1. Tilbagebetaling af afgift af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed med jordbrug mv.

Ifølge § 11, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af mineralolieprodukter mv. senest ændret ved lov nr. 395 af 6. juni 2002 tilbagebetales afgiften af olieprodukter anvendt som motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.

Det er den udøvede aktivitet, der er afgørende for, om der foreligger et godtgørelsesberettiget motorbrændstofforbrug, når det drejer sig om afgiftspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt.

Ifølge § 9, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter senest ændret ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 får virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter § 9, stk. 4. Ifølge denne bestemmelse ydes tilbagebetaling efter stk. 1 for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i mineralolieafgiftsloven.

Told- og Skattestyrelsen udsendte den 18. september 2000 en Intern Meddelelse med en præcisering af reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, med hensyn til sondringen mellem primæraktiviteter i jordbrug mv. og transport af egne varer, idet der var konstateret en uensartet administration hos de regionale told- og skattemyndigheder.

Ifølge meddelelsen skulle rensning af roer foretaget af vognmænd i forbindelse med læsningen af roerne anses for at være en del af transporten. Der kunne således alene ydes godtgørelse af motorbrændstof anvendt til rensning og læsning, hvis aktiviteten var foretaget af landmanden selv. Hvis rensningen blev foretaget uafhængigt af læsningen, kunne aktiviteten anses for omfattet af de godtgørelsesberettigede aktiviteter i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, uanset hvem der foretog rensningen.

2. Landsskatteretskendelse om godtgørelse af olie- og CO₂-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof i forbindelse med rensning af roer

Landsskatteretten har den 6. december 2002 afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af olie- og CO₂-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof i forbindelse med rensning af roer. Kendelsen er offentliggjort i SKM2003.45.LSR. Landskatteretten fandt, at det er den udøvede aktivitet, der er afgørende for, om der foreligger et godtgørelsesberettiget motorbrændstofforbrug efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Roerensning som den i sagen omhandlede, må anses for omfattet af bestemmelsens 1. pkt. vedrørende såkaldte primæraktiviteter.

Landsskatteretten fandt, at der ikke er hjemmel til at foretage en sondring afhængig af, hvem der udfører en given aktivitet, der i øvrigt kan henregnes til bestemmelsens 1. pkt. Da virksomheden har forestået den omhandlede roerensning med særskilt materiel samt aftalt særskilt afregning herfor, fandt Landsskatteretten, at virksomheden var berettiget til godtgørelse for olie- og CO₂-afgift vedrørende det i sagen omhandlede forbrug.

Om virksomhedens aktivitet er det oplyst, at virksomheden har en gummiged og en rensemaskine, der anvendes i forbindelse med rensning og læsning af roer. Roerne læsses fra jorden til rensemaskinen med gummigeden. Rensemaskinen ryster jord og sten af roerne, der herefter ved et transportbånd transporteres til lastbilen, hvorefter de køres til sukkerfabrikken. Der anvendes olie til gummigeden og roerenseren. Virksomheden anvender ikke olie til andre fradragsberettigede formål.

Transport foretaget af andre end landmanden selv, er ikke fradragsberettiget.

3. Kendelsens betydning vedrørende tilbagebetaling af afgift for primæraktiviteter

Kendelsen får betydning for sager, der er afgjort i overensstemmelse med den fortolkning, der kommer til udtryk i Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 18. september 2000 vedrørende godtgørelse af olie- og CO₂-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof i forbindelse med rensning af roer mv.

Anmodning om tilbagebetaling skal indgives til de regionale told- og skattemyndigheder.

De regionale told- og skattemyndigheder anmodes om af egen drift at genoptage og afgøre de sager, som de har kendskab til.

Berettiget til tilbagebetaling af energiafgift i første led er momsregistrerede virksomheder, som på baggrund af den ændrede praksis omhandlet i nærværende cirkulære, må anses for godtgørelsesberettigede.

Fremover skal praksis vedrørende godtgørelse af olie- og CO₂-afgift af olie, når olien er forbrugt som motorbrændstof i forbindelse med rensning af roer mv., ændres. Der skal således ikke foretages en sondring afhængig af, hvem der udfører en given aktivitet, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Det er dog en forudsætning, at virksomheden foretager aktiviteten med særskilt materiel og opgør aktiviteten særskilt i forbindelse med afregningen.

