Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, således at foreningsbeviserne handles på Fondsbørsen. Foreningen vil have til formål at investere i et helejet datterselskab, der investerer i fast ejendom indirekte via ejendomsaktieselskaber og herunder foretage udlån til disse selskaber. De erhvervede aktieselskaber har til formål at eje og udleje fast ejendom i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet.

Strukturen vil i henhold hertil være således:

Henvendelsen vedrørte en ny type forening, der skulle introduceres på Københavns Fondsbørs.

Af anmodningen og vedtægterne fremgik:

a) Foreningens formål

Foreningens formål er at eje et helejet aktieselskab (holdingselskab), som kontrollerer andre selskaber, der alene må erhverve ejendomme i Norden. Ved kontrol forstås, at foreningen via holdingselskabet ejer mere end 50 % af såvel aktiekapital som stemmer i de selskaber, der ejer ejendommene. Holdingselskabet og ejendomsselskaberne vil være danske og udenlandske selskaber (formentlig nordiske).

Ejendommene skal anvendes til udlejning inden for retailmarkedet. Ved "retailmarkedet" forstås, at ejendommene udlejes til erhvervsvirksomheder i detailmarkedet typisk butikker. Typisk ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker.

b) Børsnotering

Foreningen er ikke omfattet af lov om investeringsforeninger og visse specialforeninger, idet foreningen ikke investerer i værdipapirer efter et princip om risikospredning, og foreningen kan således ikke optages på Københavns Fondsbørs som investeringsforening.

Notering på Københavns Fondsbørs forudsætter derfor, at Fondsrådet i medfør af lov om værdipapirhandel § 2, stk. 1, nr. 12, beslutter, at medlemsbeviset kan blive omfattet af lov om værdipapirhandel og dermed noteres på Københavns Fondsbørs. Det er en forudsætning for den bindende forhåndsbesked, at Fondsrådet giver en sådan tilladelse til børsintroduktion til foreningen.

c) Investorer - pensionsmidler

Det er forventningen, at en del pensionskasser og livsforsikringsselskaber vil erhverve medlemsbeviser, ligesom en del enkeltpersoner formodes at ville anvende midler fra rate- og kapitalpensionskonti til erhvervelse heraf.

Det var på tidspunktet for anmodningen forventningen, at Finanstilsynet meddeler tilladelse til, at pensionskasser og livsforsikringsselskaber kan investere i sådanne medlemsbeviser som kapitalandele, således at foreningsbeviset kan afdække pensionsforpligtelser, i medfør af lov om forsikringsvirksomhed § 128, stk. 1, nr. 10. Det var endvidere en forventning, at Finanstilsynet meddeler tilladelse til, at rate- og kapitalpensionsmidler kan investeres heri i medfør af bekendtgørelse nr. 1.100 af 12. december 2000 om puljepensioner og andre skattebegunstigede opsparingsformer.

d) Selskabsretlige regler

Selskabsretligt vil forholdet mellem foreningen og dens medlemmer være reguleret af vedtægterne samt af grundlæggende selskabs- og foreningsretlige regler. Da foreningen ejer aktieselskaber, der driver erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejendom, er foreningen omfattet af lov om visse erhvervsvirksomheder, alt således at foreningen skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i denne lov.

e) Foreningens virksomhed

Da foreningen opnår helejerskab af det holdingselskab, hvori foreningens midler placeres, og kontrol med de selskaber, hvori foreningens midler endeligt placeres, er der i foreningens vedtægter indlagt begrænsninger for, hvor risikovillige de af holdingselskabet kontrollerede selskaber må være.

Det er i vedtægterne bestemt, hvilken virksomhed de indirekte ejede selskaber må udøve, nemlig køb af ejendomme med henblik på at udleje disse inden for retailmarkedet. Risikoen for ejendomsselskaber er angivet således, at den koncerneksterne finansiering ikke må overstige 80 % af ejendommenes købspris.

f) Koncernintern finansiering

Foreningen vil anvende de af medlemmerne modtagne indskud til at finansiere det helejede holdingselskab. Dette vil ske ved en kombination af aktiekapital/overkursfond og udlån til holdingselskabet. Lån fra foreningen til holdingselskabet vil blive forrentet med markedsrenten. Foreningen vil kunne have en kreditfacilitet, som alene kan benyttes i forbindelse med indløsning af foreningsbeviser, hvis holdingselskabets indfrielse af foreningens tilgodehavende ikke er opportunt (f.eks. hvis alle holdingselskabets midler er videresendt til datterselskaberne, der har bundet disse midler i ejendomme.

