Parter

A
(advokat Thomas Højlund)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Lodberg og Lone Andersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 22. februar 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgerens indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 ikke forhøjes med henholdsvis 16.500 kr. og 17.500 kr., hvilket skatteadministrationen (.... Kommune) tilpligtes at anerkende.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette har forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med de ovenfor nævnte beløb svarende til halvdelen af lejeværdien for ejendommen, .... i 1998 og 1999, jf. konkursskattelovens § 8.

Landsskatterettens kendelse er sålydende

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har ejet ejendommen .... i lige sameje med sin ægtefælle. Klageren er erklæret konkurs med dekretdato den 5. maj 1997. Af cirkulæreskrivelse af 19. oktober 1998 fremgår, at klagerens andel af ejendommen .... er medtaget i opgørelsen af klagerens aktiver og passiver. Endvidere fremgår, at forhandlinger med klagerens ægtefælle om overtagelse af den af konkursboet tilhørende halvdel af ejendommen pågår, og p.t. ikke er endeligt afsluttet.

Klagerens andel af ejendommen er ved endeligt skøde underskrevet den 9. februar 2000 overdraget til klagerens ægtefælle. Af skødets § 2 fremgår, at den ideelle halvdel af ejendommen er overtaget den 5. maj 1997, og at ejendommen fra overtagelsesdatoen har henligget for købers regning og risiko i enhver henseende.

Skatteankenævnet har stadfæstet skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter klageren beskattes af lejeværdien af klagerens ideelle andel af ejendommen. Det er til støtte for ansættelsen anført, at der først skattemæssigt foreligger en endelig og bindende aftale mellem ægtefællen og konkursboet om ægtefællens køb af klagerens ideelle andel af ejendommen ved underskrivelsen af skødet den 9. februar 2000, og at det ikke er dokumenteret, at der før dette tidspunkt er indgået en endelig og bindende aftale mellem klagerens ægtefælle og konkursboet vedrørende handlen. Aftalen i skødet om, at overtagelsesdatoen er med tilbagevirkende kraft til den 5. maj 1997 kan således ikke godkendes skattemæssigt.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af lejeværdien i årene 1998 og 1999.

Repræsentanten har til støtte herfor henvist til konkursskattelovens § 8, stk. 1, samt cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992, pkt. 12, idet det er gjort gældende, at det af lovteksten sammenholdt med cirkulæret tydeligt fremgår, at alene løn og andre tilsvarende ydelser beskattes. Er der derimod tale om naturalydelse, der ikke er et lønaccessorium, er den helt klare hovedregel, at der ikke sker beskatning af den vederlagsfrie ydelse. Repræsentanten har videre gjort gældende, at der i såvel lov som cirkulære er gjort en undtagelse for det tilfælde, at konkursboet har "givet skyldneren adgang" til at benytte en fast ejendom. Af såvel lovteksten som cirkulæret er det en forudsætning, at boet aktivt skal have medvirket til, at naturalydelsen - bopælsmuligheden - udnyttes af skyldneren. Dette er ifølge repræsentanten ikke tilfælde i nærværende sag. I den konkrete sag ejer/ejede skyldnerens ægtefælle i forvejen en ideel andel af ejendommen, og i den situation, hvor en ideel halvpartshaver (her i forhold til boet) er det eneste, der har adgang til at råde, har den pågældende dispositionsret over hele ejendommen - uanset at der alene haves adkomst til en ideel halvpart. Det er således repræsentantens opfattelse, at situationen ved konkursboets indtræden var den, at konkursboet stod som ejer af en ideel halvpart, og skyldnerens ægtefælle som ejer af en ideel halvpart - dog med mulighed for fysisk råden og disposition over hele ejendommen. Skyldnerens ægtefælle accepterede naturligvis på det tidspunkt, at skyldneren boede hos hende, hvilket imidlertid intet har med konkursboets ejendomsret at gøre. Klageren har derfor i den konkrete situation i kraft af ægtefællens ejendomsret til en ideel halvpart haft rådighed/mulighed for at anvende ejendommen på tilsvarende vis som sin ægtefælle uden nogen som helst aftale med eller tilladelse fra konkursboet. Der skal således efter repræsentantens opfattelse ikke ske beskatning hos klageren.

