Den 5. april 2002 modtog den skatteansættende myndighed et brev dateret den 30. marts 2002, hvoraf fremgik at revisor på vegne af A A/S og dets datterselskaber anmodede om sambeskatning. Brevet var vedlagt selvangivelserne for de pågældende selskaber.

Selskaberne havde regnskabsafslutning 30.09, og anmodningen og selvangivelserne skulle således senest være modtaget af den skatteansættende myndighed den 2. april 2002, da den 31. marts 2002 var påskedag, og da den 1. april 2002 var 2. påskedag.

På denne baggrund meddelte den skatteansættende myndighed den 25. april 2002, at anmodningen om sambeskatning ikke kunne imødekommes. Begrundelsen for afslaget på anmodningen om sambeskatning var, at det af TSS-cirkulære 2000-44, der er det for det relevante indkomstår gældende sambeskatningscirkulære, af punkt 1.4. fremgår, at ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelserne for det pågældende indkomstår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse. Da den sidste rettidige frist for indgivelse af selvangivelsen var den 31. marts 2002, og da selvangivelsen og dermed ansøgningen om sambeskatning for A ApS for det pågældende indkomstår først blev modtaget af den skatteansættende myndighed den 5. april 2002, var den nævnte betingelse ikke opfyldt. Den skatteansættende myndighed bemærkede samtidig, at de øvrige betingelser for meddelelse af tilladelse til sambeskatning ikke var undersøgt nærmere.

Ved brev af 29. april 2002 påklagede revisor på vegne af selskabet den skatteansættende myndigheds afgørelse. Revisor anførte, at anmodningen om sambeskatning, som selvangivelserne var vedlagt, var dateret og fremsendt den 30. marts 2002, hvilket var før fristens udløb den 31. marts 2002, eller første hverdag derefter, den 2. april 2002. Revisor oplyste yderligere, at han havde forsøgt at telefaxe anmodningen af 30. marts 2002 til den skatteansættende myndighed, men at et opkald til TDC's 118-tjeneste blot resulterede i en oplysning om, at den skatteansættende myndighed ikke havde oplyst et telefaxnummer.

Da anmodningen ifølge revisor var fremsendt inden udløbet af fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse og anmodning om sambeskatning, var det revisors opfattelse, at indsendelsen var rettidig.

Den regionale told- og skattemyndighed tilsluttede sig den skatteansættende myndigheds udtalelse med tilføjelse af, at det i Højesterets dom refereret i TfS 1993, 416, er fastslået, at betingelse 1.4. i sambeskatningscirkulæret dels er en egentlig betingelse for sambeskatning og ikke blot en ordensregel, dels at betingelsen er fastsat med hjemmel i selskabsskattelovens § 31. Den skatteansættende myndighed er derfor berettiget til at nægte sambeskatning, når selvangivelsesfristen ikke overholdes. Den regionale told- og skattemyndighed indstillede derfor, at den skatteansættende myndigheds afslag på sambeskatning blev fastholdt.

Ligningsrådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder den korte fristoverskridelse, at der kunne meddeles dispensation fra fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse og anmodning om sambeskatning, jf. TSS-cirkulære 2000-44, betingelse 1.4.