Holdingselskabet vil anvende de modtagne midler i form af kapitalindskud og lån til etablering af selskaber, der køber ejendomme. Disse ejendomsselskaber vil formentlig være 100 % ejede af holdingselskabet, men der er i vedtægterne alene stillet krav om, at ejendomsselskaberne skal være kontrolleret med mere end 50 % af selskabskapital eller stemmerettigheder for ikke at udelukke, at hensigtsmæssige joint ventures kan etableres.

Holdingselskabet skal som minimum finansiere ejendomsselskaberne med 20 % af de nødvendige midler til at købe ejendomme (i praksis forventes denne finansiering at ville udgøre ca. 40 %). I det omfang finansieringen sker ved lån fra holdingselskabet, vil disse lån være forrentet på markedsvilkår.

g) Udlodning fra foreningen

Foreningen skal som minimum foretage udlodning til medlemmerne af beløb omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3 (det vil i praksis sige alle udbytter, der selskabsretligt udloddes fra holdingselskabet, og alle renteindtægter modtaget fra udlån til holdingselskabet med fradrag af renteudgifter ved lån optaget til indløsning af medlemmer).

Forespørger anmodede i den forbindelse Ligningsrådet om at besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1

A. Er foreningen omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, 2. pkt., jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, som en udloddende certifikatudstedende investeringsforening?

B. Såfremt spørgsmål 1 A besvares benægtende, forespørges, om foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, 2. pkt., jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, som en udloddende certifikatudstedende investeringsforening, hvis foreningen ejer ejendomme via selskaber direkte ejet af foreningen, men ikke har noget holdingselskab?

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 A eller B besvares bekræftende, forespørges, om foreningen i medfør af ligningslovens § 16 C, stk. 1, er forpligtet til at udlodde et helejet selskabs resultat, som et helejet selskab ikke selskabsretligt har deklareret som udbytte til foreningen?

Spørgsmål 3

Vil foreningen være skattepligtig af medlemmernes indskud i forbindelse med tegning af medlemsbeviser?

Spørgsmål 4

Vil foreningen være skattepligtig af udbytter og renteindtægter?

Spørgsmål 5

A. Vil foreningens indløsning af et medlem være omfattet af ligningslovens § 16 A eller B?

B. I bekræftende fald, vil der kunne meddeles dispensation til foreningsmedlemmet i medfør af ligningslovens §§ 16 A, stk. 2 eller 16 B, stk. 2?

Told- og Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmålene besvaredes:

Ad spg. 1 A: Ja

Ad spg. 1 B: Udgår

Ad spg. 2: Nej

Ad spg. 3: Nej

Ad spg. 4: Nej

Ad spg. 5 A: Nej

Ad spg. 5 B: Udgår

Told- og Skattestyrelsens begrundelse herfor var:

Investeringsforeninger er karakteriserede ved at henvende sig til en kreds af investorer, og have til formål at investere disses midler i værdipapirer ud fra et princip om risikospredning.

Investeringsforeninger er civilretligt reguleret ved lov om investeringsforeninger og specialforeninger, Lovbkg. 658 af 7. august 2002, som ændret ved lov 453 af 10. juni 2003. Alene foreninger, der er godkendte af Finanstilsynet og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som henvender sig til en videre kreds af investorer, hvis midler investeres ud fra et princip om risikospredning, kan efter denne lov betegne sig "investeringsforening", "specialforening", osv.

Samme afgrænsning findes ikke i skattelovgivningen, der ikke indeholder nogen nærmere angivelse af, hvilke foreninger, der kan betegne sig investeringsforeninger, og dermed beskattes som sådanne. Der er således intet til hinder for, at foreningen beskattes som en investeringsforening. I så fald vil indehavere af beviser i foreningen beskattes af afkastet af disse som afkast af investeringsbeviser.

Afgørelsen heraf må ske på baggrund af en konkret vurdering af foreningens formål og faktiske virke.

I skattemæssig henseende opdeles investeringsforeninger i bevisudstedende eller ikke-bevisudstedende investeringsforeninger, der kan være akkumulerende eller udloddende. Foreningens skattepligt afgøres efter selskabsskattelovens §§ 1, stk. 1, nr. 5a og 1, stk. 1, nr. 6.

Ikke-bevisudstedende investeringsforeninger eller kontoførende investeringsforeninger er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Disse foreninger er således skattefri, medmindre de driver erhvervsmæssig virksomhed.