Transportaktiviteter fx læsning, losning, omladning eller lignende er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 2. pkt. Der ydes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af landmandens egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed. Transportaktiviteter foretaget af andre godtgøres ikke dvs., hvis der ikke sker rensning eller anden primæraktivitet, omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., af roerne eller kartoflerne mv., men kun læsning direkte på lastbilen, kan der således ikke godtgøres afgift.

Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.

4. Oplysninger til brug for behandlingen af tilbagebetalingskrav

Det beror på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Det påhviler virksomheden at give de oplysninger, der er relevante for en konkret bedømmelse af den enkelte sag.

En virksomhed, der vil rejse krav om tilbagebetaling, må dokumentere følgende:

1. Størrelsen af det rejste krav, herunder oplysning om kravets fordeling på afgiftsperioder og oplysning om afgiftssatsen, således at der udelukkende indgår tilbagebetalingsberettiget afgift i kravet.

2. Oplysninger om, at virksomheden i den periode, kravet vedrører, har været afskåret fra at overvælte afgiften på sine kunder, således at virksomheden har lidt et tab.

4.1. Dokumentationskravet konkret

Virksomheden skal vedlægge følgende oplysninger som dokumentation:

1. Oplysninger og dokumentation af størrelsen af det rejste krav gennem regnskabsmateriale for den periode, som kravet vedrører, herunder om der er sket særskilt opgørelse for aktiviteten i forbindelse med afregningen.

2. En beskrivelse af virksomheden, dens arbejdsområde, kundegrundlag, prispolitik mv.

3. Oplysninger om prisfastsættelsen for de enkelte ydelser, herunder prispolitik og priskalkulationer, i det omfang sådanne kalkulationer foreligger, med henblik på belysning af konkurrencesituationen.

4.2. Øvrige oplysninger

Evt. andre oplysninger, som de regionale told- og skattemyndigheder må anse for nødvendige ved behandlingen af den konkrete sag, fx:

1. Oplysninger om navne og beliggenhed vedrørende de konkurrerende virksomheder, der efter virksomhedens opfattelse hindrede virksomheden i at indregne afgiften i dens priser.

2. Oplysninger om de priser, herunder de af konkurrenternes priser, der er indgået i virksomhedens prisfastsættelse. Virksomheden skal i den forbindelse sandsynliggøre, at de pågældende oplysninger faktisk er indgået i prisfastsættelsen.

3. Oplysninger om konkurrenceforholdene konkret, herunder oplysninger om sammenlignelighed, omsætningskalkuler, virksomhedens skønnede markedsandele o.l.

4. Oplysninger om branchen generelt i form af omsætnings-, pris- og markedsudvikling.

5. Forældelse og forrentning

Kravet om tilbagebetaling i henhold til dette cirkulære er omfattet af den femårige forældelsesfrist efter lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven). Kravet om tilbagebetaling er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 6, om betalinger, der er foretaget i urigtig formening om, at beløbet skyldtes (condictio indebiti).

Forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor godtgørelse kunne være modregnet i momstilsvaret. Forældelsesfristen berostilles, så længe en anmodning om tilbagebetaling behandles af de regionale told- og skattemyndigheder. Forældelsesfristen afbrydes ved de regionale told- og skattemyndigheders anerkendelse af tilbagesøgningskravet eller ved foretagelse af retslige skridt.

Tilbagebetalingskrav forrentes efter de almindelige regler om forrentning, jf. cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Forrentningen er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, litre e.

6. Kompetence og klagefrister

Virksomhedens tilbagebetalingskrav skal rejses overfor virksomhedens regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans.

Såfremt en virksomhed ønsker at klage over den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse, gælder de almindelige klagebestemmelser.

Landsskatteretten behandler klager over de afgørelser, der er nævnt i mineralolieafgiftslovens § 27 A og kuldioxidafgiftslovens § 17 a. Andre afgørelser fx vedrørende overvæltning og forældelse påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Klagefristen til Landsskatteretten og til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

7. Gyldighed

Cirkulæret træder i kraft den 14. maj 2003 og ophæves den 31. maj 2008.

Told- og Skattestyrelsen, den 7. maj 2003

 

Ole Kjær

/Per Hvas