Dato for udgivelse
11 Sep 2007 11:16
SKM-nummer
SKM2007.608.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
07-138800
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Udenlandsk arbejdskraft + Virksomhedsformer. Hæftelse, ansvar og erstatning.
Emneord
Vejledning, entreprise, arbejdsudleje, byggeri, gartneri, planteskole
Resumé
Stadig flere brancher anvender entrepriseaftaler, men oplever at få tilsidesat aftalerne af skattemyndighederne. På baggrund af et ønske om større klarhed har SKAT i samarbejde med flere brancheorganisationer lavet en vejledning om entrepriseaftaler.
Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og stk. 4 samt 48 B
Cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 pkt. 42.

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 D.A.2.3
Redaktionelle noter
Bilag 1 er efterfølgende rettet.

Anvendelse af entrepriseaftaler har i skattemæssig sammenhæng påkaldt sig øget opmærksomhed i forbindelse med udvidelsen af EU med østlandene samt indgåelsen af østaftalen i Folketinget. Skattemyndighederne har i en række tilfælde været tilbageholdende med at godkende, at der foreligger en entrepriseaftale. Det har skabt et ønske om klarhed over, forudsætningerne for at anvende entreprisemodellen. Ønsket om klarhed er bl.a. fremsat af Dansk Byggeri og gartnerierne og planteskolerne, hvor entreprisemodellen navnlig anvendes ved plantning og prikling i foråret og sommer, klipning og okulation af roser, optagning, sortering og pakning af planter, lugning og renholdelse og potning og udstilling på bord eller bed og hvor planteskoleejeren har oplevet, at entrepriseaftalen er blevet tilsidesat af skattemyndighederne og aftalen i stedet er blevet vurderet som en aftale om arbejdsudleje.

Som bilag 1 findes Vejledning om entrepriseaftaler, der søger at indkredse begrebet entrepriseaftaler indenfor skatteretten (linket er øverst på siden). Vejledningen vil også berøre arbejdsudlejeaftaler, men vil ikke behandle disse regler i detaljer. For nøjere gennemgang af disse regler henvises til pjecen "Arbejdsudleje" (E nr. 125), der kan hentes på SKATs hjemmeside.