Medlemmerne af den kontoførende forening er underlagt investeringsforeningsbeskatningsloven, lov nr. 231 af 2. april 2003, om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, hvilket medfører, at de beskattes af indkomsten fra foreningen, som om de oppebar den direkte uden en mellemkommende forening. En skattepligt for selve foreningen på grundlag af erhvervsmæssig virksomhed indenfor investering vil derfor ikke kunne komme på tale. Virkningen for foreningen selv af at være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er altså skattefrihed.

Bevisudstedende investeringsforeningers skattepligt afhænger af, om foreningen er akkumulerende eller udloddende.

Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, beskattes som udgangspunkt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, jf. denne bestemmelses 1. pkt. (Akkumulerende investeringsforeninger) Udloddende investeringsforeninger beskattes dog efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 5a, 2. pkt.

Ved udloddende investeringsforeninger forstås foreninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre minimumsudlodningen, som opgjort efter Ligningslovens§ 16 C, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Der er tale om et minimumskrav. En udloddende investeringsforening kan således vælge at udlodde mere end det, der kræves efter Ligningslovens § 16 C. Minimumsudlodningen kan godt blive negativ, men investeringsforeningen kan kun udlodde positive beløb. Negativ minimumsudlodning fremføres i overensstemmelse med reglen i stk. 6.

Minimumsudlodningen efter Ligningslovens § 16 C, stk. 2-6 udgøres af summen af de i stk. 3 opregnede indtægter og nettobeløb, med fradrag af de i stk. 4 nævnte tab, administrationsomkostninger efter stk. 5 og fremførselsberettigede beløb fra tidligere år efter stk. 6.

Alle udlodningspligtige indtægter nævnes i stk. 3. På tabssiden forekommer der dels tab, der kun kan fradrages i tilsvarende indtægter, og dels tab, der kan fradrages i alle indtægter. De tab, der kun kan fradrages i tilsvarende indtægter, er omfattet af stk. 3, således at visse af de beløb, der opregnes i stk. 3, er nettobeløb. De tab, der kan fradrages i de samlede indtægter, er derimod omfattet af stk. 4.

Investeringsforeninger, der vedtægtsmæssigt er forpligtet til at foretage udlodninger i overensstemmelse med Ligningslovens § 16 C, og som de facto overholder minimumsudlodningsforpligtelsen, beskattes som udloddende investeringsforeninger. Alle andre beskattes som akkumulerende investeringsforeninger.

Ad spørgsmål 1

Det skal indledningsvis afgrænses om foreningen skattemæssigt er en forening, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller et kommanditselskab, hhv. et interessentskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, men et deltagerbeskattet selskab, hvor deltagerne som udgangspunkt beskattes af interessentskabets resultat i forhold til deres ideelle ejerandel.

Følgende momenter er lagt til grund ved indstillingen:

A. Ved udbud af certifikaterne over Københavns Fondsbørs vil foreningen få et stort antal deltagere, hvis antal og sammensætning kan skifte uden at dette i sig selv medfører retlige konsekvenser for foreningens fortsatte beståen.

B. De enkelte deltagere vil blive optaget på baggrund af objektive kriterier (tegning af andele eller køb af et certifikat), og til optagelsen kræves ikke, som ved typiske interessentskaber, enstemmighed blandt de øvrige deltagere herom. Medlemmer er ifølge vedtægternes § 3.1 enhver, der ejer en eller flere foreningsandele, der kun kan tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Certifikaterne er frit omsættelige.

C. Foreningen hæfter alene for sine forpligtelser med sin formue, deltagerne hæfter ikke for foreningens gæld, udover med deres indskud.

D. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ethvert medlem er berettiget til at deltage heri, og har stemmeret i overensstemmelse med de foreningsandele, medlemmet har noteret i sit navn i foreningens bøger. Beslutning kan træffes uanset der ikke foreligger énstemmighed.

E. Foreningens formål er, "fra en videre kreds eller fra offentligheden at modtage midler, som indirekte via et 100 % ejet holdingselskab og de af holdingselskabet kontrollerede selskaber anvendes til at erhverve fast ejendom med henblik på udlejning af disse inden for retailmarkedet. Holdingselskabet kan som led heri sælge aktierne i datterselskaberne eller datterselskaberne kan foretage løbende køb og salg af ejendomme. Ved kontrol forstås at holdingselskabet ejer mere end 50 % af aktiekapital og stemmerettigheder i et datterselskab. De kontrollerede selskaber må alene have til formål at eje og udleje fast ejendom med henblik på udlejning indenfor retailmarkedet".