Endvidere er det af repræsentanten gjort gældende, at det er uden betydning, at klagerens ægtefælle først ved skøde underskrevet den 9. februar 2000 har købt klagerens konkursbos andel af ejendommen, idet klagerens benyttelse af ejendommen indtil 9. februar 2000 alene er baseret på ægtefællens ejendomsret til den ideelle halvdel og ikke på konkursboets ejendomsret.

Landsskatteretten skal udtale

I medfør af konkursskattelovens § 8, 2. punktum, beskattes skyldneren af lejeværdien på samme måde, som hvis konkursen ikke havde været indtrådt, når boet har givet skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig.

Landsskatteretten finder, at det må lægges til grund, at klageren i de pågældende indkomstår har ejet en ideel andel på 50 % af ejendommen beliggende ..... Retten finder endvidere, at det må lægges til grund, at klageren og dennes ægtefælle har beboet ejendommen i de påklagede indkomstår. Retten finder på denne baggrund, at klageren er skattepligtig af lejeværdien af klagerens ideelle andel af ejendommen, jf. ligningslovens § 15 A, jf. §15 B. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at det ikke kan tillægges skattemæssig betydning, at der i skøde underskrevet den 9. februar 2000 er aftalt overtagelse med tilbagevirkende kraft, og at klageren derfor i skattemæssig henseende må anses for ejer af 50 % af ejendommen i de påklagede indkomstår. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren faktisk har beboet ejendommen, hvorfor de almindelige regler om beskatning af lejeværdi antages at finde anvendelse.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret bl.a., at han købte den omhandlede ejendom i julen 1985 sammen med sin hustru, således at de ejede hver halvdelen af ejendommen. Han havde efterhånden fået en større gæld til privatbanken, der til sidst afslog at bevilge sagsøgeren yderligere lån. Efter konkursen blev sagsøgeren boende på ejendommen med sin hustru. Han rettede ikke henvendelse til kurator vedrørende brugen af ejendommen, og fik heller ikke nogen tilladelse fra denne til at bruge halvdelen af ejendommen. Hans hustru afholdt samtlige udgifter vedrørende ejendommen.

Advokat FK har forklaret bl.a., at han er fast medhjælper ved skifteretten. Umiddelbart efter konkursen blev der indledt drøftelser vedrørende hustruens overtagelse af sagsøgerens tidligere halvdel af ejendommen. Det blev en langstrakt affære, idet der var en række hæftelser i denne del af ejendommen. Boet afholdt ikke udgifter vedrørende boets halvdel af ejendommen. I 1998 blev der udarbejdet et oplæg til hustruens overtagelse af hele ejendommen. Oplægget var betinget af, at udlægshavernes godkendelse. Overtagelsen faldt imidlertid først på plads i 2000 i og med underskrivelsen af skødet. Sagsøgeren har ikke bedt om konkursboets tilladelse til fortsat at bo på ejendommen. Dette var ikke nødvendigt, idet det lå i situationen, at sagsøgeren kunne bo på ejendommen, der var ejet i fællesskab med ægtefællen.

Procedure

Sagsøgeren har procederet sagen i det væsentlige i overensstemmelse med følgende hovedanbringender, anført i påstandsdokument af 28. marts 2003:

Sagsøgte har procederet sagen i det væsentlige i overensstemmelse med følgende hovedanbringender, anført i påstandsdokument af 26. marts 2003:

Landsretten skal udtale

Efter bevisførelsen kan det ikke anses for godtgjort, at der forud for den 9. februar 2000 mellem boet og sagsøgers ægtefælle er indgået aftale om overdragelse af den ideelle anpart af ejendommen. Det kan videre lægges til grund, at boet stiltiende accepterede, at sagsøgeren fortsat beboede ejendommen i de omhandlede indkomstår.

Under disse omstændigheder tiltrædes det, at sagsøgeren i medfør af konkursskattelovens § 8 skal beskattes af lejeværdien af den boet tilhørende ideelle anpart af ejendommen frem til den 9. februar 2000.

Som følge heraf frifindes Skatteministeriet.

T h i  k e n d e s   f o r  r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, betale 7.500 kr. til statskassen.