Spørgsmål

Vil de enkelte medlemmer af ejerforeningen kunne fradrage deres andel af den samlede renteudgift på et fælleslån, der påtænkes optaget af ejerforeningen?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ejerforeningen påtænker at iværksætte en række vedligeholdelsesarbejder på ejendommen.

Til delvis finansiering heraf påtænker ejerforeningen som låntager at optage et 20-årigt fælleslån på 1.800.000 kr. De enkelte medlemmer af ejerforeningen vil overfor långiver hæfte personligt og proratarisk i forhold til tinglyst fordelingstal.

Det enkelte medlem af ejerforeningen vil sammen med sit bidrag til ejendommens fællesudgifter blive opkrævet sin andel af den samlede ydelse på lånet.

Det enkelte medlem vil når som helst - både før selve låneoptagelsen som på et senere tidspunkt - kunne indfri sin andel af det samlede lån.

I ejerforeningens årsregnskab vil såvel restgælden som renteudgifterne blive anført.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ved nærværende anmodning om bindende forhåndsbesked søges det fastlagt, om fradragsretten for renteudgifterne på det ovenfor beskrevne fælleslån vil tilkomme de enkelte medlemmer af ejerforeningen eller alternativt vil tilkomme ejerforeningen.

Anmodningen aktualiserer dermed for det første spørgsmålet, om ejerforeningen er et selvstændigt skattesubjekt eller et i skatteretlig henseende transparent sameje.

Antages det, at ejerforeningen er et selvstændigt skattesubjekt, aktualiseres for det andet spørgsmålet, om de pågældende renteudgifter skal henføres til ejerforeningen eller de enkelte medlemmer som rette udgiftshavere.

For en besvarelse af spørgsmålet om subjektiv skattepligt for ejerforeningen må det indledningsvist slås fast, at ejerforeningen ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens (SEL) § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, eller af bestemmelserne i fondsbeskatningsloven. Da ejerforeningen heller ikke udtrykkeligt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1, er spørgsmålet nærmere, om ejerforeningen er omfattet af opsamlingsbestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er ikke muligt på baggrund af ordlyden af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, at foretage en afgrænsning af de selvstændigt skattepligtige foreninger, der er omfattet af bestemmelsen, over for de ikke selvstændigt skattepligtige sammenslutninger.

Ej heller forarbejderne til bestemmelsen eller forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i statsskattelovens § 2, nr. 5, litra g, giver bidrag til fastlæggelsen af, hvilke foreninger der er selvstændige skattesubjekter.

Det må herefter bero på en konkret vurdering, om ejerforeningen er en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Vurderingen må tage sit udgangspunkt i ejerforeningens vedtægter.

Det må indledningsvist slås fast, at den blotte benævnelse som forening ikke kan lægges til grund ved den skatteretlige kvalifikation af ejerforeningen.

I vurderingen må dernæst indgå følgende momenter, som Skatteministeriet i TfS 1984, 434 DEP har opstillet som karakteristiske for selvstændigt skattepligtige foreninger. Sådanne foreninger vil efter departementets udtalelse typisk være kendetegnet ved en flerhed af deltagere, ved en skiftende deltagerkreds og ved, at optagelsen af nye deltagere sker efter objektive kriterier eller eventuelt er helt fri. Det vil endvidere være kendetegnende, at foreningen styres af foreningsorganer - generalforsamlingen og en valgt bestyrelse - og at en deltagers udtræden er uden retlig betydning for foreningens beståen og ikke giver den udtrædende krav på en andel af foreningsformuen. Endelig er det karakteristisk, at deltagerne normalt kun hæfter med deres indskud.

Bortset fra det sidstnævnte moment opfylder ejerforeningen ovennævnte karakteristika.

Ved fastlæggelsen af om ejerforeningen er et selvstændigt skattesubjekt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, må der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse lægges særlig vægt på, at ejerforeningen vil vedblive at bestå, uanset at der finder en kontinuerlig udskiftning sted af medlemskredsen.

Der må endvidere lægges særlig vægt på, at ejerforeningens vedtægter ikke giver det enkelte medlem krav på en andel af foreningsformuen ved medlemmets udtræden af foreningen. Ejerforeningens vedtægter adskiller sig herved fra det typiske sameje. At dette kriterium må tillægges vægt følger blandt andet af Vestre Landsrets afgørelse i SKM2001.417.VLD.

På baggrund af ovenstående er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ejerforeningen har et så betydeligt foreningspræg, at den må anses for et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Told- og Skattestyrelsen henviser til støtte herfor til Østre Landsrets afgørelse i TfS 1993, 455 ØLD, hvis præmisser bygger på en forudsætning om, at ejerforeninger er selvstændige skattesubjekter.

Det må herefter afgøres, om ejerforeningen eller de enkelte medlemmer er rette udgiftshaver i relation til de pågældende renteudgifter på fælleslånet.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ejerforeningen ved optagelsen af fælleslånet ikke handler på egne vegne, men på medlemmernes vegne som fuldmægtig for disse.

Told- og Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at de enkelte medlemmer af ejerforeningen over for långiver vil hæfte personligt og proratarisk i forhold til tinglyst fordelingstal. Styrelsen lægger videre vægt på, at lånet udelukkende optages af hensyn til medlemmerne, idet låneoptagelsen er en alternativ finansieringskilde til opkrævning af ekstraordinære fællesbidrag. Der lægges endelig vægt på, at de enkelte medlemmer når som helst vil kunne indfri deres andel af det samlede lån.

De med fælleslånet forbundne renteudgifter vil i konsekvens heraf efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse skulle henføres til de enkelte medlemmer af ejerforeningen som rette udgiftshavere.

De enkelte medlemmer - og ikke ejerforeningen - vil dermed kunne fradrage deres andel efter fordelingstal af den samlede renteudgift på fælleslånet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Ligningsrådet

tiltræder Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.