F. Vedtægterne forpligter generalforsamlingen at udlodde "et beløb, der opgøres i henhold til ligningslovens § 16 C, stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter ligningslovens § 16 C, stk. 4-6 og således at udlodningsbeløbet kan nedsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 16 C, stk. 1, 3. pkt., og undlades hvis beløbet til udlodning er mindre end beløbet opgjort efter ligningslovens § 16 C stk. 1, 2. pkt. Det herefter opgjorte beløb til udlodning skal udbetales af foreningen forud for fristen for indgivelse af selvangivelse. Udlodning af dette beløb skal ske, selv om foreningens formue herved bringes under 100 mio. kr., jf. § 10.1.".

Det ses på baggrund heraf, at foreningen skatteretligt vil være en udloddende investeringsforening, jf selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Skattemæssigt omfattes foreningen derfor af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Dermed bliver besvarelsen af spørgsmål 1 A Ja. Spørgsmål 1 B udgår således.

Der henvises iøvrigt til bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8 om antallet medlemmer i investeringsforeninger. Bestemmelserne indsattes ved lov 232 af 2. april 2003, og lovfæster den hidtidige administrative praksis om et krav om minimum 8 medlemmer af foreningen.

Ad spørgsmål 2

Udlodningsforpligtelsen i Ligningslovens § 16 C, stk. 3, er afstemt således, at de udloddende investeringsforeninger så vidt muligt er forpligtede til at udlodde netop de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige hos personer ved direkte investering, og således, at foreningerne så vidt muligt kan foretage fradrag i udlodningerne for netop de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering.

For de indtægter, der er omfattet af minimumsudlodningen, opgøres personers skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Foreningen, og dermed indehaverne af beviser i denne, har ikke erhvervet ret til udbytter, mv. fra holdingselskabet, før end dette er deklareret på holdingselskabets generalforsamling. Minimumsudlodningen omfatter således alene de i forespørger indtjente udbytter, mv.

Svaret på spørgsmålet er derfor Nej.

Ad spørgsmål 3

og 4

Udloddende investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, af hvilken bestemmelse fremgår, at skattepligten alene omfatter "indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed."

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes, ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 4, "indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v."

Indskudskapital i forbindelse med tegning af medlemsbeviser er ikke skattepligtig indkomst for foreningen.

Spørgsmål 3 vil derfor kunne besvares Nej.

Af vedtægterne fremgår, at foreningens formål er at placere foreningens midler i et holdingselskab, der igen placerer midlerne i ejendomsdatterselskaber, og at foreningen vil have kontrollerende indflydelse i ejendomsselskaberne, dvs. mere end 50 pct. af selskabskapital eller stemmerettigheder. Der vil således ikke i foreningen være indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

Udbytte og aktieavance af aktier og anparter er skattefri for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørgsmål 4 vil derfor kunne besvares Nej.

Ad spørgsmål 5

Efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 B beskattes afståelse af aktier til det udstedende selskab som udbytte, dvs. at hele afståelsessummen beskattes når skatteyder beskattes efter realisationsprincippet. Bestemmelsen omfatter tillige tilbagekøb af investeringsbeviser. Der opgøres altså ikke en skattepligtig avance bestående af forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum. Ligningsmyndighederne kan imidlertid, ifølge Ligningslovens § 16 B, stk. 2, give dispensation, således at afståelsen beskattes som gevinst og ikke som udbytte. Dispensation gives, når afståelsen antages at være båret af andre hensyn end ønsket om at omgå udbyttebeskatning ved tilbagesalg til det udstedende selskab, hvor aktionæren får midler ud af selskabet, samtidig med at indflydelsen bevares.

Ved lov nr. 232 af 2. april 2003 indsattes som 2. pkt. i Ligningslovens § 16 B, stk. 3, at "Stk. 1 finder ... ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser." Loven gennemførte, at gevinsten ved afståelse af investeringsbeviser til den udstedende investeringsforening altid beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og dispensation efter Ligningslovens § 16 B, stk. 2, er herefter ikke nødvendig.

Idet beskatningen af gevinster ved afståelse af investeringsbeviser til den udstedende forening således altid skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, bliver svaret på spørgsmål 5 A herefter Nej, og besvarelsen af spørgsmål 5 B udgår.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.