Parter
A
mod
Skatteministeriet.
Afsagt af landsdommer
Bjarne Bjørnskov Jensen
Det fremgår af det fremlagte, at sagsøgeren fastholder sin anmodning, som er fremsat under det forberedende møde den 29. juli 2003, hvorefter sagsøgeren ønsker, at der indhentes en sagkyndig erklæring fra en konsulent tilknyttet en landbrugsorganisation, og at det tillades at fremlægge en af sagsøgeren indhentet sagkyndig udtalelse af 25. juni 2003 fra skovfoged PC.
Sagsøgte har protesteret, såvel mod at der indhentes en sagkyndig erklæring som ønsket, som mod at den sagkyndige udtalelse af 25. juni 2003 tillades fremlagt. Sagsøgte har i sit processkrift af 3. september 2003 nærmere redegjort for indsigelserne.
Der afsagdes følgende
Kendelse
Under sagens behandling i Landsskatteretten har der været iværksat syn og skøn, jf. skattestyrelseslovens § 30, jf. retsplejelovens § 343. Den tilvejebragte syns- og skønserklæring af 19. april 2002 er fremlagt under sagen for landsretten, (bilag A).
Den sagkyndige udtalelse er indhentet af sagsøgeren efter sagens anlæg og uden, at sagsøgte har været inddraget i den forbindelse. Efter det oplyste indeholder udtalelsen bemærkninger til syns- og skønserklæringen af 19. april 2002. Udtalelsen findes herefter som ensidigt indhentet ikke mod sagsøgtes protest at kunne anvendes som bevis i sagen. Landsretten tager derfor ikke sagsøgerens anmodning om fremlæggelse af den omhandlede udtalelse til følge.
Sagsøgerens anmodning om, at der indhentes en erklæring fra en konsulent tilknyttet en landbrugsorganisation, har efter det oplyste til formål at belyse, om sagsøgeren driver sin ejendom på en måde, der samlet set giver det største økonomiske udbytte af ejendommen. Ifølge anmodningen vil den sagkyndige derfor skulle udtale sig om forhold, der også er behandlet i den fremlagte syns- og skønserklæring af 19. april 2002. Der er således reelt tale om, at sagsøgeren ønsker, at en anden skal besvare spørgsmål, som er belyst i skønserklæringen, eller som vil kunne belyses ved yderligere spørgsmål til den under sagens behandling ved Landsskatteretten udmeldte syns- og skønsmand.
Sagsøgeren ikke sandsynliggjort, at der er sådanne fejl i syns- og skønserklæringen af 19. april 2002, at de forhold, som sagsøgeren ønsker besvaret, ikke vil kunne belyses ved yderligere spørgsmål til syns- og skønsmanden. Sagsøgeren har heller ikke sandsynliggjort at syns- og skønsmanden ikke besidder den nødvendige sagkundskab. Landsretten tager som følge heraf heller ikke anmodningen om, at der udmeldes en anden sagkyndig person til at besvare yderligere spørgsmål vedrørende sagsøgerens ejendom, til følge.
T h i b e s t e m m e s
Sagsøgerens anmodninger om, at erklæring af 25. juni 2003 fra skovfoged PC tillades fremlagt, og om, at der indhentes en sagkyndig erklæring fra en landbrugskonsulent, tages ikke til følge.
Landsretten fastsatte herefter frist for sagsøgeren til den 30. oktober 2003 til at meddele landsretten, om han ønsker, at der stilles supplerende spørgsmål til den tidligere udmeldte syns og skønsmand, HH. Sagsøgeren skal i givet fald inden samme frist indlevere udkast til de spørgsmål, der ønskes stillet.
Sagen udsat.
Retten hævet.