A’s klage skyldes, at Ligningsrådet ikke har godkendt afskrivning på udgifter til opsætning af trådhegn om en juletræsplantage.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsrådet har ved bindende forhåndsbesked af 18. februar 2003 udtalt, at der ikke kan  godkendes afskrivning på udgifter til etablering af hegn efter afskrivningslovens § 14, stk. 3 eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer denne afgørelse og godkender fradrag for afskrivning på udgifter til opsætning af trådhegn.

Sagens oplysninger

Klageren har mulighed for at erhverve brugsretten til et jordområde i det nordvestlige Ungarn på ca. 160 ha. En tilplantning med nordmannsgraner eller blågraner tænkes gennemført. Tilplantningen tænkes gennemført ved at opdele arealet i 16 enheder på hver ca. 10 ha, der udbydes for tilplantning og drift til danske investorer. I den forbindelse tænkes et trådhegn opsat.

Klagerens repræsentant har anmodet Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked på fem nærmere beskrevne spørgsmål, herunder spørgsmål 1 med følgende ordlyd:

”Vil de budgetterede omkostninger som en dansk investor i det enkelte år skal afholde til anlæg, vedligeholdelse og drift af en juletræsplantage i Ungarn kunne fradrages henholdsvis afskrives, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, afskrivningslovens § 14, stk. 3 og ligningslovens § 8 K ?”

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked den 18. februar 2003.

Klagen til Landsskatteretten vedrører alene den del af Ligningsrådets svar på spørgsmål 1, der omhandler afskrivning på udgifter afholdt til opsætning af trådhegn.

Ligningsrådets afgørelse

Investorerne erhverver efter det oplyste alene en brugsret til det jordareal, hvorpå juletræerne skal plantes.

Betingelserne i afskrivningslovens § 14, stk. 3, om at hegnet skal være beliggende i tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning og  tjene driften af den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendes, kan ikke anses for opfyldt.

Det kan ikke antages, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indeholder en hjemmel til at afskrive på hegnet ved siden af den udtrykkelige (specielle) regel om afskrivning på hegn i afskrivningslovens § 14, stk. 3.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgifter til opsætning af trådhegn kan afskrives med 13 % p.a., jf. afskrivningslovens § 14 og § 17, stk. 2.

Der henvises til TfS 1989.663, hvor Landsskatteretten godkendte afskrivning efter den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra a. I afgørelsen blev hegnet anses som en selvstændig bygning. Dette var i overensstemmelse med en af Statsskattedirektoratet afgivet udtalelse til sagen samt i overensstemmelse med en tidligere ministerbesvarelse, jf. TfS 1989.278.

Samme opfattelse er endvidere lagt til grund i Landsskatterettens kendelse i TfS 1999.735, der på dette punkt svarer til den forudgående bindende forhåndsbesked afgivet af Ligningsrådet, jf. TfS 1998.656.

På denne baggrund gøres det gældende, at der er fast praksis for at anse trådhegn for en selvstændig bygning i relation til muligheden for at foretage skattemæssige afskrivninger efter § 18 i den tidligere afskrivningslov. Videre gøres det gældende, at der med indførelsen af den nye afskrivningslov ikke er tilsigtet en ændring af denne praksis. Der henvises til forarbejderne til den nye afskrivningslov, der senere gennemførtes som lov nr. 433 af 26. juni 1998 (L 102-2 1997/1998).

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 3, under hvilke betingelser der kan afskrives på et hegn, der er beliggende i tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, og som tjener driften af den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendes.

Afskrivningslovens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., har følgende ordlyd:

”§ 14, stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelser af grund.”

Det tiltænkte trådhegn forventes opført på lejet grund, hvor der ikke er opført bygninger. Betingelserne i afskrivningslovens § 14, stk. 3, er derfor ikke opfyldt.

Efter den gældende praksis på området er det imidlertid rettens opfattelse, at hegnet kan anses for at være en selvstændig bygning i afskrivningslovens forstand.

Der kan således godkendes fradrag for afskrivning på udgifter til trådhegn, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1.

Med en levetid på 10 år kan afskrivning foretages med 13 % p.a., jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2.

Afskrivningsadgangen forudsætter, at der foreligger en erhvervsmæssig drift af juletræsplantagen, samt at trådhegnet tjener til sikring af denne erhvervsmæssige drift.

Ligningsrådets afgørelse ændres derfor.