 1994, mens sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne for så vidt angår skatteårene 1995 og 1996.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at de skønsmæssige forhøjelser er foretaget på et urigtigt grundlag, eller at resultatet er åbenbart urimeligt. Efter indholdet af lommebogen, som sagsøgeren ikke har kunnet give nogen fornuftig forklaring på, sammenholdt med kartotekskortene, der indeholder navnene på personer, som sagsøgeren har erkendt at have haft sex med mod betaling, kan det lægges til grund, at dette også gælder for så vidt angår de personer, der kun er nævnt i lommebogen. Der har ikke været behov for at foretage en privatforbrugsberegning. Sagsøgerens virksomhed har haft et sådant omfang, at hun må have været bekendt med, at indtægten var skattepligtig. Betingelserne for at foretage forhøjelsen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, har derfor været opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Lommebogen indeholder en nummereret liste med 107 navne. Sagsøgerens forklaring om, at listen blev ført løbende, for at hendes ægtefælle kunne huske de folk, som de lærte at kende, harmonerer ikke med, at listen uden undtagelse indeholder navnene på mænd, eller med, at nogle af de nævnte personer efter sagsøgerens forklaring er hendes ægtefælles bekendte gennem mange år. Hvis listen tjente det formål, som sagsøgeren har angivet, ville det tillige være naturligt, at listen i højere grad indeholdt oplysning om adresser og telefonnumre, ligesom de mange angivelser af mændenes alder ikke synes at være relevante i forhold til det angivne formål.

Skattemyndighedernes antagelse om, at sagsøgeren har haft indtægter i forbindelse med seksuelt samvær med de mænd, der er angivet på listen i lommebogen, støttes af, at 13 af personerne på listen er mænd, som sagsøgeren har erkendt at have haft seksuelt samvær med mod betaling. Antagelsen støttes endvidere i høj grad af, at sagsøgeren ikke har kunnet give nogen forklaring på de mange supplerende markeringer i form af tal, plusser, minusser og flueben, som er påført listen. Landsretten lægger derfor til grund, at listen i lommebogen har haft tilknytning til sagsøgerens erhvervelse af indtægt ved seksuelt samvær.

Selv om det efter de afgivne forklaringer må antages, at der kan være personer på listen, som sagsøgeren ikke har haft seksuelt samvær med mod betaling, har sagsøgeren efter det, der i øvrigt er oplyst om grundlaget for den skønsmæssige ansættelse, ikke bevist, at forhøjelsen af hendes indkomst er sket på et så mangelfuldt grundlag, at skattemyndighedernes afgørelse skal tilsidesættes, ligesom det ikke er bevist, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Dette gælder, uanset at skattemyndighederne har undladt at foretage en privatforbrugsberegning.

Efter omfanget af sagsøgerens virksomhed må det anses som i hvert fald groft uagtsomt, at indtægterne ikke er selvangivet. Skattemyndighederne har derfor ikke været afskåret fra at forhøje skatteansættelsen for årene 1993 og 1994, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4.

Som følge af det anførte tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, A, betale til sagsøgte med 12.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.