A drev gennem en årrække automobilforretningen B i personligt regi. Virksomheden blev drevet fra ejendommen C, der var ejet af klageren. Ejendommen bestod af automobilforretningens udstillingslokale, værksted og kontor, samt klagerens private beboelse. Det er oplyst, at den private beboelse omfattede 150 kvadratmeter, hvoraf de 25 kvadratmeter blev anvendt som kontorer for automobilforretningen, samt at lageret/værkstedet omfattede 600 kvadratmeter. Den offentlige vurdering af ejendommen på omdannelsestidspunktet var på 1.500.000 kr., hvoraf de 460.000 kr. blev henført til beboelsesdelen. Det nyopførte udstillingslokale var ikke medtaget i ejendomsvurderingen.

Med virkning fra 1. januar 1999 foretog klageren en skattefri virksomhedsomdannelse, hvorved automobilforretningen inklusive hele ejendommen C blev overdraget til et nystiftet selskab, D ApS. Indtil omdannelsen havde klageren anvendt virksomhedsordningen. Overdragelsen omfattede samtlige de til virksomheden knyttede aktiver og passiver, herunder ejendommen og den heri tinglyste prioritetsgæld, der på overdragelsestidspunktet androg 1.246.778 kr. Af denne gæld var 266.811 kr. forud for omdannelsen optaget i virksomhedens balance, mens 979.968 kr. var optaget i den private balance. Ved omdannelsen blev hele ejendommen og hele prioritetsgælden overdraget til selskabet. I åbningsbalancen for selskabet blev den samlede ejendomsværdi ansat til 2.800.000 kr., hvoraf grundværdien blev ansat til 300.000 kr., værdien af beboelse/kontor blev ansat til 900.000 kr., værdien af lager/værksted blev ansat til 900.000 kr. og værdien af nyopført udstillingslokale blev ansat til 700.000 kr. Det er oplyst, at grundværdien i åbningsbalancen kunne opdeles i 80.000 kr. vedrørende beboelse/kontor og 220.000 kr. til den resterende del.

Det stedlige skatteankenævn har på baggrund af de selvangivne værdier i forbindelse med virksomhedsomdannelsen konkluderet, at værdien af den private del af ejendommen kunne fastsættes til 900.000 kr. med tillæg af 80.000 kr. for grunden. Under hensyn til, at det samlede areal af boligen udgjorde 150 kvadratmeter, samt at 25 kvadratmeter heraf blev anvendt erhvervsmæssigt til kontor, har ankenævnet konkluderet, at den samlede værdi af den privat benyttede del af boligen udgjorde 816.667 kr. Samtidig har ankenævnet bemærket, at der blev overført en privat prioritetsgæld i ejendommen til selskabet på 979.968 kr. Forskellen i værdien af de aktiver og passiver der blev overført fra den private økonomiske sfære til selskabet var således 163.302 kr. i klagerens favør. Differencen er blevet anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at de indskudte aktiver mindst havde den værdi, som de blev ansat til i åbningsbalancen. Skattemyndighederne har således ikke anfægtet de anvendte værdier i åbningsbalancen. Repræsentanten har endvidere anført, at der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse alene kan blive tale om udlodningsbeskatning, såfremt reguleringen overstiger anpartskapitalen, hvorved der foretages et negativt indskud.

Repræsentanten har endvidere bemærket, at omdannelsen efter en samlet bedømmelse ikke er omfattet af virksomhedsskattelovens § 16c, idet der reelt ikke blev indskudt gæld fra privatøkonomien i selskabet. De anvendte værdier i åbningsbalancen var således ikke nødvendigvis udtryk for de faktiske handelsværdier. Efter repræsentantens opfattelse oversteg hele ejendommens handelsværdi 2.800.000 kr., hvorved værdien af den private andel oversteg den private andel af prioritetsgælden. Der var herefter ikke grundlag for at anvende virksomhedsskattelovens § 16c. Repræsentanten har tillige anført, at såfremt virksomhedsomdannelsen skulle være omfattet af virksomhedsskattelovens § 16c, så måtte beskatningen af hovedanpartshaveren i konsekvens heraf skulle gennemføres i indkomståret 1998, idet beløbet ifølge bestemmelsen skal anses for hæves ved udløbet af året før omdannelsesåret, der blev påbegyndt den 1. januar 1999.

Landsskatteretten skal udtale:

Af virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, fremgår det at alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet, samt at ejeren kan bestemme, hvorvidt en ejendom, der helt eller delvis anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet eller holdes uden for omdannelsen. Bestemmelsen har virkning for skattefrie virksomhedsomdannelser, der er blevet foretaget med virkning fra 1. januar 1999 og fremefter.

I den konkrete sag blev hele ejendommen ved åbningsbalance af 1. januar 1999 overdraget til selskabet, hvorefter både den private og den erhvervsmæssige del af ejendommen og den tilhørende gæld må betragtes som en del af den skattefrie virksomhedsomdannelse. Det bemærkes, at skattemyndigheden ikke har anfægtet den samlede værdi ejendommen blev optaget i åbningsbalancen til, men alene anfægtet fordelingen af aktiv og gæld under hensyn til forholdet mellem den private og erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen. I konsekvens heraf kan det konstateres, at der indskydes privat nettogæld i selskabet, hvilket reguleres efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 16c. Et til den private nettogæld svarende beløb anses derfor for at være overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret, og beskatning i henhold hertil må ske i indkomståret 1998 efter virksomhedsskattelovens bestemmelser herom.